”Superliga kampe er en tryg, sikker, intens og spændende oplevelse for fans og tilskuere. Kun ganske få tilskuere giver i vores undersøgelser udtryk for andet,” skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Derfor vækker det undren i fanmiljøet, at Divisionsforeningen i nær fremtid vil indføre et awaykort for at sikre en tryg oplevelse for tilskuere og fans på stadion.

Awaykortet skal til for at beskytte de øvrige tilskuere end de få ballademagere mod mistænkeliggørelse. En tvangsregistrering af fans får netop modsatte effekt – en mistænkeliggørelse af alle tilskuere.

”Vi undrer os over, at man tvinger sine mest loyale kunder til at aflevere personfølsomme oplysninger – blot for at få lov til at købe en adgangsbillet. Det burde ikke være nødvendigt, når det med Divisionsforeningens egne ord er sikkert og trygt at gå til fodbold i Superligaen,” siger Rasmus Trenskow, formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF).

Hvor er tilliden til klubberne?

Ifølge Divisionsforeningens pressemeddelelse udgør udebaneafsnittene angiveligt en stor risiko, fordi 55 procent af indberetninger om sikkerhedsspørgsmål til Fodboldens Disciplinærinstans stammer fra udebaneafsnittene.

Med awaykortet vil Divisionsforeningen forhindre karantæneramte personer i at få adgang til udebaneafsnittene i Superligaen, angiveligt fordi klubberne ikke i tilstrækkelig grad magter opgaven.

“Det sender et skidt signal. Hvor er tilliden til klubberne og deres kontrollører? Er der så stort et problem med, at folk med karantæne alligevel får adgang, som Divisionsforeningen antyder. Vi har virkelig svært ved at se, hvordan et plastikkort vil kunne forhindre disse personer i blot at tage en af de andre indgange,” siger Rasmus Trenskow.

Planerne om awaykortet er udskudt et halvt år. Divisionsforeningen har udtalt, at man vil gå i dialog med fansene, men klubberne har tilsyneladende ingen invitation til dialog fået.

“Sikkerheden er alene klubbernes ansvar ifølge Divisionsforeningen. Derfor finder vi fans det rimeligt, at klubberne også sidder med ved bordet, når vi skal diskutere løsningsforslag. Vi har ærlig talt ikke tillid til Divisionsforeningens repræsentanter,” siger Rasmus Trenskow.

Sådan løser vi problemerne

Danske Fodbold Fanklubber har tidligere præsenteret en række forslag til at løse de (ganske få) problemer, som forstyrrer afviklingen af kampene i dag. Forslag som både på kort og lang sigt er langt billigere og langt mere effektive end implementeringen af awaykortet.

• Net foran de mest fanatiske fans – såvel ude som hjemme. Det vil forhindre, at ting bliver kastet på banen. Nettet har flere steder vist sig at have en præventiv effekt.
• Vil vi i Danmark ulovlig pyroteknik til livs, kan vi med fordel se mod Sverige og Norge for at se på, hvordan problemerne med ulovlig pyroteknik bliver tacklet. Her arbejder man på at få det legaliseret under sikre former.
• Hvis vi får legaliseret pyroteknik under sikre former, kommer vi også automatisk af med problemerne med maskering.

DFF foreslår desuden, at klubberne uddanner sine kontrollører i fankultur, konflik­tløsning, konfliktnedtrapning og ”crowd management”. Udgangspunktet skal være dialog, men også viden; viden om det miljø man arbejder i og erkendelsen af, at ikke alle fod­boldfans er ens.

“Der er muligvis ingen af de forslag, som vi kommer med, der viser resultater allerede i morgen, men de vil vise holdbare resultater på den lange bane,” siger Rasmus Trenskow.

Baggrund:

Om Danske Fodbold Fanklubber:
Danske Fodbold Fanklubber (DFF) er en interesse- og netværksorganisation for fodboldfanklubber og -grupperinger i Danmark og er stiftet i 2003.
Det er DFF ‘s opgave og formål at være et talerør for de danske fodboldfans – samt at arbejde for at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold.

Om awaykortet:
Ifølge Divisionsforeningen er det et krav fra Justitsministeriet, at de skal indføre awaykortet. Divisionsforeningen henviser til handlingsplanen “Gode fodboldoplevelser for alle“, hvor der på side 15 står:

Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter derfor en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at udvikle et fælles adgangs­system, som i første omgang vil være rettet imod udebaneafsnit. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle definere formålet med et fælles adgangssystem og kortlægge mulige modeller samt forudsætningerne for et fælles adgangssystem til danske fodboldstadions.

Fanklubberne vil i fornødent omfang blive ind­draget i arbejdet.

Det forventes, at arbejdsgruppen vil kunne frem­lægge et forslag i første halvdel af 2013

Handlingsplanen kan i sin fulde ordlyd læses her.

Derfor blev handlingsplanen til:
AaB møder FCK den 3. marts 2012. Her bliver kampen blandt andet afbrudt på grund af pyroteknik. Kampen trak så store overskrifter, at der fra politisk side blev iværksat en handlingsplan for at sikre den gode fodboldoplevelse i dansk fodbold. Handlingsplanen blev udarbejdet af Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Awaykortet var allerede en realitet til denne kamp. FC København har kørt med awaykort-ordningen siden sommeren 2008.

Indlægget Nej til awaykort: Her er vores løsningsforslag blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Det spørgsmål må de gøre op med sig selv, inden de endegyldigt beslutter sig for at indføre awaykortet fra næste sæsons start.

Torsdag aften mødtes repræsentanter for en stor del af den danske fanscene på tværs af klubskel.

Fra både officielle fanklubber og uofficielle grupperinger var der enighed om at opfordre alle danske fodboldfans til en boykot af alle udebanekampe, hvor awaykortet er et krav.

Ydermere vil alle grupper boykotte stemningen på hjemmebane til alle de kampe, hvor awaykortet er påkrævet i udebaneafsnittet.

Et ja til awaykort betyder altså et nej til stemningen. Valget står klubberne selv for.

Forsmag i weekenden

I den kommende spillerunde får flere klubber en forsmag på, hvad en sådan stemningsboykot vil betyde.

I de første 15 minutter af alle kampe vil fansene være stille – både hjemmeholdets og udeholdets tilhængere.

Protesten skal vise at modstanden mod awaykortet er bred, og vi er klar til at gå langt for at få det fejet af bordet.

Til sommer bliver det alvor

Hvis klubberne ikke ønsker at sløjfe ideen om et tvungent awaykort, vil det få store konsekvenser for den organiserede stemning på de danske fodboldstadioner.

Her vil udekampe blive droppet helt, mens klubberne se frem til, at stemningen på hjemmebane vil være ikke-eksisterende.

Protesten vil vare, indtil kortet er droppet igen.

Er det virkelig den fremtid for dansk fodbold, som klubberne ønsker?

Hvis ikke, så gør som jeres fans.

Sig NEJ TIL AWAYKORT.

Fælles udmelding fra Danske Fodbold Fanklubber på vegne af følgende fanklubber og grupperinger:

AGF Fanclub Aarhus (AGF)
Nysir Aarhus (AGF)
Nysir Youngsters (AGF)
Samlet for Aarhus (AGF)

Brøndby Support (Brøndby IF)
Alpha (Brøndby IF)
Slænget (Brøndby IF)
Deling 43 (Brøndby IF)
Fri Sport (Brøndby IF)
Indie Casuals (Brøndby IF)
Brøndby Boys (Brøndby IF)
Brøndby Support Nordjylland (Brøndby IF)
Brøndby Support Fyn (Brøndby IF)
Vestfronten (Brøndby IF)

Harbour Boys (Esbjerg fB)
Supras Esbjerg (Esbjerg fB)

Paulis Rødder (BK Frem)

Black Wolves (FC Midtjylland)
Ultras Midtjylland (FC Midtjylland)
Midtjyllands Ungdom (FC Midtjylland)

Wild Tigers (FC Nordsjælland)

HB Køge Support (HB Køge)

Unity Boosters Hobro (Hobro IK)
VestFraktion (Hobro IK)

Yellow Crew (AC Horsens)

De Stribede (OB)
Ultras Odense (OB)
The Province Boys (OB)

Randers FC Support (Randers FC)
Nordkurven (Randers FC)

SIFosis (Silkeborg IF)
Stoltheden Silkeborg (Silkeborg IF)
SIF Sjælland (Silkeborg IF)

SønderjyskE Support (SønderjyskE)

Blue Vikings (Lyngby Boldklub)
LyngbyFans.dk (Lyngby Boldklub)
Syndikatet (Lyngby Boldklub)
Ultras Lyngby (Lyngby Boldklub)

The Crazy Reds (Vejle Boldklub)
Forenet Nørreskoven (Vejle Boldklub)

Zone 70 (Vendsyssel FF)
Ultras Hjørring (Vendsyssel FF)

The Green Pride (Viborg FF)
Shamrock Ultras (Viborg FF)
Shamrock Ungdom (Viborg FF)
Fanatikos (Viborg FF)

AaB Support Club (AaB)
AaB Tifo Kaos (AaB)
Auxilia (AaB)
ATA – Altid Tro Aalborg (AaB)

Indlægget En samlet dansk fanscene siger nej til awaykort blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Kære fodboldven

Til sommer indfører Divisionsforeningen og Superliga-klubberne Udebanekortet – et såkaldt awaykort. Jeg skriver til dig nu i et håb om at få den beslutning ændret. Jeg kontakter dig på vegne af paraplyorganisationen Danske Fodbold Fanklubber (DFF) og det samlede danske fodboldfanmiljø.

Jeg vil starte med at rette en misforståelse: DFF har på intet tidspunkt sagt ja til et udebanekort.

Hvordan blev awaykortet et krav?

Det er korrekt, at vi tilbage i 2012 skrev under på handlingsplanen, men allerede under møder med daværende justitsminister Morten Bødskov udtalte vi vores modstand imod et sådan system. I den forbindelse fik vi føjet til handlingsplanen, at vi fans skal inddrages.

På intet tidspunkt sad vi i Justitsministeriet samtidig med Divisionsforeningen, og derfor er vores modstand måske ikke er blevet overbragt til jer. I handlingsplanen står der desuden ikke noget om, at der skal laves et fælles adgangssystem, men at mulighederne skal undersøges.

Hvad blev der af dialogen?

I 2014 får vi i DFF forelagt de mulige løsninger på et møde med Divisionsforeningen repræsenteret ved direktør Claus Thomsen og sikkerhedsadministrator Kasper Kragh. Der havde de allerede lagt sig fast på awaykort-modellen, som vi kender fra FC København.

På selvsamme møde blev de gjort bekendt med vores holdning til tiltaget – og ikke mindst vores modstand.

Så det passer simpelthen ikke, når Claus Thomsen fortæller, at vi fans har godkendt dette. Han ved godt, at vi ikke vil acceptere sådan en løsning. De klubber, der har hørt andet, er derfor blevet kraftigt misinformeret.

DFF har og vil aldrig acceptere en løsning med krav om registrering for at se fodbold!

Derfor er awaykortet en dårlig ide

Vi har i DFF samlet en lang række europæiske erfaringer, ligesom vi har fået lov til at se en endnu ikke publiceret rapport om emnet fra Europarådets “standing committee on specatator violence”, der er udarbejdet i forbindelse med en gennemgang af kroatisk fodbold.

Denne viden vil vi gerne dele med jer. Kort opsummeret kan du læse masser af fakta og erfaringer på hjemmesiden nejtilawaykort.dk, som er oprettet til vores kampagne #NejTilAwaykort.

De internationale erfaringer fortæller os, at et udebanekort ikke virker efter hensigten – faktisk tværtimod.

Europarådets rapport konkluderer direkte, at et udebanekort sender et signal til den almene fan, den sporadiske fan og den nye fan, at det er farligt at gå til fodbold.

Af samme årsag rasler tilskuertallene ned i de lande, som har indført awaykort eller lignende tåbelige tiltag.

Hvilket signal vil I sende til omverdenen?

Lige præcis, at det er farligt at gå til fodbold i Danmark, er noget, vi ikke forstår. Al statistik viser jo netop det modsatte.

Aldrig har der været så fredeligt i dansk fodbold i nyere tid, aldrig har der været så få anholdelser. I sæsonen 2013/14 blev 19 mennesker anholdt under kampene – i samme sæson klikkede tælleapparaterne 1,6 millioner gange.

Et udebanekort er helt ude af proportioner, og for jeres loyale fans virker dette tiltag helt malplaceret, og timingen helt ude i hampen. Det balancerer på grænsen til et decideret tillidsbrud over for den almindelige fan.

Claus Thomsen har flere gange udtalt, at det er for at hindre uhensigtsmæssig adfærd, men vi endnu har vi til gode at få svar på, hvad ”uhensigtsmæssig adfærd” dækker over, og hvorfor det kræver så voldsomt et tiltag som et register er, og hvilke konkrete problemer det vil løse.

Hvorfor kan dette ikke løses med dialog, gode SLO’er og dygtige kontrollører? Tiltag vi ved virker, og som de sidste par år har øget den gode oplevelse markant i dansk fodbold.

Vi må også spørge, hvad blev der af ”good hosting”? Et udebanekort er ikke godt værtskab i vores øjne.

I straffer jeres loyale fans

DFF’s medlemmer og vores brede netværk i fanmiljøet har over for os tilkendegivet, at de er villige til at gå meget langt i kampen imod et udebanekort. Et udebanekort, der kan smadre dén skrøbelige fankultur som er ved at blive opbygget i mange af de mindre klubber.

Det er jeres mest loyale fans, I rammer med dette tiltag. Det er dem, der følger jer i tykt og tyndt, ude som hjemme. Det er de folk, der står på stadion uge efter uge – i 30 graders varme, i stormvejr, i frostgrader. Det er de mennesker, der planlægger deres ferier, familiebegivenheder og meget mere efter kampprogrammet. Det er dem, I rammer allerhårdest.

For de personer er det her et signal om, at alt det hårde arbejde de gør, som vi gør, for at skabe gode, trygge og festlige rammer er ligegyldigt. Fordi et meget lille mindretal – vi taler under en promille – i ny og næ går over stregen.

DFF vil altid gerne gå i dialog om, hvordan vi kan forbedre sikkerheden og stadionoplevelsen. Vi stiller også altid gerne op til et møde med jer ude i klubberne, hvis I vil have en uddybende forklaring på vores holdning.

På vegne af Danske Fodbold Fanklubber og kampagnen #NejTilAwaykort,

Rasmus Trenskow
Formand i Danske Fodbold Fanklubber (DFF)

Indlægget Åbent brev fra formanden: Derfor er awaykortet en dårlig ide blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Forestil dig, at du skal vise billedlegitimation for at kunne se Superliga-fodbold på stadion med dine venner. Det kan lyde skørt, men det bliver rent faktisk virkelighed fra sommeren 2015.

Her planlægger Divisionsforeningen nemlig at indføre et såkaldt awaykort, som vil være obligatorisk for at få adgang til udebaneafsnittet.

“Lad det være sagt med det samme: Vi er imod en awaykort-løsning, fordi det er dokumenteret, at det ikke forbedrer sikkerheden på stadion,” siger Rasmus Trenskow, formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF)

Internationale erfaringer viser derudover, at awaykortet er forbundet med en række negative side-effekter såsom faldende tilskuertal og sponsorflugt.

“Den præventive effekt er ikke-eksisterende. Awaykortet er simpelthen meningsløs symbolpolitik og strider direkte imod de anbefalinger, som Europarådet kommer med,” siger Rasmus Trenskow.

Tilsyneladende bekymrer det ikke Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen at gå imod Europarådets anbefalinger, ligesom faldende tilskuertal heller ikke er noget, han hæfter sig ret meget ved.

Det fortalte han i hvert fald foran 120 danske fodboldfans under DFF’s årsmøde i januar.

Men kære Claus, Hos DFF er vi oprigtigt bekymrede på dansk fodbolds vegne.

Vi ser allerede halvtomme stadioner i Superligaen, og vi frygter, at et awaykort kun vil gøre det værre. Det viser erfaringerne fra udlandet.

Derfor ønsker vi i DFF svar på følgende spørgsmål fra Divisionsforeningen:

• Er klubberne klar til at miste indtægter på baggrund af faldende tilskuertal?
• Er tv-selskaber og sponsorer stadigvæk villige til at smide flercifrede millionbeløb efter Superligaen, hvis tribunerne er mere tomme end de reelt er i dag?
• Hvilke konkrete problemer vil Claus Thomsen og Divisionsforeningen løse med indførelsen af awaykortet?

Som følge af denne undren, lancerer vi derfor kampagnen #NejTilAwaykort. Vi tror ikke på nytteløse hovsa-løsninger. Denne kampagne kan du læse mere om på nejtilawaykort.dk og facebook.com/nejtilawaykort.

For yderligere information – kontakt formand Rasmus Trenskow

Baggrund:

AaB møder FCK den 3. marts 2012. Her bliver kampen blandt andet afbrudt på grund af pyroteknik. Kampen trak så store overskifter, at der fra politisk side blev iværksat en handlingsplan for at sikre den gode fodboldoplevelse i dansk fodbold. Handlingsplanen blev udarbejdet af Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Awaykortet var allerede en realitet til denne kamp. FC København har kørt med awaykort-ordningen siden sommeren 2008.

http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2012/ny-handlingsplan-skal-sikre-gode-fodboldoplevelser-til-alle

Om DFF:

Danske Fodbold Fanklubber (DFF) er en interesse- og netværksorganisation for fodboldfanklubber og -grupperinger i Danmark. Foreningen er stiftet i 2003. Det er DFF ‘s opgave og formål at være et talerør for de danske fodboldfans – samt at arbejde for at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold.

Indlægget Divisionsforeningen vil smadre dansk fodbold blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Finanskrise og priser.

Med finanskrisens indtog ændredes folks forbrugsvaner sig. Man valgte at spare penge frem for at bruge penge, og dette har utvivlsomt ramt fodbolden. De stemningsskabende fans kommer stadig, men marginal fansene forlod Superligaen og sparede udgiften til billetter, pølser, merchandise mm. Klubberne var alt for lang tid om at tilpasse priserne til det ændrede forbrugsmønster og tabte mange tilskuere på denne konto.

Man skulle så tro, at mange fans skiftede tribunen ud med fjernsynet derhjemme i stuen, men TV-selskaberne har i samme periode også oplevet faldende seertal, hvilket kunne tyde på, at finanskrise og priser ikke alene bærer skylden for de faldende tilskuertal.

Spilletidspunkterne.

Divisionsforeningens tal viser, at søndag er bedste dag at spille, og lørdag er dårligste. De to klubber, der traditionelt trækker fleste tilskuere, spiller typisk på søndage, og klubber, der traditionelt ikke er de store publikums magneter, spiller typisk lørdage. Statistik og tal er som bekendt taknemmelige.

Arbejdsgruppen mener dog, at aftenkampene mandage og søndage dræner tribunen for tilskuere i de mørke kolde måneder. Problemet er bare, at det er komplet umuligt at bevise, at det forholder sig således, da tilskuertallet afhænger af, hvem der spiller, klubbernes aktuelle placering, klubbernes resultater i de foregående kampe, historikken og vejret.

Der er dog flere indikationer, der tyder på, at aftenkampene har en negativ indflydelse på tilskuertallet, men det er desværre ikke direkte beviseligt.

–        Tilslutningen til visse af udebane-supporternes ture til aftenkampe i de kolde måneder.

–        Desuden har en kommerciel direktør nævnt mandagskampene som en af 3 faktorer til en specifik klubs markant laverer tilskuertal.

–        Familieafsnittene virker mere tyndt besatte ved mandagskampe end ved kampe søndag eftermiddag, hvilket er meget naturligt med tanke på den efterfølgende skole- og arbejdsdag.

Fodbold uden kant.

Det kan ikke med tal bevises, at fælles indløb – skærpede stadion regler – restriktioner for de stemningsskabende fans og alt for pæne og korrekt skolede fodboldspillere har nogen som helst negativ indflydelse på tilskuertallet.

Hvorvidt fælles indløb og pæne fans er kedeligt er en smagssag. Men de fleste fodboldfans ser gerne kanten tilbage i dansk fodbold. Selvom det ikke er beviseligt, så vil spillere der fejrer scoringer uden risiko for straf sætte ekstra liv på tribunen. En afskaffelse af fællesindløb, lempelse af regler og restriktioner og flere spillere med kant og personlighed vil sætte ekstra farve og ikke mindst lyd på tribunen. Dette vil utvivlsomt gøre helhedsoplevelsen af en fodboldkamp bedre.

Hvis man samtidig kunne få TV-selskaberne til at fokusere lidt mindre på fælles indløb og lidt mere på tifoer i forbindelse med indløbene, så kunne det jo tænkes, at flere TV-seere næste gang ville skifte sofaen ud med tribunen.

Good Hosting

Mange klubber halter gevaldigt bagefter med indførelsen af Good Hosting.

Grænseoverskridende visiteringer og vagter med en forkert attitude findes stadig rundt omkring, og DFFs fokus i foråret på visitering fortæller, at der mange steder stadig er langt igen. Hvis et besøg starter godt, så vil det givetvis forplante sig til tribunen og skabe en god energi og stemning.

Good Hosting handler også om gode toiletfaciliteter. Good Hosting handler også om, at man i boderne ikke kun kan vælge mellem forskellige slags pølser.  Good Hosting er et meget omfattende værktøj, da der er mange små faktorer, der skal ses på både inden, før, under og efter en kamp.

Kort sagt så handler Good Hosting om, at klubberne skal betragte tilskuere som gode betalende gæster i butikken, og desværre lader nogle klubber hånt herom. Man bør behandle tilskuere, som man behandler gæster i sit hjem!

Konklusion.

Man kan altså ikke pege på en specifik årsag til de faldende tilskuertal. Det er derimod en række faktorer der – efter vores overbevisning – påvirker tilskuertallet negativt.

Skal vi finde en fællesnævner, der beskriver de faldende tilskuertal, må det blive, at produktet er blevet dårligere.

Pris og produkt svarer ikke overens.  Klubberne reagerede ikke på forbrugernes ændrede vaner som følge af finanskrisen. Selv samme krise har også påvirket klubbernes transferpolitik, og spillet på grønsværen er blevet dårligere for mange klubber.  Også på dette punkt var klubberne for længe om at tilpasse priserne til ændringerne i kvaliteten.

Stadion-oplevelsen er blevet uden kant, og intensiteten er faldet. Faktorer som fælles indløb, korrekt skolede spillere, restriktioner og meget mere påvirker stemningen på stadion negativt. Læg dertil skæve spilletidspunkter på mørke og kolde aftener samt grænseoverskridende visitering, dårlige toiletfaciliteter og en manglende evne til at have udvalg i  boderne, hvor gæsterne kan lægge deres penge.

Selvfølgelig spiller en overeksponering af fodbold formodentlig også negativt ind. VM i fodbold, engelsk, tysk, fransk, italiensk, hollandsk og spansk fodbold, og et dansk TV-koncept der får stadig bedre forhold, end det der tilbydes tilskueren f.eks. med billeder fra omklædningsrummene og taktik-møderne.

Kort fortalt så tilbød klubberne i sidste sæson, at man skulle forlade sin varme stue og børn, fordi de skal tidligt i seng – begive sig ud på et koldt og mørkt stadion – med kolde toiletsæder og gulve der sejler i vand – med risiko for forkølelse og lungebetændelse – for at blive raget i skridtet – midt i spisetiden – og kunne vælge en menu bestående af pølse og pølse – uden at få mulighed for at håne udebaneholdets hold under indløb – uden at måtte vise et banner der håner modstanderen – uden at tage et flag med som ikke var godkendt – hvor man kan risikere at skade sit hold med minus point på fairplay kontoen, fordi man råber af dommeren – alt sammen til en pris højere end kvaliteten på grønsværen og tribunen indbyder til.

Noget kan ændres omkostningsfrit f.eks. det fælles indløb. Men beslutningstagerne i dansk fodbold er altså også nødt til at erkende, at vi skal have kanten tilbage i dansk fodbold!

Heldigvis bliver fans rundt omkring i landet i stadig højere grad involveret i processen med at få tilskuerne tilbage, hvilket vi hilser meget velkommen. Vi fans har også et ansvar for, at søge indflydelsen – at tage imod den fremstrakte hånd – og gennem samarbejde med klubberne og de respektive SLOer (Supporters Liaison Officerer / fankoordinatorer) at få flere folk på stadion.

Men klubberne har også et ansvar for at lytte og agere i forhold til, hvad fansene fortæller! De nedsatte priser, man har oplevet rundt omkring som optakt til den nye sæson, er blot et lille skridt på vejen….

Denne artikel er den afsluttende konklusion fra DFFs arbejdsgruppe for tilskuertal. De øvrige artikler i serien findes her:

http://www.fairfans.dk/2013/07/06/hvordan-far-vi-fansene-tilbage-pa-stadion/

http://www.fairfans.dk/2013/07/24/sene-aftenkampe-koster-tilskuere/

http://www.fairfans.dk/2013/07/31/gra-og-kedelig/

http://www.fairfans.dk/2013/08/12/good-hosting/

Indlægget Produktet er blevet forringet blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Dårlig stemning, lange ventetider, negative kontrollører, ringe sanitetsforhold, kolde pølser og flad eller lunken øl kan nemt give frustrationer, og så skal der ikke meget til, før en situation kan udvikle sig yderst uheldigt og skræmme besøgende væk fra lægterne. Med Good Hosting ønsker vi, at alle, der gæster et fodboldstadion, får en god oplevelse og får lyst til at komme igen og igen og igen. Hvad enten man er super loyal fodboldfan, en familie på udflugt eller bare spontant fik lyst til at se en kamp. DFFs arbejdsgruppe omkring faldende tilskuere i dansk fodbold sætter her fokus på Good Hosting.

I den ideelle fodboldverden vil Good Hosting for os organiserede fodboldfans betyde, at vi allerede hjemmefra føler os godt modtaget til udebanekampe, og at der er en konstant konstruktiv dialog mellem fans og klub. Kort sagt, at man som gæstende fan føler sig velkommen!

 Vi skal derfor opfordre fodboldklubberne til:

  Inden kampdag:

• At have synlige, praktiske informationer på deres hjemmesider, som fortæller om parkerings­forhold, priser, ordensreglement, relevante kontaktoplysninger, osv.
• At gå i dialog med de tilrejsende fans. Hvad må man have med ind på stadion? (Flag, creperuller, bannere osv.). Lave klare aftaler, og er der ting der kræver ansøgninger, så oplys deadlines for disse i god tid. Find ud af hvor mange fans der kommer? Så kan man jo bedre vurdere behovet for personale til kontrol og bemanding af salgsboder m.m. Denne rolle kunne snildt høre under Fankoordinatorens (Supporter Liaison Officer) rolle, men det kræver, at klubberne tager dette tiltag alvorligt, og ansætter folk med indgående kendskab til dansk fankultur, og ikke blot placerer kasketten på folk i event eller regnskab….

Ankomst:

• At der forefindes billetsalg ved den tribune, hvor man skal ind. De fleste officielle fanklubber har modtaget billetter og divisionskort via fodboldklubben eller forhåndsbestilling. Alligevel oplever mange til stor gene, og ja nogle endda til skræk, at man sendes til hjemmeholdets billetkontor i modsatte tribune. Hvorfor sker det stadigvæk? Og så må der meget gerne udover kontantsalg, også være mulighed for at betale med betalingskort – vi er blot alt i 2013, så teknikken er til det.
• Som allerede påpeget i indledningen så spiller vagterne en vigtig rolle. Det er meget vigtigt, at kontrollører og vagter møder fansene med åbenhed og et smil. DFFs undersøgelse omkring visitering viser, at der hos mange af klubberne er en udpræget mistro mod visse klubbers fans. Denne mistro skaber unødvendige spændinger mellem fans og vagter. Vagterne er klubbernes ansigt udadtil, og det er meget vigtigt, at vagterne opfører sig som værter og servicefolk mere end som vagter. Med humor og god dialog kan mange uheldige episoder undgås.
• At der er nok kontrollører til visitation. Havde man allerede inden kampdag haft en dialog med udeholdets fans, så kan man bedre spore sig ind på, hvor stort behovet for kontrollører er. Lange køer udløser frustration og en negativ stemning. Vi hører fra flere medlemmer, at personer der er kendt for at smugle ulovlige effekter ind på stadion, blot venter til de er blandt de sidste, hvor presset er størst, og grundigheden af visitationen derefter er faldet tilstrækkeligt meget. Kontrollørerne er pressede for at nå at få alle tilskuere ind inden kampstart, og derfor slækkes der væsentligt på visitationen i den sidste periode op til kampstart. Det udnytter uromagere og hærværksfolk.
• At der er kvindelige kontrollører til visitation. Vi er for længst kommet ind i det 21. århundrede, men det er åbenbart ikke gået op for alle klubber, at det i årevis har vrimlet med engagerede kvindelige fodboldfans på lægterne. Ofte får man blot en nedladende kommentar om, at enten lader man sig undersøge af en mand, eller også må man forlade området. Kan eller vil klubberne ikke ligestilling? Kvindelige fans er trætte af at denne mangel på respekt, men det skræmmer også familiemødre på tur med deres børn langt væk.
• At kontrollørerne i indgangen udviser en større fleksibilitet og holder en god tone. Fodboldfans er ikke forbrydere, og langt størstedelen er fredelige almindelige mennesker, som ikke ønsker eller deltager i nogen form for ballade. Desværre er der til stadighed utrolige eksempler, hvor bl.a. officielle fanklubber knap nok kan få en tromme med ind, medmindre de vil skille den ad. Det er i vores verden en amatøragtig og meget lidt imødekommende måde at agere på.

Faciliteter/rammerne:

• At der er åbne og tilgængelige salgsboder på udebaneafsnittet. Det er desværre ikke altid en god løsning med fælles salgsboder. Ligesom det kan give negative følger, hvis udebane fans er nødt til at eskorteres af vagter til boder i den modsatte ende.
• At salgsboderne har tilstrækkelig bemanding burde være en selvfølge, da vi kommer for at se bold og ikke for at stå i meget lange køer med en ineffektiv og langsom betjening. Det er utroligt, at man nogle steder ikke er klar til salg, når der er pause i kampen. Ligesom man altså også gerne må tjekke vejrudsigten inden kampdag – høj sol og sommer – ja, så skal der bruges kolde drikkevarer. Regn og kulde – find kaffe, thé og den varme kakao frem. Hvorfor er det stadig så svært? Og hvad kan klubberne ikke opnå økonomisk ved en bedre tilrettelæggelse og mere innovativ tilgang til mersalg?
• Rene toiletter ved tribunen i et passende antal burde være en naturlig ting. Det er ikke i orden, hvis man skal tre gange omkring stadion og ind i et omklædningsrum for at komme på toilettet, hvad enten man er mand eller kvinde. Specielt for kvindelige fans spiller toiletforholdene en meget central rolle viser undersøgelser fra bl.a. Norge.
• Vi vil på det kraftigste henstille til, at gæstende fodboldfans ikke fordeles ud på flere tribuner uden en logisk forklaring. Det giver en dårlig stemning, når de medrejsende splittes op på kryds og tværs. Det kunne let undgås, hvis man gik dialogens vej og i sin tilrettelæggelse lagt vægt på at holde udebaneholdets fans samlet.

Under kampen:

• Forudsat at man har fået en god velkomst, og rammerne er gode, så er stemningen som regel også god. Når vi opererer med Good Hosting, så handler det for værterne under kampen om at udvise fleksibilitet. Skulle der opstå et par negative episoder, så løs det med dialog. Igen er det oplagt, at bruge fankoordinatorerne som en del af dialogen, men det kræver naturligvis, at disse har deres gang blandt fansene og ikke sidder hjemme på kontoret. Lad evt. politi blive i kulissen og ha´ kontrollører på plads, der forstår mangfoldigheden i dansk fankultur. (Som led i kontrolløruddannelsen har vi flere gange i DFF påpeget nødvendigheden af, at kontrollørerne uddannes ordentligt i fankultur. Desværre må vi konstatere, at dette emne stadig fylder forsvindende lidt på de officielle kurser, ligesom underviserne har meget begrænset eller ingen viden om emnet).

Efter kampen:

• Publikum skal forlade stadion hurtigt, gnidningsfrit og i god stemning. Har man tabt kampen, så kan frustrationer let få frit løb, hvis værterne opfører sig knap så pænt.
• Lad folk komme på toilettet. Som udebanefan skal man som regel ud i en bus, bil eller på togtur efter kampen, så giv jeres gæster tid til at benytte toilettet, frem for at have så travlt med at jage dem på porten.
• Sørg evt. for at der er kontrollører udenfor stadion og ved P-pladsen. Vi har desværre oplevet at nogle frasiger sig ethvert ansvar, så snart folk har forladt stadion. Ligesom enkelte fanklubber har oplevet hærværk mod/tyveri fra biler og busser under kampe.
• Har man som fodboldklub oplevet noget uhensigtsmæssigt, så tag en snak med den gæstende officielle fanklub efter kampen, og ikke mindst fankoordinatoren. At få smidt i hovedet ”jeres bøller har lavet ballade, så næste gang må ingen af jer fans noget som helst” er efter vores overbevisning ikke måden at sikre mindre ballade eller skabe Good Hosting.

Forudsat at klubberne får implementeret Good Hosting, så er vi af den overbevisning i DFF, at vi sammen kan formindske problemerne med ballade på lægterne, samt udvikle og forstærke den positive fankultur og få langt flere glade tilskuere på lægterne. Med Good Hosting kan en fodboldkamp blive en dejlig, positiv og attraktiv helhedsoplevelse for hele Fodbolddanmark og blive en bedre forretning for fodboldklubberne.

Vi vil derfor fortsætte vores arbejde for at få Good Hosting indført som en naturlig del af dansk fodbold ved bl.a. at opfordre vores medlemsklubber og deres mange medlemmer til at kontakte DFF, når man støder på uacceptable forhold.

DFF vil i første omgang søge dialog med fodboldklubberne, men vil i gentagende tilfælde se os nødsaget til at eksponere de stadions og fodboldklubber, der ikke ønsker dialog, og vise at de ikke magter opgaven med at sikre rimelige forhold og vilkår for fodboldfans.

Indlægget Hvorfor Good Hosting kan skabe liv på lægterne blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

En del af årsagen til de faldende tilskuertal i Superligaen kan skyldes, at dansk fodbold er blevet kønsløs. Der er ingen profiler, der skiller sig ud. Det virker som om, at det er blevet forbudt at være anderledes.

Og skulle der have forvildet sig en skæv type ind i Superligaen, bliver han hurtigt irettesat. Der er ikke længere plads til typer som Mohammed Zidan og Mark Strudal.

Spillerne må dårligt træde ved siden af, og interaktion med fansene ad andre kanaler end officielle klub-fora er stort set bandlyst.

Det koster på den lange bane, for det gør ligaen dødkedelig. Det er i dag stort set ikke tilladt at juble over en scoring, hvis man som spiller vil undgå at få et gult kort. Det går ud over samspillet med fansene – og i sidste ende stemningen.

Fælles indløb – en stemningsdræber

Manglen på skæve profiler udgør dog kun en del af regnestykket.  Foruden ensretningen af de spændende og skæve profiler, er fælles indløb før kampen en kæmpe stemningsdræber.

Før i tiden kunne man som hjemmeholdstilhænger pifte og buhe, når spillerne fra udeholdet løb på banen. Det kan man ikke længere. I dag er det blevet så poleret og politisk korrekt, at begge hold går på banen samtidig.

Det har ødelagt nogle af de traditionelle indløb, som enkelte af Superligaens hold er kendte for.

Klubberne bør i den grad overveje at gøre en ende på fælles indløb igen, for det nuværende er kun med til at gøre Superligaen farveløs. Med de fælles indløb er samspillet mellem hjemmeholdets fans og gæsternes frygt for udebanen er forsvundet – ligesom en del af den gode stemning er det.

Hån af modstanderen er med til at gøre stemningen god, og den gode stemning er vigtig -både for at få flere på stadion, men også for de folk, som ser kampene i fjernsynet.

Glem ikke de aktive fans

I iveren for at gøre Superligaen attraktiv for flere børnefamilier, har klubberne glemt én ting.  De aktive fans, der i sidste ende er med til at tiltrække familierne.

Det kan godt være, at børnefamilier smider en stor pose penge, når det kommer til merchandise, mad og drikke, men de aktive fans er med til at skabe den vare, som disse familier skal købe.

I dag må fansene dårligt nok håne modstanderen, før det koster i fairplay-regnskabet. Det spiller helt sikkert en rolle, at fansenes kreative frirum bliver begrænset.

Er stemningen væk, er produktet blevet devalueret med faktor hundrede eller mere. Og så kommer familierne ikke igen.

Skal Sortbørs-initiativer bekæmpe ballade?

Som et værn mod ballademagere er en del klubber begyndt at afkræve køberens navn på billetterne, ligesom man har set koncertarrangører gøre det for at gøre det sværere at afsætte billetterne på det sorte marked.

Desværre lader det til, at klubberne tror, at et værn mod sortbørshandel er lig med et værn mod ballademagere.

Da billetterne under normale omstændigheder ikke kan refunderes, resulterer det i en anden problemstilling:

Er personen, hvis navn står anført på billetten, eksempelvis i sidste øjeblik forhindret i at komme til kampen, kan vedkommende ikke bare overdrage billetten til en anden. For billetten kan kun bruges af den person, hvis navn såt anført på billetten.

Billetten – og dermed pengene er derfor spildt.

Det er ikke utænkeligt, at netop dén procedure er med til at afholde folk fra at købe billetter før i sidste øjeblik, hvor man er helt sikker på, at man vil af sted.

Spontaniteten ved at gå til fodbold bliver med andre ord dræbt, når det bliver for besværligt at anskaffe sig en billet. Og fleksibiliteten? Den er også væk….

Indlægget Superligaen er blevet grå og kedelig blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Gruppen har blandt andet afholdt møde omkring emnet med Divisionsforeningen, og meget af det statistiske materiale, der ligger til grund for gruppens arbejde, kommer netop fra divisionsforeningen.

Der er ingen tvivl om, at årsagerne til de faldende tilskuertal skal findes på en række områder. Det første område er vi nu klar til at præsentere nedenfor.

Vi vil i den kommende tid løbende sætte fokus på de andre områder og slutteligt vil gruppen præsentere et samlet bud på, hvordan man kan lokke flere fans til fodbold på stadion.

SPARSOMMELIGHED OG PRIS

Finanskrisens indtog har ændret folks forbrugsvaner en del. Familien Danmark sparede op i stedet for at forbruge. Dette har i stor udstrækning også ramt de danske fodboldklubber, hvor mange har sparet udgiften til fodboldbilletter. Denne udvikling har klubberne været alt for længe om at reagere på. Klubberne har i udpræget grad haft større fokus på tv-aftaler og ændringerne i økonomien på transfermarkedet og spillerlønninger, hvor krisen også har sat sine tydelige spor.

Når fans og andre rundt omkring i landet ad dialogens vej forsøgte at få klubberne i tale , er de mange steder blevet af et standardargument om, at billetprisen stort set svarede til  prisen for biograftur.

Modargumenter om, at biografen var mere komfortabel med bløde sæder, varme i salen, garanteret underholdning og det faktum at de fleste familier netop ikke går i biografen 2-3 gange om måneden prellede, hos de fleste klubber, fuldkommen af.

Man havde en forestilling om at man skulle beholde priserne oppe på et – efter omstændighederne – alt for højt niveau, og at folk med tiden ville vende tilbage på tribunen. Det er imidlertid ikke sket, og først for sent er det gået op for klubberne, som flere steder nu har reageret på de ændringer i Fodbolddanmarks forbrugsvaner.

Især foråret har været præget af debatten om de faldende tilskuertal, og flere klubber har forsøgt sig med blandt andet gratis adgang, gratis busture og ophævelse af differentierede priser afhængig  af hvilket hold som kom på besøg. Alle sammen tiltag, som tilskuergruppen i DFF hilser mere end velkomne.

Det store gennembrud kom efter sæsonen. Flere klubber har i sommerpausen valgt at nedsætte priserne på sæsonkort betragteligt til den kommende sæson, ligesom de generelle priser på indgangsbilletter er blevet sat ned hos de fleste klubber. Desværre er der også klubber, der halter bagefter på dette område.

Det er et stort og vigtigt skridt, der er taget, men der er for mange klubbers vedkommende, stadigvæk langt til forholdene i eksempelvis Tyskland, hvor priserne på sæsonkort og billetter generelt er meget lavere end i Danmark. Vi tør derfor godt vove påstanden, at lavere billetpriser kan redde noget af tilskuerfaldet, men de gør det ikke alene.

I Norge kigger man på andet og mere end billetpriser. Her har man undersøgt hvad der skal få hele familien tiltage på tribunen. Undersøgelsen peger på, at hvis mor vil af sted – så tager hele familien afsted. Hvis mor ikke vil af sted – så tager ingen eller måske blot en del af familien af sted.

Derfor har man forespurgt mødrene hvad der får dem til at komme på stadion, og undersøgelsen peger på tre for kvinder vigtige forhold: Nr. 1 – Toiletforhold / Nr. 2 – Toiletforhold / Nr. 3 – Shoppingmuligheder.

Vi er overbevist om, at det forholder sig på samme måde i Danmark.

Det bliver en lang og sej kamp at få folk tilbage til tribunen, og prissænkningerne er et skridt i den rigtige retning. Der er dog meget længere vej endnu. Der er andre områder der er mindst ligeså vigtige og disse vil vi pege på i den kommende tid. Det næste skridt kunne være, at klubberne ser på priserne og ikke mindst udvalget i boderne.

Indlægget Hvordan får vi fansene tilbage på stadion? blev først udgivet på Danske Fodboldfans.