sikkerhed Arkiv - Danske Fodboldfans

Status på indberetninger om visitationer i forbindelse med Randers–Brøndby og AaB–FCM

Danske Fodboldfans — Tue, 01 Apr 2025 18:40:54 +0000

Status på indberetninger om visitationer i forbindelse med Randers–Brøndby og AaB–FCM

Danske Fodboldfans har som formål at sikre gode og trygge oplevelser for alle fodboldfans i Danmark. Vi arbejder løbende med temaer som visitation, good hosting, billetpriser, udebanepakker og lovgivning – og vi følger udviklingen tæt, når fans henvender sig med oplevelser, som kræver opmærksomhed.

Efter kampen mellem Randers FC og Brøndby IF den 10. marts har vi modtaget et usædvanligt højt antal indberetninger via vores formular på fairfans.dk. Allerede tidligt om morgenen dagen efter kampen var vi oppe på cirka 100 indberetninger – og det samlede antal er nu oppe på 225.

I dagene efter kampen blev vi desuden gjort opmærksomme på lignende oplevelser blandt FC Midtjyllands fans i forbindelse med kampen mod AaB den 9. marts. Her har vi modtaget 25 indberetninger.

Indholdet af henvendelserne

Indberetningerne beskriver visiteringer, som mange fans har oplevet som grænseoverskridende. Oplevelserne spænder fra utilstrækkelig kommunikation til fysisk ubehagelige og krænkende visitationer.

Herunder bringes et udvalg af de originale citater fra indberetningerne, der giver indblik i, hvad nogle fans har oplevet:

“Vagterne virkede meget agressive og truende i deres adfærd. De tog mig i skridtet gentagende gange, og opførte sig helt ude af proportion. Jeg er en familie far og havde min knægt med, han skulle også tage diverse tøj lag af, og stå og fryse uden jakke osv, samtidig med de lavede en vanvittig visitation af en 9 årig.”

“Ved visitationen, førte kontrolløren fra Randers fc’s kontrollørkorps, sin hånd helt op i mit skridt således at der var klar berøring, samtidigt med at han i samme bevægelse kørte sin tommelfinger “op i røven” på mig.
Jeg kunne helt bogstaveligt mærke hans tommelfinger imellem mine baller.”

Jeg vil gerne klage over måden visitationen foregik på igår. Vagterne var uforskammede og visiterede på en helt syg måde.
Der ikke noget med at være venlig, de rev min jakke af klikkede min taske af, og rev alle mine lommer op så min tøj nærmest gik i stykker. Selv slog de mig så hårdt i skridtet til visiteringen og tog fat i mine kugler, og det skal de bare ikke!”

“Jeg synes det var over grænsen, den måde jeg blev tjekket i Aalborg. Jeg er en mand, som blev ført over til en kvindelig vagt. Normalt har jeg intet mod at blive tjekket af en kvindelig vagt, men at få stukket en finger op mellem mine baller og kørt 2 finger rundt og ned i underbukskanten, vil faktisk sige det var 3-5 cm fra underbukskanten og ned hun kørte”

“Kvindelig vagt kendte ikke til regler. Var meget nedladende fra start. Lynede selv alle mine lommer ned uden af spørger, og tog alt op. Både hænder ned i bukse lommer og jakke lommer. Da jeg fortæller hun ikke selv må rode rundt i lommerne, siger hun “det må jeg gerne, det bestemmer vi selv”
Hun rørte også godt og grundigt de intime områder både for og bag. Løftede også ud i buksekanten.

Dertil har jeg en sort halsedisse i bukselommen, som er tiltænkt til at holde varmen. Den var ikke gemt, den var i forreste bukselomme. Hun hiver den op, og råber den ved jeg godt hvad skal bruges til og beskylder mig for at skulle fyre lys af fordi jeg havde en helt almindelig halsedisse i lommen.”

Hvad sker der nu?

Vi har anonymiseret og videresendt alle indberetninger til Divisionsforeningen og har samtidig anmodet om en afklaring af de gældende retningslinjer og praksis for visitation.

Randers FC og AaB har igangsat interne undersøgelser, og Østjyllands Politi har også taget sagen op. Sagen blev desuden bragt op i Dialogforum umiddelbart efter kampene.

Vi følger udviklingen nøje og vil, når der foreligger en tydeligere afklaring af regler og praksis, drøfte det videre forløb i Danske Fodboldfans’ bestyrelse. Vores fokus er, at fans skal kunne mødes med respekt og professionalisme – også i sikkerhedskontrollen.

Har du oplevet lignende?

Vi opfordrer fortsat alle, der oplever grænseoverskridende visitation, til at indberette det. Husk gerne at notere kontrollørens nummer, hvis det er muligt – det gør det lettere at følge op konkret og konstruktivt.

Du kan indberette her: Indberetningsformular – Visitation – Danske Fodboldfans

Indlægget Status på indberetninger om visitationer i forbindelse med Randers–Brøndby og AaB–FCM blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Gennemgang af tiltag fra justitsministeren og klubberne

DFF — Fri, 28 Feb 2025 21:13:15 +0000

Hvad dækker initiativerne over, hvem er afsender på hvad, hvem bliver ramt og hvornår træder de forskellige tiltag i kraft? Det og meget andet vil vi forsøge at give svar på.

Onsdag den 5. februar var syv fanrepræsentanter til møde med Justitsministeren og Divsionsforeningen hvor de løftede sløret for fire initiaver, som alle har til formål at slå hårdt ned på vold i forbindelse med fodboldkampe.

Som nævnt i tidligere artikler, så havde vi, som repræsentanter for fans, ikke kendskab til initiativerne. Derfor kunne vi ikke før nu give en detaljeret gennemgang.

1. Straks karantæner

Det foreslås af justitsministeriet, at politiet skal have beføjelse til at uddele straks karantæner. Straks karantænen der foreslås er en ændring af Bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder – hvilket betyder at paragrafferne vedrørende Generel karantæne som beskrives i kapitel to vil skulle skrives om, således at den indbefatter muligheden for at udstede en karantæne hurtigere end tilfældet er i dag. Dette vil gøre sig gældende ved konkrete episoder og ved konkret mistanke.

Da der er tale om en lovændring, er DFF høringspart hvor vi selvsagt undersøger hvordan ændringen vil påvirke retssikkerheden.

Forslaget er designet til at holde de personer ude, som klubberne ønsker at holde ude. Så eksempelvis dem der møder op på et værtshus dagen før en kamp, for at provokere og slås,kan blive tildelt en straks karantæne og derfor kan de pågældende personer ikke kunne komme ind til kampen dagen efter. Deres ansigter og navn kan deles med klubben, idet politiet må dele listen af personer med en Generel karantæne med klubberne.

Motivationen bag initiativet:
I den nuværende bekendtgørelse er der en række krav og procedurer som skal være opfyldt før en person kan tildeles en Generel karantæne. Formålet bag initiativet er derfor, at ændre på Status quo, hvor der synes at være lille, hvis overhovedet nogen, umiddelbar konsekvens er ved udøve vold i dagene op til kampene, da behandlingstiden minimum er en uge. Således kan man dukke op dagen efter man har tævet løs på alt og alle, mens klubben og politiet intet kan gøre, fordi karantænen ikke er behandlet endnu.
DFF og de øvrige fanrepræsentanter har på møder i Dialogforummet og med justitsministeren italesat det problematiske i den lange behandlingstid for tildeling af Generel karantæne, særligt i sager med personfarlig kriminalitet. Som udgangspunkt er vi derfor positive overfor tiltaget – men der er fortsat en række ubesvarede spørgsmål.

Af ubesvarede spørgsmål har vi fortsat:

Hvilke straffelove vedrører ændringen?
Hvordan sikres rettidig partshøring?

Af spørgsmål de har svaret på:

Hvem skal kunne tildele en straks karantæne? -> Det skal betjenten på gaden kunne. Altså vil tildelinger af Generel karantæne ikke længere være noget der skal forbi Politidirektøren. Det blev på mødet sammenlignet med de nuværende muligheder for at tildele tilhold.
Hvordan er arbejdsbyrden mindre ved dette tiltag end nuværende? -> Sager skal ikke forbi politidirektøren og partshøring er skubbet til efter at karantænen er udstedt.

Hvornår træder det i kraft?
Det kræver en lovændring. Så det er uvist. Men der må forventes at være bred politisk opbakning til lovændringen. Særligt taget i mente at det er et værktøj som efterspørges af klubberne, politiet og de fans der har deltaget i dialogforummets arbejde.

Hvem rammes?
Da det endnu ikke er klarlagt hvilke brud på straffeloven, der kan give en straks karantæne, så det svært at præcisere, hvem der rammes. Udover at det er personer der bryder straffeloven. Så er man bange for at blive ramt, så er vores anbefaling klar; lad vær med at bryde loven.

Overordnet vurdering:
Generelt er vi positive over for initiativet – den administrative behandlingstid ved tildeling af en Generel karantæne er for lang i dag. Både for mistænkte og eventuelle ofre. Det er i alles interesse at denne mindskes. Derudover får klubberne mulighed for at udelukke de er udover vold langt hurtigere end tilfældet er i dag, således risikerer man som offer ikke at skulle møde en eventuel overfaldsmand til den efterfølgende kamp.

Juridisk og retssikkerhedsmæssigt er forslaget ikke klar til behandling endnu. Selvom det skal gå hurtigt, så må vi ikke glemme retssikkerheden. Det betyder at blandt andet sikring af rettidig partshøring, hvilket er et væsentlig punkt for os, såvel som klarhed over hvilke lovbrud der kan medføre en straks karantæne.

For at initiativet bliver en succes, er det essentielt at den praktiske udførelse tænkes ind i det. Det lave antal anholdte til fodboldkampe bliver af politiet, blandt andet, begrundet med et øget fokus på efterforskning frem for anholdelser på dagen. Derudover fandt ingen anholdelser sted ved slagsmålet omkring Glostrup Bodega dagen inden derby i oktober 2024. Så vi sætter blandt andet spørgsmål til hvordan initiativet rent operationelt skal implementeres.

DFF er som nævnt høringspart og vil gå i dybden med lovforslaget, når det fremsendes.

2. Deling af kameraoptagelser imellem klubberne

Det foreslås af justitsministeriet, at klubberne skal have tilladelse til at dele video internt med henblik på at gennemgå videomateriale. Dette med henblik på at uddele klubkarantæner for forseelser begået på udebane.

Da der er tale om en lovændring er DFF høringspart, vil vi selvsagt undersøge hvordan det påvirker retssikkerheden, særligt med hensyn til GDPR.

Motivationen bag initiativet:
Grundet nuværende lovgivning må videomateriale ikke uden videre deles mellem ude- og hjemmehold. Dette kan gøre det svært for klubber at efterforske episoder fra udebanekampe. Dette betyder at det kan være svært for klubberne at tildele klubkarantæner såfremt at gerningspersonen ikke er fanget på selve kampdagen.

Derfor har det længe været et ønske fra klubberne at de kunne dele videomateriale med hinanden. Således at de klubber der ønsker det, kan prioritere videogennemgang og eventuel sanktionering med klubkarantæner eller afgifter i forbindelse ved overtrædelse af stadionreglementet.

Af ubesvaret spørgsmål har vi fortsat:

Er det til alle kampe?
Påvirker dette tiden som klubberne må opbevare videomaterialet i?

Hvornår træder det i kraft?
Det kræver en lovændring. Så det er uvist. Men der forventes at være bred politisk opbakning til lovændringen.

Hvem rammes?
Som udgangspunkt er det alle der bryder stadionreglementet.

Overordnet vurdering:
Der er som udgangspunkt opbakning fra DFF, idet mange klubber ikke har de fornødne ressourcer til at prioritere gennemgang af video, særligt ikke for at tildele karantæner til personer der holder til på udeholdets afsnit.

DFF er som nævnt høringspart og vil gå i dybden med lovforslaget, når det fremsendes.

3. Centralisering af ansigtsgenkendelse

Ansigtsgenkendelse er kommet for at blive – nok også i Superliga klubberne.

Derfor arbejder Divisionsforeningen på at centralisere et system med ansigtsgenkendelse på tværs af klubberne. Divisionsforeningen løftede sløret for dette på vores seminar tilbage i januar.

Med tanke på de GDPR mæssige krav til opbevaring af denne data, samt investeringsomkostningerne, så har klubberne besluttet at søge om en fælles løsning hvor alt data bliver opbevaret på servere ejet af Divisionsforeningen som med protokoller og sikkerhedssystemer validerer hvilke personer der kan få adgang til karantænelister. Samt validerer at listerne, holdene imellem, først sammensættes i relation til den givne kamp. Hvorefter de slettes.

Af ubesvaret spørgsmål har vi fortsat:

Betyder dette ensretning af karantæner?
Vil man benytte muligheden til at centralisere efterforskningen efter eventuelle hændelser? (Altså i forlængelse af klubbernes ønske til at kunne dele videomateriale med efterforskning for øje)
Vil det betyde mere overvågning (flere kameraer) på stadion?

Af spørgsmål de har svaret på:

Hvordan bliver data opbevaret? -> På sikrede servere, der sikrer, at kun relevante personer kan tilgå data. Løsningen skal godkendes af Datatilsynet
Hvordan transporteres data mellem klub og servere? -> På krypterede fiber forbindelser. Løsningen skal godkendes af Datatilsynet
Kan systemet sikre, at kun relevante personer kan tilgå data? -> Ja, idet løsningen skal godkendes af Datatilsynet, så er dette ligeledes et krav.

Hvornår træder det i kraft?
Det er uklart om ansøgning til Datatilsynet er lavet og sendt. Senest tog det F.C. Københaven otte måneder om at få tilladelsen i hus. Derudover forventer FCK først at have systemet fuldt implementeret ved 2025/2026 sæsonen.

Hvem rammes?
Systemet der tiltænkes anvendt er det samme som Brøndby IF anvender og F.C. København netop har fået tilladelse til. Det vil sige at klubkarantænelister og listen med personer med en Generel karantæne lægges sammen i en database, som alle scannede ansigter valideres op imod. Såfremt der ikke er et match mellem det scannede ansigt og listen over personer med karantæne, så slettes det scannede ansigt. Er der tale om et match, så sendes matchet til visuel bekræftelse i kontrolrummet, er personen enig i det mulige match, så kontaktes en vagt i området som opsøger den pågældende person for en sidste be-/afkræftelse.

Overordnet vurdering:
Der er som udgangspunkt opbakning fra DFF, idet at karantænelister tidligere har været printet på papir og overleveret til kontrollører i indgangen og på andre måder håndteret på en ikke optimal måde. Både med hensyn til GDPR eller at give den enkelte kontrollør optimale arbejdsforhold for at holde personer med karantæne ude.

Derudover må det også antages at måden karantænelister forslås håndteret på er langt mere tidssvarende end printet papir.

Vi, i DFF, påtænker at gå dybere i denne dialog med Divisionsforeningen i nærmeste fremtid. Herunder planlægges der besøg for DFFs medlemmer til Matchday Production – som udover at producere kampene, huse VAR dommerne ligeledes er stedet hvor serverne rent fysisk opbevares.

4. Skærpet sanktioner og ensretning af klubkarantæner

Klubberne har brugt vinterpausen på at revidere Superligaens fælles ordensreglement – under Forbud og afgifter for overtrædelser, er der kommet et nyt punkt, F. Punktet understreger at:

“Det er forbudt at udvise truende adfærd, opfordre til eller udøve vold på stadion eller i umiddelbar nærhed af stadionarealet.

Overtrædelse vil medføre en afgift på 5.000 kr. I særligt grove tilfælde eller hvis adfærden er rettet mod personale, kan afgiften forhøjes til 10.000 kr.”

Motivationen bag initiativet:
Klubberne har længe arbejdet på at sikre en fælles håndtering af brud på stadionreglementet og håndhævelse af dette. Tidligere var vold og håndtering af denne styret af den enkelte klub og deres stadionreglement – det er nu centraliseret for at sikre ens håndtering på tværs af klubberne.

Hvornår træder det i kraft?Det er allerede trådt i kraft. Superligaklubberne har brugt vinterpausen på at sætte de nye skilte op, så de burde allerede være synlige på et stadion nær dig. Og stadion fordi det fælles ordensreglement typisk også anvendes af alle andre klubber som er medlem af Divisionsforeningen, altså klubber i 1., 2. og 3. Division.

Overordnet vurdering:
Der er opbakning fra DFF. Der er ikke ligefrem tale om et nybrud – sådan at straffe personer der udøver vold og truende adfærd. Men nu har klubberne ensrettet det og tilsikrer synlighed af hvad der anses for at være uacceptabel adfærd. Det er IKKE i orden at udvise truende adfærd, opfordre til eller udøve vold. Derfor bakker vi i DFF 100% op om tilføjelsen til det fælles ordensreglement.

Opsummering

Alt i alt fire fornuftige initiativer som alle nyder opbakning fra DFF. Vi vil i 2025 fortsætte med at arbejde for at fodbolden kan danne ramme for de fantastiske fællesskaber, der samler flere tusinder weekend efter weekend i hele landet. Med det mål for øje, at alle initiativer der er tiltænkt, at ramme de få, der skaber problemer, faktisk også er dem der rammes af initiativerne. Vi vil fortsætte vores arbejde i dialogforummet og gøre vores for at de eneste der skal lide i forbindelse med vold i forbindelse med fodboldkampe, er dem der udøver volden.

Indlægget Gennemgang af tiltag fra justitsministeren og klubberne blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Møde mellem Justitsministeren og fanrepræsentanter

DFF — Wed, 05 Feb 2025 18:21:12 +0000

Trods udfordringer med en sen fremrykning af mødetidspunktet med næsten 30 timer, så deltog syv fanrepræsentanter i et møde med Justitsministeriet og relevante klubber samt Divisionsforeningen d. 5. februar 2025 i afholdt i Parken.

På mødet kunne Justitsministeren løfte sløret for to tiltag, som udspringer fra arbejdet i dialogforummet. Klubberne fremlagde ligeledes en række initiativer, herunder fælles ansigtsgenkendelse som Divisionsforeningen også fremlagde på vores seminar. Grundet den sene fremrykning af mødet såvel som en sene orientering om en agenda forinden mødet, så var fans’ mulighed for at forberede reel feedback til tiltagene samt opsøge erfaringer fra udlandet omkring lignende tiltag stærkt begrænset. DFF og de øvrige fanklubber var ikke orienteret om det faktiske indhold i initiativerne og tiltagene forinden mødet.

Der er overordnet set opbakning til tiltagene, idet at deling af overvågningsmateriale klubberne imellem giver mulighed for at klubber, som prioriterer videogennemgang kan sanktionere efter episoder på udebaner, hvor denne opgave tidligere har påhvilet hjemmeholdet. Straks karantæner er ligeledes et tiltag, der har været efterspurgt. Dette for at sikre en langt mere effektiv sagsbehandling og særligt at personer der udøver personfarlig kriminalitet holdes væk fra landets fodboldstadions.

Der er fortsat uafklarede spørgsmål med hensyn til hvordan straks karantæner skal uddeles og vi, som høringspart, ser derfor frem til at få tilsendt et udkast til lovændringen og sikre at retssikkerheden er i fokus. Særligt i forbindelse med at sikre partshøringen finder sted rettidigt og en behandlingstid, der ikke trækkes i langdrag ved tildeling af straks karantæner.

Praktiske forhold omkring mødet

Mødet var oprindeligt indkaldt til d. 6. februar 2025, men blev fredag d. 31. januar – af uforklarlige årsager – flyttet næsten 30 timer frem. På daværende tidspunkt havde vi fortsat ikke modtaget en agenda, al vores forberedelse til mødet måtte derfor bero på gætterier om mødets indhold. Flytningen af mødet betød ligeledes af et antal af de frivillige fanrepræsentanter, som planlagde at deltage i det oprindelige møde, ikke længere kunne deltage og give deres synspunkt til kende.

Vi finder det problematisk at Justitsministeriet på denne måde indkalder til møder uden agendaer og kort forinden afholdelse fremrykker mødetidspunktet uden yderligere forklaring. Vi gav til mødet også udtryk for betydningen ved at flytte mødet, samt ønskede både bedre tid hvis/når det flyttes igen og en dagsorden i god tid, så vi har mulighed for at forberede os.

Vi anerkender til fulde at der vigtigere ting i verden end fodbold. Særligt for en justitsminister. Selvom fokuset og prioriteringerne er i top ved selv de mindste episoder, så oplever vi fortsat at når kameraerne er slukket og fokus flyttet, så behandles området ikke altid med dén respekt og grundighed vi mener at emnet fortjener.

Fanklubberne her i landet er drevet af frivillige kræfter, det samme er interesseorganisationen Danske Fodboldfans. Når vi indkaldes til møder med politiet, klubberne og relevante ministerier og ministre, så er det frugterne af et årelangt arbejde for at sikre at fans’ stemme høres i relevante sager. Det er også indkaldelser der er forbundet med større arbejds- og transportkabaler. Alle møder betyder, at de deltagende fra fanklubberne tager fri fra arbejde og booker transport. Transporten dækkes af sparsomme budgetter og er ikke altid refunderbar når mødetidspunkterne flyttes. Hvilket resulterer i en stor merudgift for fanklubberne, når flytningen er betydningsfuld.

Justitsministeren startede mødet ud med at beklage flytningen udtrykte glæde for at så mange fanrepræsentanter kunne deltage, trods flytningen.

For at understrege udfordringerne forbundet med flytningen såvel som den manglende agenda for dagen, så har vi, i DFF, sammen med vores medlemmer i AGF Fanclub Aarhus, Black Wolves, Brøndby Support og F.C. København Fan Club sendt nedenstående henvendelse til Justitsministeren.

Til Justitsministeren,

Vi retter henvendelse til dig i forbindelse med mødet afholdt d. 5. februar 2025 i Parken med repræsentanter fra landets fodboldklubber og, af justitsministeriet, udvalgte fanklubber.

Først og fremmest vil vi gerne takke for et godt og konstruktivt møde, hvor der også var afsat tid til at vi kunne fordybe os i diskussionerne. Hvorom vi godt kunne have ønsket os initiativerne og tiltag tilsendt på forhånd.

Som vi klargjorde på mødet, så finder vi det problematisk, at mødet fremrykkes så tæt på det oprindelige mødetidspunkt. Dette er blot forværret af, at ministeriet ikke har fremsendt en agenda i forbindelse med mødeindkaldelsen.

Fremrykningen af mødet, såvel som den manglende agenda, har været hæmmende for at vi som repræsentanter for fans har kunne forberede os i tilstrækkelig grad. For flere repræsentanter har deltagelsen været forhindret grundet denne sene fremrykning.

For at sikre effektive møder hvor alle parters synspunkter frembringes og der diskuteres på et undersøgt og gennemarbejdet grundlag, så er det for os essentielt at;
der fremsendes agenda eller på anden måde specificeres hvad der skal diskuteres
mødetidspunkter fastholdes
der ved rykninger af møder som udgangspunkt rykkes længere ud i fremtiden
fremrykninger alene sker efter dialog med deltagere, for at sikre at repræsentationen af forskellige interessenter ikke lider som følge af flytningen.

Vi finder det ikke acceptabelt at der på denne måde ikke sikres de bedst mulige forudsætninger for et meningsfuldt møde. At fortsætte med denne praksis risikerer spild af vores tid, spild af din tid og spild af ministeriets tid.

Foreningsdanmark og frivillighed er ofte noget der fremhæves som særligt dansk og værdifuldt. Vi anser ikke håndteringen af dette møde for at respektere foreningskulturen og det faktum at deltagerne fra fanklubberne er frivillige med civile hverv ved siden af.

Flytningen af dette møde er for os at se bare seneste i en række eksempler, hvor ministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sat sig ind i det eksisterende arbejde, eller sikret de bedst mulige forudsætninger for meningsfulde møder og dialog.

2024 startede med at ministeren indkaldte til et møde syv dage efter et møde i dialogforum, et forum bestående af de samme som ministeren inviterede. Ministeriet prioriterede ej heller en eneste medarbejder til deltagelse i dialogforummets møde. Det var ej heller muligt at etablere mulighed for online deltagelse til det nævnte møde med justitsministeren.

Et møde vi desuden blev orienterede om via pressen, før invitationen overhovedet ramte vores indbakke.

Ved det efterfølgende møde, blev agendaen først fremsendt på dagen, to timer og otte minutter før mødestart. Repræsentanter fra jyske fanklubber blev ligeledes først inviteret 2 dage før afholdelsen af mødet.

Vi repræsenterer fans’ synspunkt efter bedste evne. Vi ønsker at bidrage med vores erfaring og viden om emnet. Det gør vi lokalt og nationalt. Vi gør det i dialogforummet og vi gør det alle steder vi kan. Men måden hvorpå ministeren og ministeriet håndterer sine møder er i bedste fald uproduktive. I giver os på ingen måde nogle gode forudsætninger for at kunne bidrage med andet end indskudte bemærkninger og sammensatte strøtanker.

Vi appellerer derfor til at ministeren og ministeriet fremover behandler emnet, og møder med interessenter, med den respekt det fortjener. Dette kræver orientering om agenda, fastholdelse af mødetidspunkter. Det er for os essentielt for at sikre alle er bedst muligt forberedt til møderne.

Venlig hilsen

Christian Kokholm Rothmann
Formand
Danske Fodboldfans

På vegne af,
AGF Fanclub Aarhus, Black Wolves, Brøndby Support, Danske Fodboldfans og F.C. København Fan Club

Indlægget Møde mellem Justitsministeren og fanrepræsentanter blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Bestyrelsens årsberetning 2024

Danske Fodboldfans — Tue, 21 Jan 2025 19:37:43 +0000

Årsberetningen fremlægges i forlængelse med afholdelsen af Danske Fodboldfans’ (DFF) generalforsamlingen d. 19. Januar 2025. Til forskel fra forrige år fremlægges årsberetningen i år ligeledes digitalt tilgængelig for medlemmer der ikke deltager, såvel som ikke-medlemmer, så de kan få indsigt i foreningens arbejde.

Seminar 2024

Året startede på vanlig vis med et seminar, denne gang i Aalborg hvor AaB Support Club var værter for både seminar og generalforsamlingen. Seminaret bød på forskellige emner og debatten var livlig som altid. Programmet bød på forskelligartede oplæg, blandt andet om organisationen Vesttribunen hvor officielle og uofficielle grupperinger arbejder sammen om at styrke fans’ position, så de sammen kan skabe de bedste rammer for positiv fankultur der kan udvikle sig og omfavne endnu flere fans, samt sikre den bedst mulige fankultur i den enkelte klub.

Det er bestyrelsens opfattelse, at et samarbejde mellem relevante interessenter er essentielt for at sikre et sundt fanmiljø hvor parterne i fællesskab kan løfte hinanden til hidtil usete højder og sikre at eventuelle problemstillinger løses så effektivt som muligt. Det er derfor at vi i DFF anbefaler at fangruppering/-klubber i de respektive klubber søger samarbejde med hinanden – selvom I ikke er enige om alt. Fordi i fællesskab er fans stærkest. Dette gælder lokalt, nationalt og internationalt.

I tråd med vores holdning om værdien i samarbejde, så havde vi også Politiforbundets formand, Heino Kegel, forbi til en paneldebat. I 2023 var debatten intens og fronter skarpt optrukket mellem fans og politi i bannere på stadions og skarpe bemærkninger i pressen – hvorfor vi er glade for at Heino Kegel tog sig tid til at deltage i seminaret. Hvor vi nok aldrig bliver enige om hvad der skal være tilladt at skrive på bannere på et stadion, så var det tydeligt at vi på et helt fundamentalt niveau deler samme holdning og ønske som Politiforbundet. Nemlig at fodboldkampe skal afvikles således at de eneste kampe der finder sted er dem på grønsværen, hvor vi er lidt uenighed i metoden for at tilsikre dette – så var der en konsensus om at dialogen og det forebyggende arbejde er det mest effektive værktøj for at sikre løsning af nogle af de problemer sporten står overfor. At politibetjente, såvel som fans, til enkelte kampe kan frygte komme til skade eller på anden måde udsættes for fare er på ingen måde acceptabelt, hvorfor vi i DFF også i 2024 forpligtede os til at deltage i samarbejdet i Dialogforummet mellem klubber, fans og Politiet.

Lørdagen bød også på debat om fodboldens fremtid, hvor DBU formand, Jesper Møller, og Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, tog os godt igennem konsekvensen for dansk fodbold ved udsigten til en europæisk udbryderliga.

Seminaret bød også på emner om en opdateret udebanepakke, Politiets tal for 2022/2023 sæsonen samt betydningen af et ændret europæisk kampprogram og diskussion om hvordan det kunne påvirke det danske kampprogram.

Man kan læse mere om seminaret i 2024 HER

FanAwards 2023

2023 var året hvor vi som forening kunne fejre 20 års jubilæum. Dette blev fejret i januar 2024 hvor vi hyldede tre af de personer som har været vitale for foreningens arbejde. Intet DFF uden Tine Hundahl, Helle Fahlgeen og Rasmus Trenskow. Derfor var det med stor glæde, at vi kunne hylde dem med DFFs særpris til årets Fan Awards.

Det var andet år med FanAwards hvor der ligeledes blev uddelt priser for blandt andet årets udebaneafsnit, som gik til Viborg, og årets medfan og årets fanklub initiativ. Årets særlige indsats blev ligeledes uddelt, hvor vores medlemmer i De Grønne fra Næstved – som med deres fokus om et blindt punkt i reglerne var med til at sikre lige forhold for gangbesværet og kørestolsbrugere i hjemme- og udeholdets afsnit.

Man læse mere om FanAwards 2023 HER

Fair Fans cup 2024

Grundet få tilmeldinger blev Fair Fans Cup 2024 desværre ikke afholdt.

Grundet gentagelsestilfældet for aflysningen af Fair Fans Cup anbefaler bestyrelsen, at der for fremtiden ikke længere afholdes Fair Fans Cup – og at ressourcerne i stedet prioriteres på at etablere et sommermøde, hvor medlemmerne kan mødes.

Nyt på medlemsfronten

2024 blev året hvor vi introducerede et nyt medlemssystem i MentoClub. Medlemssystemet tillader at vi nu har én samlet platform hvor vi kan samle medlemsorganisationer såvel som støtte medlemmer af både DFF og Fan Netværket for Kvinder (FNK)

31-12-2024 kunne vi tælle

25 støttemedlemmer mellem DFF og FNK.
21 Medlemsorganisationer

I 2024 kom der to nye medlemsorganisationer, Fanafdelingen i Brøndbyernes IF som tiltrådte i februar og Fremad Folket som er fanklub for Aarhus Fremad som tiltrådte i november.

Det glæder bestyrelsen at se medlemsfremgangen både for støttemedlemmer og medlemsorganisationer. Jo flere medlemmer desto større stemme kan vi i foreningen tale med i vores dialog med relevante interessenter. Det er bestyrelsens anbefaling, at der i 2025 fokuseres på at fastholde væksten i antallet af medlemmer. Dette for at udbrede foreningens virke internt i landet, samt sikre de bedste mulige forudsætninger for at foreningen kan fortsætte sit arbejde med at tilstræbe de bedst mulige forhold for landets fodboldfans.

Man kan læse mere om muligheden ansøgning om medlemskab for organisationer og køb af støttemedlemskab HER

Tilbud til medlemmer

Som noget nyt kunne vi i 2024 tilbyde konflikthåndteringskurser til alle vores medlemsorganisationer. De blev afholdt to kurser, et hvor Brøndby Support var værter i Hytten, samt et på MCH Arena hvor Black Wolves var værter.

Rollerne som frivillig i en fanklub kan være mange – alt lige fra sælger i boder, til praktiske arbejdsheste der sørger for at ens mange medfans får den bedst mulige oplevelse i den bedst mulige kulisse. På hjemmebane såvel som udebane. Fanklubbers frivillige (og ansatte) kan også havne i situationer hvor de må stå som konfliktmæglere, hvor der påhvilet et stort eksternt pres for at fanklubbernes frivillige kan løse sådanne situationer. Inspireret af vores medlemmer i Brøndby Support og F.C. København Fan Club som løbende afholder sådanne kurser for deres frivillige, så blev det besluttet at DFF skulle afholde to kurser for alle vores medlemsorganisationer.

På kurserne modtog de fremmødte konkret værktøj og råd/vejledning til håndtering af optræk til konflikter samt mægling parter imellem.

Derudover var der også fokus på visuelle kendemærker, såsom tøj, til eksempelvis rejseledere som kan benyttes til at forbedre dialogen med kontrollører og politiet til udebanekampe.

Tilbud som disse udgør kernen af det arbejde DFF er sat i verden for. Hvor afholdelse af sådan et kursus for den enkelte fanklub kan virke uoverskueligt og dyrt – så har foreningens medlemmer i fællesskab mulighed for at deles om regning til afholdelse og samtidig få sparring med andre som kan have befundet sig i lignende situationer.

Der er ikke nogle fremtidige kurser i kalenderen, men det understreges, at DFF også i fremtiden ønsker kunne skabe rum til at uddanne medlemsorganisationerne inden for relevante emner.

Kampagner

I 2024 indledte DFF et samarbejde med Dansk Center for Ludomani. Samarbejdet blev offentliggjort i forbindelse med den 10. runde i Superligaen for at sætte fokus på, at hver 10. dansker menes at have et problem med pengespil.

Samarbejdet udspringer fra vores medlemmer i De Stribede som indledte et samarbejde med Dansk Center for Ludomani tidligere på året.

Formålet med kampagnen er at sætte fokus på at hjælpe danskere med pengespilsproblemer og sikre at fanklubberne tilbyder et rum hvori det er muligt at henvende sig for at få hjælp.

I forbindelse med kampagnen har vi på hjemmesiden indrettet et underside som informerer om kampagnen samt leder pårørende såvel som personer med problemer til relevant hjælp igennem Dansk Center for Ludomani.

Planen for 2025 er at der etableres et dybere samarbejde med Dansk Center for Ludomani. Dette indbefatter afholdelse af online møder såvel som etablering af kontakt mellem DFFs medlemsorganisationer og Dansk Center for Ludomani til afholdelse af fysiske arrangementer.

Man kan læse mere om vores samarbejde med Center for Ludomani HER

Dansk samarbejde

Det danske samarbejde omkransede i 2024 fortsat det tætte samarbejde med Divisionsforening – særligt gennem arbejdet i Dialogforummet, som i løbet af 2024 igen har fyldt meget.

I dialogforummet mødes vi med relevante klubber, politikredse, Rigspolitiet, Divisionsforening, DBU og relevante fanklubber. I forummet diskuteres tiltag for at sikre den bedst mulige afvikling af fodboldkampe. Mødefrekvensen for 2024 var halvårlige møder. Parterne var ligeledes inviteret til møde i Justistministeriet to gange i 2024, hvor DFF desværre kun deltog i det ene, grundet en kort tidsfrist og manglende mulighed for online deltagelse ved det første af de to møder. Fans var repræsenteret igennem medlemsorganisationer Brøndby Support og F.C. København Fan Club som viderebragte DFFs input til mødet.

DFF prioriterer fortsat fysisk deltagelse i møderne, idet det efter bestyrelsens opfattelse skaber de bedste forudsætninger for arbejdet i forummet. Arbejdet i 2024 i dialogforummet har hovedsageligt bestået i en operationel forankring af den lovpakke som vi, igennem Ekspertudvalget, var med til at udarbejde. Lovpakken blev vedtaget af et enigt folketing i juni 2023.

Efter DFFs opfattelse er vi ikke i mål med dette endnu, men med en centralisering af uddannelsen af dialogbetjente såvel som opdatering af Fodboldhåndbogen, som politiet anvender til kampafviklingen, så er vi på rette vej. Der er fortsat meget at hente med hensyn til overholdelse af tidsfrister såvel som afholdelse af møder forinden højrisikokampe. Særligt problematisk finder vi anvendelsen af muligheden for tilbageholdelse af udeholdets fans uden orientering eller debat med relevante fanklubber inden beslutningen træffes og udmeldes.

Det er bestyrelsens opfattelse, at en succesfuld kampafvikling består af at alle relevante parter høres og medtages i en dialog op til afvikling af især kampe med særligt højt spændingsniveau/højrisikokampe.

Danmarks ratificering af Saint-Denis konventionen ser vi ligeledes som en bekræftelse fra politisks side om at man fra lovgivers side ønsker det samme. En dansk ratificering af Saint-Denis konventionen er desuden noget DFF har italesat for siden daværende justitsminister Mattias Tesfaye nedsatte dialogforummets forgænger, Ekspertudvalget, i 2022. Ratificeringen ser vi derfor som en succesfuld påvirkning af det politiske Danmark.

I forbindelse med arbejdet i dialogforum og møderne med justitsministeriet opleves det at ressourcerne for frivillige foreninger kan være påvirket, særligt af at deltagere fra fans’ side har civile hverv at passe ved siden af. Dette kommer til udtryk ved, at de andre deltagende parter kan fremmøde med et langt mere gennemarbejdet forarbejde og præsentationer, som kan være til hinder for fans’ evne til at viderebringe emner uden for det materiale, de har forberedt. Det er derfor bestyrelsens ambition for 2025, at vi bliver bedre til at fremsende materiale på forhånd og derved sikre, at vi ved deltagelse i sådanne møder får tid og et rum til at viderebringe vores punkter i endnu større grad end tidligere.

2024 blev ligeledes året hvor DBU og DFF underskrev en samarbejdsaftale der har til formål at sikre en løbende dialog partner imellem samt sikre den fortsatte udvikling fanklub på tværs af klub og landshold såvel som tilstræbe faninddragelse ved relevante emner. Aftalen bærer også på et organisatorisk tilskud til DFF som benyttes på foreningsdrift såvel som prioritering af endnu mere fansamarbejde på tværs af landet og landegrænser.

Den nuværende aftale med DBU løber indtil 31. december 2026. Bestyrelsen ser frem til et mere formaliseret samarbejde med DBU og håber at aftalen kan være med til at styrke fans’ position relevante beslutningsprocesser såvel som sikre den bedst mulige udvikling af fodbold fremover.

Man kan læse mere om vores samarbejdsaftale med DBU HER

I forbindelse med udarbejdelse af samarbejdsaftale har DBU og DFF afholdt en række møder, hvor blandt andet VM værtskabet for 2030 og 2034 er blevet diskuteret. Her udtrykte vi stor bekymring og kritik af måden hvorpå budprocessen var afviklet og de facto valget af værtslande forinden selve afstemningen. DFF mener at en åben og demokratisk proces er essentielt for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i sportens største og mest magtfulde organ. Dette har foreningen udtrykt på det kraftigste internt såvel som eksternt via pressen.

Man kan læse mere om DFFs stillingtagen i valget af værtsnationer til VM HER

Internationalt samarbejde

Grundet EM slutrunden i Tyskland har der i 2024 ikke været afholdt et Football Supporters Europe (FSE) netværksmøde.

Det internationale samarbejde har derfor bestået i hovedsageligt i vores forsatte deltagelse i SAFER projektet.

2024 markerede ligeledes året hvor UEFA’s Fan Advisory Forum blev etableret, hvor syv fanrepræstanter fra de nationale fanforbund var repræsenteret. Med i forummet sidder Sarah Agerklint som ligeledes er næstformand i DFF, formand i Brøndby Support.

Sarah er den eneste repræsentant fra de nordiske lande i forummet. At Sarah er blevet valgt er ikke alene en bekræftelse af den fanpolitiske position vi i Danmark besidder, men i samme åndedræt en hyldest og erkendelse af Sarahs årelange bidrag til ikke alene det lokale og nationale fanarbejde. Men også hendes bidrag til det internationale fanarbejde igennem FSE.

Fra bestyrelsen side at vi ovenud lykkelige for at have en dygtig repræsentant siddende i så centralt et forum i UEFA. Det er bestyrelsens opfattelse at forummet vil udgøre en helt central del i FSE og UEFAs arbejde med at sikre faninddragelse i alle relevante beslutningsprocesser i fodbolden. Nationalt såvel som internationalt.

DFF i medierne

DFFs medie strategi har for 2024 været uændret i forhold til tidligere. Der opleves fortsat store udsving i antallet henvendelser henover året med stor koncentration omkring udmeldinger fra justitsministeriet, uroligheder i forbindelse med fodboldkampe og tildelingen af slutrunder.

DFF har i løbet af året afsat tid til længere interviews til citat såvel som baggrund for at sikre fans’ perspektiver dækkes retvisende i landets medier. Det opleves desværre fortsat at vi som foreningen fravælges i 11. time til debatprogrammer hvor de enkelte redaktioner begrunder det med at vores “holdning allerede er repræsenteret”. Det er efter vores opfattelse ikke ideelt at vi som interesseorganisation på denne måde fravælges til fordel for enkeltpersoner, men idet at der ikke er tale om en ny praksis har bestyrelsen ikke i sinde at ændre pressestrategi eller på anden måde have unødig skarpe holdninger alene for at vinde taletid i medierne.

Som paraplyorganisation henviser vi fortsat til vores medlemmer i lokale sager og udtrykker os alene i generelle vendinger, med mindre andet er aftalt med den lokale medlemsorganisation eller af bestyrelsen vurderes nødvendigt.

Efter bestyrelsens opfattelse har DFF i 2024 lykkes med at komme i medierne i relevante sager og i tilstrækkelig grad fået viderebragt foreningens holdninger til relevante emner, såvel som oplyst interesserede om generelle fanforhold og tendenser.

Indlægget Bestyrelsens årsberetning 2024 blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Formanden har ordet: De skide udebanefans

Christian Kokholm Rothmann — Sun, 31 Mar 2024 09:16:11 +0000

Målfesten i Farum er blevet genstand for en relevant debat om indretningen på de danske fodboldstadions. Fordi hvad gør vi når antallet af udebanefans er større end afsnittet til dem? Hvad gør vi når forskellige fodboldkulturer kolliderer og potentielt ender med at skabe en konflikt langt større end den man ønsker at forhindre?

AGF og Jacob Nielsen har sparket til en debat der har hersket i flere år fankredse. Det handler om noget så stort som hvordan vi indretter vores stadions. Hvordan kan vi sikre at de strukturelle rammer kan være medvirkende til at skabe den største og bedste fodboldfest som vi alle ønsker at tage del i? Bør man risikere at føle sig som udehold på hjemmebane?

Hvordan udebanefans behandles har altid været genstand for stor debat. Enkeltes lykke synes nærmest at være bundet op på andres elendighed, mens andre sætter en dyd ud i at behandle andre med den respekt, de selv forventer på udebane. For os i Danske Fodboldfans (DFF) har vi i årevis kæmpet for bedre rettigheder og rammer for udeholdets fans, fordi vi tror på at udebanekulturen er ikke alene en central del i opbyggelsen af de fællesskaber fodbolden består af, men fodboldoplevelsen er også bedre når begge hold har maksimal opbakning.

Status quo

Den kedelige gennemgang af reglerne vil jeg spare alle læserne for. Men for at opridse det hele så kort som muligt; De nuværende krav for størrelsen på udeholdets afsnit er fastlagt i Superligamanualen punkt 7.4.9.2 og det hedder sig at udeholdet skal have mindst 1.000 pladser, samt at afsnittet skal kunne skaleres op til minimum 5% af stadion kapacitet.

Omvendt kan afsnittet også skaleres ned, såfremt at der er en ekstraordinært stor efterspørgsel på billetter fra hjemmeholdets tilskuere kombineret med en begrænset interesse fra udeholdet.

Umiddelbart lyder det jo meget godt – man kan udvide hvis der kommer mange fra udeholdet, eller nedskalere hvis der ingen udebanefans kommer og derved fylde de tomme pladser med hjemmeholdets egne fans. 5% kravet matcher i øvrigt UEFAs regler på området.

Samtidigt står det klubberne frit for hvordan de vil håndtere udeholdets fans på andre tribuner. Et gennemgående tema for alle stadionreglementer er at de smides ud uden mulighed for refusion.

Udebanefans, de evige problembørn

For at forstå problematikken med udebanefans, så er vi nødt til at kigge på måden hvorpå de anskues af sikkerhedschefer, modstanderfans og klubbernes ledelse.

Det nuværende sikkerhedscirkulære, stadionreglementer og faktisk også Superligamanualen er ikke til at tage fejl af; udebanefans er et risikomoment der i videst muligt omfang skal begrænses til et aflukket område på (og udenfor) stadion. Vi har hegnet dem inde og håndtering minder mest af alt om hvordan diverse kreaturer transporteres til nærmeste slagteri. Også alligevel. Rigtig mange steder blandes udeholdet og hjemmeholdets tilskuere alligevel (lige) udenfor stadionlågerne. Om det er synet af et græstæppe, der antages at få følelserne i kog, vides ikke.

Kigger man på hvordan udebanefans udenfor udebaneafsnittet har håndteret den gæstfrihed hjemmeholdet har udvist tidligere, så har man heller ikke gjort meget for at blive gode venner med værterne. Og skal vi nogensinde finde en løsning, så skal gæsterne også behandle udebanerne med samme respekt som de forventer af gæsterne på deres hjemmebane. Jeg forstår til fulde de fans der ikke vil omringes af udebanefans på deres hjemmebane – og det er vigtigt at vi ikke glemmer dem i hele denne debat.

Selve håndteringen af udebanefans og stadionreglementet er noget der er udarbejdet over tid. Typisk lægger man blot til gang efter gang. Det vi ikke ser er at man ruller tiltag tilbage – der er som regel aldrig en anledning til at evaluere, om de regler man har, faktisk skulle gøres mindre rigide. Det skulle da lige være når AGFs direktør toner frem på landsdækkende tv og siger det er tid til et opgør med måden udeholdets tilskuere anskues. Og det glæder mig derfor at både AGF og FCN har bedt om at få emnet drøftet på næste møde i Divisionsforeningen.

Tilbagerulning af reglerne

“Det var bedre i de gode gamle dage – og i Tyskland kan fans af alle hold sidde side om side.” Sådan lyder det på sociale medier i den igangværende debat, begge dele sandheder med en del modifikationer.

Uanset hvor meget Jacob Nielsen, jeg og mange andre fans kunne ønske os at fans af forskellige klubber kunne sidde blandet til kampene – så må vi også anerkende at det, upåagtet af gode intentioner, ikke vil være muligt til alle kampe. Der findes kampe i Danmark hvor spændingsniveauet ganske enkelt er for stort på tribunerne – og en blanding af fans på samme tribune vil blot risikere at friste svage sjæle.

Men det er tid til at vi gennemgår reglerne, hvorfor vi til dette års seminar tilbage i januar også nedsatte et udvalg der skulle kigge på en udebanepakke 2.0. Vi har ikke en færdig forslagspakke klar endnu. Men af relevante forslag er der blandt andet at klubberne bør kigge på mere fleksible udebaneafsnit og mulighed for at oprette neutrale zoner på stadion hvor fans kunne blandes. Så familier med en fod i begge lejre kunne se fodbold sammen, de der ville se deres hold på udebane, men ikke magtede kaoset der kan omgive en i et udebaneafsnit, også havde en plads på stadion.

Men enhver tilbagerulning af reglerne er en potentiel risiko – og folk vil træde ved siden af. Så klubberne skal også gøre sig klar på hvilken risikoappetit de har. Nogle har en stor, andre har en lille. Selv internt i klubberne VED jeg at der er uenigheder på området. Fjerner man eksempelvis nettet foran udebaneafsnittet, så vil der ved første øl kast være en hær af fans, medier, kommentatorer og selvudnævnte eksperter der konstaterer; det var ikke sket hvis nettet var oppe. Og de vil have fuldstændig ret.

Men det er her at vi som samfund og i fodbold Danmark bør have en seriøs snak om hvor meget risiko vi vil acceptere til en fodboldkamp – og i hvor høj grad at vi tror på at eventuelle problemer kan løses af et veluddannet service- og steward personale. Ja, vi kunne rulle alle ind i vat og indkvartere alle fans i små aflukkede afsnit som var de mink der blot venter på en pelsning. Men er det virkelig dét vi ønsker?

AGFs og Jacob Nielsen kickstart af debatten finder jeg prisværdigt – fordi det er tid til at vi tager et opgør med måden hvorpå vi internt i fodboldens egen lille boble anskuer fodboldfans. Derfor har jeg også rakt ud til AGF og Jakob Nielsen, ligesom vi – som altid – stiller os til rådighed overfor Divisionsforening i det arbejde vi forventer starter nu.

Indlægget Formanden har ordet: De skide udebanefans blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Nye muligheder for håndtering af klubkarantæner

Danske Fodboldfans — Mon, 11 Apr 2016 20:22:39 +0000

TV2 har her til aften haft et indslag om de nye muligheder for udveksling af oplysninger om karantæner som Justitsministeriet i øjeblikket arbejder med. Et forslag der vil gøre det muligt for klubberne at udveksle personoplysninger på folk, der har pådraget sig en klubkarantæne – noget der hidtil ikke har været muligt for klubberne, der på udebane i stedet har måtte læne sig op af dygtige spottere.

På baggrund af handleplanen “Gode Fodboldoplevelser for Alle” fra 2012, som blev udarbejdet af Justitsministeriet, og hvor Divisionsforeningen, DBU, Rigspolitiet og Danske Fodbold Fanklubber er medunderskrivere, udsendte Justitsministeriet i januar et udkast til en bekendtgørelse, som gør det muligt for klubberne at udveksle oplysninger om klubkarantæner. Til dette udkast bad man parterne i handleplanen om at tilkendegive deres synspunkter. Danske Fodbold Fanklubber har således også sendt høringssvar til Justitsministeriet samt deltaget i et positivt evalueringsmøde af netop den omtalte handleplan.

Danske Fodbold Fanklubber bakker således op om forslaget om at give klubberne et bedre redskab i form af muligheden for at udveksle oplysninger om karantænehavere, da vi ser det som den bedste mulighed for at undgå masseregistrering og tom symbolpolitik i form af et tvunget awaykort.

Der er ikke – som visse medier hævder – tale om et nyt register eller en udvidelse af “hooligan-registret”. Der er alene tale om, at klubberne skal kunne udveksle oplysninger i forbindelse med kampene. Den nye bekendtgørelse er ikke et centralt register, men et redskab, der skal hjælpe kontrollørerne med at identificere evt. tilrejsende fans med en klub karantæne.

Vi bakker op om forslaget, men har også påpeget de punkter, hvor vi har bekymringer, og vil med vores høringssvar sikre, at bekendtgørelsen ikke krænker fans rettigheder eller potentielt misbruges. Vi har på dialogmøder med Divisionsforeningen således forgæves forespurgt på dokumentation for omfanget af personer med karantæne, der rejser med deres klub på udebane. Ligesom vi har forsøgt at rejse hele spørgsmålet omkring hvordan og hvorfor karantæner tildeles.

Følgende punkter har DFF fremhævet:

Gennemsigtighed i karantæne-procedurer.
Vi oplever i dag, at proceduren for at få en karantæne er forskellig fra klub til klub, og varierer fra mundtlig afgivelse over sms til en skriftlig, ligesom klagemulighederne eller karantænens længde ikke altid er gennemsigtige.
Det er vigtigt for DFF, at der er ordentlige procedurer omkring karantæner, således at der er mulighed for at klage, ligesom der ikke må være tvivl om skyld, tvivl om hvorfor karantænen gives eller hvor længe karantænen varer. Dette er noget DFF vil sætte fokus på i vores møder med Divisionsforeningen i håb om, at der kan komme fælles procedurer på området.
Kontrolleret adgang til karantæne-oplysninger
Ligesom vi havde/har bekymringer om, hvem der ville have adgang til persondata i Awaykortet, har vi også i dette tilfælde påpeget, at det er vigtigt for DFF, at persondata tages alvorligt i forbindelse med udveksling af karantæne-oplysninger klubberne imellem. Derfor har DFF foreslået, at kun udvalgte kontrollører har adgang til oplysningerne, f.eks. de kontrollører som allerede er godkendt til at modtage Politiets karantæne-oplysninger.
Ensartning af ordensreglementer
DFF ønsker en ensartning af ordensreglementerne på de danske fodboldstadions, så fans ikke oplever signifikante forskellige regler fra stadion til stadion. Der er naturligvis forskel på ejerskab af stadions, hvilket gør det udfordrende for klubberne at ensarte reglerne, men det bør være muligt at nå frem til nogle fælles retningslinjer. Disse retningslinjer, og stadionregler generelt, bør i øvrigt fremgå tydeligt på klubbernes hjemmesider.

I øvrigt vil vi i Danske Fodbold Fanklubber gerne understrege, at handleplanen, “Gode Fodboldoplevelser for Alle” og de mange dialog-tiltag har været stærkt medvirkende til, at vi i dag sjældent oplever ballade på danske stadions. Når det en sjælden gang sker, er det derfor vigtigt for alle parter at huske hvor langt vi er kommet på få år med dialog og samarbejde på tværs af fans, klubber og politi, og hvor langt man kan nå, når man betragter fans som en del af løsningen og ikke udelukkende som problemet. Rigspolitiets statistikker taler sit klare sprog for denne fremgang, og der er ikke brug for ugennemtænkte løsninger, der mest af alt synes at skulle tilfredsstille sensationslystne medier.

Indlægget Nye muligheder for håndtering af klubkarantæner blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Nej til awaykort: Her er vores løsningsforslag

Danske Fodboldfans — Wed, 06 May 2015 05:00:44 +0000

Sammen med klubberne vil danske fodboldfans arbejde for, at planerne om et nationalt awaykort bliver skrinlagt fuldstændigt. Tilliden til Divisionsforeningen er væk.

”Superliga kampe er en tryg, sikker, intens og spændende oplevelse for fans og tilskuere. Kun ganske få tilskuere giver i vores undersøgelser udtryk for andet,” skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Derfor vækker det undren i fanmiljøet, at Divisionsforeningen i nær fremtid vil indføre et awaykort for at sikre en tryg oplevelse for tilskuere og fans på stadion.

Awaykortet skal til for at beskytte de øvrige tilskuere end de få ballademagere mod mistænkeliggørelse. En tvangsregistrering af fans får netop modsatte effekt – en mistænkeliggørelse af alle tilskuere.

”Vi undrer os over, at man tvinger sine mest loyale kunder til at aflevere personfølsomme oplysninger – blot for at få lov til at købe en adgangsbillet. Det burde ikke være nødvendigt, når det med Divisionsforeningens egne ord er sikkert og trygt at gå til fodbold i Superligaen,” siger Rasmus Trenskow, formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF).

Hvor er tilliden til klubberne?

Ifølge Divisionsforeningens pressemeddelelse udgør udebaneafsnittene angiveligt en stor risiko, fordi 55 procent af indberetninger om sikkerhedsspørgsmål til Fodboldens Disciplinærinstans stammer fra udebaneafsnittene.

Med awaykortet vil Divisionsforeningen forhindre karantæneramte personer i at få adgang til udebaneafsnittene i Superligaen, angiveligt fordi klubberne ikke i tilstrækkelig grad magter opgaven.

“Det sender et skidt signal. Hvor er tilliden til klubberne og deres kontrollører? Er der så stort et problem med, at folk med karantæne alligevel får adgang, som Divisionsforeningen antyder. Vi har virkelig svært ved at se, hvordan et plastikkort vil kunne forhindre disse personer i blot at tage en af de andre indgange,” siger Rasmus Trenskow.

Planerne om awaykortet er udskudt et halvt år. Divisionsforeningen har udtalt, at man vil gå i dialog med fansene, men klubberne har tilsyneladende ingen invitation til dialog fået.

“Sikkerheden er alene klubbernes ansvar ifølge Divisionsforeningen. Derfor finder vi fans det rimeligt, at klubberne også sidder med ved bordet, når vi skal diskutere løsningsforslag. Vi har ærlig talt ikke tillid til Divisionsforeningens repræsentanter,” siger Rasmus Trenskow.

Sådan løser vi problemerne

Danske Fodbold Fanklubber har tidligere præsenteret en række forslag til at løse de (ganske få) problemer, som forstyrrer afviklingen af kampene i dag. Forslag som både på kort og lang sigt er langt billigere og langt mere effektive end implementeringen af awaykortet.

Net foran de mest fanatiske fans – såvel ude som hjemme. Det vil forhindre, at ting bliver kastet på banen. Nettet har flere steder vist sig at have en præventiv effekt.
Vil vi i Danmark ulovlig pyroteknik til livs, kan vi med fordel se mod Sverige og Norge for at se på, hvordan problemerne med ulovlig pyroteknik bliver tacklet. Her arbejder man på at få det legaliseret under sikre former.
Hvis vi får legaliseret pyroteknik under sikre former, kommer vi også automatisk af med problemerne med maskering.

DFF foreslår desuden, at klubberne uddanner sine kontrollører i fankultur, konfliktløsning, konfliktnedtrapning og ”crowd management”. Udgangspunktet skal være dialog, men også viden; viden om det miljø man arbejder i og erkendelsen af, at ikke alle fodboldfans er ens.

“Der er muligvis ingen af de forslag, som vi kommer med, der viser resultater allerede i morgen, men de vil vise holdbare resultater på den lange bane,” siger Rasmus Trenskow.

Baggrund:

Om Danske Fodbold Fanklubber:
Danske Fodbold Fanklubber (DFF) er en interesse- og netværksorganisation for fodboldfanklubber og -grupperinger i Danmark og er stiftet i 2003.
Det er DFF ‘s opgave og formål at være et talerør for de danske fodboldfans – samt at arbejde for at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold.

Om awaykortet:
Ifølge Divisionsforeningen er det et krav fra Justitsministeriet, at de skal indføre awaykortet. Divisionsforeningen henviser til handlingsplanen “Gode fodboldoplevelser for alle“, hvor der på side 15 står:

Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter derfor en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at udvikle et fælles adgangssystem, som i første omgang vil være rettet imod udebaneafsnit. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle definere formålet med et fælles adgangssystem og kortlægge mulige modeller samt forudsætningerne for et fælles adgangssystem til danske fodboldstadions.

Fanklubberne vil i fornødent omfang blive inddraget i arbejdet.

Det forventes, at arbejdsgruppen vil kunne fremlægge et forslag i første halvdel af 2013

Handlingsplanen kan i sin fulde ordlyd læses her.

Derfor blev handlingsplanen til:
AaB møder FCK den 3. marts 2012. Her bliver kampen blandt andet afbrudt på grund af pyroteknik. Kampen trak så store overskrifter, at der fra politisk side blev iværksat en handlingsplan for at sikre den gode fodboldoplevelse i dansk fodbold. Handlingsplanen blev udarbejdet af Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Awaykortet var allerede en realitet til denne kamp. FC København har kørt med awaykort-ordningen siden sommeren 2008.

Indlægget Nej til awaykort: Her er vores løsningsforslag blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

En samlet dansk fanscene siger nej til awaykort

Danske Fodboldfans — Fri, 24 Apr 2015 10:07:39 +0000

Er klubberne villige til at sige farvel til opbakningen på tribunen?

Det spørgsmål må de gøre op med sig selv, inden de endegyldigt beslutter sig for at indføre awaykortet fra næste sæsons start.

Torsdag aften mødtes repræsentanter for en stor del af den danske fanscene på tværs af klubskel.

Fra både officielle fanklubber og uofficielle grupperinger var der enighed om at opfordre alle danske fodboldfans til en boykot af alle udebanekampe, hvor awaykortet er et krav.

Ydermere vil alle grupper boykotte stemningen på hjemmebane til alle de kampe, hvor awaykortet er påkrævet i udebaneafsnittet.

Et ja til awaykort betyder altså et nej til stemningen. Valget står klubberne selv for.

Forsmag i weekenden

I den kommende spillerunde får flere klubber en forsmag på, hvad en sådan stemningsboykot vil betyde.

I de første 15 minutter af alle kampe vil fansene være stille – både hjemmeholdets og udeholdets tilhængere.

Protesten skal vise at modstanden mod awaykortet er bred, og vi er klar til at gå langt for at få det fejet af bordet.

Til sommer bliver det alvor

Hvis klubberne ikke ønsker at sløjfe ideen om et tvungent awaykort, vil det få store konsekvenser for den organiserede stemning på de danske fodboldstadioner.

Her vil udekampe blive droppet helt, mens klubberne se frem til, at stemningen på hjemmebane vil være ikke-eksisterende.

Protesten vil vare, indtil kortet er droppet igen.

Er det virkelig den fremtid for dansk fodbold, som klubberne ønsker?

Hvis ikke, så gør som jeres fans.

Sig NEJ TIL AWAYKORT.

Fælles udmelding fra Danske Fodbold Fanklubber på vegne af følgende fanklubber og grupperinger:

AGF Fanclub Aarhus (AGF)
Nysir Aarhus (AGF)
Nysir Youngsters (AGF)
Samlet for Aarhus (AGF)

Brøndby Support (Brøndby IF)
Alpha (Brøndby IF)
Slænget (Brøndby IF)
Deling 43 (Brøndby IF)
Fri Sport (Brøndby IF)
Indie Casuals (Brøndby IF)
Brøndby Boys (Brøndby IF)
Brøndby Support Nordjylland (Brøndby IF)
Brøndby Support Fyn (Brøndby IF)
Vestfronten (Brøndby IF)

Harbour Boys (Esbjerg fB)
Supras Esbjerg (Esbjerg fB)

Paulis Rødder (BK Frem)

Black Wolves (FC Midtjylland)
Ultras Midtjylland (FC Midtjylland)
Midtjyllands Ungdom (FC Midtjylland)

Wild Tigers (FC Nordsjælland)

HB Køge Support (HB Køge)

Unity Boosters Hobro (Hobro IK)
VestFraktion (Hobro IK)

Yellow Crew (AC Horsens)

De Stribede (OB)
Ultras Odense (OB)
The Province Boys (OB)

Randers FC Support (Randers FC)
Nordkurven (Randers FC)

SIFosis (Silkeborg IF)
Stoltheden Silkeborg (Silkeborg IF)
SIF Sjælland (Silkeborg IF)

SønderjyskE Support (SønderjyskE)

Blue Vikings (Lyngby Boldklub)
LyngbyFans.dk (Lyngby Boldklub)
Syndikatet (Lyngby Boldklub)
Ultras Lyngby (Lyngby Boldklub)

The Crazy Reds (Vejle Boldklub)
Forenet Nørreskoven (Vejle Boldklub)

Zone 70 (Vendsyssel FF)
Ultras Hjørring (Vendsyssel FF)

The Green Pride (Viborg FF)
Shamrock Ultras (Viborg FF)
Shamrock Ungdom (Viborg FF)
Fanatikos (Viborg FF)

AaB Support Club (AaB)
AaB Tifo Kaos (AaB)
Auxilia (AaB)
ATA – Altid Tro Aalborg (AaB)

Indlægget En samlet dansk fanscene siger nej til awaykort blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Awaykortet er en falliterklæring for dansk fodbold

Danske Fodboldfans — Fri, 10 Apr 2015 05:55:28 +0000

Indførelsen af awaykortet er et tillidsbrud og ikke mindst en våd klud i ansigtet på de fans, der bruger weekend efter weekend på at støtte deres hold såvel ude som hjemme.

De 12 Superliga klubber har nu endegyldigt vedtaget, at der fra sæsonen 2015/16 skal indføres det såkaldte Superliga Udebanekort – i folkemunde Awaykort. Det er en beslutning, som Danske Fodbold Fanklubber (DFF) hverken forstår eller kan bakke op om.

De mange timers arbejde på dialog og møder omkring en positiv udvikling af fankulturen er tilsyneladende spildt, når klubberne vælger et restriktivt, reaktivt og ineffektiv system frem for præventive, proaktive og positive tiltag.

Rekord lavt antal anholdelser i denne sæson

I dette forår har der været afviklet to derby-kampe, altså to højrisiko kampe. Til sammen var der til disse kampe over 50.000 mennesker samlet – og politiet foretog blot 17 anholdelser.

De syv af anholdelserne blev foretaget i forbindelse med kampen i Brøndby påskemandag, og heraf var seks af anholdelserne for brud på politiets karantæneregister – det vi kender som “hooliganregistret”.

Det lave antal anholdelser skyldes i høj grad politiets ændrede strategi om at sætte dialog forrest krydret med et tæt samarbejde mellem klubber, politi og fans fra begge lejre.

Der er lagt et kæmpestort stykke arbejde i at udforme planer for dagen og området.

I det hele taget er antallet af anholdelser og sigtelser faldet drastisk de senere år, hvor dialogkonceptet er blevet indført i alle landets politikredse.

Aldrig har det været så sikkert at se fodbold i Danmark. Det virker derfor underligt, at Divisionsforeningen på nuværende tidspunkt ønsker at gå i stik modsat retning med dette reaktionære tiltag, som awaykortet i sin helhed er.

Awaykort er meningsløs sympolpolitik

Danske Fodbold Fanklubber har siden forårssæsonens start kørt en kampagne imod awaykortet (#NejTilAwaykort).

Her har vi fremsat utallige argumenter imod et awaykort, som er baseret på udenlandske erfaringer og anbefalinger fra Europarådet.

Vi har været i dialog med tidligere justitsminister Morten Bødskov, som var ophavsmand til handlingsplanen, medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose og ikke mindst med UEFA via Football Supporters Europe.

Især UEFA ser meget negativt på dette tiltag, som ifølge dem er “counter productive”. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe hvor FSE og UEFA sammen vil gå til EU for at undgå den slags tiltag.

Ordlyden i Justitsministeriets Handlingsplan

Awaykortet kommer på baggrund af Justitsministerens handlingsplan, hvor der ifølge Divisionsforeningen er et krav om at indføre et awaykort.

Igen vil vi gerne påpege, at Divisionsforeningen ikke har læst handlingsplanens tekst ordentligt igennem.

I handlingsplanen står alene, at der skal undersøges mulighederne for et fælles adgangssystem, og ikke at der skal indføres et awaykort, som Divisionsforeningen ellers prædiker.

Desuden står der, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af DBU, Divisionsforeningen og klubberne, ligesom vi noterer os, at der står, at fanklubberne skal inddrages i fornødent omfang.

På baggrund af den information, vi løbende har fået fra vores medlemmer, har klubberne ikke været en del af en arbejdsgruppe, ligesom at Danske Fodbold Fanklubber blot har deltaget i ét enkelt møde, hvor de overordnede tanker blev skitseret.

Den 31.marts afleverede DFF en evaluering af handlingsplanen til justitsministeriet. Heri stod følgende om punktet om fælles adgangssystem, der nu på mystisk vis er blevet til awaykort:

Desværre må vi melde tilbage, at processen omkring at se på mulighederne for et fælles adgangssystem er blevet fejlfortolket og forhalet af Divisionsforeningen. Først i første halvdel af 2014 blev DFF informeret om de mulige løsninger, som Divisionsforeningen kiggede på. Samtidig arbejder Divisionsforeningen ud fra en præmis, der hedder at der SKAL indføres et fælles adgangssystem. Fanklubberne, og herunder deres repræsentant DFF, er ikke blevet inddraget i arbejdet, andet end det førnævnte informationsmøde, der udelukkende var af orienterende karakter.

Vi har svært ved at se formålet i et sådan system i 2015, hvor andre gode initiativer er sat i verden siden. Herunder supporter liaison officer (fankoordinator) rollen, som øger dialogen mellem klub og fans. Det gode dialogarbejde, der gøres af politiet, både på kampdage, men også i planlægningen op til. Det gode samarbejde mellem fans og politi har bl.a. betydet, at højrisikokampene mellem Brøndby og FCK til seneste kamp betød blot 10 anholdte, altså en væsentlig reducering i forhold til før handlingsplanen. Der er lagt et stort stykke arbejde fra de frivillige i fanklubberne og de uofficielle fangrupper, som sammen med politiet, har udarbejdet planer for dagen, der reducerer risikoen for sammenstød betragteligt, hvis ikke fuldstændig på kampdagen. Det skal endvidere understreges, at hvis vi ser på Rigspolitiets egne statistikker, så er antallet af anholdelser faldet markant i perioden, og særligt antallet af anholdelser på stadion er faldet – alene det faktum, at der blot var 19 anholdelser i sæsonen 2013/14 med flere end 1,57 mio. tilskuere ser vi som en kraftig understregning af at dialog og good hosting virker, og at der ikke er et reelt behov for restriktive tiltag for udebanefans.

Via vores netværk i DFF og i Europa har vi indhentet informationer omkring erfaringerne i udlandet med sådanne systemer, ligeledes har vi fået lov til at se en rapport fra Europarådets ”standing committee on spectator violence” (en rapport udvalget har udarbejdet i forbindelse med et besøg og gennemgang af kroatisk fodbold) om såkaldte udebanekort, som Divisionsforeningen vil indføre.

På baggrund af disse betragter vi initiativet som uforholdsmæssigt voldsomt, og et kraftigt indgreb i den frie bevægelighed. Vores vurdering af initiativet, på baggrund af information fra udlandet, er, at det ikke har proportion med problemets omfang. Det løser ikke problemerne, da konkrete erfaringer viser, at de blot flyttes andetsteds på og udenfor stadion. Det afholder desuden ikke problemfans fra at komme på stadion, men snarere fraholder det stærke, positive fans, almene tilskuere og familier fra at komme til kampene, da der efterlades et indtryk af, at stadion er at farligt sted at opholde sig. Den gode fodboldoplevelse vil hermed forsvinde totalt.

I de lande hvor lignende fan-ID kort er indført er der en markant nedgang i tilskuertallene, men det har ikke fået problemerne til at forsvinde. Særligt har vi bemærket, at Polen, hvor kortet var indført ved lov, i år har planer om at droppe det helt, hvorfor vi undres over denne insisteren på at implementere kortet, når lande med markante større problemer vælger at droppe det helt.

Det er vores vurdering, også set på baggrund af FC Københavns erfaringer med et lignende tiltag (FCK fik implementeret away-kortet i 2008), at det ikke har en præventiv effekt. Således var kortet i brug da FCK gæstede Aalborg i 2012, hvilket førte til optøjer, uro og ballade, og efterfølgende førte til denne handleplan. Der har endvidere været flere episoder, hvor FCKs udebaneafsnit har været i søgelyset for negative hændelser, og FCK har endda i perioder måtte lukke deres billetsalg til udebaneafsnit trods awaykort.

Vi har haft flere forespørgsler til FCK om deres konkrete erfaringer, men de har endnu ikke ville oplyse eller dokumentere, at deres awaykort har en (præventiv) effekt – ej heller har Divisionsforeningen, der peger på kortet som en succes, kunne fremvise nogen form for dokumentation, hvorfor vi frygter at tiltaget blot er en symbolpolitisk handling, hvor klubberne potentielt kan misbruge de indsendte personoplysninger til kommercielt brug. I øvrigt har FCK markant færre medrejsende fans end Brøndby IF, men antallet af indberetninger i DBU for tilskueradfærd er den samme. Det har tydeligvis ikke en præventiv effekt på FCKs tilhængeres brug af pyroteknik eller anden uønsket adfærd.

Det gør det måske blot administrativt nemmere for klubberne at dele informationer om klubkarantæner. Her vil vi godt henvise til, at der andetsteds i handlingsplanen er nævnt en ordning under Rigspolitiet, som netop skulle assistere med dette, men som vi ikke er blevet inddraget i. DFF vil langt hellere fokusere på præventive tiltag, som ansporer til positiv adfærd. Her vil vi igen godt henvise til vores gode erfaringer med politiets dialogindsats, som har haft en præventiv effekt på negative episoder uden for stadion, samt vores positive erfaringer med kontrollører som benytter sig af samme dialogbaserede værktøjer og supporter liaison officer rollen, som blev indført som et krav i superliga klubberne fra sæsonen 2013/14.

For de loyale fans, som rejser landet rundt for at se deres klub, og for de mange frivillige som lægger endog mange timer for deres fanklub, er dette tiltag et tillidsbrud og et slag i ansigtet. Efter at have brugt så meget tid på at øge dialogen, samarbejdet og iværksætte positive tiltag for fankulturen og være en aktiv part i sikre netop fredelige og gode fodboldoplevelser for alle, betragtes netop dette tiltag, som 5 skridt tilbage i forhold til den positive udvikling, der er i dansk fodbold.

Modstanden mod et sådanne kort er meget markant i den danske fankultur, hvor der er opbakning til protester i alle fanklubber, uofficielle fangrupperinger, men også blandt de såkaldte almene tilskuere.

Divisionsforeningen hævder, at implementeringen er et krav fra Justitsministeriets side, men det er ikke et krav vi kan genkende i handlingsplanen eller et behov anno 2015, hvor vi så småt kan se frugten af de dialogbaserede strategier. Vi finder det stærkt bekymrende, at Divisionsforeningens ledelse truer deres medlemsklubber med udsagn om, at hvis de ikke implementerer kortet, så skal de betale for brug af politiressourcer samt deres alkoholbevillinger vil blive inddraget.

I DFF stiller vi gerne op til et uddybende møde i Justitsministeriet om udebanekort, og deler hellere end gerne de oplysninger vi har samlet om brugen af lignende kort i Europa.

Boykot udebanekampene

Vi ser ingen anden mulighed end at opfordre vores medlemmer i Superligaen til at boykotte udekampene – og dermed awaykortet.

Brøndby Support og Black Wolves har meldt ud, at de sløjfer busturene til klubbens udekampe, og vi håber, at flere af vores medlemmer vil følge trop.

Får man fodbold-abstinenser, kan man vælge at se det lokale divisionshold spille i de weekender, hvor ens eget Superliga-hold spiller ude.

Vi er sikre på, at vores medlemmer i Danmarksserien, 1. og 2. division gerne tager åbent imod de mange nye tilskuere, som søger tilflugt på deres stadions på grund af awaykortet.

Indlægget Awaykortet er en falliterklæring for dansk fodbold blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Åbent brev fra formanden: Derfor er awaykortet en dårlig ide

Danske Fodboldfans — Thu, 19 Mar 2015 12:49:17 +0000

Danske Fodbold Fanklubber (DFF) har sendt et åbent brev til en række centrale aktører i dansk fodbold. Dette åbne brev er sendt d. 19. marts 2015 til en række aktører indenfor dansk fodbold og kan læses her i dets fulde ordlyd.

Kære fodboldven

Til sommer indfører Divisionsforeningen og Superliga-klubberne Udebanekortet – et såkaldt awaykort. Jeg skriver til dig nu i et håb om at få den beslutning ændret. Jeg kontakter dig på vegne af paraplyorganisationen Danske Fodbold Fanklubber (DFF) og det samlede danske fodboldfanmiljø.

Jeg vil starte med at rette en misforståelse: DFF har på intet tidspunkt sagt ja til et udebanekort.

Hvordan blev awaykortet et krav?

Det er korrekt, at vi tilbage i 2012 skrev under på handlingsplanen, men allerede under møder med daværende justitsminister Morten Bødskov udtalte vi vores modstand imod et sådan system. I den forbindelse fik vi føjet til handlingsplanen, at vi fans skal inddrages.

På intet tidspunkt sad vi i Justitsministeriet samtidig med Divisionsforeningen, og derfor er vores modstand måske ikke er blevet overbragt til jer. I handlingsplanen står der desuden ikke noget om, at der skal laves et fælles adgangssystem, men at mulighederne skal undersøges.

Hvad blev der af dialogen?

I 2014 får vi i DFF forelagt de mulige løsninger på et møde med Divisionsforeningen repræsenteret ved direktør Claus Thomsen og sikkerhedsadministrator Kasper Kragh. Der havde de allerede lagt sig fast på awaykort-modellen, som vi kender fra FC København.

På selvsamme møde blev de gjort bekendt med vores holdning til tiltaget – og ikke mindst vores modstand.

Så det passer simpelthen ikke, når Claus Thomsen fortæller, at vi fans har godkendt dette. Han ved godt, at vi ikke vil acceptere sådan en løsning. De klubber, der har hørt andet, er derfor blevet kraftigt misinformeret.

DFF har og vil aldrig acceptere en løsning med krav om registrering for at se fodbold!

Derfor er awaykortet en dårlig ide

Vi har i DFF samlet en lang række europæiske erfaringer, ligesom vi har fået lov til at se en endnu ikke publiceret rapport om emnet fra Europarådets “standing committee on specatator violence”, der er udarbejdet i forbindelse med en gennemgang af kroatisk fodbold.

Denne viden vil vi gerne dele med jer. Kort opsummeret kan du læse masser af fakta og erfaringer på hjemmesiden nejtilawaykort.dk, som er oprettet til vores kampagne #NejTilAwaykort.

De internationale erfaringer fortæller os, at et udebanekort ikke virker efter hensigten – faktisk tværtimod.

Europarådets rapport konkluderer direkte, at et udebanekort sender et signal til den almene fan, den sporadiske fan og den nye fan, at det er farligt at gå til fodbold.

Af samme årsag rasler tilskuertallene ned i de lande, som har indført awaykort eller lignende tåbelige tiltag.

Hvilket signal vil I sende til omverdenen?

Lige præcis, at det er farligt at gå til fodbold i Danmark, er noget, vi ikke forstår. Al statistik viser jo netop det modsatte.

Aldrig har der været så fredeligt i dansk fodbold i nyere tid, aldrig har der været så få anholdelser. I sæsonen 2013/14 blev 19 mennesker anholdt under kampene – i samme sæson klikkede tælleapparaterne 1,6 millioner gange.

Et udebanekort er helt ude af proportioner, og for jeres loyale fans virker dette tiltag helt malplaceret, og timingen helt ude i hampen. Det balancerer på grænsen til et decideret tillidsbrud over for den almindelige fan.

Claus Thomsen har flere gange udtalt, at det er for at hindre uhensigtsmæssig adfærd, men vi endnu har vi til gode at få svar på, hvad ”uhensigtsmæssig adfærd” dækker over, og hvorfor det kræver så voldsomt et tiltag som et register er, og hvilke konkrete problemer det vil løse.

Hvorfor kan dette ikke løses med dialog, gode SLO’er og dygtige kontrollører? Tiltag vi ved virker, og som de sidste par år har øget den gode oplevelse markant i dansk fodbold.

Vi må også spørge, hvad blev der af ”good hosting”? Et udebanekort er ikke godt værtskab i vores øjne.

I straffer jeres loyale fans

DFF’s medlemmer og vores brede netværk i fanmiljøet har over for os tilkendegivet, at de er villige til at gå meget langt i kampen imod et udebanekort. Et udebanekort, der kan smadre dén skrøbelige fankultur som er ved at blive opbygget i mange af de mindre klubber.

Det er jeres mest loyale fans, I rammer med dette tiltag. Det er dem, der følger jer i tykt og tyndt, ude som hjemme. Det er de folk, der står på stadion uge efter uge – i 30 graders varme, i stormvejr, i frostgrader. Det er de mennesker, der planlægger deres ferier, familiebegivenheder og meget mere efter kampprogrammet. Det er dem, I rammer allerhårdest.

For de personer er det her et signal om, at alt det hårde arbejde de gør, som vi gør, for at skabe gode, trygge og festlige rammer er ligegyldigt. Fordi et meget lille mindretal – vi taler under en promille – i ny og næ går over stregen.

DFF vil altid gerne gå i dialog om, hvordan vi kan forbedre sikkerheden og stadionoplevelsen. Vi stiller også altid gerne op til et møde med jer ude i klubberne, hvis I vil have en uddybende forklaring på vores holdning.

På vegne af Danske Fodbold Fanklubber og kampagnen #NejTilAwaykort,

Rasmus Trenskow
Formand i Danske Fodbold Fanklubber (DFF)

Indlægget Åbent brev fra formanden: Derfor er awaykortet en dårlig ide blev først udgivet på Danske Fodboldfans.