Disciplinærudvalget har vi aldrig rigtigt været fans af… Fodboldens Disciplinærinstans er en central aktør i fodbolden, deres viden indenfor fodboldloven og behandling af alt juridiske omkring spillet og klubberne er ikke til at tage fejl af. Udvalget er fyldt med eksperter, jurister og tidligere fodboldspillere. Sidstnævnte for at sikre at der også er perspektiv fra spillersiden. Som fans er påmindelsen om disciplinærudvalgets eksistens for mange begrænset til når der deles bøder ud for tilskueradfærd. For mange ses afgørelserne som løftet pegefinger og en liste over alle de gange som fans har overtrådt stadionreglementet i så stor stil at kampens dommer har ment det nødvendigt at indberette det til disciplinærudvalget efter kampen. Andre ser de mange (og ofte store) bøder som en markør for fanscenen placerer sig i det uofficielle tribunemesterskab. Det hele handler om øjnene der ser. Hvor sager vedrørende fans typisk har involveret en indberetning fra kampens dommer, så er disciplinærudvalget egenhændigt begyndt at tage sager op. Den negative spiral Vi finder mildest talt denne nye praksis bekymrende. Særligt at vi nu ser budskabsbanner straffet med sekscifrede bøder. F.C. København har netop tabt tre appel sager ved fodboldens Appelinstans grundet ”hensynet til politiets integritet”. (Disse kan ses her: Appel 1, Appel 2 og Appel 3). At der ikke skal mere end acetat, maling og kreativitet til at udfordre politiets integritet siger meget om hvordan i hvert fald fodboldens disciplinære instans anskuer landets eneste voldsmonopol. Det er umiddelbart ikke et billede vi kan genkende i vores samarbejde med politiet. At vi ikke er enige i bannernes ordlyd eller måden hvorpå politiet og offentlige personer kritiseres – det tager absolut intet fra vores overbevisning om at sådanne ytringer på ingen måde skader politiet integritet. Sidder man med et ønske om at stoppe sådanne bannere, er det vores overbevisning, at det mest effektive værktøj er at sikre sig at alle landets fodboldkampe afvikles på bedst mulig vis, uden benyttelsen af unødvendig magt. Vi har sagt det før og vi siger det gerne igen: Dialog, fordi det virker. Lad os løse problemer med bøder, fordi DET virker jo… Man forsøger at forbyde noget med bøder – det har vi set før. Det er jo derfor, at der nærmest ikke er mere pyroteknik på de danske fodboldstadions. At tro at man kan ændre adfærd med selvopfundne regler som håndhæves efter forgodtbefindende… Det er ikke andet end den perfekte opskrift for at opleve endnu mere modstand. Tydeligst ses dette, når de selvsamme som kritiserede de bannere der udløste bøderne, nu udtrykker ønske om at lave deres egne bannere for at udstille det absurde i disse afgørelser. De disciplinære afgørelser At FCKs appelsager afvises, finder vi alarmerende ikke alene fra et fanperspektiv men helt generelt i henhold til fodboldens måde hvorpå straf tildeles. Først disciplinær- og senere appelinstansens anvendelse af gummiparagraffen efterlader langt flere spørgsmål end svar. Man efterlades med indtrykket om at visse grupper er hævet over al kritik, uden at disse er blevet nærmere specificeret. Må mangel af tiltro til disciplinærinstansens evner skrives på et banner og vises på et fodboldstadion – eller skal man vente til en turnering i UEFA regi? Disciplinærinstansens manglende gennemsigtighed Hvordan man straffer tilskueradfærd er et emne, der har interesseret os i mange år. Særligt de kollektive straffe, hvor man uden hensyntagen straffer alt og alle i hvad der oftest ligner ren og skær afmagt. Vi har altid savnet gennemsigtighed i hvordan der straffes, det gør vi forsat. Der findes et vejledende bødekatalog for lovene der henviser til spillet på banen. Men de sager der fylder suverænt mest i sagsarktivet – ja her findes intet officielt katalog. Hvorfor sagerne, der fylder mest, synes at være omgivet af mest mystik vides ikke. Som regel vægtes gentagelsestilfælde mere end den enkelte hændelse – men det er cirka også der gennemsigtigheden stopper. Tidligere kunne man læse klubbernes redegørelse under hver eneste straf. Det kan man ikke længere. Det var en svunden tid, når man kunne læse hvordan klubberne der foretog alle rimelige forholdsregler alligevel blev straffet som om de nærmest selv havde opildnet til det. Særligt på udebane hvor udeholdet kan have foretaget alle forholdsregler, for blot at se hjemmeholdets kontrollører ikke være tilstrækkeligt klædt på til opgaven. Ja, det var åbenbart alligevel udeholdets ansvar; så ny bøde til dem.. Reglen om objektivt udebaneansvar er et afsnit for sig. Men den sammenholdt med de øvrige domme for tilskueradfærd og manglende gennemsigtighed efterlader et stort ønske om fornyelse. Ændringerne I årevis har vi i Danske Fodboldfans råbt op om at bøder for tilskueradfærd bør geninvesteres i sikkerhedstiltag. Glade var vi derfor også da Divisionsforeningen og DBU helt selv fandt på et lignede tiltag tidligere i år. Men vi føler stadig, at der er behov for at forny måden hvorpå der straffes for tilskueradfærd. Det er vores klare opfattelse at tilskueradfærd og generel viden om fankultur ikke er det nuværende udvalgs spidskompetence, hvorfor vi vil appellerer til at Repræsentantskabet i DBU ved fremtidige valg overvejer om det perspektiv ikke fortjener en plads i udvalget. Aarhus, Denmark – October 08: 3F Superliga kampen mellem AGF og FC København på Ceres Park, October 08, 2023 i Aarhus, Denmark. (Photo by Allan Hogholm)
Dansk 
English (UK)