Indlægget Hej chef, det er Chris… blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

De danske fodboldfans fra Superliga til 1. og 2. division er blevet bedt om at anmelde kampene på udebane i løbet af sæsonen, og tage stilling til informationer op til kampen, til ankomstoplevelsen og vurdere faciliteterne til stadion, ligesom de er blevet opfordret til at komme med forslag til forbedringer på de individuelle stadions. I alt har 1760 danske fodboldfans udfyldt spørgeskemaet i løbet af året.

”Med vores udebaneundersøgelse får vi meget konkret information om, hvordan forholdene for udefans er på de danske fodboldstadions. Undersøgelsen giver os muligheden for præcis at fortælle klubber, hvor der er plads til forbedringer, og ikke mindst hvilke klubber de kan rådføre sig med for at få de bedst mulige rammer.” Udtaler Christian Rothmann, formand for Danske Fodbold Fanklubber

Resultaterne fra spørgeskemaerne bliver samlet til individuelle rapporter, som DFF sender til Divisionsforeningen og klubberne, så de kan se, hvordan de scorer, og hvor de skal gøre det bedre i den kommende sæson. Målepunkterne følger til dels de nye initiativer i Udebanepakken, som blev introduceret i vinters og træder i kraft i den netop startede superligasæson.

”Vi har udelukkende fået god respons fra klubberne, der sætter pris på den kvantitative undersøgelse af forholdene. Det er vores forhåbning, at klubberne tager resultaterne til sig samt forsøge at forbedre sig.” Siger Christian Rothmann.

Ved lanceringen af vores udebaneundersøgelse lovede vi at samle op og kåre de bedste og værste udebanestadions. Da det ikke er fair at kåre dem på tværs af rækkerne, kårer vi de bedste og værste fra hver række. Alle scores er på en skala fra 1 – 5, hvor 1 er laveste og 5 er højeste.

Bedst og Værst i Superligaen

I Superligaen kårer vi bedst og værst på 3 punkter: Samlet vurdering af oplevelsen, Samlet vurdering af ankomsten (Parkering, skiltning, kø, og visitering), samt bedste og værste net.

Superligagennemsnittet for bedste samlede oplevelse var på 3,24, bedste score tilfalder FC Midtjylland (3,88), mens FC København scorer lavest (2,52). FC København scorer særligt lavt for deres placering af udeholdets fans. Her scorer de 1,71 mens næstlaveste er Sønderjyske med 2,73.

Samlet vurdering af oplevelsen i Superligaen fordelt på klubber

*Uden Derby

Ankomstoplevelsen sætter ofte tonen for, hvordan resten af oplevelsen er. Derfor har DFF i mange år været fortaler for, at Good Hosting starter allerede inden man er kommet ind på stadion.  Faktorer som afvikling af køen, skiltning hen imod udebaneafsnittet og visiteringen er punkter, som kan være afgørende for det første indtryk af et stadion.

Gennemsnittet for Superligaen er 3,32, den bedste score tilfalder Hobro IK med 3,95, mens AGF scorer lavest (2,91).

Samlet vurdering af ankomsten i Superligaen fordelt på klubber

*Uden derby

Nettene foran udebaneafsnittene har været meget omdiskuterede, og her er meget stor forskel på kvaliteten af dem. Det er ligeledes et af de punkter, hvor det har været vigtigt for DFF at der kom en ensretning og skærpede regler, så det medfører mindst mulig gene for de tilrejsende fans.

Gennemsnittet for Superligaen ligger på 2,6, og kun 4 klubber har scoret over middel på vurderingen af deres net. Bedste net finder vi i Hobro (3,6), mens de dårligste net findes hos henholdsvis FC Nordsjælland og Silkeborg IF (1,9).

Vurdering af nettene foran udebaneafsnittet i Superligaen fordelt på klubberne

* Har ikke noget net foran tribunen

”At få flere fans med på udebane er essentielt for Superligaens udvikling, det er på disse ture, at de særlige bånd dannes medfans imellem. Det er vores overbevisning, at klubber der har succes med at få mange fans med på udebane, kan gøre brug den succes på deres hjemmebane.” Udtaler Christian Rothmann.

Til derby er oplevelsen en anden

Kampene mellem Brøndby IF og FC København er unægtelig de største kampe på dansk grund. Både når vi kigger eksponeringen af selve kampen, men så sandelig også for de fans der rejser med deres hold på udebane.
Hele setuppet omkring udefans er et andet til disse kampe. Vi har derfor valgt ikke at medregne disse i den samlet oplevelse af afsnittet samt ankomsten. I stedet for har vi herunder lavet oversigt over hvordan de to klubber scorer normalt og til derbys.

Vurdering af Brøndby Stadion med og uden derbykampene

Vurdering af Parken – FC København med og uden derbykampene

Bedst og Værst i 1. division

I 1. division kigger vi kun på bedste og værste samlede oplevelse og bedste og værste ankomst oplevelse, da der ikke her er krav om net. Desværre har vi ikke anmeldelser fra 3 stadions i 1. division, det drejer sig om Vejle, Vendsyssel og Nykøbing FC.

Scorerne i 1. division viser tydeligt at der er forskel på top og bund, fra tidligere Superliga klubber til divisionsklubber med mindre budgetter.

Gennemsnittet i samlet vurdering af oplevelsen i 1. division ligger på 3,53. Bedste score tilfalder Viborg med hele 4,67 i gennemsnit – altså utroligt tæt på en maksimum score på 5,0, mens Brabrand rammer bunden med 1,33.

”Det er selvfølgelig et resultat vi er glade for. Vi synes, vi har et stadion på Superliga-niveau, og vi arbejder hele tiden på at skabe gode oplevelser for alle tilskuere på Energi Viborg Arena.
Ud fra princippet om ”good hosting”, så har vi naturligvis også fokus på at Viborg skal være et godt sted at besøge for udebanefans, og jeg tror, at det er de gode tribuneforhold og udvalget i kioskerne, der har været med til at give os så flot en karakter.” Udtaler Morten Jensen, direktør i Viborg FF.

Fremad Amager, som har sat sig for at være de bedste til Good Hosting scorer også naturligt højt på den samlede oplevelse.

”Vi ser flere klubber i første division, der sætter fokus på den gode udebane oplevelse og good hosting. Desværre ser vi også, at enkelte klubber falder igennem på dette punkt – vi håber, at et øget fokus på forholdene vil forbedre disse.” Udtaler Christian Rothmann

Samlet vurdering af oplevelsen i 1. division fordelt på klubber

Når det komme til ankomst scorer 1. divisionsklubberne højere end på den samlede oplevelse, og gennemsnittet for 1. division på 3,62 er ligeledes højere end gennemsnittet for Superligaen. Fremad Amager ligger med bedste score på 4,46, skarpt forfulgt af Viborg FF (4,33), igen er det Brabrand der ligger lavest med 2,53.

Samlet vurdering af ankomsten i 1. division fordelt på klubber

Bedst og værst i 2. division

Vi ville rigtigt gerne have kåret det bedste og værste udebaneafsnit i 2. division. Desværre har vi fået så få besvarelser, at flere af stadion kun er anmeldt har 1-3 personer i alt. Så hermed en opfordring til alle der tager afsted med 2. divisionsklubberne på udebane om at udfylde spørgeskemaet i den nye sæson, så vi bedre kan hjælpe jer med at få bedre forhold.

Se selv hvordan gennemsnittene ser ud i de 3 rækker

Hjælp os med at kåre de bedste og værste i 18/19 sæsonen ved at udfylde vores spørgeskema. Du finder det på fairfans.dk/udefans/

Indlægget Fansene har talt – Her er de bedste og værste udebaneafsnit blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Med indførslen af Udebanepakken i Superligaen, er det så meget desto vigtigere, at vi følger op på om klubberne får punkterne implementeret, samt at vi sammen fortsætter arbejdet med at forbedre forholdene for de tilrejsende fans, og så dem i 1. og 2. division.

Åbningsweekenden i Superligaen markerer også lanceringen af udebaneundersøgelsen for 2018/19 for Superliga, 1. og 2. division. Vi håber især, at flere fra 1. og 2. division vil være med til at udfylde spørgeskemaet, så vi kan målrette vores indsats i divisionerne og løfte forholdene for udebanefans der også.

Vi håber, at I vil gøre det til en vane at udfylde spørgeskemaet efter hver kamp I ser på udebane, uanset om det er i løbet af sæsonen eller dem alle. Derfor har vi også gjort spørgeskemaet langt simplere end sidste sæson, så det tager kun 2-3 minutter at udfylde. Det kan nemt gøres i bussen på vej hjem.

Du kan finde spørgeskemaet på fairfans.dk/udefans/

Indlægget Udebaneundersøgelsen fortsætter i den nye sæson! blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Der er løbende blevet set på specifikke emner som fx visitering, men i år kaster DFF sig ud i at fokusere på udebaneforholdene. Fans der tager med på udebane er ofte de mest loyale, men ringe faciliteter og vilkår kan hurtigt skræmme selv de mest trofaste væk, hvilket ikke blot påvirker stemningen, opbakningen til det gæstende hold, men også kan få en meget negativ påvirkning på tilskuertallene generelt. Der skal ikke mange dårlige oplevelser til før selv de mest trofaste siger fra.

I England har søsterorganisationen The Football Supporters’ Federation i flere år set nærmere på de gæstende fans’ stadionoplevelse, og det har inspireret DFF til at se nærmere på de danske forhold. Løbende har DFF fået mails vedr. dårlige oplevelser, der gav anledning til at se nærmere på fx grænseoverskridende visitering, men på vores årlige fanseminarer hører vi også om situationer hvor der kunne stilles spørgsmål til sikkerhed, mystiske forbud, horrible placeringer, prisforskelle, rædselsfulde toiletter mm. Omvendt så kommer der også positiv feedback – som når man modtages og føler sig værdsat som gæst, sjove events, rene faciliteter mv.

DFF har derfor besluttet at tage pulsen langt mere målrettet på de mange rejsende fans. Hvordan oplever de informationsniveauet, modtagelse, faciliteter, mm.? Er der steder hvor DFF bør gå i dialog med klubberne på de rejsende fans vegne? Er der steder der skiller sig negativt eller positivt ud?

I denne uge lancerer vi derfor DFF Udebaneundersøgelse 2017/18. Med et simpelt spørgeskema tager vi pulsen på fansene, lader dem komme til orde, og ser frem til at se hvordan vi med dette simple redskab kan gå i dialog med klubberne og ikke mindst Divisionsforeningen om fair vilkår for alle fans på udebane. Undersøgelsen omfatter Superliga, såvel som 1.-2. division samt DBU Pokalen.

I slutningen af sæsonen vil vi samle op på de mange svar, og kåre henholdsvis det bedste og værste stadion i forhold til Good Hosting.

Link til spørgeskema: https://da.surveymonkey.com/r/udebaneDFF

Indlægget Danske Fodbold Fanklubber tager temperaturen på udebaneforholdene blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

På baggrund af handleplanen “Gode Fodboldoplevelser for Alle” fra 2012, som blev udarbejdet af Justitsministeriet, og hvor Divisionsforeningen, DBU, Rigspolitiet og Danske Fodbold Fanklubber er medunderskrivere, udsendte Justitsministeriet i januar et udkast til en bekendtgørelse, som gør det muligt for klubberne at udveksle oplysninger om klubkarantæner. Til dette udkast bad man parterne i handleplanen om at tilkendegive deres synspunkter. Danske Fodbold Fanklubber har således også sendt høringssvar til Justitsministeriet samt deltaget i et positivt evalueringsmøde af netop den omtalte handleplan.

Danske Fodbold Fanklubber bakker således op om forslaget om at give klubberne et bedre redskab i form af muligheden for at udveksle oplysninger om karantænehavere, da vi ser det som den bedste mulighed for at undgå masseregistrering og tom symbolpolitik i form af et tvunget awaykort.

Der er ikke – som visse medier hævder – tale om et nyt register eller en udvidelse af “hooligan-registret”. Der er alene tale om, at klubberne skal kunne udveksle oplysninger i forbindelse med kampene. Den nye bekendtgørelse er ikke et centralt register, men et redskab, der skal hjælpe kontrollørerne med at identificere evt. tilrejsende fans med en klub karantæne.  

Vi bakker op om forslaget, men har også påpeget de punkter, hvor vi har bekymringer, og vil med vores høringssvar sikre, at bekendtgørelsen ikke krænker fans rettigheder eller potentielt misbruges. Vi har på dialogmøder med Divisionsforeningen således forgæves forespurgt på dokumentation for omfanget af personer med karantæne, der rejser med deres klub på udebane. Ligesom vi har forsøgt at rejse hele spørgsmålet omkring hvordan og hvorfor karantæner tildeles.  

Følgende punkter har DFF fremhævet:

• Gennemsigtighed i karantæne-procedurer.
  Vi oplever i dag, at proceduren for at få en karantæne er forskellig fra klub til klub, og varierer fra mundtlig afgivelse over sms til en skriftlig, ligesom klagemulighederne eller karantænens længde ikke altid er gennemsigtige.
  Det er vigtigt for DFF, at der er ordentlige procedurer omkring karantæner, således at der er mulighed for at klage, ligesom der ikke må være tvivl om skyld, tvivl om hvorfor karantænen gives eller hvor længe karantænen varer. Dette er noget DFF vil sætte fokus på i vores møder med Divisionsforeningen i håb om, at der kan komme fælles procedurer på området.
• Kontrolleret adgang til karantæne-oplysninger
  Ligesom vi havde/har bekymringer om, hvem der ville have adgang til persondata i Awaykortet, har vi også i dette tilfælde påpeget, at det er vigtigt for DFF, at persondata tages alvorligt i forbindelse med udveksling af karantæne-oplysninger klubberne imellem. Derfor har DFF foreslået, at kun udvalgte kontrollører har adgang til oplysningerne, f.eks. de kontrollører som allerede er godkendt til at modtage Politiets karantæne-oplysninger.
• Ensartning af ordensreglementer
  DFF ønsker en ensartning af ordensreglementerne på de danske fodboldstadions, så fans ikke oplever signifikante forskellige regler fra stadion til stadion. Der er naturligvis forskel på ejerskab af stadions, hvilket gør det udfordrende for klubberne at ensarte reglerne, men det bør være muligt at nå frem til nogle fælles retningslinjer. Disse retningslinjer, og stadionregler generelt, bør i øvrigt fremgå tydeligt på klubbernes hjemmesider.

I øvrigt vil vi i Danske Fodbold Fanklubber gerne understrege, at handleplanen, “Gode Fodboldoplevelser for Alle” og de mange dialog-tiltag har været stærkt medvirkende til, at vi i dag sjældent oplever ballade på danske stadions. Når det en sjælden gang sker, er det derfor vigtigt for alle parter at huske hvor langt vi er kommet på få år med dialog og samarbejde på tværs af fans, klubber og politi, og hvor langt man kan nå, når man betragter fans som en del af løsningen og ikke udelukkende som problemet. Rigspolitiets statistikker taler sit klare sprog for denne fremgang, og der er ikke brug for ugennemtænkte løsninger, der mest af alt synes at skulle tilfredsstille sensationslystne medier.

Indlægget Nye muligheder for håndtering af klubkarantæner blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Ved kick-off til næste runde af europæiske klub-kampe var Dynamo Kiev oprindelig blevet pålagt at spille deres Champions League kamp mod Manchester City bag lukkede døre. For Manchester City fans ville det have været andet år i streg, de skulle rammes af en straf rettet mod Dynamo Kiev. Nu har UEFA overraskende ændret beslutningen og tilladt fans at se kampen på stadion.

Cirka 100 fodboldfans-grupperinger fordelt på nationale paraplyorganisationer, landsholdsfanklubber og lokale fanklubber fra 18 lande i Europa, der repræsenterer langt over 100.000 fodboldfans, har sammen offentliggjort et åbent brev til UEFAs Executive Committee medlemmer. Om end alle byder UEFAs nylige beslutningsændring i ovennævnte sag velkommen som et skridt i den rigtige retning, fremhæver det endnu engang det uløselige problem med UEFAs disciplinære regulativer om fans racistiske adfærd. Dette er hvorfor fangrupperne nu kræver en gennemgående strukturel gennemgang af UEFAs politik om kollektive straffe for racistisk adfærd, og særligt at man straks afskaffer reglerne der fører til udelukkelse af uskyldige udebanefans.

Sammen med de øvrige underskrivere, og Football Supporters Europes (FSE) Executive Committee, støtter Danske Fodbold Fanklubber helhjertet dette initiativ. Her foreligger det åbne brev samt listen af underskrivere:

Kære medlemmer af UEFA Executive Committee,

 Vi henvender os sammen på tværs af Europa for at fremhæve vores dybe bekymringer og for at kræve at UEFA genovervejer dets disciplinære politik for racisme og på anden vis diskriminerende supporter-adfærd.

 Det er vigtigt på forhånd at understrege, at underskriverne af dette åbne brev byder UEFAs ”nul-tolerance politik” overfor racisme velkommen. Både de underskrivende grupper og UEFA er forenet i troen på at gensidig respekt er en integreret del af kerneværdierne i fodbold – og at dette bør gælde alle aktører på og udenfor banen.

 Et stort flertal straffes for de afskyelige handlinger begået af et mindretal gennem foranstaltninger som ”kampe bag lukkede døre” som standard straf for tilfælde af racistisk adfærd blandt supportere. Denne type straf illustrerer en stor grad af manglende respekt overfor uskyldige fans, der rammes af så drastisk en foranstaltning. Især de udebanefans der intet forkert har gjort, og som allerede har booket deres rejser, er blandt de der betaler den højeste pris for en UEFA sanktion pålagt en anden klub for adfærden blandt en helt anden fanbase.    

At straffe en lille gruppes manglende respekt og uacceptable adfærd med manglende respekt overfor hele publikummet er at sætte UEFAs troværdighed i kampen mod racisme over styr. De, der kunne blive UEFAs største og bedste allierede i kampen mod diskrimination i fodbold, fodboldfans der oftest betegnet som ”spillets livsnerve”, bliver hermed alle degraderet til over en kam at være årsagen til problemet.

På denne baggrund opfordrer vi jer til at ændre de respektive forordninger i retning af et system, der kan bidrage troværdigt og vedvarende til at minimere diskrimination, alt i mens man respekterer fodboldfans interesser som væsentlige og ligeværdige. Vi bør alle ønske at fremme konstruktiv adfærd blandt fans i fodbold – hellere end at svække det positive engagement blandt fans og støtte udviklingen af destruktiv adfærd, der udløses af det nuværende system, hvilket understreges af de officielle indberetningstal.

I forbindelse med den Europæiske Fodbold Fan Kongres organiseret af Football Supporters Europe (FSE) i Belfast 2015, påviste fodboldfans mange konkrete eksempler på at det nuværende system med kollektive straffe ikke blot fører til straffen af uskyldige fans. Det medfører heller IKKE det ønskede mål om væsentligt at udrydde racisme eller at tvinge klubberne til vedvarende handling, ideelt i nært samarbejde og med støtte fra deres fans.

Især blandt de ”sædvanlige mistænkte” klubber, der var årsag til at reglerne blev strammet til at begynde med, har der udviklet sig tre former for reaktioner:                                                         

1. De skyder skylden på budbringeren (fx individer eller grupper, der har observeret og indberettet racisme på stadion) eller UEFA, hvilket inkluderer offentlig heksejagt mod disse uden at anerkende det egentlige problem -> Giver magt og styrker racistiske gerningsmænd, der hellere end gerne tager del i jagten
   

2. Mange indgår aftaler med de respektive racistiske dele af deres fanbase om at ”forholde sig i ro” i forbindelse med de europæiske kampe mod at de får flere privilegier i hjemlige ligakampe -> Giver magt og styrker racistiske gerningsmænd, da det driver dem tættere på klubben alt imens andre fans bliver yderligere marginaliseret.
   

3. Klubben flytter de pågældende fans til andre dele af stadion, og arrangerer overfladiske spil for galleriet af aktiviteter mod racisme, der hævdes at være fandrevne -> Racisterne er stadig på stadion, racistiske handlinger fortsætter, blot i et andet område – ikke-racister / anti-racister føler sig utrygge og er ikke i stand til at iværksætte egne aktiviteter.

 Derimod har nærmest ingen af klubberne rejst sig op for at implementere en troværdig langsigtet handleplan mod racisme, der ville kunne bemyndige den største del af fanbasen – nemlig de der er imod racisme eller som blot ønsker at støtte kampen mod diskrimination. I stedet bliver disse straffet på lige fod med de racistiske gerningsmænd, uagtet kontekst og hvad enten de måske selv er ofre og intimideret af disse gerningsmænd.

Som en konsekvens af dette har adskillelige fanorganisationer iværksat kampagnen ”Respekt Fans!”, der er blevet støttet af adskillige fangrupper fra forskellige klubber, der spiller i de europæiske konkurrencer. Til dato har ikke-racistiske / anti-racistiske fangrupper fra godt 20 klubber fra 7 europæiske lande støttet initiativet. Den europæiske paraplyorganisation Football Supporters Europe (FSE), der officielt er anerkendt af UEFA som samtalepartner i fanspørgsmål, har haft flere samtaler med UEFA repræsentanter om problematikken og afgivet flere løsningsforslag i form af alternative eller komplimenterende elementer til det nuværende system baseret på erfaringer og videnskabelige beviser fra hele Europa.

Hidtil har UEFA ikke været villig til at lytte og blot indvilget i, at også sponsorer skal fratages retten til at tage til kampe bag lukkede døre – men altså først når respektive sponsorkontrakter er blevet fornyet om et par år….

Vi mener, at det er fodboldens sociale ansvar, og i højere grad fodboldens styrende organer, der på dette vigtige område bør gå videre end blot at producere kunstigt acceptable eller overfladiske tv-billeder, og dermed bidrage vedvarende i retning af en sand udryddelse af diskrimination direkte på klubniveau.

Vores erfaringer fra forskellige lande illustrerer i praksis, at en vedvarende forbedring af supporteradfærd kun kan opnås i tæt samarbejde med supporterne selv. Det nuværende system er designet til optrappe kampen mod racisme, men ses mere og mere blot som en kamp mod alle fans.

Underskriverne af dette brev er fangrupper og nationale paraplyorganisationer for fans, der alle forenes i modstanden mod racisme og diskrimination, og vi ønsker i denne ånd at invitere UEFA til sammen med os at tage kampen op mod diskrimination og andre former for uacceptabel adfærd. Vi opfordrer UEFA til at revidere politikken for kollektive straffe, og i særdeleshed straks afskaffer den himmelråbende uretfærdige behandling af udebanefans, der med udelukkelse straffes for hændelser, de intet har med at gøre.

Som et næste skridt bør der udarbejdes effektive strategier i tæt samarbejde med fodboldfans, der kan være med til at fjerne racisme ikke blot fra fotos og tv-billeder fra stadions i europæiske kampe, men som også kan starte en positiv forandring og måde at tænke på, der går længere end blot glansbilleder.

Vi ser frem til at høre fra jer! #RespectFans

Football Supporters Europe (FSE) Committee medlemmer / RESPECT FANS! Kampagne-grupperne

UNDERSKRIVERE:

 NATIONALE OG REGIONALE PARAPLYORGANISATIONER FOR FODBOLDFANS:

Fußballfans gegen Homophobie Österreich (Østrig), Belgian Supporters vzw (Belgien), INSIDE (National association of disabled supporters) (Belgien), Danske Fodbold Fanklubber (Danmark), Football Supporters Federation (FSF) (England & Wales), Association Nationale des Supporters (Frankrig), ProFans (Tyskland), Queer Football Fanclubs Germany (Tyskland), Bündnis Aktiver Fußballfans (BAFF) (Tyskland), Fußballfans gegen Homophobie / Football Fans Against Homophobia (Tyskland), BBAG – Bundesbehindertenfanarbeitsgemeinschaft (Tyskland), Unsere Kurve (Tyskland), Queer Football Fanclubs Nederlands (Holland), Norsk Supporterallianse (NSA) (Norge), FASFE (Spanien), Svenska Fotbollssupporterunionen (SFSU) (Sverige), Queer Football Fanclubs Switzerland (Schweitz), Taraftar Hakları Dayanışma Derneği (TarafDer) (Tyrkiet), Taraftar Hakları Derneği (THD) (Tyrkiet), Tribúny sú naše (Slovakiet).

 FANGRUPPER FOR NATIONALE LANDSHOLD:

 Official Fanclub 1895 (Belgien), De Danske Roligans (Danmark), Roliganklubben Bornholm (Danmark), AONISC (Nordirland), You Boys in Green (YBIG) (Irland).

 FANGRUPPER AKTIVE PÅ KLUBNIVEAU I EUROPA:

 Faninitiative Innsbruck (Wacker Innsbruck, Østrig), First Vienna Football Club 1894 Supporters (First Vienna Football Club 1894, Østrig), Antifa Döbling (First Vienna Football Club 1894, Østrig), Beerschot – Wilrijk Supportersfederatie (FCO Beerschot Wilrijk, Belgien), Supportersverbond KSTVV (ST Truiden, Belgien), OSV KRC Genk (KRC Genk, Belgien), OOSC Patro Eisden (Patro Eisden, Belgien), Esseveefans (SV Zulte Waregem, Belgien), Supportersclub KFC SPARTA PETEGEM (KFC Sparta Petegem, Belgien, Front282 (Sporting Lokeren, Belgien), Amicale des Clubs de Supporters du RCSC (RCS Charleroi, Belgien), Supportersfederatie KAA Gent (KAA Gent, Belgien), Supportersclub De Steenbakkers (K. Rupel Boom F.C, Belgien), White Angels Zagreb (NK Zagreb 041, Kroatien), The Green Pride (Viborg FF, Danmark), AGF Fanclub (AGF Fodbold, Danmark), Brøndby Support (Brøndby IF, Danmark), SIFosis (Silkeborg IF, Danmark), AaB Support Club (Aalborg BK, Danmark), Auxilia (Aalborg BK, Danmark), Lyngby Fans (Lyngby Boldklub, Danmark), The Crazy Reds (Vejle Boldklub, Danmark), Wild Tigers (FC Nordsjælland, Danmark), 1894 Group (Manchester City, England), Arsenal Independent Supporters Association (Arsenal FC, England), Everton Supporter’s Trust (Everton, England), Manchester United Supporters Trust (M.U.S.T.) (Manchester United, England), My Old Man Said (Aston Villa, England), ADAJIS (Paris Saint-Germain, Frankrig), Navajos (1.FC Cologne, Germany), BVB Fan- und Förderabteilung (Borussia Dortmund, Tyskland), Horidos 1000 (Greuther Fürth, Tyskland), Supporters Karlsruhe 1986 e.V. (Karlsruher SC, Tyskland), Blaue Bengel (Arminia Bielefeld, Tyskland), Supporters Club Düsseldorf 2003 e.V. (Fortuna Düsseldorf, Tyskland), Rainbow Borussen (Borussia Dortmund, Tyskland), Eiserner VIRUS (Union Berlin, Tyskland), Queerpass Bayern (FC Bayern Munich, Tyskland), Club Nr 12 (FC Bayern Munich, Tyskland), MonacoQueers (FC Bayern Munich, Tyskland), Munich’s Red Pride (FC Bayern Munich, Tyskland), Löwenfans gegen Rechts (1860 Munich, Tyskland), Fanladen St Pauli (FC St Pauli, Tyskland), FPMG Supporters Club e.V. (Borussia Mönchengladbach, Tyskland), Corrillo Ultras (SC Freiburg, Tyskland), Fanclubsprecherrat der Fanclubs des FC St.Pauli (FC St Pauli, Tyskland), Queerpass St. Pauli (FC St Pauli, Tyskland), Aktionsbündnis gegen Homophobie und Sexismus (FC St Pauli, Tyskland), Frenetic Youth (1. FC Kaiserslautern, Tyskland), WarmUp95 – Fanclub (Fortuna Düsseldorf, Tyskland), Dissidenti Ultra (Fortuna Düsseldorf, Tyskland), Ruhrzebras (MSV Duisburg, Tyskland), RainbowZebras (MSV Duisburg, Tyskland), MyROMA (AS Roma, Italien), Ajax Supportersvereniging (Ajax Amsterdam, Holland), Roze Regahs – Fanclub (ADO Den Haag, Holland), CSKA Fans Against Racism (CSKA Moscow, Rusland), Ultras Trenčín (FK AS Trenčín, Slovakiet), Brigate Plavi (NK Nafta 1903, Slovenien), APASCF (Sevilla FC, Spanien), Asociación Valores del Madridismo (Real Madrid, Spanien), Señales de Humo (Atlético de Madrid, Spanien), APMAE (Espanyol Barcelona, Spanien), APAVCF (Valencia CF, Spanien), Supporterklubben Änglarna (IFK Gothenburg, Sverige), Allmänna Supporterklubben (ASK) (AIK Stockholm, Sverige), Black Army (AIK Stockholm, Sverige), Gefle Blue Boys (Gefle IF, Sverige), Supporterklubben Sky Blues (Gefle IF, Sverige), Östra Stå (Örgryte IS, Sverige), Balders Hage (Örgryte IS, Sverige), Järnkaminerna (Djurgårdens IF, Sverige), Bollklubben Support (Halmstads BK, Sverige), MFF Support (Malmö FF, Sverige), Halbzeit / Gemeinsam gegen Rassismus (BSC Young Boys, Schweiz), KaraKizil (Genclerbirgli, Tyrkiet), TekYumruk (Galatasaray Istanbul, Tyrkiet), Beşiktaş Beleştepe (Besiktas Istanbul, Tyrkiet), 1907 ÜNİFEB – Üniversiteli Fenerbahçeliler Birliği (Fenerbahce SK, Tyrkiet), Taşra (Fenerbahce SK, Tyrkiet), Vamos Bien (Fenerbahce SK, Tyrkiet).

Indlægget Tusindvis af fodboldfans har rettet henvendelse til UEFA i åbent brev blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

”Superliga kampe er en tryg, sikker, intens og spændende oplevelse for fans og tilskuere. Kun ganske få tilskuere giver i vores undersøgelser udtryk for andet,” skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Derfor vækker det undren i fanmiljøet, at Divisionsforeningen i nær fremtid vil indføre et awaykort for at sikre en tryg oplevelse for tilskuere og fans på stadion.

Awaykortet skal til for at beskytte de øvrige tilskuere end de få ballademagere mod mistænkeliggørelse. En tvangsregistrering af fans får netop modsatte effekt – en mistænkeliggørelse af alle tilskuere.

”Vi undrer os over, at man tvinger sine mest loyale kunder til at aflevere personfølsomme oplysninger – blot for at få lov til at købe en adgangsbillet. Det burde ikke være nødvendigt, når det med Divisionsforeningens egne ord er sikkert og trygt at gå til fodbold i Superligaen,” siger Rasmus Trenskow, formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF).

Hvor er tilliden til klubberne?

Ifølge Divisionsforeningens pressemeddelelse udgør udebaneafsnittene angiveligt en stor risiko, fordi 55 procent af indberetninger om sikkerhedsspørgsmål til Fodboldens Disciplinærinstans stammer fra udebaneafsnittene.

Med awaykortet vil Divisionsforeningen forhindre karantæneramte personer i at få adgang til udebaneafsnittene i Superligaen, angiveligt fordi klubberne ikke i tilstrækkelig grad magter opgaven.

“Det sender et skidt signal. Hvor er tilliden til klubberne og deres kontrollører? Er der så stort et problem med, at folk med karantæne alligevel får adgang, som Divisionsforeningen antyder. Vi har virkelig svært ved at se, hvordan et plastikkort vil kunne forhindre disse personer i blot at tage en af de andre indgange,” siger Rasmus Trenskow.

Planerne om awaykortet er udskudt et halvt år. Divisionsforeningen har udtalt, at man vil gå i dialog med fansene, men klubberne har tilsyneladende ingen invitation til dialog fået.

“Sikkerheden er alene klubbernes ansvar ifølge Divisionsforeningen. Derfor finder vi fans det rimeligt, at klubberne også sidder med ved bordet, når vi skal diskutere løsningsforslag. Vi har ærlig talt ikke tillid til Divisionsforeningens repræsentanter,” siger Rasmus Trenskow.

Sådan løser vi problemerne

Danske Fodbold Fanklubber har tidligere præsenteret en række forslag til at løse de (ganske få) problemer, som forstyrrer afviklingen af kampene i dag. Forslag som både på kort og lang sigt er langt billigere og langt mere effektive end implementeringen af awaykortet.

• Net foran de mest fanatiske fans – såvel ude som hjemme. Det vil forhindre, at ting bliver kastet på banen. Nettet har flere steder vist sig at have en præventiv effekt.
• Vil vi i Danmark ulovlig pyroteknik til livs, kan vi med fordel se mod Sverige og Norge for at se på, hvordan problemerne med ulovlig pyroteknik bliver tacklet. Her arbejder man på at få det legaliseret under sikre former.
• Hvis vi får legaliseret pyroteknik under sikre former, kommer vi også automatisk af med problemerne med maskering.

DFF foreslår desuden, at klubberne uddanner sine kontrollører i fankultur, konflik­tløsning, konfliktnedtrapning og ”crowd management”. Udgangspunktet skal være dialog, men også viden; viden om det miljø man arbejder i og erkendelsen af, at ikke alle fod­boldfans er ens.

“Der er muligvis ingen af de forslag, som vi kommer med, der viser resultater allerede i morgen, men de vil vise holdbare resultater på den lange bane,” siger Rasmus Trenskow.

Baggrund:

Om Danske Fodbold Fanklubber:
Danske Fodbold Fanklubber (DFF) er en interesse- og netværksorganisation for fodboldfanklubber og -grupperinger i Danmark og er stiftet i 2003.
Det er DFF ‘s opgave og formål at være et talerør for de danske fodboldfans – samt at arbejde for at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold.

Om awaykortet:
Ifølge Divisionsforeningen er det et krav fra Justitsministeriet, at de skal indføre awaykortet. Divisionsforeningen henviser til handlingsplanen “Gode fodboldoplevelser for alle“, hvor der på side 15 står:

Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter derfor en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at udvikle et fælles adgangs­system, som i første omgang vil være rettet imod udebaneafsnit. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle definere formålet med et fælles adgangssystem og kortlægge mulige modeller samt forudsætningerne for et fælles adgangssystem til danske fodboldstadions.

Fanklubberne vil i fornødent omfang blive ind­draget i arbejdet.

Det forventes, at arbejdsgruppen vil kunne frem­lægge et forslag i første halvdel af 2013

Handlingsplanen kan i sin fulde ordlyd læses her.

Derfor blev handlingsplanen til:
AaB møder FCK den 3. marts 2012. Her bliver kampen blandt andet afbrudt på grund af pyroteknik. Kampen trak så store overskrifter, at der fra politisk side blev iværksat en handlingsplan for at sikre den gode fodboldoplevelse i dansk fodbold. Handlingsplanen blev udarbejdet af Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Awaykortet var allerede en realitet til denne kamp. FC København har kørt med awaykort-ordningen siden sommeren 2008.

Indlægget Nej til awaykort: Her er vores løsningsforslag blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Det spørgsmål må de gøre op med sig selv, inden de endegyldigt beslutter sig for at indføre awaykortet fra næste sæsons start.

Torsdag aften mødtes repræsentanter for en stor del af den danske fanscene på tværs af klubskel.

Fra både officielle fanklubber og uofficielle grupperinger var der enighed om at opfordre alle danske fodboldfans til en boykot af alle udebanekampe, hvor awaykortet er et krav.

Ydermere vil alle grupper boykotte stemningen på hjemmebane til alle de kampe, hvor awaykortet er påkrævet i udebaneafsnittet.

Et ja til awaykort betyder altså et nej til stemningen. Valget står klubberne selv for.

Forsmag i weekenden

I den kommende spillerunde får flere klubber en forsmag på, hvad en sådan stemningsboykot vil betyde.

I de første 15 minutter af alle kampe vil fansene være stille – både hjemmeholdets og udeholdets tilhængere.

Protesten skal vise at modstanden mod awaykortet er bred, og vi er klar til at gå langt for at få det fejet af bordet.

Til sommer bliver det alvor

Hvis klubberne ikke ønsker at sløjfe ideen om et tvungent awaykort, vil det få store konsekvenser for den organiserede stemning på de danske fodboldstadioner.

Her vil udekampe blive droppet helt, mens klubberne se frem til, at stemningen på hjemmebane vil være ikke-eksisterende.

Protesten vil vare, indtil kortet er droppet igen.

Er det virkelig den fremtid for dansk fodbold, som klubberne ønsker?

Hvis ikke, så gør som jeres fans.

Sig NEJ TIL AWAYKORT.

Fælles udmelding fra Danske Fodbold Fanklubber på vegne af følgende fanklubber og grupperinger:

AGF Fanclub Aarhus (AGF)
Nysir Aarhus (AGF)
Nysir Youngsters (AGF)
Samlet for Aarhus (AGF)

Brøndby Support (Brøndby IF)
Alpha (Brøndby IF)
Slænget (Brøndby IF)
Deling 43 (Brøndby IF)
Fri Sport (Brøndby IF)
Indie Casuals (Brøndby IF)
Brøndby Boys (Brøndby IF)
Brøndby Support Nordjylland (Brøndby IF)
Brøndby Support Fyn (Brøndby IF)
Vestfronten (Brøndby IF)

Harbour Boys (Esbjerg fB)
Supras Esbjerg (Esbjerg fB)

Paulis Rødder (BK Frem)

Black Wolves (FC Midtjylland)
Ultras Midtjylland (FC Midtjylland)
Midtjyllands Ungdom (FC Midtjylland)

Wild Tigers (FC Nordsjælland)

HB Køge Support (HB Køge)

Unity Boosters Hobro (Hobro IK)
VestFraktion (Hobro IK)

Yellow Crew (AC Horsens)

De Stribede (OB)
Ultras Odense (OB)
The Province Boys (OB)

Randers FC Support (Randers FC)
Nordkurven (Randers FC)

SIFosis (Silkeborg IF)
Stoltheden Silkeborg (Silkeborg IF)
SIF Sjælland (Silkeborg IF)

SønderjyskE Support (SønderjyskE)

Blue Vikings (Lyngby Boldklub)
LyngbyFans.dk (Lyngby Boldklub)
Syndikatet (Lyngby Boldklub)
Ultras Lyngby (Lyngby Boldklub)

The Crazy Reds (Vejle Boldklub)
Forenet Nørreskoven (Vejle Boldklub)

Zone 70 (Vendsyssel FF)
Ultras Hjørring (Vendsyssel FF)

The Green Pride (Viborg FF)
Shamrock Ultras (Viborg FF)
Shamrock Ungdom (Viborg FF)
Fanatikos (Viborg FF)

AaB Support Club (AaB)
AaB Tifo Kaos (AaB)
Auxilia (AaB)
ATA – Altid Tro Aalborg (AaB)

Indlægget En samlet dansk fanscene siger nej til awaykort blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Kære fodboldven

Til sommer indfører Divisionsforeningen og Superliga-klubberne Udebanekortet – et såkaldt awaykort. Jeg skriver til dig nu i et håb om at få den beslutning ændret. Jeg kontakter dig på vegne af paraplyorganisationen Danske Fodbold Fanklubber (DFF) og det samlede danske fodboldfanmiljø.

Jeg vil starte med at rette en misforståelse: DFF har på intet tidspunkt sagt ja til et udebanekort.

Hvordan blev awaykortet et krav?

Det er korrekt, at vi tilbage i 2012 skrev under på handlingsplanen, men allerede under møder med daværende justitsminister Morten Bødskov udtalte vi vores modstand imod et sådan system. I den forbindelse fik vi føjet til handlingsplanen, at vi fans skal inddrages.

På intet tidspunkt sad vi i Justitsministeriet samtidig med Divisionsforeningen, og derfor er vores modstand måske ikke er blevet overbragt til jer. I handlingsplanen står der desuden ikke noget om, at der skal laves et fælles adgangssystem, men at mulighederne skal undersøges.

Hvad blev der af dialogen?

I 2014 får vi i DFF forelagt de mulige løsninger på et møde med Divisionsforeningen repræsenteret ved direktør Claus Thomsen og sikkerhedsadministrator Kasper Kragh. Der havde de allerede lagt sig fast på awaykort-modellen, som vi kender fra FC København.

På selvsamme møde blev de gjort bekendt med vores holdning til tiltaget – og ikke mindst vores modstand.

Så det passer simpelthen ikke, når Claus Thomsen fortæller, at vi fans har godkendt dette. Han ved godt, at vi ikke vil acceptere sådan en løsning. De klubber, der har hørt andet, er derfor blevet kraftigt misinformeret.

DFF har og vil aldrig acceptere en løsning med krav om registrering for at se fodbold!

Derfor er awaykortet en dårlig ide

Vi har i DFF samlet en lang række europæiske erfaringer, ligesom vi har fået lov til at se en endnu ikke publiceret rapport om emnet fra Europarådets “standing committee on specatator violence”, der er udarbejdet i forbindelse med en gennemgang af kroatisk fodbold.

Denne viden vil vi gerne dele med jer. Kort opsummeret kan du læse masser af fakta og erfaringer på hjemmesiden nejtilawaykort.dk, som er oprettet til vores kampagne #NejTilAwaykort.

De internationale erfaringer fortæller os, at et udebanekort ikke virker efter hensigten – faktisk tværtimod.

Europarådets rapport konkluderer direkte, at et udebanekort sender et signal til den almene fan, den sporadiske fan og den nye fan, at det er farligt at gå til fodbold.

Af samme årsag rasler tilskuertallene ned i de lande, som har indført awaykort eller lignende tåbelige tiltag.

Hvilket signal vil I sende til omverdenen?

Lige præcis, at det er farligt at gå til fodbold i Danmark, er noget, vi ikke forstår. Al statistik viser jo netop det modsatte.

Aldrig har der været så fredeligt i dansk fodbold i nyere tid, aldrig har der været så få anholdelser. I sæsonen 2013/14 blev 19 mennesker anholdt under kampene – i samme sæson klikkede tælleapparaterne 1,6 millioner gange.

Et udebanekort er helt ude af proportioner, og for jeres loyale fans virker dette tiltag helt malplaceret, og timingen helt ude i hampen. Det balancerer på grænsen til et decideret tillidsbrud over for den almindelige fan.

Claus Thomsen har flere gange udtalt, at det er for at hindre uhensigtsmæssig adfærd, men vi endnu har vi til gode at få svar på, hvad ”uhensigtsmæssig adfærd” dækker over, og hvorfor det kræver så voldsomt et tiltag som et register er, og hvilke konkrete problemer det vil løse.

Hvorfor kan dette ikke løses med dialog, gode SLO’er og dygtige kontrollører? Tiltag vi ved virker, og som de sidste par år har øget den gode oplevelse markant i dansk fodbold.

Vi må også spørge, hvad blev der af ”good hosting”? Et udebanekort er ikke godt værtskab i vores øjne.

I straffer jeres loyale fans

DFF’s medlemmer og vores brede netværk i fanmiljøet har over for os tilkendegivet, at de er villige til at gå meget langt i kampen imod et udebanekort. Et udebanekort, der kan smadre dén skrøbelige fankultur som er ved at blive opbygget i mange af de mindre klubber.

Det er jeres mest loyale fans, I rammer med dette tiltag. Det er dem, der følger jer i tykt og tyndt, ude som hjemme. Det er de folk, der står på stadion uge efter uge – i 30 graders varme, i stormvejr, i frostgrader. Det er de mennesker, der planlægger deres ferier, familiebegivenheder og meget mere efter kampprogrammet. Det er dem, I rammer allerhårdest.

For de personer er det her et signal om, at alt det hårde arbejde de gør, som vi gør, for at skabe gode, trygge og festlige rammer er ligegyldigt. Fordi et meget lille mindretal – vi taler under en promille – i ny og næ går over stregen.

DFF vil altid gerne gå i dialog om, hvordan vi kan forbedre sikkerheden og stadionoplevelsen. Vi stiller også altid gerne op til et møde med jer ude i klubberne, hvis I vil have en uddybende forklaring på vores holdning.

På vegne af Danske Fodbold Fanklubber og kampagnen #NejTilAwaykort,

Rasmus Trenskow
Formand i Danske Fodbold Fanklubber (DFF)

Indlægget Åbent brev fra formanden: Derfor er awaykortet en dårlig ide blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Dårlig stemning, lange ventetider, negative kontrollører, ringe sanitetsforhold, kolde pølser og flad eller lunken øl kan nemt give frustrationer, og så skal der ikke meget til, før en situation kan udvikle sig yderst uheldigt og skræmme besøgende væk fra lægterne. Med Good Hosting ønsker vi, at alle, der gæster et fodboldstadion, får en god oplevelse og får lyst til at komme igen og igen og igen. Hvad enten man er super loyal fodboldfan, en familie på udflugt eller bare spontant fik lyst til at se en kamp. DFFs arbejdsgruppe omkring faldende tilskuere i dansk fodbold sætter her fokus på Good Hosting.

I den ideelle fodboldverden vil Good Hosting for os organiserede fodboldfans betyde, at vi allerede hjemmefra føler os godt modtaget til udebanekampe, og at der er en konstant konstruktiv dialog mellem fans og klub. Kort sagt, at man som gæstende fan føler sig velkommen!

 Vi skal derfor opfordre fodboldklubberne til:

  Inden kampdag:

• At have synlige, praktiske informationer på deres hjemmesider, som fortæller om parkerings­forhold, priser, ordensreglement, relevante kontaktoplysninger, osv.
• At gå i dialog med de tilrejsende fans. Hvad må man have med ind på stadion? (Flag, creperuller, bannere osv.). Lave klare aftaler, og er der ting der kræver ansøgninger, så oplys deadlines for disse i god tid. Find ud af hvor mange fans der kommer? Så kan man jo bedre vurdere behovet for personale til kontrol og bemanding af salgsboder m.m. Denne rolle kunne snildt høre under Fankoordinatorens (Supporter Liaison Officer) rolle, men det kræver, at klubberne tager dette tiltag alvorligt, og ansætter folk med indgående kendskab til dansk fankultur, og ikke blot placerer kasketten på folk i event eller regnskab….

Ankomst:

• At der forefindes billetsalg ved den tribune, hvor man skal ind. De fleste officielle fanklubber har modtaget billetter og divisionskort via fodboldklubben eller forhåndsbestilling. Alligevel oplever mange til stor gene, og ja nogle endda til skræk, at man sendes til hjemmeholdets billetkontor i modsatte tribune. Hvorfor sker det stadigvæk? Og så må der meget gerne udover kontantsalg, også være mulighed for at betale med betalingskort – vi er blot alt i 2013, så teknikken er til det.
• Som allerede påpeget i indledningen så spiller vagterne en vigtig rolle. Det er meget vigtigt, at kontrollører og vagter møder fansene med åbenhed og et smil. DFFs undersøgelse omkring visitering viser, at der hos mange af klubberne er en udpræget mistro mod visse klubbers fans. Denne mistro skaber unødvendige spændinger mellem fans og vagter. Vagterne er klubbernes ansigt udadtil, og det er meget vigtigt, at vagterne opfører sig som værter og servicefolk mere end som vagter. Med humor og god dialog kan mange uheldige episoder undgås.
• At der er nok kontrollører til visitation. Havde man allerede inden kampdag haft en dialog med udeholdets fans, så kan man bedre spore sig ind på, hvor stort behovet for kontrollører er. Lange køer udløser frustration og en negativ stemning. Vi hører fra flere medlemmer, at personer der er kendt for at smugle ulovlige effekter ind på stadion, blot venter til de er blandt de sidste, hvor presset er størst, og grundigheden af visitationen derefter er faldet tilstrækkeligt meget. Kontrollørerne er pressede for at nå at få alle tilskuere ind inden kampstart, og derfor slækkes der væsentligt på visitationen i den sidste periode op til kampstart. Det udnytter uromagere og hærværksfolk.
• At der er kvindelige kontrollører til visitation. Vi er for længst kommet ind i det 21. århundrede, men det er åbenbart ikke gået op for alle klubber, at det i årevis har vrimlet med engagerede kvindelige fodboldfans på lægterne. Ofte får man blot en nedladende kommentar om, at enten lader man sig undersøge af en mand, eller også må man forlade området. Kan eller vil klubberne ikke ligestilling? Kvindelige fans er trætte af at denne mangel på respekt, men det skræmmer også familiemødre på tur med deres børn langt væk.
• At kontrollørerne i indgangen udviser en større fleksibilitet og holder en god tone. Fodboldfans er ikke forbrydere, og langt størstedelen er fredelige almindelige mennesker, som ikke ønsker eller deltager i nogen form for ballade. Desværre er der til stadighed utrolige eksempler, hvor bl.a. officielle fanklubber knap nok kan få en tromme med ind, medmindre de vil skille den ad. Det er i vores verden en amatøragtig og meget lidt imødekommende måde at agere på.

Faciliteter/rammerne:

• At der er åbne og tilgængelige salgsboder på udebaneafsnittet. Det er desværre ikke altid en god løsning med fælles salgsboder. Ligesom det kan give negative følger, hvis udebane fans er nødt til at eskorteres af vagter til boder i den modsatte ende.
• At salgsboderne har tilstrækkelig bemanding burde være en selvfølge, da vi kommer for at se bold og ikke for at stå i meget lange køer med en ineffektiv og langsom betjening. Det er utroligt, at man nogle steder ikke er klar til salg, når der er pause i kampen. Ligesom man altså også gerne må tjekke vejrudsigten inden kampdag – høj sol og sommer – ja, så skal der bruges kolde drikkevarer. Regn og kulde – find kaffe, thé og den varme kakao frem. Hvorfor er det stadig så svært? Og hvad kan klubberne ikke opnå økonomisk ved en bedre tilrettelæggelse og mere innovativ tilgang til mersalg?
• Rene toiletter ved tribunen i et passende antal burde være en naturlig ting. Det er ikke i orden, hvis man skal tre gange omkring stadion og ind i et omklædningsrum for at komme på toilettet, hvad enten man er mand eller kvinde. Specielt for kvindelige fans spiller toiletforholdene en meget central rolle viser undersøgelser fra bl.a. Norge.
• Vi vil på det kraftigste henstille til, at gæstende fodboldfans ikke fordeles ud på flere tribuner uden en logisk forklaring. Det giver en dårlig stemning, når de medrejsende splittes op på kryds og tværs. Det kunne let undgås, hvis man gik dialogens vej og i sin tilrettelæggelse lagt vægt på at holde udebaneholdets fans samlet.

Under kampen:

• Forudsat at man har fået en god velkomst, og rammerne er gode, så er stemningen som regel også god. Når vi opererer med Good Hosting, så handler det for værterne under kampen om at udvise fleksibilitet. Skulle der opstå et par negative episoder, så løs det med dialog. Igen er det oplagt, at bruge fankoordinatorerne som en del af dialogen, men det kræver naturligvis, at disse har deres gang blandt fansene og ikke sidder hjemme på kontoret. Lad evt. politi blive i kulissen og ha´ kontrollører på plads, der forstår mangfoldigheden i dansk fankultur. (Som led i kontrolløruddannelsen har vi flere gange i DFF påpeget nødvendigheden af, at kontrollørerne uddannes ordentligt i fankultur. Desværre må vi konstatere, at dette emne stadig fylder forsvindende lidt på de officielle kurser, ligesom underviserne har meget begrænset eller ingen viden om emnet).

Efter kampen:

• Publikum skal forlade stadion hurtigt, gnidningsfrit og i god stemning. Har man tabt kampen, så kan frustrationer let få frit løb, hvis værterne opfører sig knap så pænt.
• Lad folk komme på toilettet. Som udebanefan skal man som regel ud i en bus, bil eller på togtur efter kampen, så giv jeres gæster tid til at benytte toilettet, frem for at have så travlt med at jage dem på porten.
• Sørg evt. for at der er kontrollører udenfor stadion og ved P-pladsen. Vi har desværre oplevet at nogle frasiger sig ethvert ansvar, så snart folk har forladt stadion. Ligesom enkelte fanklubber har oplevet hærværk mod/tyveri fra biler og busser under kampe.
• Har man som fodboldklub oplevet noget uhensigtsmæssigt, så tag en snak med den gæstende officielle fanklub efter kampen, og ikke mindst fankoordinatoren. At få smidt i hovedet ”jeres bøller har lavet ballade, så næste gang må ingen af jer fans noget som helst” er efter vores overbevisning ikke måden at sikre mindre ballade eller skabe Good Hosting.

Forudsat at klubberne får implementeret Good Hosting, så er vi af den overbevisning i DFF, at vi sammen kan formindske problemerne med ballade på lægterne, samt udvikle og forstærke den positive fankultur og få langt flere glade tilskuere på lægterne. Med Good Hosting kan en fodboldkamp blive en dejlig, positiv og attraktiv helhedsoplevelse for hele Fodbolddanmark og blive en bedre forretning for fodboldklubberne.

Vi vil derfor fortsætte vores arbejde for at få Good Hosting indført som en naturlig del af dansk fodbold ved bl.a. at opfordre vores medlemsklubber og deres mange medlemmer til at kontakte DFF, når man støder på uacceptable forhold.

DFF vil i første omgang søge dialog med fodboldklubberne, men vil i gentagende tilfælde se os nødsaget til at eksponere de stadions og fodboldklubber, der ikke ønsker dialog, og vise at de ikke magter opgaven med at sikre rimelige forhold og vilkår for fodboldfans.

Indlægget Hvorfor Good Hosting kan skabe liv på lægterne blev først udgivet på Danske Fodboldfans.