Hvad dækker initiativerne over, hvem er afsender på hvad, hvem bliver ramt og hvornår træder de forskellige tiltag i kraft? Det og meget andet vil vi forsøge at give svar på.
Onsdag den 5. februar var syv fanrepræsentanter til møde med Justitsministeren og Divsionsforeningen hvor de løftede sløret for fire initiaver, som alle har til formål at slå hårdt ned på vold i forbindelse med fodboldkampe.
Som nævnt i tidligere artikler, så havde vi, som repræsentanter for fans, ikke kendskab til initiativerne. Derfor kunne vi ikke før nu give en detaljeret gennemgang.
1. Straks karantæner
Det foreslås af justitsministeriet, at politiet skal have beføjelse til at uddele straks karantæner. Straks karantænen der foreslås er en ændring af Bekendtgørelse af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder – hvilket betyder at paragrafferne vedrørende Generel karantæne som beskrives i kapitel to vil skulle skrives om, således at den indbefatter muligheden for at udstede en karantæne hurtigere end tilfældet er i dag. Dette vil gøre sig gældende ved konkrete episoder og ved konkret mistanke.
Da der er tale om en lovændring, er DFF høringspart hvor vi selvsagt undersøger hvordan ændringen vil påvirke retssikkerheden.
Forslaget er designet til at holde de personer ude, som klubberne ønsker at holde ude. Så eksempelvis dem der møder op på et værtshus dagen før en kamp, for at provokere og slås,kan blive tildelt en straks karantæne og derfor kan de pågældende personer ikke kunne komme ind til kampen dagen efter. Deres ansigter og navn kan deles med klubben, idet politiet må dele listen af personer med en Generel karantæne med klubberne.
Motivationen bag initiativet:
I den nuværende bekendtgørelse er der en række krav og procedurer som skal være opfyldt før en person kan tildeles en Generel karantæne. Formålet bag initiativet er derfor, at ændre på Status quo, hvor der synes at være lille, hvis overhovedet nogen, umiddelbar konsekvens er ved udøve vold i dagene op til kampene, da behandlingstiden minimum er en uge. Således kan man dukke op dagen efter man har tævet løs på alt og alle, mens klubben og politiet intet kan gøre, fordi karantænen ikke er behandlet endnu.
DFF og de øvrige fanrepræsentanter har på møder i Dialogforummet og med justitsministeren italesat det problematiske i den lange behandlingstid for tildeling af Generel karantæne, særligt i sager med personfarlig kriminalitet. Som udgangspunkt er vi derfor positive overfor tiltaget – men der er fortsat en række ubesvarede spørgsmål.
Af ubesvarede spørgsmål har vi fortsat:
- Hvilke straffelove vedrører ændringen?
- Hvordan sikres rettidig partshøring?
Af spørgsmål de har svaret på:
- Hvem skal kunne tildele en straks karantæne? -> Det skal betjenten på gaden kunne. Altså vil tildelinger af Generel karantæne ikke længere være noget der skal forbi Politidirektøren. Det blev på mødet sammenlignet med de nuværende muligheder for at tildele tilhold.
- Hvordan er arbejdsbyrden mindre ved dette tiltag end nuværende? -> Sager skal ikke forbi politidirektøren og partshøring er skubbet til efter at karantænen er udstedt.
Hvornår træder det i kraft?
Det kræver en lovændring. Så det er uvist. Men der må forventes at være bred politisk opbakning til lovændringen. Særligt taget i mente at det er et værktøj som efterspørges af klubberne, politiet og de fans der har deltaget i dialogforummets arbejde.
Hvem rammes?
Da det endnu ikke er klarlagt hvilke brud på straffeloven, der kan give en straks karantæne, så det svært at præcisere, hvem der rammes. Udover at det er personer der bryder straffeloven. Så er man bange for at blive ramt, så er vores anbefaling klar; lad vær med at bryde loven.
Overordnet vurdering:
Generelt er vi positive over for initiativet – den administrative behandlingstid ved tildeling af en Generel karantæne er for lang i dag. Både for mistænkte og eventuelle ofre. Det er i alles interesse at denne mindskes. Derudover får klubberne mulighed for at udelukke de er udover vold langt hurtigere end tilfældet er i dag, således risikerer man som offer ikke at skulle møde en eventuel overfaldsmand til den efterfølgende kamp.
Juridisk og retssikkerhedsmæssigt er forslaget ikke klar til behandling endnu. Selvom det skal gå hurtigt, så må vi ikke glemme retssikkerheden. Det betyder at blandt andet sikring af rettidig partshøring, hvilket er et væsentlig punkt for os, såvel som klarhed over hvilke lovbrud der kan medføre en straks karantæne.
For at initiativet bliver en succes, er det essentielt at den praktiske udførelse tænkes ind i det. Det lave antal anholdte til fodboldkampe bliver af politiet, blandt andet, begrundet med et øget fokus på efterforskning frem for anholdelser på dagen. Derudover fandt ingen anholdelser sted ved slagsmålet omkring Glostrup Bodega dagen inden derby i oktober 2024. Så vi sætter blandt andet spørgsmål til hvordan initiativet rent operationelt skal implementeres.
DFF er som nævnt høringspart og vil gå i dybden med lovforslaget, når det fremsendes.
2. Deling af kameraoptagelser imellem klubberne
Det foreslås af justitsministeriet, at klubberne skal have tilladelse til at dele video internt med henblik på at gennemgå videomateriale. Dette med henblik på at uddele klubkarantæner for forseelser begået på udebane.
Da der er tale om en lovændring er DFF høringspart, vil vi selvsagt undersøge hvordan det påvirker retssikkerheden, særligt med hensyn til GDPR.
Motivationen bag initiativet:
Grundet nuværende lovgivning må videomateriale ikke uden videre deles mellem ude- og hjemmehold. Dette kan gøre det svært for klubber at efterforske episoder fra udebanekampe. Dette betyder at det kan være svært for klubberne at tildele klubkarantæner såfremt at gerningspersonen ikke er fanget på selve kampdagen.
Derfor har det længe været et ønske fra klubberne at de kunne dele videomateriale med hinanden. Således at de klubber der ønsker det, kan prioritere videogennemgang og eventuel sanktionering med klubkarantæner eller afgifter i forbindelse ved overtrædelse af stadionreglementet.
Af ubesvaret spørgsmål har vi fortsat:
- Er det til alle kampe?
- Påvirker dette tiden som klubberne må opbevare videomaterialet i?
Hvornår træder det i kraft?
Det kræver en lovændring. Så det er uvist. Men der forventes at være bred politisk opbakning til lovændringen.
Hvem rammes?
Som udgangspunkt er det alle der bryder stadionreglementet.
Overordnet vurdering:
Der er som udgangspunkt opbakning fra DFF, idet mange klubber ikke har de fornødne ressourcer til at prioritere gennemgang af video, særligt ikke for at tildele karantæner til personer der holder til på udeholdets afsnit.
DFF er som nævnt høringspart og vil gå i dybden med lovforslaget, når det fremsendes.
3. Centralisering af ansigtsgenkendelse
Ansigtsgenkendelse er kommet for at blive – nok også i Superliga klubberne.
Derfor arbejder Divisionsforeningen på at centralisere et system med ansigtsgenkendelse på tværs af klubberne. Divisionsforeningen løftede sløret for dette på vores seminar tilbage i januar.
Med tanke på de GDPR mæssige krav til opbevaring af denne data, samt investeringsomkostningerne, så har klubberne besluttet at søge om en fælles løsning hvor alt data bliver opbevaret på servere ejet af Divisionsforeningen som med protokoller og sikkerhedssystemer validerer hvilke personer der kan få adgang til karantænelister. Samt validerer at listerne, holdene imellem, først sammensættes i relation til den givne kamp. Hvorefter de slettes.
Af ubesvaret spørgsmål har vi fortsat:
- Betyder dette ensretning af karantæner?
- Vil man benytte muligheden til at centralisere efterforskningen efter eventuelle hændelser? (Altså i forlængelse af klubbernes ønske til at kunne dele videomateriale med efterforskning for øje)
- Vil det betyde mere overvågning (flere kameraer) på stadion?
Af spørgsmål de har svaret på:
- Hvordan bliver data opbevaret? -> På sikrede servere, der sikrer, at kun relevante personer kan tilgå data. Løsningen skal godkendes af Datatilsynet
- Hvordan transporteres data mellem klub og servere? -> På krypterede fiber forbindelser. Løsningen skal godkendes af Datatilsynet
- Kan systemet sikre, at kun relevante personer kan tilgå data? -> Ja, idet løsningen skal godkendes af Datatilsynet, så er dette ligeledes et krav.
Hvornår træder det i kraft?
Det er uklart om ansøgning til Datatilsynet er lavet og sendt. Senest tog det F.C. Københaven otte måneder om at få tilladelsen i hus. Derudover forventer FCK først at have systemet fuldt implementeret ved 2025/2026 sæsonen.
Hvem rammes?
Systemet der tiltænkes anvendt er det samme som Brøndby IF anvender og F.C. København netop har fået tilladelse til. Det vil sige at klubkarantænelister og listen med personer med en Generel karantæne lægges sammen i en database, som alle scannede ansigter valideres op imod. Såfremt der ikke er et match mellem det scannede ansigt og listen over personer med karantæne, så slettes det scannede ansigt. Er der tale om et match, så sendes matchet til visuel bekræftelse i kontrolrummet, er personen enig i det mulige match, så kontaktes en vagt i området som opsøger den pågældende person for en sidste be-/afkræftelse.
Overordnet vurdering:
Der er som udgangspunkt opbakning fra DFF, idet at karantænelister tidligere har været printet på papir og overleveret til kontrollører i indgangen og på andre måder håndteret på en ikke optimal måde. Både med hensyn til GDPR eller at give den enkelte kontrollør optimale arbejdsforhold for at holde personer med karantæne ude.
Derudover må det også antages at måden karantænelister forslås håndteret på er langt mere tidssvarende end printet papir.
Vi, i DFF, påtænker at gå dybere i denne dialog med Divisionsforeningen i nærmeste fremtid. Herunder planlægges der besøg for DFFs medlemmer til Matchday Production – som udover at producere kampene, huse VAR dommerne ligeledes er stedet hvor serverne rent fysisk opbevares.
4. Skærpet sanktioner og ensretning af klubkarantæner
Klubberne har brugt vinterpausen på at revidere Superligaens fælles ordensreglement – under Forbud og afgifter for overtrædelser, er der kommet et nyt punkt, F. Punktet understreger at:
“Det er forbudt at udvise truende adfærd, opfordre til eller udøve vold på stadion eller i umiddelbar nærhed af stadionarealet.
Overtrædelse vil medføre en afgift på 5.000 kr. I særligt grove tilfælde eller hvis adfærden er rettet mod personale, kan afgiften forhøjes til 10.000 kr.”
Motivationen bag initiativet:
Klubberne har længe arbejdet på at sikre en fælles håndtering af brud på stadionreglementet og håndhævelse af dette. Tidligere var vold og håndtering af denne styret af den enkelte klub og deres stadionreglement – det er nu centraliseret for at sikre ens håndtering på tværs af klubberne.
Hvornår træder det i kraft?Det er allerede trådt i kraft. Superligaklubberne har brugt vinterpausen på at sætte de nye skilte op, så de burde allerede være synlige på et stadion nær dig. Og stadion fordi det fælles ordensreglement typisk også anvendes af alle andre klubber som er medlem af Divisionsforeningen, altså klubber i 1., 2. og 3. Division.
Overordnet vurdering:
Der er opbakning fra DFF. Der er ikke ligefrem tale om et nybrud – sådan at straffe personer der udøver vold og truende adfærd. Men nu har klubberne ensrettet det og tilsikrer synlighed af hvad der anses for at være uacceptabel adfærd. Det er IKKE i orden at udvise truende adfærd, opfordre til eller udøve vold. Derfor bakker vi i DFF 100% op om tilføjelsen til det fælles ordensreglement.
Opsummering
Alt i alt fire fornuftige initiativer som alle nyder opbakning fra DFF. Vi vil i 2025 fortsætte med at arbejde for at fodbolden kan danne ramme for de fantastiske fællesskaber, der samler flere tusinder weekend efter weekend i hele landet. Med det mål for øje, at alle initiativer der er tiltænkt, at ramme de få, der skaber problemer, faktisk også er dem der rammes af initiativerne. Vi vil fortsætte vores arbejde i dialogforummet og gøre vores for at de eneste der skal lide i forbindelse med vold i forbindelse med fodboldkampe, er dem der udøver volden.
Dansk 
English (UK)