Til dette års seminar stod emner som bl.a. Good Hosting og samarbejde på tværs af fangrupperinger og med fankoordinatorer (SLOer) på programmet. Fredag var der besøg af Rigspolitiet, der kom med opdatering på diverse statistikker, og som tog imod input og feedback. DFF har løbende kontakt til Rigspolitiet om særligt dialogindsatsen i dansk fodbold. Derefter fulgte Claus Thomsen og Kasper Kragh fra Divisionsforeningen, der fortalte om de nye Good Hosting tiltag (som DFF har givet en del input til) og nye TIFO-regler, der skal gøre livet lidt lettere for de stemningsaktive.

Lørdagens program havde fokus på bl.a. samarbejde mellem fanklubber og uofficielle grupperinger på programmet, samarbejdet mellem SLO, klub og fans, Good Hosting i divisionerne og opdateringer fra udebaneundersøgelser og tilskuerstatistik. Afslutningsvis en opdatering omkring samarbejdet med Tifontaine og udviklingen af alternativ, lovlig, pyro – hvis alt går vel vil produktet være klar til brug senere på året.

Generalforsamling 2018

Søndagens generalforsamling bød på en gennemgang af årets aktiviteter, fremlæggelse af regnskab mm. og valg til bestyrelsen. Efter seks hæsblæsende år valgte Rasmus Trenskow ikke at genopstille til bestyrelsen, da tiden ikke længere er til det. Også bestyrelsesmedlem Frederik Holm-Jørgensen valgte ikke at genopstille. Begge blev takket mange gange for den flotte indsats gennem årene, og ønskes god vind fremover. Efterfølgende blev der valgt bestyrelse og suppleanter uden kampvalg.

Bestyrelsen i Danske Fodbold Fanklubber per 21. januar 2018: Formand Christian Kokholm Rothmann (AaB Support Club), næstformand Helle Fahlgren (Wild Tigers), bestyrelsesmedlem David Thorbjørn Møballe Madsen (AGF Fanclub), bestyrelsesmedlem Sarah Agerklint (Brøndby Support) og bestyrelsesmedlem Poul Dudal Madsen (De Blå/Hvide Engle) samt suppleanterne Lis W Hansen (SIFosis) og Claus Kejlstrup (Black Wolves). Derudover revisor Lasse Hjorth Kelm (Brøndby Support) og revisorsuppleant Lisa Kildsgaard (AGF Fanclub).

Indlægget Formandsskifte i DFF blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Der er løbende blevet set på specifikke emner som fx visitering, men i år kaster DFF sig ud i at fokusere på udebaneforholdene. Fans der tager med på udebane er ofte de mest loyale, men ringe faciliteter og vilkår kan hurtigt skræmme selv de mest trofaste væk, hvilket ikke blot påvirker stemningen, opbakningen til det gæstende hold, men også kan få en meget negativ påvirkning på tilskuertallene generelt. Der skal ikke mange dårlige oplevelser til før selv de mest trofaste siger fra.

I England har søsterorganisationen The Football Supporters’ Federation i flere år set nærmere på de gæstende fans’ stadionoplevelse, og det har inspireret DFF til at se nærmere på de danske forhold. Løbende har DFF fået mails vedr. dårlige oplevelser, der gav anledning til at se nærmere på fx grænseoverskridende visitering, men på vores årlige fanseminarer hører vi også om situationer hvor der kunne stilles spørgsmål til sikkerhed, mystiske forbud, horrible placeringer, prisforskelle, rædselsfulde toiletter mm. Omvendt så kommer der også positiv feedback – som når man modtages og føler sig værdsat som gæst, sjove events, rene faciliteter mv.

DFF har derfor besluttet at tage pulsen langt mere målrettet på de mange rejsende fans. Hvordan oplever de informationsniveauet, modtagelse, faciliteter, mm.? Er der steder hvor DFF bør gå i dialog med klubberne på de rejsende fans vegne? Er der steder der skiller sig negativt eller positivt ud?

I denne uge lancerer vi derfor DFF Udebaneundersøgelse 2017/18. Med et simpelt spørgeskema tager vi pulsen på fansene, lader dem komme til orde, og ser frem til at se hvordan vi med dette simple redskab kan gå i dialog med klubberne og ikke mindst Divisionsforeningen om fair vilkår for alle fans på udebane. Undersøgelsen omfatter Superliga, såvel som 1.-2. division samt DBU Pokalen.

I slutningen af sæsonen vil vi samle op på de mange svar, og kåre henholdsvis det bedste og værste stadion i forhold til Good Hosting.

Link til spørgeskema: https://da.surveymonkey.com/r/udebaneDFF

Indlægget Danske Fodbold Fanklubber tager temperaturen på udebaneforholdene blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Men når vi samtidig kan læse, at der måske bliver et møde, men at EfB ikke ved, hvem der skal indkalde til møde, står vi noget uforstående overfor det, der sker.

I DFF går vi ind for dialog, og vi har gentagne gange oplevet, at det virker.

At inddrage fans i løsningen af konflikter og give os en del af ansvaret er langt mere fordrende for alle. Kollektiv straf bør aldrig være en løsning og skal det i brug, skal det først være, når alt andet er forsøgt. Det er derfor med glæde, at vi nu har erfaret, at EfB har taget initiativ til, at indkalde sine fans til stormøde.

I DFF stiller vi os dog stadig undrende overfor flere ting i denne sag:

• Hvorfor har EfB ikke informeret deres fans om disse nye ”strengere sikkerhedsregler” inden kampen mod OB?
• Hvor er SLO’en henne i denne sag, han burde jo netop have den tætte kontakt til klubben fans.
• Hvordan foregår visiteringen på hjemmeafsnittet i EfB? I DFF har vi desværre erfaring med at visitering hos hjemmeholdes fans er noget mere lempelig eller ikke eksisterende sammenlignet med visiteringsproceduren i ved udeholdets fan-afsnitt.

Overfor Blue Knights har DFF stillet sin viden og erfaring til rådighed for at støtte op omkring dialogen og et fremtidigt, konstruktivt samarbejde mellem EfB og fansene i Esbjerg.

Vi håber, at klubberne fremover vil lytte til os, når vi anbefaler dialog frem for kollektiv straf.

Indlægget Kollektive straffe rammer de forkerte – dialog er vejen frem blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

For nogle år siden indgik Danske Fodbold Fanklubber (DFF) et samarbejde med DBU om at være med til at bringe stemningen til landsholdets hjemmekampe op på ”klub-niveau”. Det betyder blandt andet, at vi til kampene sørger for, at Parken er klar til kamp med en stor såkaldt tifo, hvilket er en slags visuel erklæring, der synligt og mærkbart viser vores uforbeholdne støtte på tværs af klubskel til det danske landshold.

Men ved kampen mod Italien er det ikke kun de velkendte rød/hvide farver, som vil pryde lægterne. En del af tifoen på Stemningstribunen udgør en regnbue – symbolet på mangfoldighed – og signalerer, at vi i Danmark støtter op om FARE Action Weeks. FARE,  Football Against Racism in Europe, afholder i ugerne 15. – 29. oktober den årlige kampagne ”Football People Action Weeks”, hvor fans, spillere og forbund i hele Fodboldeuropa sammen markerer, at vi er imod racisme, vold og diskrimination.

De Danske Fodbold Fanklubber ønsker at være en del af denne internationale markering, og vi har derfor indgået samarbejde med DBUs FairPlay afdeling og den internationale kampagne ”Football Fans against Homophobia”. Den har udgangspunkt i græsrodsmiljøet omkring Tennis Borussia Berlin, og har siden 2011 udviklet sig til en tværeuropæisk kampagne, der med et simpelt budskab om at fodbold er for alle, og at vi ikke tolererer homofobi.

–       Når vi har valgt kampagnen ”Football Fans against Homophobia” skyldes det et ønske om, at vi gerne vil markere, at vi i Danmark har en masse engagerede fans, der i aller højeste grad ønsker at inkludere alle omkring det vi elsker mest: Fodbold, fortæller Tine Hundahl der er medlem af DFFs TIFO-udvalg og fortsætter

–       Det er et vigtigt signal fra dansk fodbold og danske fodboldfans, at vi står sammen med resten af Europa mod diskrimination og racisme. Vi oplever ikke problemer af så seriøs og modbydelig karakter, som vi kan se i øjeblikket navnlig i Østeuropa. Det er vi taknemmelige for, men vi vil samtidig gerne fortælle hele verden, at vi i Danmark og dansk fodbold tager kampen mod racisme, homofobi og diskrimination seriøst.

Initiativet hilses velkommen af Københavns Kultur og Fritidsborgmester Pia Allerslev.

– Vi skal ikke bare kigge den anden vej, når homoseksuelle oplever chikane. Derfor er jeg også glad for det her initiativ, netop fordi det sker indenfor en verden, hvor det nok ikke er så let at springe ud som homoseksuel. Fodbold er en fantastisk sport – som selvfølgelig skal have plads til alle. Derfor glæder det mig også, at Danske Fodbold Fanklubber nu har engageret sig i kampen mod homofobi og diskrimination.

For yderligere informationer se:

Football Against Racism in Europe – www.farenet.org

Football Fan Against Homophobia – http://fussballfansgegenhomophobie.de/

Indlægget Fodbold er for alle blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Finanskrise og priser.

Med finanskrisens indtog ændredes folks forbrugsvaner sig. Man valgte at spare penge frem for at bruge penge, og dette har utvivlsomt ramt fodbolden. De stemningsskabende fans kommer stadig, men marginal fansene forlod Superligaen og sparede udgiften til billetter, pølser, merchandise mm. Klubberne var alt for lang tid om at tilpasse priserne til det ændrede forbrugsmønster og tabte mange tilskuere på denne konto.

Man skulle så tro, at mange fans skiftede tribunen ud med fjernsynet derhjemme i stuen, men TV-selskaberne har i samme periode også oplevet faldende seertal, hvilket kunne tyde på, at finanskrise og priser ikke alene bærer skylden for de faldende tilskuertal.

Spilletidspunkterne.

Divisionsforeningens tal viser, at søndag er bedste dag at spille, og lørdag er dårligste. De to klubber, der traditionelt trækker fleste tilskuere, spiller typisk på søndage, og klubber, der traditionelt ikke er de store publikums magneter, spiller typisk lørdage. Statistik og tal er som bekendt taknemmelige.

Arbejdsgruppen mener dog, at aftenkampene mandage og søndage dræner tribunen for tilskuere i de mørke kolde måneder. Problemet er bare, at det er komplet umuligt at bevise, at det forholder sig således, da tilskuertallet afhænger af, hvem der spiller, klubbernes aktuelle placering, klubbernes resultater i de foregående kampe, historikken og vejret.

Der er dog flere indikationer, der tyder på, at aftenkampene har en negativ indflydelse på tilskuertallet, men det er desværre ikke direkte beviseligt.

–        Tilslutningen til visse af udebane-supporternes ture til aftenkampe i de kolde måneder.

–        Desuden har en kommerciel direktør nævnt mandagskampene som en af 3 faktorer til en specifik klubs markant laverer tilskuertal.

–        Familieafsnittene virker mere tyndt besatte ved mandagskampe end ved kampe søndag eftermiddag, hvilket er meget naturligt med tanke på den efterfølgende skole- og arbejdsdag.

Fodbold uden kant.

Det kan ikke med tal bevises, at fælles indløb – skærpede stadion regler – restriktioner for de stemningsskabende fans og alt for pæne og korrekt skolede fodboldspillere har nogen som helst negativ indflydelse på tilskuertallet.

Hvorvidt fælles indløb og pæne fans er kedeligt er en smagssag. Men de fleste fodboldfans ser gerne kanten tilbage i dansk fodbold. Selvom det ikke er beviseligt, så vil spillere der fejrer scoringer uden risiko for straf sætte ekstra liv på tribunen. En afskaffelse af fællesindløb, lempelse af regler og restriktioner og flere spillere med kant og personlighed vil sætte ekstra farve og ikke mindst lyd på tribunen. Dette vil utvivlsomt gøre helhedsoplevelsen af en fodboldkamp bedre.

Hvis man samtidig kunne få TV-selskaberne til at fokusere lidt mindre på fælles indløb og lidt mere på tifoer i forbindelse med indløbene, så kunne det jo tænkes, at flere TV-seere næste gang ville skifte sofaen ud med tribunen.

Good Hosting

Mange klubber halter gevaldigt bagefter med indførelsen af Good Hosting.

Grænseoverskridende visiteringer og vagter med en forkert attitude findes stadig rundt omkring, og DFFs fokus i foråret på visitering fortæller, at der mange steder stadig er langt igen. Hvis et besøg starter godt, så vil det givetvis forplante sig til tribunen og skabe en god energi og stemning.

Good Hosting handler også om gode toiletfaciliteter. Good Hosting handler også om, at man i boderne ikke kun kan vælge mellem forskellige slags pølser.  Good Hosting er et meget omfattende værktøj, da der er mange små faktorer, der skal ses på både inden, før, under og efter en kamp.

Kort sagt så handler Good Hosting om, at klubberne skal betragte tilskuere som gode betalende gæster i butikken, og desværre lader nogle klubber hånt herom. Man bør behandle tilskuere, som man behandler gæster i sit hjem!

Konklusion.

Man kan altså ikke pege på en specifik årsag til de faldende tilskuertal. Det er derimod en række faktorer der – efter vores overbevisning – påvirker tilskuertallet negativt.

Skal vi finde en fællesnævner, der beskriver de faldende tilskuertal, må det blive, at produktet er blevet dårligere.

Pris og produkt svarer ikke overens.  Klubberne reagerede ikke på forbrugernes ændrede vaner som følge af finanskrisen. Selv samme krise har også påvirket klubbernes transferpolitik, og spillet på grønsværen er blevet dårligere for mange klubber.  Også på dette punkt var klubberne for længe om at tilpasse priserne til ændringerne i kvaliteten.

Stadion-oplevelsen er blevet uden kant, og intensiteten er faldet. Faktorer som fælles indløb, korrekt skolede spillere, restriktioner og meget mere påvirker stemningen på stadion negativt. Læg dertil skæve spilletidspunkter på mørke og kolde aftener samt grænseoverskridende visitering, dårlige toiletfaciliteter og en manglende evne til at have udvalg i  boderne, hvor gæsterne kan lægge deres penge.

Selvfølgelig spiller en overeksponering af fodbold formodentlig også negativt ind. VM i fodbold, engelsk, tysk, fransk, italiensk, hollandsk og spansk fodbold, og et dansk TV-koncept der får stadig bedre forhold, end det der tilbydes tilskueren f.eks. med billeder fra omklædningsrummene og taktik-møderne.

Kort fortalt så tilbød klubberne i sidste sæson, at man skulle forlade sin varme stue og børn, fordi de skal tidligt i seng – begive sig ud på et koldt og mørkt stadion – med kolde toiletsæder og gulve der sejler i vand – med risiko for forkølelse og lungebetændelse – for at blive raget i skridtet – midt i spisetiden – og kunne vælge en menu bestående af pølse og pølse – uden at få mulighed for at håne udebaneholdets hold under indløb – uden at måtte vise et banner der håner modstanderen – uden at tage et flag med som ikke var godkendt – hvor man kan risikere at skade sit hold med minus point på fairplay kontoen, fordi man råber af dommeren – alt sammen til en pris højere end kvaliteten på grønsværen og tribunen indbyder til.

Noget kan ændres omkostningsfrit f.eks. det fælles indløb. Men beslutningstagerne i dansk fodbold er altså også nødt til at erkende, at vi skal have kanten tilbage i dansk fodbold!

Heldigvis bliver fans rundt omkring i landet i stadig højere grad involveret i processen med at få tilskuerne tilbage, hvilket vi hilser meget velkommen. Vi fans har også et ansvar for, at søge indflydelsen – at tage imod den fremstrakte hånd – og gennem samarbejde med klubberne og de respektive SLOer (Supporters Liaison Officerer / fankoordinatorer) at få flere folk på stadion.

Men klubberne har også et ansvar for at lytte og agere i forhold til, hvad fansene fortæller! De nedsatte priser, man har oplevet rundt omkring som optakt til den nye sæson, er blot et lille skridt på vejen….

Denne artikel er den afsluttende konklusion fra DFFs arbejdsgruppe for tilskuertal. De øvrige artikler i serien findes her:

http://www.fairfans.dk/2013/07/06/hvordan-far-vi-fansene-tilbage-pa-stadion/

http://www.fairfans.dk/2013/07/24/sene-aftenkampe-koster-tilskuere/

http://www.fairfans.dk/2013/07/31/gra-og-kedelig/

http://www.fairfans.dk/2013/08/12/good-hosting/

Indlægget Produktet er blevet forringet blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

En del af årsagen til de faldende tilskuertal i Superligaen kan skyldes, at dansk fodbold er blevet kønsløs. Der er ingen profiler, der skiller sig ud. Det virker som om, at det er blevet forbudt at være anderledes.

Og skulle der have forvildet sig en skæv type ind i Superligaen, bliver han hurtigt irettesat. Der er ikke længere plads til typer som Mohammed Zidan og Mark Strudal.

Spillerne må dårligt træde ved siden af, og interaktion med fansene ad andre kanaler end officielle klub-fora er stort set bandlyst.

Det koster på den lange bane, for det gør ligaen dødkedelig. Det er i dag stort set ikke tilladt at juble over en scoring, hvis man som spiller vil undgå at få et gult kort. Det går ud over samspillet med fansene – og i sidste ende stemningen.

Fælles indløb – en stemningsdræber

Manglen på skæve profiler udgør dog kun en del af regnestykket.  Foruden ensretningen af de spændende og skæve profiler, er fælles indløb før kampen en kæmpe stemningsdræber.

Før i tiden kunne man som hjemmeholdstilhænger pifte og buhe, når spillerne fra udeholdet løb på banen. Det kan man ikke længere. I dag er det blevet så poleret og politisk korrekt, at begge hold går på banen samtidig.

Det har ødelagt nogle af de traditionelle indløb, som enkelte af Superligaens hold er kendte for.

Klubberne bør i den grad overveje at gøre en ende på fælles indløb igen, for det nuværende er kun med til at gøre Superligaen farveløs. Med de fælles indløb er samspillet mellem hjemmeholdets fans og gæsternes frygt for udebanen er forsvundet – ligesom en del af den gode stemning er det.

Hån af modstanderen er med til at gøre stemningen god, og den gode stemning er vigtig -både for at få flere på stadion, men også for de folk, som ser kampene i fjernsynet.

Glem ikke de aktive fans

I iveren for at gøre Superligaen attraktiv for flere børnefamilier, har klubberne glemt én ting.  De aktive fans, der i sidste ende er med til at tiltrække familierne.

Det kan godt være, at børnefamilier smider en stor pose penge, når det kommer til merchandise, mad og drikke, men de aktive fans er med til at skabe den vare, som disse familier skal købe.

I dag må fansene dårligt nok håne modstanderen, før det koster i fairplay-regnskabet. Det spiller helt sikkert en rolle, at fansenes kreative frirum bliver begrænset.

Er stemningen væk, er produktet blevet devalueret med faktor hundrede eller mere. Og så kommer familierne ikke igen.

Skal Sortbørs-initiativer bekæmpe ballade?

Som et værn mod ballademagere er en del klubber begyndt at afkræve køberens navn på billetterne, ligesom man har set koncertarrangører gøre det for at gøre det sværere at afsætte billetterne på det sorte marked.

Desværre lader det til, at klubberne tror, at et værn mod sortbørshandel er lig med et værn mod ballademagere.

Da billetterne under normale omstændigheder ikke kan refunderes, resulterer det i en anden problemstilling:

Er personen, hvis navn står anført på billetten, eksempelvis i sidste øjeblik forhindret i at komme til kampen, kan vedkommende ikke bare overdrage billetten til en anden. For billetten kan kun bruges af den person, hvis navn såt anført på billetten.

Billetten – og dermed pengene er derfor spildt.

Det er ikke utænkeligt, at netop dén procedure er med til at afholde folk fra at købe billetter før i sidste øjeblik, hvor man er helt sikker på, at man vil af sted.

Spontaniteten ved at gå til fodbold bliver med andre ord dræbt, når det bliver for besværligt at anskaffe sig en billet. Og fleksibiliteten? Den er også væk….

Indlægget Superligaen er blevet grå og kedelig blev først udgivet på Danske Fodboldfans.