Dag: 15. januar 2024

De nominerede til DFF Fan Awards 2023 Dansk fodbold får masser af opmærksomhed i medierne, som landets folkesport. Fra spillet på banen til bestyrelseslokalerne pryder det aviserne. Tribunerne og danske fodboldfans får også varierende opmærksomhed, og det hænder at en tifo får lov at pryde overskrifterne, men oftest er det de få negative episoder, der løber med opmærksomheden. De positive tiltag når desværre sjældent medierne, og det synes vi er synd og skam. Så lige som Fodbolden uddeler priser for bedste mål, årets mandlige og kvindelige spillere, så besluttede vi sidste år, at det også var på sin plads at hylde og uddele priser til fanscenen. Vi har justeret i kategorierne siden sidste år (som også var vores første år med Fan Awards), dermed udgik årets Good Hoster og årets Sang. I Stedet har vi introduceret årets Tribune indslag. Fra november til kort før jul har det været muligt at indsende nomineringer i de 7 kategorier, som bestyrelsen har udpeget. Henover julen har bestyrelsen indsnævret nomineringerne til de 2-3 nominerede i hver kategori, der har levet bedst op til kriterierne eller har været fuldstændig enestående. De 7 kategorier i 2023 er: Årets positive fan indslag Årets udebaneafsnit Årets fanklub initiativ Årets tribune indslag Årets særlige indsats Årets bedste stemningsbillede Årets medfan   De nominerede i hver kategori fordeler sig således: Årets positive fan indslag Årets positive fanindslag hylder tiltag og initiativer fra enkeltpersoner eller fangrupperinger, som har haft en positiv betydning og spejlet positivt tilbage på Fodboldfans.  Blandt de mange indstillinger har bestyrelsen valgt de 3 kandidater, som bestyrelsen vurderer bedst indkapsler den positive fankultur. Podcasten Tribuneliv Podcasten er unik inden for Fan Podcast, da den spænder over mange forskellige emner, på tværs af klubber og på tværs af nationer med et fokus på alt andet end spillet på banen.  Podcasten er med til at gøre os alle klogere på historien, på kulturen, på værdierne på tribunerne. AaB Tifo Kaos AaB Tifo Kaos er nomineret for deres overskud og anerkendelse af værdien i god stemning i begge ender, da AaB Tifo Kaos til Pokalsemifinalen i 2023 mod Silkeborg, hjælper Silkeborgs fans med en tromme, da deres egen tromme går i stykker. Tor Scavenius og Emil Andersen Tor og Emil huserer på Twitter med godmodig banter, videoer og formår med at skabe et unikt rum med venskabeligt drilleri med gensidig respekt og høj klasse af humor gennem deres videoer Årets udebaneafsnit Udebaneafsnittene fylder meget for de danske fodboldfans, og DFF har tidligere kåret det bedste udebaneafsnit på baggrund af vores spørgeskema. Nu har vi ladet jer fans indstillet de bedste udebaneafsnit. Det var nemt for bestyrelsen at indsnævre feltet til 3 stærke kandidater Viborg FF Viborg FF er igen i år nomineret til årets udebaneafsnit. Sidste år løb de også med prisen. Viborg FF er nomineret for Venlige vagter – effektivt og imødekommende personale i boderne – god placering på stadion FC Midtjylland FC Midtjylland er igen i år nomineret til årets udebaneafsnit. FC Midtjylland var også blandt de bedste afsnit, da vi afviklede vores spørgeskema.FC Midtjylland har generelt gode rammer i udebaneafsnittet, og der er få fingre at sætte på den generelle oplevelse. Randers FC Randers FC er nomineret for første gang i kategorien. De er nomineret for gode rammer med to tribuneniveauer og god plads på afsnittet. Årets fanklub initiativ Danske Fodboldfans startede som Danske Fodboldfanklubber, så vi har naturligvis fokus på de gode tiltag fra de danske fodbold fanklubber. Bestyrelsen har lagt særlig vægt på de unikke initiativer blandt de nominerede. B.93 Fanklub B.93 Fanklub er nomineret for deres Cykelaway til kampen mod Brønshøj, hvor fanklubben arrangerede fælles transport på cykler for at tænke på miljøet. Omkring 80 fans cyklede i samlet flok mod Tingbjerg Ground Brøndby Women Fanklub Der er flere fanklub initiativer i gang i Kvindeligaen, men BWF var de første til at have en fanklub dedikeret til kvindeholdet   Tobias og de andre har sørget for at Brøndbys kvinder omsider får den lydmæssige opbakning, de fortjener og man kan høre dem, ikke bare på hjemmebane, men osse på de fleste udebaner i ligaen.   FCKFC X BW  Efter en FCM fan fik stjålet sit FCM merchandise i forbindelse med en kamp mellem FCK og FCM tog de to fanklubber aktion og lancerede en kampagne, som opfordrede fans til fortsat at tage kamptrøjen på og ikke være bange for at vise deres farver.  Initiativet krydser klubgrænser og råber op imod den negative del af fanscenen. Årets tribune indslag Det er på tribunen vi lever, og det er på tribunerne de skæve ideer og kreative indslag folder sig ud. Danske Fodboldfans elsker den gode humor, den skarpe banter og sjove tiltag på tribunen. Derfor introducerer vi i år dette som en ny kategori. Vi ønsker at hylde det kreative på tribunerne.   Afskaf censur af bannere – fælles kampagne Selvom bannerkampagnens baggrund ikke var humor, så var det alligevel banter der startede det. Efter bøderegn og stor debat søsatte DFF en fælles bannerkampagne, som strakte sig over alle DFFs medlemmer for at markere en fælles holdning imod tribunecensur. Henover en weekend var der markering med tomme bannere og andre henvisninger til censuren til langt de fleste kampe.   Hestetifo De fleste har nok bemærket de sjove bannere til Randers’ kampe, med en god portion ironi og humor er der altid et banner med reference til modstander holdet, til Randers’ referencer. Bannerne skaber smil og grin på tværs af klubberne Årets særlige indsats Fodbolden påvirkes af mange forskellige aktører, fra uofficielle grupper, eksperter, journalister og medfans. Vi ønsker at hylde dem, der har gjort noget særligt, og gjort en særlig forskel.  Bestyrelsen har valgt 3 stærke kandidater, som på hver sin måde har gjort en forskel og sat fokus på nogle vigtige emner. Jonathan Holtegaard/ Orange Protest I indstillingen lyder ”Mens fodboldfans i almindelighed er klar til at sælge deres syge mor for succes, gik Jonathan Holtegaard/Orange imod strømmen og kæmpede for fodboldens grundværdier, hvor fodbold bevares som sport, fællesskab og lokal forandring. Projektet lykkedes ikke, dertil

da_DKDansk