Fire gange i den nuværende sæson har der været afholdt dialogmøder mellem repræsentanter fra klubberne, DFF og repræsentanter fra hele fanscenen i Danmark. Dialogen har været positiv og har især handlet om mulige alternativer til ”Superliga Udekortet”, hvor udgangspunktet var en forhåndsregistrering og foto-identifikation af alle tilskuere i udebaneafsnittene.

På det seneste dialogmøde kunne Divisionsforeningen informere DFF om, at Alka Superliga klubberne netop har vedtaget en samlet pakke med forslag til skærpede sikkerhedsforanstaltninger i udebaneafsnit. De skærpede krav er sendt til politisk behandling hos DBU og forventes at træde i kraft fra sæsonen 2016/17 i en ny og opdateret udgave af ”Cirkulære om sikkerhed og orden på stadion”.

De nye skærpede sikkerhedskrav for Superligaen indeholder blandt andet:  

• Krav om net foran udebaneafsnittene.
• Krav om flere medrejsende spottere i udebaneafsnittet – reguleret efter det forventede tilskuertal.
• Tydeliggørelse af kontrollørernes opgave og ansvar på stadion.
• Krav om visse informationer fra hjemmehold til udehold i forhold til modtagelse, håndtering og billettering af udefans.
• Mulighed for at klubberne kan fraskrive sig udebaneafsnit i helt ekstraordinære tilfælde.

Herudover arbejder klubberne og Divisionsforeningen med følgende centrale tiltag: 

• Etablering af fælles retningslinjer for at opnå større ensartethed i forhold til ”indgriben, håndtering og sanktion ved samme type overtrædelse af klubbernes stadionreglement”.
• Etablering af en central opfølgningsprocedure så sager, der har ført til en afgift eller et karantæneforhold kan overdrages af klubberne til en central enhed, der sikrer, at sager følges op og evt. retsforfølges.
• Kompetence til at turneringsadministrator kan kræve visse kampe underlagt krav om at tilskuere i udebaneafsnittet skal identificere sig ved køb af kampbillet uanset det er i forsalg eller ved direkte henvendelse på stadion.

Sideløbende med de nye tiltag afventer klubberne, om Justitsministeriet via en ny lovbekendtgørelse giver dem lovhjemmel til at udveksle karantæneinformationer. Det har længe været et ønske fra klubberne. Det er desuden et af opfølgningspunkterne i handlingsplanen “Gode Fodboldoplevelser for Alle” som både Justitsministeriet, DFF, DBU og Divisionsforeningen er en del af.

>>>Kombinationen af de nye skærpede sikkerhedskrav klubberne har vedtaget, de nye centrale tiltag vi arbejder med og den forventede lovhjemmel om udveksling af karantæneoplysninger gør, at vi har meddelt DFF, at Superliga-Udekort ikke indføres fra næste sæson. Vi skal selvfølgelig altid forholde os til de udfordringer, der er og som måtte komme, og derefter vurdere hvad der skal gøres. Dialogen med DFF har været rigtig god, og vi er enige om, at de nye tiltag er til alles bedste<<< udtaler direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen.

>>>Vi er rigtig glade for, at vi igennem dialog har fundet alternativer til Ude-kortet. Vi sætter desuden pris på, at klubberne har været villige til at lytte til vores argumenter på den række af dialogmøder, vi har haft, og de løsninger, der er fundet frem til. Vi vil gerne anerkende det store stykke arbejde, der er lagt i det fra alle parter. Fra Divisionsforeningen og klubberne samt hele fanscenen i Alka Superliga. Det er vigtigt, at vi fortsætter dialogen og samarbejdet i fremtiden, da vi som fans er en del af løsningen og ikke blot en del af problemet<<< lyder det fra Rasmus Trenskow, formand i DFF.

Ovenstående pressemeddelelse er udsendt af Divisionsforeningen mandag d. 02. maj 2016. I Danske Fodbold Fanklubber vil vi særligt gerne takke #NejTilAwaykort kampagne-gruppen, frivillige, medlemmer såvel som ikkemedlemmer, fodboldfans på tværs af klubskel fra Superliga til serie-fodbold for den store indsats i kampen mod specielle ID-kort til fodboldfans. 

Indlægget PM: Intet Superliga-Udekort fra næste sæson blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

På baggrund af handleplanen “Gode Fodboldoplevelser for Alle” fra 2012, som blev udarbejdet af Justitsministeriet, og hvor Divisionsforeningen, DBU, Rigspolitiet og Danske Fodbold Fanklubber er medunderskrivere, udsendte Justitsministeriet i januar et udkast til en bekendtgørelse, som gør det muligt for klubberne at udveksle oplysninger om klubkarantæner. Til dette udkast bad man parterne i handleplanen om at tilkendegive deres synspunkter. Danske Fodbold Fanklubber har således også sendt høringssvar til Justitsministeriet samt deltaget i et positivt evalueringsmøde af netop den omtalte handleplan.

Danske Fodbold Fanklubber bakker således op om forslaget om at give klubberne et bedre redskab i form af muligheden for at udveksle oplysninger om karantænehavere, da vi ser det som den bedste mulighed for at undgå masseregistrering og tom symbolpolitik i form af et tvunget awaykort.

Der er ikke – som visse medier hævder – tale om et nyt register eller en udvidelse af “hooligan-registret”. Der er alene tale om, at klubberne skal kunne udveksle oplysninger i forbindelse med kampene. Den nye bekendtgørelse er ikke et centralt register, men et redskab, der skal hjælpe kontrollørerne med at identificere evt. tilrejsende fans med en klub karantæne.  

Vi bakker op om forslaget, men har også påpeget de punkter, hvor vi har bekymringer, og vil med vores høringssvar sikre, at bekendtgørelsen ikke krænker fans rettigheder eller potentielt misbruges. Vi har på dialogmøder med Divisionsforeningen således forgæves forespurgt på dokumentation for omfanget af personer med karantæne, der rejser med deres klub på udebane. Ligesom vi har forsøgt at rejse hele spørgsmålet omkring hvordan og hvorfor karantæner tildeles.  

Følgende punkter har DFF fremhævet:

• Gennemsigtighed i karantæne-procedurer.
  Vi oplever i dag, at proceduren for at få en karantæne er forskellig fra klub til klub, og varierer fra mundtlig afgivelse over sms til en skriftlig, ligesom klagemulighederne eller karantænens længde ikke altid er gennemsigtige.
  Det er vigtigt for DFF, at der er ordentlige procedurer omkring karantæner, således at der er mulighed for at klage, ligesom der ikke må være tvivl om skyld, tvivl om hvorfor karantænen gives eller hvor længe karantænen varer. Dette er noget DFF vil sætte fokus på i vores møder med Divisionsforeningen i håb om, at der kan komme fælles procedurer på området.
• Kontrolleret adgang til karantæne-oplysninger
  Ligesom vi havde/har bekymringer om, hvem der ville have adgang til persondata i Awaykortet, har vi også i dette tilfælde påpeget, at det er vigtigt for DFF, at persondata tages alvorligt i forbindelse med udveksling af karantæne-oplysninger klubberne imellem. Derfor har DFF foreslået, at kun udvalgte kontrollører har adgang til oplysningerne, f.eks. de kontrollører som allerede er godkendt til at modtage Politiets karantæne-oplysninger.
• Ensartning af ordensreglementer
  DFF ønsker en ensartning af ordensreglementerne på de danske fodboldstadions, så fans ikke oplever signifikante forskellige regler fra stadion til stadion. Der er naturligvis forskel på ejerskab af stadions, hvilket gør det udfordrende for klubberne at ensarte reglerne, men det bør være muligt at nå frem til nogle fælles retningslinjer. Disse retningslinjer, og stadionregler generelt, bør i øvrigt fremgå tydeligt på klubbernes hjemmesider.

I øvrigt vil vi i Danske Fodbold Fanklubber gerne understrege, at handleplanen, “Gode Fodboldoplevelser for Alle” og de mange dialog-tiltag har været stærkt medvirkende til, at vi i dag sjældent oplever ballade på danske stadions. Når det en sjælden gang sker, er det derfor vigtigt for alle parter at huske hvor langt vi er kommet på få år med dialog og samarbejde på tværs af fans, klubber og politi, og hvor langt man kan nå, når man betragter fans som en del af løsningen og ikke udelukkende som problemet. Rigspolitiets statistikker taler sit klare sprog for denne fremgang, og der er ikke brug for ugennemtænkte løsninger, der mest af alt synes at skulle tilfredsstille sensationslystne medier.

Indlægget Nye muligheder for håndtering af klubkarantæner blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

”Superliga kampe er en tryg, sikker, intens og spændende oplevelse for fans og tilskuere. Kun ganske få tilskuere giver i vores undersøgelser udtryk for andet,” skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Derfor vækker det undren i fanmiljøet, at Divisionsforeningen i nær fremtid vil indføre et awaykort for at sikre en tryg oplevelse for tilskuere og fans på stadion.

Awaykortet skal til for at beskytte de øvrige tilskuere end de få ballademagere mod mistænkeliggørelse. En tvangsregistrering af fans får netop modsatte effekt – en mistænkeliggørelse af alle tilskuere.

”Vi undrer os over, at man tvinger sine mest loyale kunder til at aflevere personfølsomme oplysninger – blot for at få lov til at købe en adgangsbillet. Det burde ikke være nødvendigt, når det med Divisionsforeningens egne ord er sikkert og trygt at gå til fodbold i Superligaen,” siger Rasmus Trenskow, formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF).

Hvor er tilliden til klubberne?

Ifølge Divisionsforeningens pressemeddelelse udgør udebaneafsnittene angiveligt en stor risiko, fordi 55 procent af indberetninger om sikkerhedsspørgsmål til Fodboldens Disciplinærinstans stammer fra udebaneafsnittene.

Med awaykortet vil Divisionsforeningen forhindre karantæneramte personer i at få adgang til udebaneafsnittene i Superligaen, angiveligt fordi klubberne ikke i tilstrækkelig grad magter opgaven.

“Det sender et skidt signal. Hvor er tilliden til klubberne og deres kontrollører? Er der så stort et problem med, at folk med karantæne alligevel får adgang, som Divisionsforeningen antyder. Vi har virkelig svært ved at se, hvordan et plastikkort vil kunne forhindre disse personer i blot at tage en af de andre indgange,” siger Rasmus Trenskow.

Planerne om awaykortet er udskudt et halvt år. Divisionsforeningen har udtalt, at man vil gå i dialog med fansene, men klubberne har tilsyneladende ingen invitation til dialog fået.

“Sikkerheden er alene klubbernes ansvar ifølge Divisionsforeningen. Derfor finder vi fans det rimeligt, at klubberne også sidder med ved bordet, når vi skal diskutere løsningsforslag. Vi har ærlig talt ikke tillid til Divisionsforeningens repræsentanter,” siger Rasmus Trenskow.

Sådan løser vi problemerne

Danske Fodbold Fanklubber har tidligere præsenteret en række forslag til at løse de (ganske få) problemer, som forstyrrer afviklingen af kampene i dag. Forslag som både på kort og lang sigt er langt billigere og langt mere effektive end implementeringen af awaykortet.

• Net foran de mest fanatiske fans – såvel ude som hjemme. Det vil forhindre, at ting bliver kastet på banen. Nettet har flere steder vist sig at have en præventiv effekt.
• Vil vi i Danmark ulovlig pyroteknik til livs, kan vi med fordel se mod Sverige og Norge for at se på, hvordan problemerne med ulovlig pyroteknik bliver tacklet. Her arbejder man på at få det legaliseret under sikre former.
• Hvis vi får legaliseret pyroteknik under sikre former, kommer vi også automatisk af med problemerne med maskering.

DFF foreslår desuden, at klubberne uddanner sine kontrollører i fankultur, konflik­tløsning, konfliktnedtrapning og ”crowd management”. Udgangspunktet skal være dialog, men også viden; viden om det miljø man arbejder i og erkendelsen af, at ikke alle fod­boldfans er ens.

“Der er muligvis ingen af de forslag, som vi kommer med, der viser resultater allerede i morgen, men de vil vise holdbare resultater på den lange bane,” siger Rasmus Trenskow.

Baggrund:

Om Danske Fodbold Fanklubber:
Danske Fodbold Fanklubber (DFF) er en interesse- og netværksorganisation for fodboldfanklubber og -grupperinger i Danmark og er stiftet i 2003.
Det er DFF ‘s opgave og formål at være et talerør for de danske fodboldfans – samt at arbejde for at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold.

Om awaykortet:
Ifølge Divisionsforeningen er det et krav fra Justitsministeriet, at de skal indføre awaykortet. Divisionsforeningen henviser til handlingsplanen “Gode fodboldoplevelser for alle“, hvor der på side 15 står:

Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter derfor en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at udvikle et fælles adgangs­system, som i første omgang vil være rettet imod udebaneafsnit. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle definere formålet med et fælles adgangssystem og kortlægge mulige modeller samt forudsætningerne for et fælles adgangssystem til danske fodboldstadions.

Fanklubberne vil i fornødent omfang blive ind­draget i arbejdet.

Det forventes, at arbejdsgruppen vil kunne frem­lægge et forslag i første halvdel af 2013

Handlingsplanen kan i sin fulde ordlyd læses her.

Derfor blev handlingsplanen til:
AaB møder FCK den 3. marts 2012. Her bliver kampen blandt andet afbrudt på grund af pyroteknik. Kampen trak så store overskrifter, at der fra politisk side blev iværksat en handlingsplan for at sikre den gode fodboldoplevelse i dansk fodbold. Handlingsplanen blev udarbejdet af Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Awaykortet var allerede en realitet til denne kamp. FC København har kørt med awaykort-ordningen siden sommeren 2008.

Indlægget Nej til awaykort: Her er vores løsningsforslag blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Det spørgsmål må de gøre op med sig selv, inden de endegyldigt beslutter sig for at indføre awaykortet fra næste sæsons start.

Torsdag aften mødtes repræsentanter for en stor del af den danske fanscene på tværs af klubskel.

Fra både officielle fanklubber og uofficielle grupperinger var der enighed om at opfordre alle danske fodboldfans til en boykot af alle udebanekampe, hvor awaykortet er et krav.

Ydermere vil alle grupper boykotte stemningen på hjemmebane til alle de kampe, hvor awaykortet er påkrævet i udebaneafsnittet.

Et ja til awaykort betyder altså et nej til stemningen. Valget står klubberne selv for.

Forsmag i weekenden

I den kommende spillerunde får flere klubber en forsmag på, hvad en sådan stemningsboykot vil betyde.

I de første 15 minutter af alle kampe vil fansene være stille – både hjemmeholdets og udeholdets tilhængere.

Protesten skal vise at modstanden mod awaykortet er bred, og vi er klar til at gå langt for at få det fejet af bordet.

Til sommer bliver det alvor

Hvis klubberne ikke ønsker at sløjfe ideen om et tvungent awaykort, vil det få store konsekvenser for den organiserede stemning på de danske fodboldstadioner.

Her vil udekampe blive droppet helt, mens klubberne se frem til, at stemningen på hjemmebane vil være ikke-eksisterende.

Protesten vil vare, indtil kortet er droppet igen.

Er det virkelig den fremtid for dansk fodbold, som klubberne ønsker?

Hvis ikke, så gør som jeres fans.

Sig NEJ TIL AWAYKORT.

Fælles udmelding fra Danske Fodbold Fanklubber på vegne af følgende fanklubber og grupperinger:

AGF Fanclub Aarhus (AGF)
Nysir Aarhus (AGF)
Nysir Youngsters (AGF)
Samlet for Aarhus (AGF)

Brøndby Support (Brøndby IF)
Alpha (Brøndby IF)
Slænget (Brøndby IF)
Deling 43 (Brøndby IF)
Fri Sport (Brøndby IF)
Indie Casuals (Brøndby IF)
Brøndby Boys (Brøndby IF)
Brøndby Support Nordjylland (Brøndby IF)
Brøndby Support Fyn (Brøndby IF)
Vestfronten (Brøndby IF)

Harbour Boys (Esbjerg fB)
Supras Esbjerg (Esbjerg fB)

Paulis Rødder (BK Frem)

Black Wolves (FC Midtjylland)
Ultras Midtjylland (FC Midtjylland)
Midtjyllands Ungdom (FC Midtjylland)

Wild Tigers (FC Nordsjælland)

HB Køge Support (HB Køge)

Unity Boosters Hobro (Hobro IK)
VestFraktion (Hobro IK)

Yellow Crew (AC Horsens)

De Stribede (OB)
Ultras Odense (OB)
The Province Boys (OB)

Randers FC Support (Randers FC)
Nordkurven (Randers FC)

SIFosis (Silkeborg IF)
Stoltheden Silkeborg (Silkeborg IF)
SIF Sjælland (Silkeborg IF)

SønderjyskE Support (SønderjyskE)

Blue Vikings (Lyngby Boldklub)
LyngbyFans.dk (Lyngby Boldklub)
Syndikatet (Lyngby Boldklub)
Ultras Lyngby (Lyngby Boldklub)

The Crazy Reds (Vejle Boldklub)
Forenet Nørreskoven (Vejle Boldklub)

Zone 70 (Vendsyssel FF)
Ultras Hjørring (Vendsyssel FF)

The Green Pride (Viborg FF)
Shamrock Ultras (Viborg FF)
Shamrock Ungdom (Viborg FF)
Fanatikos (Viborg FF)

AaB Support Club (AaB)
AaB Tifo Kaos (AaB)
Auxilia (AaB)
ATA – Altid Tro Aalborg (AaB)

Indlægget En samlet dansk fanscene siger nej til awaykort blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

De 12 Superliga klubber har nu endegyldigt vedtaget, at der fra sæsonen 2015/16 skal indføres det såkaldte Superliga Udebanekort – i folkemunde Awaykort. Det er en beslutning, som Danske Fodbold Fanklubber (DFF) hverken forstår eller kan bakke op om.

De mange timers arbejde på dialog og møder omkring en positiv udvikling af fankulturen er tilsyneladende spildt, når klubberne vælger et restriktivt, reaktivt og ineffektiv system frem for præventive, proaktive og positive tiltag.

Rekord lavt antal anholdelser i denne sæson

I dette forår har der været afviklet to derby-kampe, altså to højrisiko kampe. Til sammen var der til disse kampe over 50.000 mennesker samlet – og politiet foretog blot 17 anholdelser.

De syv af anholdelserne blev foretaget i forbindelse med kampen i Brøndby påskemandag, og heraf var seks af anholdelserne for brud på politiets karantæneregister – det vi kender som “hooliganregistret”.

Det lave antal anholdelser skyldes i høj grad politiets ændrede strategi om at sætte dialog forrest krydret med et tæt samarbejde mellem klubber, politi og fans fra begge lejre.

Der er lagt et kæmpestort stykke arbejde i at udforme planer for dagen og området.

I det hele taget er antallet af anholdelser og sigtelser faldet drastisk de senere år, hvor dialogkonceptet er blevet indført i alle landets politikredse.

Aldrig har det været så sikkert at se fodbold i Danmark. Det virker derfor underligt, at Divisionsforeningen på nuværende tidspunkt ønsker at gå i stik modsat retning med dette reaktionære tiltag, som awaykortet i sin helhed er.

Awaykort er meningsløs sympolpolitik

Danske Fodbold Fanklubber har siden forårssæsonens start kørt en kampagne imod awaykortet (#NejTilAwaykort).

Her har vi fremsat utallige argumenter imod et awaykort, som er baseret på udenlandske erfaringer og anbefalinger fra Europarådet.

Vi har været i dialog med tidligere justitsminister Morten Bødskov, som var ophavsmand til handlingsplanen, medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose og ikke mindst med UEFA via Football Supporters Europe.

Især UEFA ser meget negativt på dette tiltag, som ifølge dem er “counter productive”.  Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe hvor FSE og UEFA sammen vil gå til EU for at undgå den slags tiltag.

Ordlyden i Justitsministeriets Handlingsplan

Awaykortet kommer på baggrund af Justitsministerens handlingsplan, hvor der ifølge Divisionsforeningen er et krav om at indføre et awaykort.

Igen vil vi gerne påpege, at Divisionsforeningen ikke har læst handlingsplanens tekst ordentligt igennem.

I handlingsplanen står alene, at der skal undersøges mulighederne for et fælles adgangssystem, og ikke at der skal indføres et awaykort, som Divisionsforeningen ellers prædiker.

Desuden står der, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af DBU, Divisionsforeningen og klubberne, ligesom vi noterer os, at der står, at fanklubberne skal inddrages i fornødent omfang.

På baggrund af den information, vi løbende har fået fra vores medlemmer, har klubberne ikke været en del af en arbejdsgruppe, ligesom at Danske Fodbold Fanklubber blot har deltaget i ét enkelt møde, hvor de overordnede tanker blev skitseret.

Den 31.marts afleverede DFF en evaluering af handlingsplanen til justitsministeriet. Heri stod følgende om punktet om fælles adgangssystem, der nu på mystisk vis er blevet til awaykort:

Desværre må vi melde tilbage, at processen omkring at se på mulighederne for et fælles adgangssystem er blevet fejlfortolket og forhalet af Divisionsforeningen. Først i første halvdel af 2014 blev DFF informeret om de mulige løsninger, som Divisionsforeningen kiggede på. Samtidig arbejder Divisionsforeningen ud fra en præmis, der hedder at der SKAL indføres et fælles adgangssystem. Fanklubberne, og herunder deres repræsentant DFF, er ikke blevet inddraget i arbejdet, andet end det førnævnte informationsmøde, der udelukkende var af orienterende karakter.

Vi har svært ved at se formålet i et sådan system i 2015, hvor andre gode initiativer er sat i verden siden. Herunder supporter liaison officer (fankoordinator) rollen, som øger dialogen mellem klub og fans. Det gode dialogarbejde, der gøres af politiet, både på kampdage, men også i planlægningen op til. Det gode samarbejde mellem fans og politi har bl.a. betydet, at højrisikokampene mellem Brøndby og FCK til seneste kamp betød blot 10 anholdte, altså en væsentlig reducering i forhold til før handlingsplanen. Der er lagt et stort stykke arbejde fra de frivillige i fanklubberne og de uofficielle fangrupper, som sammen med politiet, har udarbejdet planer for dagen, der reducerer risikoen for sammenstød betragteligt, hvis ikke fuldstændig på kampdagen. Det skal endvidere understreges, at hvis vi ser på Rigspolitiets egne statistikker, så er antallet af anholdelser faldet markant i perioden, og særligt antallet af anholdelser på stadion er faldet – alene det faktum, at der blot var 19 anholdelser i sæsonen 2013/14 med flere end 1,57 mio. tilskuere ser vi som en kraftig understregning af at dialog og good hosting virker, og at der ikke er et reelt behov for restriktive tiltag for udebanefans.

Via vores netværk i DFF og i Europa har vi indhentet informationer omkring erfaringerne i udlandet med sådanne systemer, ligeledes har vi fået lov til at se en rapport fra Europarådets ”standing committee on spectator violence” (en rapport udvalget har udarbejdet i forbindelse med et besøg og gennemgang af kroatisk fodbold) om såkaldte udebanekort, som Divisionsforeningen vil indføre.

På baggrund af disse betragter vi initiativet som uforholdsmæssigt voldsomt, og et kraftigt indgreb i den frie bevægelighed. Vores vurdering af initiativet, på baggrund af information fra udlandet, er, at det ikke har proportion med problemets omfang. Det løser ikke problemerne, da konkrete erfaringer viser, at de blot flyttes andetsteds på og udenfor stadion. Det afholder desuden ikke problemfans fra at komme på stadion, men snarere fraholder det stærke, positive fans, almene tilskuere og familier fra at komme til kampene, da der efterlades et indtryk af, at stadion er at farligt sted at opholde sig. Den gode fodboldoplevelse vil hermed forsvinde totalt.

I de lande hvor lignende fan-ID kort er indført er der en markant nedgang i tilskuertallene, men det har ikke fået problemerne til at forsvinde. Særligt har vi bemærket, at Polen, hvor kortet var indført ved lov, i år har planer om at droppe det helt, hvorfor vi undres over denne insisteren på at implementere kortet, når lande med markante større problemer vælger at droppe det helt.    

Det er vores vurdering, også set på baggrund af FC Københavns erfaringer med et lignende tiltag (FCK fik implementeret away-kortet i 2008), at det ikke har en præventiv effekt. Således var kortet i brug da FCK gæstede Aalborg i 2012, hvilket førte til optøjer, uro og ballade, og efterfølgende førte til denne handleplan. Der har endvidere været flere episoder, hvor FCKs udebaneafsnit har været i søgelyset for negative hændelser, og FCK har endda i perioder måtte lukke deres billetsalg til udebaneafsnit trods awaykort.

Vi har haft flere forespørgsler til FCK om deres konkrete erfaringer, men de har endnu ikke ville oplyse eller dokumentere, at deres awaykort har en (præventiv) effekt – ej heller har Divisionsforeningen, der peger på kortet som en succes, kunne fremvise nogen form for dokumentation, hvorfor vi frygter at tiltaget blot er en symbolpolitisk handling, hvor klubberne potentielt kan misbruge de indsendte personoplysninger til kommercielt brug. I øvrigt har FCK markant færre medrejsende fans end Brøndby IF, men antallet af indberetninger i DBU for tilskueradfærd er den samme. Det har tydeligvis ikke en præventiv effekt på FCKs tilhængeres brug af pyroteknik eller anden uønsket adfærd.

Det gør det måske blot administrativt nemmere for klubberne at dele informationer om klubkarantæner. Her vil vi godt henvise til, at der andetsteds i handlingsplanen er nævnt en ordning under Rigspolitiet, som netop skulle assistere med dette, men som vi ikke er blevet inddraget i. DFF vil langt hellere fokusere på præventive tiltag, som ansporer til positiv adfærd. Her vil vi igen godt henvise til vores gode erfaringer med politiets dialogindsats, som har haft en præventiv effekt på negative episoder uden for stadion, samt vores positive erfaringer med kontrollører som benytter sig af samme dialogbaserede værktøjer og supporter liaison officer rollen, som blev indført som et krav i superliga klubberne fra sæsonen 2013/14.

For de loyale fans, som rejser landet rundt for at se deres klub, og for de mange frivillige som lægger endog mange timer for deres fanklub, er dette tiltag et tillidsbrud og et slag i ansigtet. Efter at have brugt så meget tid på at øge dialogen, samarbejdet og iværksætte positive tiltag for fankulturen og være en aktiv part i sikre netop fredelige og gode fodboldoplevelser for alle, betragtes netop dette tiltag, som 5 skridt tilbage i forhold til den positive udvikling, der er i dansk fodbold.

Modstanden mod et sådanne kort er meget markant i den danske fankultur, hvor der er opbakning til protester i alle fanklubber, uofficielle fangrupperinger, men også blandt de såkaldte almene tilskuere.

Divisionsforeningen hævder, at implementeringen er et krav fra Justitsministeriets side, men det er ikke et krav vi kan genkende i handlingsplanen eller et behov anno 2015, hvor vi så småt kan se frugten af de dialogbaserede strategier. Vi finder det stærkt bekymrende, at Divisionsforeningens ledelse truer deres medlemsklubber med udsagn om, at hvis de ikke implementerer kortet, så skal de betale for brug af politiressourcer samt deres alkoholbevillinger vil blive inddraget.

I DFF stiller vi gerne op til et uddybende møde i Justitsministeriet om udebanekort, og deler hellere end gerne de oplysninger vi har samlet om brugen af lignende kort i Europa.

Boykot udebanekampene

Vi ser ingen anden mulighed end at opfordre vores medlemmer i Superligaen til at boykotte udekampene – og dermed awaykortet.

Brøndby Support og Black Wolves har meldt ud, at de sløjfer busturene til klubbens udekampe, og vi håber, at flere af vores medlemmer vil følge trop.

Får man fodbold-abstinenser, kan man vælge at se det lokale divisionshold spille i de weekender, hvor ens eget Superliga-hold spiller ude.

Vi er sikre på, at vores medlemmer i Danmarksserien, 1. og 2. division gerne tager åbent imod de mange nye tilskuere, som søger tilflugt på deres stadions på grund af awaykortet.

Indlægget Awaykortet er en falliterklæring for dansk fodbold blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Kære fodboldven

Til sommer indfører Divisionsforeningen og Superliga-klubberne Udebanekortet – et såkaldt awaykort. Jeg skriver til dig nu i et håb om at få den beslutning ændret. Jeg kontakter dig på vegne af paraplyorganisationen Danske Fodbold Fanklubber (DFF) og det samlede danske fodboldfanmiljø.

Jeg vil starte med at rette en misforståelse: DFF har på intet tidspunkt sagt ja til et udebanekort.

Hvordan blev awaykortet et krav?

Det er korrekt, at vi tilbage i 2012 skrev under på handlingsplanen, men allerede under møder med daværende justitsminister Morten Bødskov udtalte vi vores modstand imod et sådan system. I den forbindelse fik vi føjet til handlingsplanen, at vi fans skal inddrages.

På intet tidspunkt sad vi i Justitsministeriet samtidig med Divisionsforeningen, og derfor er vores modstand måske ikke er blevet overbragt til jer. I handlingsplanen står der desuden ikke noget om, at der skal laves et fælles adgangssystem, men at mulighederne skal undersøges.

Hvad blev der af dialogen?

I 2014 får vi i DFF forelagt de mulige løsninger på et møde med Divisionsforeningen repræsenteret ved direktør Claus Thomsen og sikkerhedsadministrator Kasper Kragh. Der havde de allerede lagt sig fast på awaykort-modellen, som vi kender fra FC København.

På selvsamme møde blev de gjort bekendt med vores holdning til tiltaget – og ikke mindst vores modstand.

Så det passer simpelthen ikke, når Claus Thomsen fortæller, at vi fans har godkendt dette. Han ved godt, at vi ikke vil acceptere sådan en løsning. De klubber, der har hørt andet, er derfor blevet kraftigt misinformeret.

DFF har og vil aldrig acceptere en løsning med krav om registrering for at se fodbold!

Derfor er awaykortet en dårlig ide

Vi har i DFF samlet en lang række europæiske erfaringer, ligesom vi har fået lov til at se en endnu ikke publiceret rapport om emnet fra Europarådets “standing committee on specatator violence”, der er udarbejdet i forbindelse med en gennemgang af kroatisk fodbold.

Denne viden vil vi gerne dele med jer. Kort opsummeret kan du læse masser af fakta og erfaringer på hjemmesiden nejtilawaykort.dk, som er oprettet til vores kampagne #NejTilAwaykort.

De internationale erfaringer fortæller os, at et udebanekort ikke virker efter hensigten – faktisk tværtimod.

Europarådets rapport konkluderer direkte, at et udebanekort sender et signal til den almene fan, den sporadiske fan og den nye fan, at det er farligt at gå til fodbold.

Af samme årsag rasler tilskuertallene ned i de lande, som har indført awaykort eller lignende tåbelige tiltag.

Hvilket signal vil I sende til omverdenen?

Lige præcis, at det er farligt at gå til fodbold i Danmark, er noget, vi ikke forstår. Al statistik viser jo netop det modsatte.

Aldrig har der været så fredeligt i dansk fodbold i nyere tid, aldrig har der været så få anholdelser. I sæsonen 2013/14 blev 19 mennesker anholdt under kampene – i samme sæson klikkede tælleapparaterne 1,6 millioner gange.

Et udebanekort er helt ude af proportioner, og for jeres loyale fans virker dette tiltag helt malplaceret, og timingen helt ude i hampen. Det balancerer på grænsen til et decideret tillidsbrud over for den almindelige fan.

Claus Thomsen har flere gange udtalt, at det er for at hindre uhensigtsmæssig adfærd, men vi endnu har vi til gode at få svar på, hvad ”uhensigtsmæssig adfærd” dækker over, og hvorfor det kræver så voldsomt et tiltag som et register er, og hvilke konkrete problemer det vil løse.

Hvorfor kan dette ikke løses med dialog, gode SLO’er og dygtige kontrollører? Tiltag vi ved virker, og som de sidste par år har øget den gode oplevelse markant i dansk fodbold.

Vi må også spørge, hvad blev der af ”good hosting”? Et udebanekort er ikke godt værtskab i vores øjne.

I straffer jeres loyale fans

DFF’s medlemmer og vores brede netværk i fanmiljøet har over for os tilkendegivet, at de er villige til at gå meget langt i kampen imod et udebanekort. Et udebanekort, der kan smadre dén skrøbelige fankultur som er ved at blive opbygget i mange af de mindre klubber.

Det er jeres mest loyale fans, I rammer med dette tiltag. Det er dem, der følger jer i tykt og tyndt, ude som hjemme. Det er de folk, der står på stadion uge efter uge – i 30 graders varme, i stormvejr, i frostgrader. Det er de mennesker, der planlægger deres ferier, familiebegivenheder og meget mere efter kampprogrammet. Det er dem, I rammer allerhårdest.

For de personer er det her et signal om, at alt det hårde arbejde de gør, som vi gør, for at skabe gode, trygge og festlige rammer er ligegyldigt. Fordi et meget lille mindretal – vi taler under en promille – i ny og næ går over stregen.

DFF vil altid gerne gå i dialog om, hvordan vi kan forbedre sikkerheden og stadionoplevelsen. Vi stiller også altid gerne op til et møde med jer ude i klubberne, hvis I vil have en uddybende forklaring på vores holdning.

På vegne af Danske Fodbold Fanklubber og kampagnen #NejTilAwaykort,

Rasmus Trenskow
Formand i Danske Fodbold Fanklubber (DFF)

Indlægget Åbent brev fra formanden: Derfor er awaykortet en dårlig ide blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Fascinationen af fodbold er stor, og spillet tiltrækker både gamle og unge. I fodboldklubberne lærer børn allerede fra en tidlig alder grundlæggende værdier om samarbejde og kommunikation samtidig med, at spillet inspirerer børn og unge til at røre sig mere. 

Fodbold er samtidig et middel til at styrke integration og fremme sammenhold og fællesskab både på og uden for banen. Rundt omkring i de danske fodboldklubber ydes der da også en stor indsats for hele tiden at tiltrække nye spillere fra alle kulturer og samfundslag. 

Også i fanklubberne gør man et stort arbejde for at knytte de unge til klubberne, så de bliver en del af den positive fankultur og oplever det sammenhold og fællesskab, der er både i klubberne og på tilskuerpladserne. 

For fodbold er en folkefest, som samler danskerne. Fodbold giver os mulighed for at juble og glæde os i fællesskab over spændingen på banen og nyde den gode atmosfære på stadion. Superligaens tilskuerundersøgelse blandt 6.000 tilskuere viser således, at 99 pct. af alle tilskuere ikke føler sig usikre, når de går til fodbold. 

Desværre er der også nogle – få – voldelige elementer, der benytter fodboldkampe som et påskud for at skabe ballade. Med deres uacceptable adfærd er de med til at ødelægge oplevelsen. 

Et eksempel på dette så vi bl.a. i Aalborg i marts måned i år, hvor byen i forbindelse med en fodboldkamp blev ramt af omfattende uro, ligesom også fodboldkampen måtte afbrydes flere gange på grund af uroligheder forårsaget af uromagere. Det er episoder som denne, vi hverken skal eller vil acceptere. 

Justitsminister Morten Bødskov tog derfor i foråret initiativ til en åben dialog om, hvordan det sikres, at fodboldkampe altid kan afvikles under fredelige forhold. Der er som led i dialogen siden foråret blevet afholdt en række møder med de centrale aktører i dansk fodbold – heriblandt Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne og en række Superligaklubber. Udgangspunktet for drøftelserne har været, at de bedste løsninger findes ved at inddrage og lytte til dem, der oplever problemerne på nærmeste hold. 

Møderækken har resulteret i en lang række gode idéer og forslag til initiativer. Det er bl.a. disse idéer og forslag, som har dannet grundlag for denne fælles handlingsplan, som er blevet til i et samarbejde mellem Divisionsforeningen, DBU, Superligaklubberne, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet. 

Med handlingsplanen påtager parterne bag planen sig et fælles ansvar for at sikre gode fodboldoplevelser for alle og få gjort op med det mindretal af urolige elementer, som indimellem lykkes med at ødelægge oplevelsen for de andre. 

Initiativerne i handlingsplanen skal således først og fremmest medvirke til at værne om og fastholde den positive fankultur og den gode stemning, som kendetegner de danske fodboldstadions. 

En række af initiativerne er derfor særligt målrettet den lille hårde kerne af ballademagere, som opsøger fodboldkampe med det ene formål at skabe så meget uro som muligt til stor gene for fodboldfans, fodboldklubberne og ikke mindst de personer, som bor i områderne omkring stadions. Denne lille gruppe skal bekæmpes så effektivt og konsekvent som muligt, så den ikke ødelægger fodboldoplevelsen for de mange.

2. BAGGRUND 

Folketinget vedtog i 2008 loven om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder. Rigspolitiet har i september 2012 afgivet en evaluering af loven. Hovedkonklusionen er – baseret på politikredsenes og Rigspolitiets egne erfaringer – at erfaringerne med loven og de øvrige iværksatte initiativer er meget positive, selv om det medgives, at der gik uforholdsmæssigt lang tid fra lovens ikrafttræden til de første generelle karantæner blev meddelt.

2.1. Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder 

I november 2004 nedsatte Rigspolitiet en intern politiarbejdsgruppe, der skulle undersøge mulige tiltag til bekæmpelse af hooliganisme. 

Baggrunden var, at man de foregående år havde set en stigning i antallet af problemer med uroskabende hooligans i forbindelse med fodboldkampe, ligesom det var politiets erfaring, at urolighederne i forbindelse med fodboldkampe var blevet mere systematiserede og velorganiserede. 

Arbejdsgruppen afgav i marts 2005 en rapport om bekæmpelse af hooliganisme i Danmark med en række konkrete anbefalinger. 

På baggrund af arbejdsgruppens rapport fremsatte den daværende regering forslag til lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som blev vedtaget af Folketinget i april 2008. Loven trådte i kraft den 1. juli 2008. 

Med loven blev der iværksat en række initiativer med henblik på at forebygge uroligheder og øge sikkerheden for tilskuere og andre tilstedeværende i forbindelse med fodboldkampe på topniveau. 

Loven gav bl.a. politiet adgang til på visse betingelser at give en person generel karantæne mod – inden for en radius af 500 meter – at indfinde sig ved fodboldkampe omfattet af loven i en periode på indtil to år. Sådan karantæne forudsætter bl.a., at der er begrundet mistanke om, at den pågældende har begået strafbare forhold i forbindelse med fodboldkampe, og der er bestemte grunde til at antage, at dette vil gentage sig. 

Overtrædelse af karantænevilkårene straffes med bøde – i gentagelsestilfælde eller under særligt skærpende omstændigheder dog med fængsel i indtil 4 måneder. 

Med loven blev der desuden indført en særlig autorisationsordning for kontrollører ved fodboldkampe omfattet af loven. Ordningen indebærer, at kontrollørerne – for at kunne opnå autorisation – skal gennemgå en særlig uddannelse, som er forankret i DBU og udviklet i tæt samarbejde med bl.a. Rigspolitiet. Det er politiet, der meddeler autorisation som kontrollør. 

Med loven blev der også skabt adgang for politiet til i nødvendigt omfang at videregive oplysninger til autoriserede kontrollører om, hvilke personer der er meddelt generel karantæne. 

Loven indeholder desuden regler om bl.a. sikkerhedsmæssig indretning og godkendelse af stadions. 

Justitsministeriet har i medfør af loven udstedt bekendtgørelse nr. 650 af 26. juni 2008 om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som fastslår, hvilke idrætsbegivenheder loven kan anvendes i forhold til, og som fastsætter mere detaljerede regler om bl.a. kontrolløruddannelsen og politiets adgang til at videregive oplysninger om karantæneramte til autoriserede kontrollører. 

Sideløbende hermed har Rigspolitiet – baseret på Østjyllands Politis erfaringer med den såkaldte ”Eventuddannelse” – udviklet dialogkonceptet for en dialogbaseret politiindsats i forbindelse med fodboldkampe. Konceptet indebærer, at særligt uddannet politipersonale har til opgave at føre en målrettet dialog med fodboldfans før, under og efter afviklingen af kampe, som kan give anledning til uro. Både politiet, fodboldklubberne og fanklubberne vurderer dialogkonceptet meget positivt, og Rigspolitiet vil derfor udbrede konceptet til samtlige politikredse. 

Dialogkonceptet har også været anvendt med succes i forbindelse med bl.a. demonstrationer og lignende. 

2.2. Rigspolitiets evaluering af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder 

I forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget oplyste den daværende justitsminister, at Rigspolitiet løbende ville vurdere effekten af loven, og at der efter en passende periode efter lovforslagets gennemførelse ville blive gjort status over erfaringerne med loven. 

På den baggrund bad Justitsministeriet i august 2011 Rigspolitiet om at gennemføre en evaluering af de hidtidige erfaringer med lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder og de øvrige tiltag, der blev iværksat for at bekæmpe uroligheder i forbindelse med fodboldkampe. Justitsministeriet bad Rigspolitiet om at sikre, at erfaringerne fra de relevante aktører på området ville blive inddraget i evalueringen.  

Rigspolitiet har i september 2012 afgivet sin evaluering af loven. I evalueringen oplyser Rigspolitiet, at der for tiden er 66 personer, der er meddelt en generel karantæne. Siden lovens ikrafttræden er der udstedt i alt 89 generelle karantæner, men da karantænerne som udgangspunkt har en varighed på to år, er nogle af de først meddelte karantæner udløbet. Enkelte karantæner er desuden faldet bort, fordi den pågældende efterfølgende er blevet frikendt for det forhold, der havde udløst til karantænen. 

Herudover er for tiden i alt 491 personer opdateret i Kriminalregistret med en aktualitetsmarkering. En sådan markering betyder, at de pågældende står til at blive meddelt en generel karantæne, hvis de på ny begår forseelser af en ikke-bagatelagtig karakter i forbindelse med en fodboldkamp. 

Rigspolitiet peger i evalueringen bl.a. på, at det er afgørende at prioritere og sikre mulighederne for en hurtig opfølgning i forhold til de personer, der deltager i uroligheder i forbindelse med fodboldkampe. På denne baggrund bør det bl.a. overvejes, om der kan indføres en hurtigere procedure i forbindelse med politiets udstedelse af karantæner. 

Der peges desuden på, at muligheden for at håndhæve meddelte karantæner vil kunne styrkes yderligere gennem iværksættelse af en række tiltag. 

Desuden anføres det, at den hjemmel politiet i dag har til i medfør af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder at meddele påbud om den sikkerhedsmæssige indretning af stadions, bør udvides til også at omfatte den sikkerhedsmæssige afvikling af konkrete fodboldkampe. Der peges i den forbindelse særligt på, at politiet har behov for i helt særlige tilfælde, hvor der efter en konkret vurdering ses at foreligge en særlig risiko for mere omfattende uroligheder, at kunne stille krav om flytning af spilletidspunktet. 

Det er anført i evalueringen, at Rigspolitiets egne forslag generelt skal ses i lyset af politiets ressourceanvendelse i forbindelse med afviklingen af de fodboldkampe, der er kategoriseret som højrisikokampe. 

Rigspolitiets evaluering danner sammen med de mange gode bidrag og forslag, som er kommet frem i forbindelse med drøftelserne mellem Divisionsforeningen, DBU, fodboldklubberne, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet grundlaget for denne fælles handlingsplan. 

Rigspolitiet har løbende fået sendt de skriftlige bidrag, Justitsministeriet har modtaget fra bl.a. Divisionsforeningen, DBU og fanklubberne, og evalueringen indeholder derfor også Rigspolitiets politifaglige vurdering af en række af de forslag til initiativer, som er indeholdt i de modtagne bidrag.

3. DE KONKRETE INITIATIVER 

3.1. Registeret over karantæneramte forbedres 

Der er enighed om, at der på en række punkter er behov for at forbedre ordningen med registrering af karantæneramte. 

Der er således bl.a. blevet peget på, at muligheden for effektivt at håndhæve karantæner svækkes af de gældende begrænsninger i, hvilke oplysninger politiet kan registrere og videregive til kontrollører. Flere har desuden peget på, at kriterierne for optagelse i registeret er for strenge, og at sagsbehandlingstiden bør forkortes. 

• ·       Politiet får adgang til at videregive flere oplysninger om karantæneramte end i dag, så det bliver lettere for kontrollørerne at håndhæve karantæner.

 Det har i praksis vist sig vanskeligt for kontrollørerne at identificere og derved forhindre karantæneramte adgang til stadion ud fra de oplysninger, der i dag er tilgængelige på de lister, som udleveres til klubbernes autoriserede kontrollører. 

Der gennemføres derfor en ændring af bekendtgørelse om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som vil indebære, at listerne – som i dag kun indeholder oplysninger om navn, evt. særlige kendetegn og evt. foto – udvides med oplysninger om den karantæneramtes alder (fødselsdato og -år), signalement (højde, bygning mv.) og klubtilhørsforhold. 

Optagelse af foto i alle sager om generel karantæne. 

Der kan i dag alene optages foto af personer, der er meddelt generel karantæne, hvis karantænen er udløst af en sigtelse, der giver adgang til optagelse af personfoto efter retsplejelovens regler. Der kan således for eksempel ikke optages foto af personer, der er meddelt en generel karantæne alene på baggrund af gentagne overtrædelser af ordensbekendtgørelsen. 

Da det i praksis er særdeles vanskeligt for de autoriserede kontrollører at håndhæve en generel karantæne, hvis ikke de er i besiddelse af et billede af den karantæneramte, vil der blive indført en særlig hjemmel i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder til, at der i alle tilfælde kan optages personfoto af personer, der meddeles generel karantæne. Sådanne fotos vil kunne videregives til de autoriserede kontrollører. 

• ·       Der lempes på kravene til optagelse i registeret over karantæneramte i forhold til personer, som er sigtet eller dømt for grovere straffelovsovertrædelser i forbindelse med fodboldkampe.

 Efter de gældende regler kan politiet kun meddele en person karantæne, hvis det vurderes, at der er begrundet mistanke om, at vedkommende i forbindelse med en fodboldkamp har begået en eller flere af en række nærmere opregnede strafbare handlinger, som for eksempel vold, trusler og våbenbesiddelse. 

Endvidere er det et krav for at kunne meddele generel karantæne, at det vurderes, at der er fare for, at vedkommende på ny vil foretage strafbare handlinger i forbindelse med fodboldkampe (gentagelseskravet). 

Divisionsforeningen, DBU og fanklubberne har alle peget på, at der bør ske en vis lempelse på kravene for meddelelse af karantæne, idet det bl.a. er blevet anført, at det kan virke stødende, at en person, der er sigtet for eksempelvis grov vold i tilknytning til en fodboldkamp, kun kan meddeles en karantæne i anledning af dette forhold, hvis der konkret kan påvises at foreligge en fare for gentagelse. 

Der gennemføres derfor en ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som vil indebære, at gentagelseskravet fjernes i de tilfælde, hvor der foreligger en begrundet mistanke om mere alvorlige straffelovsovertrædelser i forbindelse med fodboldkampe. 

• ·     Karantæner skal meddeles hurtigere end i dag.

 Der er blevet peget på, at udstedelse af karantæne i nogle tilfælde trækker ud, og at der derfor kan gå lang tid fra den handling, der har udløst karantænen, til karantænen er meddelt. 

Der er således blevet peget på, at det kan virke som en provokation, hvis en uromager i en periode kan fortsætte med at møde op til fodboldkampe, mens sagen om meddelelse af karantæne er under behandling. Der er derfor enighed om, at det så vidt muligt bør sikres, at uromagere hurtigt mærker konsekvensen af deres adfærd. Den præventive effekt af en karantæne må alt andet lige også forventes at være større, hvis en karantæne træder i kraft i umiddelbar forlængelse af den karantæneudløsende handling.

Rigspolitiet vil derfor iværksætte en ny procedure for behandlingen af sager om meddelelse af karantæner. Ordningen vil først og fremmest indebære, at politiet – når de på stedet vurderer, at der konkret er grundlag for meddelelse af en karantæne efter loven – gør vedkommende bekendt hermed ved udlevering af en såkaldt agterskrivelse. Af denne skrivelse vil det fremgå, at politiet agter at give vedkommende karantæne samt på hvilket grundlag. Der vil samtidig blive givet vedkommende en kort frist til at fremsætte sine synspunkter i den forbindelse. Karantænen vil, hvis betingelserne er opfyldt, herefter blive meddelt, så snart fristen for partshøring er udløbet. 

Det forudsættes, at der samlet skal være tale om et forløb af ca. en uges varighed. 

• ·       Forseelser begået i tilknytning til fodboldkampe i udlandet kan fremover indgå i politiets vurdering af, om der skal gives karantæne i Danmark. 

Rigspolitiet har i sin evalueringsrapport særligt peget på, at det er utilfredsstillende, at politiet kan have kendskab til, at danske fodboldtilhængere er blevet straffet i udlandet for forseelser begået i tilknytning til fodboldkampe, uden at dette kan indgå i en vurdering af, om den pågældende skal meddeles generel karantæne i Danmark. 

Det vil derfor komme til at fremgå udtrykkeligt af loven, at dokumenterede udenlandske afgørelser i form af domme eller andre strafferetlige afgørelser vil kunne inddrages i vurderingen af, om en bestemt person skal meddeles karantæne i Danmark.  

• ·       Politiet får mulighed for at udstede karantæne til personer, der overtræder maskeringsforbuddet i forbindelse med fodboldkampe.

Der er på det seneste set flere eksempler på, at uromagere på vej til fodboldkampe maskerer sig og derved vanskeliggør identifikation med henblik på efterfølgende meddelelse af karantæne.

Der er således henholdsvis den 24. august og 12. september 2012 i Østre Landsret og Retten i Glostrup sket domfældelse i to straffesager, hvor de tiltalte blev dømt for at have optrådt maskeret i forbindelse med uroligheder ved fodboldkampe, uden at der samtidig skete domfældelse for vold, hærværk eller lignende.

 I lyset af denne udvikling gennemføres der en ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, som vil indebære, at overtrædelse af straffelovens § 134 b (maskeringsforbuddet), fremover også kan begrunde en generel karantæne efter loven, hvis de øvrige betingelser – herunder kravet om gentagelsesrisiko – også er opfyldt. Det er Rigspolitiets vurdering, at dette vil kunne have en præventiv effekt.

3.2. Hårdere kurs mod karantæneramte

Der er set eksempler på, at karantæneramte – på trods af karantænen – rejser med til fodboldkampe og opholder sig på værtshuse lige uden for forbudszonen tilsyneladende med det ene formål at skabe uro og ballade i området. Det skal der sættes ind over for. 

Midlet er, at det skal gøres sværere og mindre attraktivt for karantæneramte at opholde sig i nærheden af stadions under fodboldkampe. Der skal også slås hårdere ned på de personer, der ikke overholder vilkårene for deres karantæne. 

• ·       Den nuværende karantænezone på 500 meter udvides.

 De nuværende regler om karantænezonen indebærer, at karantæneramte ikke må opholde sig inden for et område på indtil 500 meter fra stadions i 6 timer før og indtil 6 timer efter en fodboldkamp omfattet af loven. Reglerne har i en række tilfælde vist sig utilstrækkelige i forhold til at imødegå problemer med karantæneramte, der rejser med til udebanekampe, hvor de fra værtshuse tæt på stadion – men lige uden for karantænezonen – bidrager til at skabe ballade og uro.

Der vil derfor blive gennemført en ændring af lovens § 2, stk. 2, om karantænezones udstrækning. Ændringen vil indebære, at der for så vidt angår hjemmebanefans fortsat vil være tale om en 500 meters zone, mens der – for så vidt angår udebanefans – sker en udvidelse af zonen til 3 km fra det sted, hvor fodboldkampen afvikles.

Ændringen tager særligt sigte på at gøre det mindre attraktivt for karantæneramte fans at rejse med til udebanekampe for på afstand at tage del i eller måske ligefrem anstifte uro. 

• ·       Mulighed for at forlænge karantæner, hvis karantænevilkårene overtrædes.

Hvis en karantæneramt begår nye strafbare forhold, mens karantænen løber, kan det efter de gældende regler udløse en ny karantæne på op til 2 år, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 

En overtrædelse af karantænevilkårene – f.eks. hvis den karantæneramte opholder sig under 500 meter fra stadion i forbindelse med en fodboldkamp – vil efter de gældende regler kunne straffes med bøde og under særligt skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde med fængsel i indtil fire måneder. 

Der er derimod ikke i dag mulighed for at forlænge karantæneperioden. 

Der er blevet peget på, at de nuværende sanktioner ikke i tilstrækkeligt omfang afholder karantæneramte fra at overtræde vilkårene for deres karantæne, og at udsigten til at få forlænget karantænen ville have en større præventiv effekt end den bøde, som typisk er konsekvensen af at overtræde en karantæne.

Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder vil derfor blive ændret, så overtrædelse af karantænevilkår fremover i tillæg til bødestraffen vil kunne medføre en forlængelse af karantænen på op til seks måneder.  

• ·       Politiets muligheder for at videregive oplysninger til udenlandsk politi om danske karantæneramte, der rejser til fodboldkampe i udlandet.

Rigspolitiet har oplevet tilfælde, hvor udenlandsk politi – f.eks. i forbindelse med slutrunder og internationale kampe – har rettet en forespørgsel vedrørende personer, der er meddelt generel karantæne her i landet, men hvor man har været afskåret fra at videregive oplysningen herom. Det skyldes, at en sådan videregivelse efter de gældende regler forudsætter, at videregivelsen af oplysningen sker til brug for en offentlig straffesag i udlandet. 

Rigspolitiet har derfor efterlyst en adgang til – på et tidligere stadie og efter en konkret vurdering – at kunne dele oplysninger om meddelte karantæner med udenlandske myndigheder.

Justitsministeriet er enig med Rigspolitiet i, at dansk politi bør kunne bidrage til at forebygge, at danske uromagere, der er meddelt karantæne, under ophold i udlandet, deltager i uroligheder i tilknytning til fodboldkampe. 

Der vil derfor ved en kommende ændring af reglerne i kriminal-registerbekendtgørelsen ske en udvidelse for så vidt angår politiets adgang til at videregive oplysninger til udenlandske politimyndigheder om personer, som her i landet er meddelt en generel karantæne. 

• ·       Adgang til udveksling af oplysninger om meddelte klubkarantæner.

De enkelte fodboldklubber har et internt ordensreglement, der skal være godkendt af de lokale myndigheder, herunder politiet. Klubberne kan bortvise personer, der ikke overholder ordensreglementet, fra fremtidige kampe ved at give dem en såkaldt klubkarantæne. 

Fodboldklubberne udveksler desuden kontrollørpersonale, således at udeholdet medtager et antal kontrollører til en kamp. Udeholdets kontrollører kan på den måde medvirke til at udpege udeholdets uroskabende tilskuere, hvilket giver bedre mulighed for at gribe ind over for personer, som er kendt som uroskabende, og eventuelt udelukke dem fra kampen. 

Fodboldklubberne har under møderækken udtrykt et stærkt ønske om, at klubbernes respektive kontrollører fra kamp til kamp kan udveksle oplysninger om personer, der er meddelt klubkarantæne i de enkelte klubber. 

Justitsministeriet vil skabe mulighed for en ordning, hvorefter kontrollører inden hver kamp kan foretage saglig og proportional udveksling af oplysninger om klubkarantæneramte, således at kontrollørerne fra begge klubber kan medvirke til at udpege alle de relevante tilskuere uanset klubtilhørsforhold. 

I den forbindelse vil bl.a. fodboldklubberne og fanklubberne blive inddraget.

3.3. Forstærket samarbejde mellem politi og fodboldklubber

Der er enighed om, at der allerede er et godt samarbejde og en god dialog mellem politiet og fodboldklubberne. Dette samarbejde vil med handlingsplanen blive styrket yderligere, idet der bl.a. lægges op til en tættere dialog om sikkerhedsmæssige aspekter ved planlægning af kampprogrammer. 

• ·       Fodboldklubberne forpligter sig til i forbindelse med planlægning af kampprogrammet at drøfte sikkerhedsmæssige aspekter heraf med politiet.

Planlægningen af fodboldklubbernes kampprogram forud for sæsonstart er en stor logistisk opgave, hvor der bl.a. skal tages hensyn til nationale og internationale kampdatoer, en hensigtsmæssig afvikling af kampe, anden anvendelse af stadions og tilskuere og tv-seeres ønsker til kamptidspunktet, samtidig med at en række sikkerhedsmæssige hensyn skal iagttages. Det kan således f.eks. have en vis betydning for risikoen for, at uroligheder i tilknytning til fodboldkampe opstår, hvornår på sæsonen de såkaldte højrisikokampe afvikles. 

Klubberne vil derfor fremover – ved tilrettelæggelsen af kampprogrammet – drøfte eventuelle sikkerhedsmæssige aspekter heraf med politiet. 

• ·       Det tidsrum, hvor politiet stiller lister over karantæneramte til rådighed for kontrollørerne, udvides.

 Politiet kan efter de gældende regler tidligst videregive karantænelister til de autoriserede kontrollører 24 timer før kampstart.

Der er under møderækken blevet peget på, at denne ordning er forbundet med en række praktiske vanskeligheder for klubberne, bl.a. fordi listerne ikke er til rådighed, når der før en kamp afholdes sikkerhedsmøde. Disse møder holdes ofte om fredagen. Dertil kommer, at mange kontrollører har behov for et lidt længere tidsrum til at indprente sig oplysningerne på karantænelisterne, som de ofte ikke står med i hånden, mens arbejdet udføres.

Rigspolitiet kan tilslutte sig denne vurdering og har desuden oplyst, at det også er forbundet med et uhensigtsmæssigt ressourcebrug for politiet at skulle aflevere karantænelister inden for 24 timer før en given kamp, bl.a. fordi udleveringen typisk må finde sted i weekenden, hvor der i forvejen er færre personalemæssige ressourcer til rådighed end på hverdage.

Der gennemføres derfor en lempelse af reglerne, som vil indebære, at politiet får mulighed for at videregive karantænelister til de autoriserede kontrollører 72 timer før kampstart.

Der ændres af hensyn til beskyttelsen af følsomme personoplysninger ikke i øvrigt på reglerne om, hvordan videregivelse af karantæneoplysninger til de autoriserede kontrollører skal foregå eller kontrollørernes behandling af oplysningerne.

  ·       Det indskærpes over for fodboldklubberne, at muligt strafbare forhold begået inde på stadion bør anmeldes til politiet.

Politiets erfaringer viser, at der i nogle fodboldklubber kan være en vis tilbageholdenhed med at anmelde formodede strafbare forhold, som begås inde på stadion, hvor politiet som udgangspunkt ikke er til stede. Dette kan bl.a. have den konsekvens, at der i tilfælde, hvor en generel karantæne efter lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder ville være relevant, i stedet meddeles en klubkarantæne, og at dette kan være en del af forklaringen på, at relativt få personer er meddelt generel karantæne.

Divisionsforeningen og DBU vil derfor indskærpe over for fodboldklubberne, at formodede strafbare forhold begået inde på stadion som udgangspunkt bør anmeldes til politiet. 

3.4. Politiets indsats styrkes 

Det klare udgangspunkt for politiets indsats i forbindelse med fodboldkampe er den såkaldte dialogbaserede tilgang. Det må imidlertid erkendes, at der er en lille gruppe, som bevidst søger konfrontation og ballade, og som derfor hverken kan eller vil nås med dialog. Politiet vil derfor skærpe fokus på denne gruppe yderligere og skride mere konsekvent ind over for dem. 

Politiet vil desuden få nye redskaber til at forhindre, at uroligheder opstår. 

• ·       Politiet får hjemmel til at give fodboldklubberne påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af fodboldkampe.

Efter de gældende regler kan politiet meddele påbud om den sikkerhedsmæssige indretning af steder, hvor der afholdes fodboldkampe omfattet af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, hvis der foreligger en særlig risiko for uroligheder forårsaget af tilskuere eller andre. 

Der har i praksis vist sig også at være et behov for, at politiet i relation til konkrete kampe, hvor risikoen for sammenstød mellem fangrupperinger er særlig høj, kan stille krav om for eksempel, hvor mange kontrollører der skal anvendes, hvordan forskellige fangrupperinger skal ankomme til og forlade stadion og om brug af tv-overvågning. 

Den eksisterende hjemmel udvides derfor, således at politiet får adgang til efter en konkret risikovurdering at meddele påbud om den sikkerhedsmæssige afvikling af fodboldkampe omfattet af loven. 

Rigspolitiet vil sammen med Divisionsforeningen og DBU drøfte behovet for udstedelse af retningslinjer for meddelelse af påbud om sikkerhedsmæssig indretning af stadions og sikkerhedsmæssig afvikling af fodboldkampe. 

• ·       Politiet får udtrykkelig hjemmel til i helt særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for at beskytte væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder enkeltpersoners sikkerhed, at give påbud om flytning af spilletidspunktet for fodboldkampe. 

Erfaringerne viser, at visse af de såkaldte højrisikokampe er forbundet med en særlig risiko for mere omfattende uroligheder. Det politimæssige ressourceforbrug i forbindelse med sådanne kampe er endog meget betydeligt, og der er ofte også store gener for omkringboende mv. forbundet med optakten til og afviklingen af disse kampe. 

Det er politiets vurdering, at det – særligt i relation til disse kampe og risikoen for mere omfattende uro – kan have væsentlig betydning, hvilket tidspunkt på dagen kampen spilles. 

Der indsættes derfor en udtrykkelig hjemmel i lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder til, at politiet konkret kan give påbud om, at spilletidspunktet for fodboldkampe, der er omfattet af loven, flyttes, hvis det er nødvendigt for at beskytte væsentlige samfundsmæssige interesser, herunder enkeltpersoners sikkerhed. 

Muligheden vil være forbeholdt helt særlige tilfælde, hvor politiet på baggrund af alle foreliggende oplysninger – herunder konkrete efterretninger og erfaringerne fra afviklingen af tilsvarende kampe – vurderer, at der er en særligt nærliggende risiko for mere voldsomme uroligheder.  Det er samtidig en forudsætning, at det politifagligt vurderes, at flytning af spilletidspunktet vil bidrage til at afværge faren, og at samme virkning ikke kan opnås med mindre indgribende midler. Det skal med andre ord vurderes, at det ikke vil være tilstrækkeligt eksempelvis at meddele påbud om elementer i den sikkerhedsmæssige afvikling af kampen. 

For at sikre, at muligheden kun anvendes i de beskrevne særlige tilfælde og for at sikre en ensartet anvendelse på landsplan, vil flytning af kamptidspunkt alene kunne ske efter forudgående forelæggelse for Rigspolitiet. 

Som led i den løbende dialog op til kampen – og forud for eventuel meddelelse af påbud om flytning af spilletidspunktet – vil det desuden være naturligt, at politiet drøfter de foreliggende oplysninger, som ligger til grund for politiets farevurdering, med fodboldklubberne.  

• ·       Det indskærpes over for kredsene, at ”eget politi” bør følge udebanefans hele vejen til stadion, når det konkret vurderes at kunne medvirke til at forhindre uroligheder.  

Det er afgørende for bevarelsen af den positive fankultur, at der er en tæt og tillidsfuld dialog mellem politiet og fanklubberne, idet det bidrager til at modvirke, at der opstår ”fjendebilleder” og øger forståelsen parterne imellem. 

Derfor er der særligt fra fanklubbernes side blevet peget på, at det kan have en positiv effekt, at udebanefans kender de tilstedeværende politifolk. 

Rigspolitiet vil derfor indskærpe over landets politikredse, at politifolk fra klubbernes lokale politikredse bør følge udebanefans hele vejen til stadion i forbindelse med udebanekampe, hvis det konkret vurderes at kunne medvirke til at forhindre uroligheder i at opstå. 

Politiet vil desuden fortsætte med at udbrede den dialogbaserede indsats med særligt uddannede politifolk, som har til opgave at føre en målrettet dialog mellem politi og fodboldfans, da erfaringerne viser, at bedre dialog mellem politi og fans mindsker risikoen for uro. 

Politiet vil herudover sikre, at politiindsatsen i forbindelse med fodboldkampe fortsat videreudvikles og effektiviseres gennem udveksling af erfaringer og ”best practice” politikredsene imellem. Det vil bl.a. ske ved at videreføre det såkaldte ”Peer Review”-koncept, som indebærer, at politiet identificerer god praksis og identificerer eventuelle forbedringspunkter i forhold til afviklingen af den politimæssige indsats i forhold til fremtidige kampe. 

• ·       Mere konsekvent indgriben over for den hårde kerne af uromagere. 

Der er blevet peget på, at der indimellem opstår tilspidsede situationer, hvor en kontrollør – af frygt for en voldelig reaktion – undlader at afvise en person, som ikke skulle have adgang til stadion. 

Rigspolitiet vil derfor instruere politikredsene i at skærpe den konsekvente tilgang over for uromagere yderligere, så der udvises mere konsekvens over for den lille hårde kerne af uromagere, som erfaringsmæssigt ofte står bag mere alvorlige uroligheder. 

Det vil bl.a. indebære en mere resolut indgriben over for uromagere, som på vej til stadion skiller sig negativt ud. Det handler om at fjerne de uroskabende elementer, inden de når frem til stadion og kan forårsage utryghed for kontrollører og andre fredelige publikummer ved indgangene. 

3.5. Bedre kontrolløruddannelse 

Siden lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheders ikrafttræden i 2008 har DBU og fodboldklubberne stået for uddannelsen af næsten 2.500 kontrollører, og der er enighed om, at uddannelsen har været medvirkende til at forebygge uroligheder og øge sikkerheden for tilskuere og andre tilstedeværende på de danske fodboldstadions. 

Flere aktører har imidlertid peget på, at der kan være behov for at løfte uddannelsesniveauet på kontrolløruddannelsen for yderligere at højne niveauet blandt de autoriserede kontrollører. 

• ·       Divisionsforeningen, DBU og Rigspolitiet vil gennemgå den nuværende kontrolløruddannelse og vurdere, om der er behov for ændringer.

Der er behov for at gennemgå den nuværende kontrolløruddannelse for at sikre, at kontrollørerne til stadighed er klædt tilstrækkelig godt på til at håndtere de udfordringer, som f.eks. kan opstå i forbindelse med konflikthåndtering af større menneskemængder. 

Der iværksættes derfor en gennemgang af kontrolløruddannelsen med deltagelse af Divisionsforeningen, DBU og Rigspolitiet og med inddragelse af fanklubberne. 

• ·       Adgangen til at opnå dispensation fra uddannelsen til kontrollør begrænses. 

Det skal fremover som udgangspunkt være obligatorisk for alle ansøgere at gennemgå den fulde kontrolløruddannelse for at opnå autorisation som kontrollør. Formålet hermed er at sikre et ensartet højt fagligt niveau blandt kontrollørerne. 

Den nuværende adgang til at dispensere fra dele af uddannelsen vil derfor blive begrænset mest muligt.

3.6. Øvrige initiativer

  ·       Fanklubberne og fodboldklubberne vil fortsætte med at udbrede gode erfaringer med programmer for håndtering af udebanefans. 

Flere af fodboldklubberne og fanklubberne har gjort sig gode erfaringer med at udvikle egne programmer for håndtering af udebanefans, herunder Good Hosting og Pre-match arrangementer, som er med til at få gæsterne til at føle sig velkomne og sikre dem en god og tryg oplevelse som gæster på stadion. 

Sådanne gode erfaringer udbredes til andre klubber, så såvel hjemmeholdet som udebaneholdets fans føler sig velkomne på stadion og sikres en positiv oplevelse. 

• ·       Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. politiet, som skal se på mulighederne for at udvikle et fælles adgangssystem til danske stadions. 

Et fælles adgangssystem på danske stadions vil gøre det vanskeligere for karantæneramte at få adgang til stadion og vil også kunne være nyttigt i andre sammenhænge. 

Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter derfor en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at udvikle et fælles adgangssystem, som i første omgang vil være rettet imod udebaneafsnit. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle definere formålet med et fælles adgangssystem og kortlægge mulige modeller samt forudsætningerne for et fælles adgangssystem til danske fodboldstadions. 

Fanklubberne vil i fornødent omfang blive inddraget i arbejdet. 

Det forventes, at arbejdsgruppen vil kunne fremlægge et forslag i første halvdel af 2013.

4. GENNEMFØRELSE 

En række af initiativerne i handlingsplanen kan gennemføres uden lovgivningsmæssige ændringer. De initiativer, som kræver lovgivningsmæssige ændringer, vil blive gennemført ved lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i foråret 2013.

5. OPFØLGNING 

Regeringen, Rigspolitiet, Divisionsforeningen, DBU, fodboldklubberne og fanklubberne vil efter et passende tidsrum indgå i en dialog og vurdere, om de nye initiativer fungerer efter hensigten.

Bag handlingsplanen:

Justitsminister Morten Bødskov
Rigsplitichef Jens Henrik Højbjerg, Rigspolitiet
Formand Rasmus Trenskow, Danske Fodbold Fanklubber
Formand Thomas Christensen, Divisionsforeningen
Formand Allan Hansen, Dansk Boldspil-Union

Foto: Lars Svankjær

Indlægget “Gode fodboldoplevelser for alle”: Læs handlingsplanen her blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Fodbold er en folkefest, som samler danskerne. Fascinationen er stor, og spillet tiltrækker både gamle og unge, og de mange tilskuere og fans er med til at danne en festlig ramme om den danske nationalsport. 

Desværre er der også et meget lille mindretal, der benytter fodboldkampe som et påskud for at skabe ballade. Med deres uacceptable adfærd er de med til at ødelægge oplevelsen for de store flertal, når de gang på gang løber med de negative overskrifter i aviserne.

Derfor har Justitsminister Morten Bødskov i samarbejde med fodboldens centrale interessenter udarbejdet en ny omfattende handlingsplan med 21 konkrete initiativer, der sætter målrettet ind mod den lille hårde kerne af ballademagere. Og i modsætning til tidligere handlingsplaner har fanklubberne været inddraget. 

Det glæder formanden for Danske Fodbold Fanklubber (DFF), Rasmus Trenskow, der mener, at de bedste løsninger findes ved at inddrage og lytte til nogle af dem, der oplever problemerne på nærmeste hold, fansene. 

“For os er det helt afgørende, at vi får fokus på den gode fodboldoplevelse. Det kan vi konkret bidrage til ved at udbrede vores gode erfaringer med håndtering af udebanefans. I DFF er vi yderst tilfredse med det samarbejde, vi har haft med de andre aktører omkring handlingsplanen. Mange  af de indspark, som vi er kommet med, er kommet med i handlingsplanen,” siger Rasmus Trenskow.

 Som led i dialogen er der siden foråret blevet afholdt en række møder mellem Justitsministeren og de centrale aktører i dansk fodbold – heriblandt fansene i form af DFF. 

“Med handlingsplanen påtager DFF sig også et fælles ansvar for at sikre gode fodboldoplevelser for alle og få gjort op med det mindretal af urolige elementer, som indimellem lykkes med at ødelægge oplevelsen for de andre,” siger Rasmus Trenskow.

Vi håber derfor, at vi fans også i fremtiden bliver inddraget i det arbejde, der skal medvirke til at fastholde den positive fankultur og den gode stemning, som kendetegner flertallets oplevelser på de danske fodboldstadioner.

Handlingsplanen, “Gode fodboldoplevelser for alle”, kan i sin helhed ses påhttp://fairfans.dk/gode-oplevelser-for-alle.html 

Indlægget Fans er en del af løsningen mod ballademagerne blev først udgivet på Danske Fodboldfans.