Forfatter: Danske Fodboldfans

(Photo by Allan Hogholm)

Disciplinærudvalget har vi aldrig rigtigt været fans af… Fodboldens Disciplinærinstans er en central aktør i fodbolden, deres viden indenfor fodboldloven og behandling af alt juridiske omkring spillet og klubberne er ikke til at tage fejl af. Udvalget er fyldt med eksperter, jurister og tidligere fodboldspillere. Sidstnævnte for at sikre at der også er perspektiv fra spillersiden. Som fans er påmindelsen om disciplinærudvalgets eksistens for mange begrænset til når der deles bøder ud for tilskueradfærd. For mange ses afgørelserne som løftet pegefinger og en liste over alle de gange som fans har overtrådt stadionreglementet i så stor stil at kampens dommer har ment det nødvendigt at indberette det til disciplinærudvalget efter kampen. Andre ser de mange (og ofte store) bøder som en markør for fanscenen placerer sig i det uofficielle tribunemesterskab. Det hele handler om øjnene der ser. Hvor sager vedrørende fans typisk har involveret en indberetning fra kampens dommer, så er disciplinærudvalget egenhændigt begyndt at tage sager op.  Den negative spiral Vi finder mildest talt denne nye praksis bekymrende. Særligt at vi nu ser budskabsbanner straffet med sekscifrede bøder. F.C. København har netop tabt tre appel sager ved fodboldens Appelinstans grundet ”hensynet til politiets integritet”. (Disse kan ses her: Appel 1, Appel 2 og Appel 3). At der ikke skal mere end acetat, maling og kreativitet til at udfordre politiets integritet siger meget om hvordan i hvert fald fodboldens disciplinære instans anskuer landets eneste voldsmonopol. Det er umiddelbart ikke et billede vi kan genkende i vores samarbejde med politiet. At vi ikke er enige i bannernes ordlyd eller måden hvorpå politiet og offentlige personer kritiseres – det tager absolut intet fra vores overbevisning om at sådanne ytringer på ingen måde skader politiet integritet. Sidder man med et ønske om at stoppe sådanne bannere, er det vores overbevisning, at det mest effektive værktøj er at sikre sig at alle landets fodboldkampe afvikles på bedst mulig vis, uden benyttelsen af unødvendig magt. Vi har sagt det før og vi siger det gerne igen: Dialog, fordi det virker. Lad os løse problemer med bøder, fordi DET virker jo… Man forsøger at forbyde noget med bøder – det har vi set før. Det er jo derfor, at der nærmest ikke er mere pyroteknik på de danske fodboldstadions. At tro at man kan ændre adfærd med selvopfundne regler som håndhæves efter forgodtbefindende… Det er ikke andet end den perfekte opskrift for at opleve endnu mere modstand. Tydeligst ses dette, når de selvsamme som kritiserede de bannere der udløste bøderne, nu udtrykker ønske om at lave deres egne bannere for at udstille det absurde i disse afgørelser. De disciplinære afgørelser  At FCKs appelsager afvises, finder vi alarmerende ikke alene fra et fanperspektiv men helt generelt i henhold til fodboldens måde hvorpå straf tildeles. Først disciplinær- og senere appelinstansens anvendelse af gummiparagraffen efterlader langt flere spørgsmål end svar. Man efterlades med indtrykket om at visse grupper er hævet over al kritik, uden at disse er blevet nærmere specificeret. Må mangel af tiltro til disciplinærinstansens evner skrives på et banner og vises på et fodboldstadion – eller skal man vente til en turnering i UEFA regi? Disciplinærinstansens manglende gennemsigtighed Hvordan man straffer tilskueradfærd er et emne, der har interesseret os i mange år. Særligt de kollektive straffe, hvor man uden hensyntagen straffer alt og alle i hvad der oftest ligner ren og skær afmagt. Vi har altid savnet gennemsigtighed i hvordan der straffes, det gør vi forsat. Der findes et vejledende bødekatalog for lovene der henviser til spillet på banen.  Men de sager der fylder suverænt mest i sagsarktivet – ja her findes intet officielt katalog. Hvorfor sagerne, der fylder mest, synes at være omgivet af mest mystik vides ikke. Som regel vægtes gentagelsestilfælde mere end den enkelte hændelse – men det er cirka også der gennemsigtigheden stopper. Tidligere kunne man læse klubbernes redegørelse under hver eneste straf. Det kan man ikke længere. Det var en svunden tid, når man kunne læse hvordan klubberne der foretog alle rimelige forholdsregler alligevel blev straffet som om de nærmest selv havde opildnet til det. Særligt på udebane hvor udeholdet kan have foretaget alle forholdsregler, for blot at se hjemmeholdets kontrollører ikke være tilstrækkeligt klædt på til opgaven. Ja, det var åbenbart alligevel udeholdets ansvar; så ny bøde til dem.. Reglen om objektivt udebaneansvar er et afsnit for sig. Men den sammenholdt med de øvrige domme for tilskueradfærd og manglende gennemsigtighed efterlader et stort ønske om fornyelse. Ændringerne I årevis har vi i Danske Fodboldfans råbt op om at bøder for tilskueradfærd bør geninvesteres i sikkerhedstiltag. Glade var vi derfor også da Divisionsforeningen og DBU helt selv fandt på et lignede tiltag tidligere i år. Men vi føler stadig, at der er behov for at forny måden hvorpå der straffes for tilskueradfærd. Det er vores klare opfattelse at tilskueradfærd og generel viden om fankultur ikke er det nuværende udvalgs spidskompetence, hvorfor vi vil appellerer til at Repræsentantskabet i DBU ved fremtidige valg overvejer om det perspektiv ikke fortjener en plads i udvalget. Aarhus, Denmark – October 08: 3F Superliga kampen mellem AGF og FC København på Ceres Park, October 08, 2023 i Aarhus, Denmark. (Photo by Allan Hogholm)

Som led i Danske Fodboldfans’ arbejde for at sikre fans’ stemmer høres i relevante sammenhænge, så har vi haft repræsentanter til møde hos kulturudvalget samt rundbordsmøde med SF’s Charlotte Broman Mølbæk og Sigurd Agersnap med øvrige interessenter, herunder DBU, Divisionsforening og Spillerforeningen. Afstedkommet fra denne debat er kulturminister Jakob Engel-Schmidt blevet spurgt ind til det skotske forsøg med en fanbank, et koncept vi stiftede bekendtskab med til FSE kongressen i Manchester. I sit svar understregede ministeren at “Det er afgørende for os, at vi i dansk fodbold bibeholder den lokale klubforankring og det store fællesskab, som idræt og sport skaber lokalt.” samt at ministeriet er “i gang med at undersøge, hvilke tiltag der kan være med til at løse de udfordringer, vi ser i både dansk og international fodbold. Vi vil i den forbindelse også se nærmere på den skotske regerings initiativ om en fanbank.” Det glæder os at se kulturministeren anerkende den lokale betydning af fodboldklubber, samt at der fra statslig side kigges ind i tiltag der hjælpe til med at løse de udfordringer sporten står overfor.  Igennem DFFs medlemskab med Football Supporters Europe (FSE) vil vi løbende følge med hvordan det går med forsøget i Skotland. Vi vil ligeledes følge med i andres landes erfaringer som FSE står for at samle op på i deres ekspert panel for fanejerskab og arvsbeskyttelse.

AaB 06.10.2023 // AaB Support Club / AaB Tifo Kaos / Promenaden Casuals AC Horsens 06.10.2023 Silkeborg IF 06.10.2023 Hvidovre IF 08.10.2023 Vejle B 08.10.2023 FC Midtjylland 08.10.2023 Brøndby IF 08.10.2023 Viborg FF 08.10.2023 F.C. København 08.10.2023 Grundloven gælder for alle – bare ikke på et fodboldstadion Aldrig før har acetat og maling udløst så meget vrede fra politikerne, politiet og nu fodboldens disciplinærudvalg, som 1312 banneret der blev vist da klokken slog 13.12 på Brøndby Stadion ved kampen mellem Brøndby IF og F.C. København d. 24. september 2023. Banneret har ikke blot udløst vrede, men også en bøde på et sekscifret beløb til fodboldklubben for fansenes kritik mod myndighederne. I DFF finder vi det foruroligende, at fodboldklubber skal straffes for en lovlig ytring, der retter kritik mod en myndighed. Vi er ikke enig i 1312 bannere og hvad de signalere – men vi mener udviklingen, som vi er vidne til er yderst problematisk og kan være starten på en glidebane vi ikke kan og må gå ned ad – ikke bare indenfor fodboldens verden, men som samfund generelt. DBU forsøger at retfærdiggøre disciplinærudvalgets beslutning ved at påstå, at myndighederne skal have samme beskyttelse som samfundets borgere og grupper har. Vi har som borgere ret til at ytre os og det må aldrig blive en forbrydelse at kritisere en myndighed uanset om man er enig eller uenig i kritikken.Det er sågar fastslået i Grundlovens paragraf 77 “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.” Ytringsfriheden skal ikke gøres strafbar og det skal ikke være en mulighed at forbyde alt vi er uenige i. Derfor har vi i forbindelse med weekendens kampe, som en samlet aktion set både blanke bannere fra tribunerne, men også bannere der siger “Nej, tak til tribune censur” Paradoksalt nok, så oplevede vi i den netop overståede runde at et enkelt af vores medlemmer blevet truet med klubbøder for at fremvise aktions-banneret, der ganske enkelt var et blankt banner uden tekst og et andet medlem har fået konfiskeret deres bannere der stiller spørgsmålstegn ved censur af bannere. Det finder vi absolut grotesk og det beviser desværre, at der allerede bliver taget store skridt mod den føromtalte glidebane. I DFF prædiker vi dialog som det gode værktøj til at løse og undgå konflikter. Som paraplyorganisation har vi en stor interesse i at bygge bro og blive klogere på vores medlemmer og hvad der rør sig blandt dem. Derfor ligger det os også meget på sinde at finde ud af hvorfor der generelt er et stort behov for at vise antipati mod politiet blandt fodboldfans og til vores seminar i januar vil vi have stort fokus på netop dette og har naturligvis inviteret Heino Kegel fra Politiforbundet og justitsminister Peter Hummelgaard til sund dialog og debat. Har man oplevelser med politiet som man ønsker at dele med os i DFF, så kan det gøres via denne indberetningsformular.Alle relevante henvendelser vil blive videreformidlet til vores kontaktperson i det danske Politi, som er medlem af National Football Information Point (NFIP).

Det har været en begivenhedsrig uge for os fodboldfans. Først skulle vi se landets justitsminister helt uden præcedens appellere for censur på de danske fodboldstadions i helt uhørt grad. Derefter åbnede fodboldens disciplinærinstans en ladeport for straffe af de meget omdiskuterede bannere. Som om det ikke var nok, så synes både UEFA og FIFA, at vi skal lukke russerne ind i varmen igen. Stik imod alt hvad man ellers har aftalt på området internationalt, dette var – som altid – krydret med en mangel på transparens og røgslør som på ingen måde er sporten værdig. Med en dansk formand i spidsen, som bryder med både DBU, DIF og den danske regerings officielle holdning til emnet. Knapt havde den beslutning bundfaldet sig, før FIFA meldte ud, at VM i 2030 skal spilles på tre forskellige kontinenter i seks forskellige lande med undskyldningen om at man ønsker at markere VM’s 100 års jubilæum. Det var jo en voldsom succes, da UEFA markerede EM’s jubilæum i 2021, og fans skulle transportere sig rundt inden for blot de europæiske grænser. Det bliver både grønt og ansvarligt, hvis vi skal tro på de pressesky små mænd. Samtidigt med det, har man åbnet en ladeport af en gylden mulighed for at Saudi Arabien nu – nærmest helt uden modstand – kan byde på VM i 2034, grundet regler om fordeling af slutrunder på forskellige kontinenter. Fodboldens magthaver viser med al tydelighed, at der er behov for eksternt pres. De synes ikke at holdes ansvarlig overfor nogle, end ikke dem der har valgt dem ind. Derfor falder opgaven – og ansvaret – som altid tilbage på os fans. Men det kræver, at vi er organiseret, at vi står sammen. Fans kan ændre fodbolden, men styrken ligger i antallet. Bliv en del af et fællesskab – hvis der ikke allerede findes et fællesskab omkring dig og din klub, så vær ikke bange for at tage initiativet. Vi hjælper gerne – fordi fodbold, det skal være folkets sport.

Fankongres I Manchester med fokus på ejerskaber, inklusion og fællesskaber Det europæiske fanarbejde har i de seneste år rodfæstet sig helt ind i sportens største organer, hvor fans nu har en stemme helt ind i styrerummet og anerkendes som en interessent på højde med spillere, klubber og ligaer. En understregning af dette var, da UEFA præsident Aleksander Čeferin stod for åbningstalen til kongressen.  Heri lagde han vægt på fans’ rolle i forbindelse med kampen mod en europæisk SuperLeague og ændringer af de europæiske klubturneringer. Kongressen bød også på deltagelse af FA Chair Debbie Hewitt, European Leagues Alberto Colombo, Manchesters borgmester, samt den engelske sportsminister. Positive fanfællesskaber Kongressen startede med et fokus på de engelske projekter Fans for Diversity og Kick It OUT, hvor der blev lagt vægt i vigtigheden i fællesskaber, og inklusion i og omkring fodbolden. Fans for Diversity er et godt eksempel på, at positive fanfællesskaber er vigtige for at inkludere flest mulige. Fokus i Fans for Diversity er at inkludere det lokale samfund, og hjælpe med at etablere fanfællesskaber, der spejler og aktiverer det lokale samfund. Det er tydeligt at se den afledte effekt af et sådan projekt. Det giver en øget tilknytning til den lokale klub, også fra fans, som aldrig har set en fodboldkamp, men bor lige rundt om hjørnet. Det giver afledte effekter såsom; flere på stadion, flere sæsonkort solgt, mere merchandise salg. Nye fællesskaber har dog behov for opbakning fra eksisterende fællesskaber i deres etablering, både i form af anerkendelse, men også i form af hjælp til at åbne døre. Små tiltag kan have enorm betydning Organisationen Level Playing Field italesatte udfordringer for særligt gangbesværet fans med også fans med andre udfordringer. Herunder vejrtrækningsproblem og øvrige usynlige handicap. I DFF indgik vi i dialog med Level Playing Field, i det vi har modtaget en henvendelse fra en farveblind fan, som oplever ikke at kunne se forskel på to hold. Vi har i den forbindelse modtaget materiale for at sikre at vi kan gøre klubberne klogere således, at det problem ikke gentager sig. Vi forventer materialer viderefordelt inden sæsonstart. Det er vores opfattelse, at vi med relativt små tiltag kan drastisk forbedre fodboldoplevelsen for de der ikke ligner alle os andre. I Danske Fodboldfans har vi begrænset erfaring med at hjælpe fans med handicaps og har svært ved at løfte opgaven uden dem det vedrører. Vi hjælper dog altid gerne med at løfte eventuelle problematikker, så hvis du eller nogen du har kært oplever problemer med at se fodbold på stadion – så ræk endelig ud til bestyrelsen på bestyrelsen@fairfans.dk Behovet for fællesskaber Vi kender alle de nuværende fanklubber som alene i Danmark kan huse flere tusinde medlemmer. Fanklubberne kan betragtes som stærke fællesskaber hvori man kan løfte de tunge opgaver såsom planlægning busture, talerør for klubbens fans og bindeled mellem tribunerne, stuerne og klubberne. Men uden de nære og lokale fællesskaber svækkes fanscenens samlet styrke. At finde fællesskaber i dem du står med, rejser med – eller blot diskuterer med, er essentielt for at sikre din tilknytning til klubben. Og her har vi i Danmark, eller i hvert fald i DFF, ikke været gode nok til at anerkende vigtigheden af disse. Bedst eksemplificeret ved at vi DFF i mange år har begrænset vores medlemmer til kun at kunne repræsentere ét fællesskab per klub. Nemlig fanklubberne. Over de seneste år har vi i DFF åbnet for at klubber kan være repræsenteret af flere fællesskaber. Ydermere har vi anerkendt behovet for at fællesskabet kan mangle lokalt, hvorfor vi i DFF også i nærmeste fremtid vil åbne for individuelle medlemsskaber. Således at alle kan tage del i mindst ét fodboldfanfællesskab. Ejerskaber og klubber i økonomisk uføre Weekenden har budt på flere sessioner med ejerskaber og fodboldens økonomiske udvikling i fokus. Blandt andet var Danmark repræsenteret ved Carsten Sloth, Fanafdelingen Brøndby IF, ved en paneldebat om flerklubejere. Paneldebatten satte tankerne i gang hos de tilstedeværende. Blandt andet en Cardiff fan, for hvem det først her gik op fra ham at hans klubs ejerskab påvirkede de øvrige klubber under samme ejerskab. Gary Neville italesatte ligeledes de underliggende interessekonflikter i et flerklubejerskaber og de udtalte behov for regulering på området. Sporten lever af tillid – og når der kan slås tvivl om klubbers motiver. Så smuldrer denne tillid mellem fingrende på os. Foruden tvivlsomme ejerskaber var fokus også på den økonomiske skævvridning, der sker internt i de europæiske ligaer, som forstærkes at de penge der tilstrømmer fra europæisk deltagelse. Der er ikke tvivl om at der skal være gevinster for at vinde. Men er det holdbart at vinderen af Superligaen modtager 3,1 gange mere end nedrykkeren i præmie-/tv penge? Medregner vi europæisk deltagelse får Superliga vinderen 9 gange mere end taberen. Til sammenligning får de vinderen henholdsvis 1,2 og 7,1 gange mere end ligaens dårligste i Sverige. I Schweiz er vi på 1,2 og 7,9 gange mere til vinderen. Mønstereksemplerne er naturligvis Tyskland og England som begge ligger på henholdsvis 1,6 og 2,6 gange mere udbetalt til vinderen end taberne af ligaen. Værd at huske i denne sammenhæng der er alene tales om hvordan fodboldens “egne” penge fordeles, altså penge som de lokale (liga-)forbund og UEFA administrerer. Sponsoraftaler, overskud ved merchandise-salg og andre klubspecifikke pengestrømme er ikke medregnet. Den engelske klub Bury FC og hvor udspekulerede ejere og investorer kan være for at maksimere egen profit på bekomst af alt andet. De ser i disse dage frem til at kunne returnere på byens stadion efter 4 års fravær.  Efter at klubben blev købt af en en rigmand for 1£ hvorefter han lovede at redde klubben, men i sted hev han alle aktive ud i et seperat selskab og efterlod klubben til den visse død. Fra asken steg den fanejet klub Bury AFC sig, og kæmper sig nu igennem fodboldrækkerne helt fra amatørniveau. Ting tager tid 48 timer tog det at vælte ideen om en Europæisk Superleague. Fans strømmede ud på gade og stræder i særligt England. Herhjemme og i resten af verden var kampen mest af alt på

Tilskuerrekord og malkning af fans Endnu har vi i Danske Fodboldfans ikke fået armene ned efter at vores elskede Superliga krydsede den magiske grænse på 10.000 tilskuere per kamp i den netop afsluttede sæson. Kulminationen på det fantastiske arbejde vi har set rundt omkring i klubberne lige fra fans til administrationen og ned til servicepersonalet på stadion. Glæden er dog kommet med en ærgerlig bismag efter at mestrene i F.C. København valgte at fejre guldet med at udfase deres platin sæsonkort efter næste sæson. Stormen blev herefter forsøgt afblæst med et hasteindkaldt dialogmøde med fanklubben, FCKFC, S12 Forening og en række profilerede enkeltstående fans. Hvad man ikke oplyste om på dette dialogmøde var at den sidste sæson med platinkortet også ville byde på en fjernelse af muligheden for rate betaling for dette sæsonkort, som iøvrigt er det dyreste FCK tilbyder. Hvorfor FCK-fans i dag har lært at de har 9 dage til at lægge de flere tusind de tidligere har haft mulighed for at sprede ud over hele året. Vi har den dybeste medfølelse for de FCK-fans der i den forgangne uge har fået drastisk forringet deres vilkår for at se deres yndlingshold på stadion. Sæsonkortet er måske for mange ikke andet end en adgangsgivende billet til kampe på stadion – men for mange andre er det en fysisk manifestation af tilknytningen til klubben og det kærlighedsforhold der eksisterer. At man fra F.C. Københavns side derfor på denne måde, uden hensyntagen til egne fans, forringer produktet – skruer prisen i vejret – og kræver kontant betaling lige op til en sommerferie skaber splid i kærlighedsforholdet. Vi kan ikke afgøre hvilke sæsonkort/abonnementsløsninger der passer bedst for samtlige klubber. Vi anerkender behovet for lokalt tilpassede løsninger og ser samtidig den store succes abonnement modellen har medført. Det er med abonnementsmodellen lykkedes at gøre fodbold på stadion mere tilgængeligt for langt flere fans. Men at tvinge alle fans over I sådan en løsning afviger fra den segmentering af forskellige fan-typer som klubberne ellers har forberedt sig på de seneste år. Forskellige fans har forskellige behov. For at afdække disse behov er det essentielt at klubben rådfører sig med fans inden de foretager så drastiske ændringer som vi her er vidne til. At man, uden at rådføre sig hos de organiserede fans af klubben, på denne måde forringer vilkårene står i fuldstændig kontrast til den dialog baseret tilgang man har praktiseret i Danmark i årevis. Det er ikke dansk fodbold værdigt. Det er ikke F.C. København værdigt. Vores medlemmer i FCKFC har Danske Fodboldfans’ fulde opbakning og vi håber de kan få klubben i tale og få dem til at imødekomme fans’ ønsker. Ingen tvivl om at FCKs ageren i denne sag har skadet relationen til egne fans, vi håber derfor ligeledes at FCK indser vigtigheden i at sådanne tiltag skal evalueres og diskuteres med demokratisk valgte fanrepræsentanter inden ændringer gennemtrumfes. Fodbolden drukner i penge. Flere tv-penge, flere sponsorpenge, højere transferindtægter. Mere vil have mere – og det lader til at stadiongængerne er de næste der står for skud når den økonomiske fodbold ko skal malkes. Vi minder derfor stilfærdigt om at da coronaen ramte og sponsorer og tv-selskaber var klar til at vende sporten ryggen og stoppe pengestrømmen; der stod fans klar. Den tillid og støtte skal man ikke tage for givet. Sammen står vi fans stærkere – sager som disse er en understregning af at fanklubbers rolle på ingen måde kan negligeres. Støt op hvor du kan – meld dig ind i en fanklub hvis du ikke allerede er medlem.

da_DKDansk