Vi er glade for at være høringspart på dette lovforslag. Det understreger værdien af det årelange arbejde, foreningen har lagt i at sikre, at fansenes stemme bliver hørt, når lovgivning på fodboldområdet skal udformes. Denne rolle er central for at skabe en balanceret og retssikker tilgang, der både beskytter fællesskabet og respekterer grundlæggende rettigheder. Som repræsentant for tusindvis af fans ser vi det som en vigtig opgave at bidrage med erfaringer og perspektiver, der sikrer, at tiltagene rammer præcist og retfærdigt.

I vores høringssvar lægger vi vægt på, at indsatsen mod utryghed og vold på stadion skal være målrettet de få, der reelt udøver vold eller organiseret uro – ikke de mange fredelige fans, der hver uge bakker op om dansk fodbold. Vi anerkender, at andre høringsparter kan have et andet syn på de enkelte forslag, men for DFF er det magtpåliggende at holde fokus på den egentlige hooliganisme og sikre, at lovgivningen ikke rammer bredt og uproportionalt.

Når definitionen af hooliganisme udvides til forhold, der ikke relaterer sig direkte til vold, risikerer indsatsen at miste fokus og legitimitet. Vi opfordrer derfor til en klar og snæver afgrænsning, som sikrer, at ressourcerne bruges på reelle problemer.

Vores vigtigste pointer i høringssvaret:

• Vi glæder os over, at generel karantæne ikke skal fremgå af straffeattesten, hvilket styrker fansenes retssikkerhed.
• Vi opfordrer til, at der indføres en klar bagatelgrænse, så mindre forseelser – fx enkeltstående brug af pyroteknik – ikke automatisk udløser generel karantæne.
• Vi anbefaler, at alle strakskarantæner meddeles skriftligt med tydelig klagevejledning.
• Vi advarer mod visitationszoner i fodboldkontekst, da det risikerer at kriminalisere lovlydige fans og skabe utryghed.
• Vi bakker op om, at klubberne kan dele videooptagelser for at styrke efterforskning og korrekt tildeling af stadionkarantæner.

DFF ønsker trygge, inkluderende kampdage og en lovgivning, der er præcis, proportional og retssikker. Vi ser frem til, at politikerne lytter til de mange input fra høringsprocessen og justerer lovforslaget, så det målrettes de få uromagere – uden at ramme den brede, fredelige fankultur.

Læs mere om lovforslaget og høringsliste på Høringsportalen

Indlægget DFF har indsendt høringssvar: Fokus på retssikkerhed og bekæmpelse af reel hooliganisme blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Pakken indeholder en række tiltag, som vi ser frem til at dykke nærmere ned i, når det konkrete lovforslag foreligger. Som høringspartner vil vi på det tidspunkt gennemgå forslagene grundigt og bidrage konstruktivt til den videre proces.

Dog er der elementer i pakken, som efter vores opfattelse risikerer at mudre billedet. Vi ser med bekymring på, at der fortsat lægges op til at medtage forhold, der ikke relaterer sig direkte til vold, når der tales om hooliganisme. Det svækker den klare og nødvendige afgrænsning, som vi mener bør være fundamentet for en effektiv indsats.

Særligt bekymrende er forslaget om, at generelle karantæner skal kunne fremgå af straffeattesten. Det rejser principielle spørgsmål om retssikkerhed, da politiet i visse tilfælde vil kunne påføre en borger en sanktion uden domstolsbehandling. Her læner vi os op ad eksperter på området og deler deres bekymring: Domstolene er en grundpille i vores retssamfund og en garanti for, at bevisbyrden løftes, og at borgeren får mulighed for at forsvare sig.

Vi ser frem til den videre dialog og håber, at den kommende lovbehandling vil sikre en balanceret og retssikker tilgang til bekæmpelse af vold i fodboldens verden.

Indlægget Fans: Vi bakker op – men billedet mudres af for bredt fokus blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Indlægget Møde mellem Justitsministeren og fanrepræsentanter blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Efter at have gennemgået de fire krav er vi nået til den konklusion at vi IKKE kan anbefale en deltagelse i VM-slutrunden.

Vi hverken kan eller vil forhindre danske såvel som udenlandske fodboldfans i at deltage i næste års slutrunde. Men vi vil på de kraftigste anbefale alle der planlægger at deltage, i at genoverveje den beslutning.

For selvom forholdene er forbedret for de få arbejdere på stadionbyggerierne, så arbejder det resterende arbejdsmarked, herunder de ansatte i serviceindustrien som vil være i direkte kontakt med alle tilrejsende, stadig under kummerlige forhold og trues med fængsel og udvisning, hvis de tillader sig at påpege manglende løn og/eller at landets love ej overholdes.

Tildelingen af værtskabet er sket ved hjælp af korruption. Og en hver form for deltagelse i slutrunden, ses af os derfor som en aktiv støtte af den korrumperende udvikling af sporten, vi er vidne til. I Norge argumenteres der for et en hver form for deltagelse i slutrunden vil fremme og forsvare kriminaliteten – da forbundene vil profitere fra korruptionen som var med til at sikre at Qatar blev valgt som værtsnation for slutrunden.

Blot 1 ud af 4 krav er mødt

Af de fire krav vi oplistede, ser vi blot ét mødt. 

Selvom det ikke er endeligt bekræftet at mænd og kvinder kan se fodbold fra samme tribune kunne DBU  fortælle at Qatar var klar til at byde alle fans velkommen uanset seksualitet og køn. DBU blev eksplicit bedt om at forholde dem spørgsmålet om mænd og kvinder kunne se fodbold fra samme tribune. Desværre fik vi ikke svar på det ellers så konkrete spørgsmål. Vi antager dog at det er tilfældet.

Under samme møde bød Qatar den frie presse velkommen til slutrunden og Ekstra Bladets Jan Jensen og fotograf Lars Poulsen var efterfølgende også i Qatar inviteret med af den internationale fagbevægelse BWI, Building and Wood Workers’ International. Her kunne Jan Jensen berette om det indtryk, de nordiske fans og medier har gjort på styret i Qatar. Samtidig blev der berettet om små forbedringer for enkelte arbejdere, mens mange forsat var fanget i lejre under kummerlige forhold kraftigt, bevogtet af vagter, for at sikre ingen fortæller omverden om de rædderligheder verdens rigeste land byder millioner af migrantarbejdere.

Men knapt var skyerne fra himlen begyndt af åbne sig før styret i Qatar igennem Qatars Supreme Committee (VM-værtskomiteen) angreb et af de vel mest kritiske medier og journalist i afdækningen arbejdsforholdene i Qatar, Jorismar Football,  gennem advokatfirmaet Simonsen Vogt Wiig anklagede de mediet for bagvaskelse med grundløse anklager og trusler om sagsanlæg.

At man så kort tid efter at love adgang for en fri presse, angriber selvsamme så direkte, er for os en testamentering af, at man ikke ønsker at forbedre landet til det bedre; men nærmere ønsker at sige dét vi ønsker at hører – så vi alle vil deltage i deres fest.

Det kom frem d. 24/11-2021, at to norske journalister har været tilbageholdt i Qatar i 32 timer for deres dækning af forholdene op imod den kommende slutrunde. Atter en understregning af at den frie presse på ingen måde er velkommen i Qatar.

Hver en krone tjent ved VM i Qatar vil være indsyltet blod. Blod fra de mange tusinde migrantarbejdere, der måtte lade livet for at Qatar kan være vært for det største propagandashow i mands minde. Ideelt set tog ingen afsted. Absolut ingen burde deltage i FIFAs såvel som Qatars misbrug af, hvad vi mener er, verdens smukkeste sport.

Det er ikke nemt at vende ryggen til sportens største begivenhed. Men fodbolden er taget til gidsel af magtsyge autoritære styrer, griske rigmænd, magtliderlige og inkompetente ledere. Den eneste måde vi kan vinde fodbolden tilbage på, er ved at sige stop. Og et totalt boykot af sportens største begivenhed ville være det bedste og mest effektive sted at starte.

Uden fans er fodbold blot 22 mænd der jagter den samme bold. Uden fans har sporten ingen kommerciel værdi og derfor per definition intet værd, for de der er i færd med at ødelægge den indefra. Uden værdi er sporten derfor ej længere interessant for de der ønsker at misbruge sporten for egen vinding. Det er tid til at vi siger stop! 

Kollaps af sportens autonomi

Et VM i Qatar viser svigt i samtidige led af sportens nuværende politiske system. Et totalt kollaps af sportens evne til at kunne regulere sig selv. Sportens største organ har vist sig ikke alene sårbar overfor korruption, men har skabt en kultur hvori den synes at trives. Hvad enten korruptionen foregår med brune konvolutter eller uforholdsmæssige store årlige stigninger i medlemsbetalinger har sporten skabt en kultur, hvor jagten på magt og rigdom truer sportens eksistensgrundlag, seneste eksemplificeret ved forslaget om VM hvert andet år. En ændring der ville umuliggøre konkurrence på et kontinentalt plan, hvorfor også både UEFA og Conmebol var hurtigt ud og melde en mulig boykot ud.

Man kan dog undre sig over, hvorfor en langsigtet, men ligeså alvorlig, trussel mod sportens eksistens ikke behandles med samme alvor af nationale såvel som internationale fodboldforbund. Er det fordi at de også får en del af kagen indtil det hele kollapser omkring ørerne på os?

Både FIFA og UEFA er selv skyldige i den selvsamme forbrydelse som klubberne bag den foreslået European Super League. Eneste forskel er at de dårlige kræfter i FIFA og UEFA har spredt sig som en ondsindet kræftknude indeni i sportens største organer. Mens klubberne bag ESL præsenterede selvsamme truslen, men truslen kom denne gang udenfor de etablerede fodboldforbund og var derfor nemt at opponere imod. Fælles for dem alle er dog at de er villige til at ødelægge sporten for egen vindings skyld.

Forbrydelser mod sportens grundprincipper

Det suverænt værste ved at Qatar overhovedet kunne tildeles et VM; og det afgørende punkt for os, er at man med VM i Qatar forbryder sig mod sportens principper; det var ikke fair kamp. Det var ikke det bedste hold (eller nærmere bud) på dagen der vandt – det var holdet der bestak dommeren mest.

Sporten er allerede gået på kompromis med dens værdier og skrinlagt det sociale ansvar man ellers slår sig op på. Sport er større end politik, det er større end alt. Sporten er neutral grund. Men nu på en neutral grund der er ovenpå flere tusind migrantarbejders lig.

Men kunne retteligt fravælge Qatar som værtsnation for deres behandling af migrantarbejderne. For deres manglende rettigheder og behandling af kvinde og LBGTQ+ personer. Man kunne sågar fravælge dem for den ravage et VM i vinterhalvåret skaber i samtidige kampkalender.

Man kunne fravælge dem for korruptionen. De der modtog bestikkelsen er straffet. Men de der bestak belønnes stadig med en slutrunde. 

Qatar og FIFA har med deres ageren gjort det til en kunstart at manipulere og tryllebinde verdens fodboldledere med tomme løfter, kosmetiske lovændringer. Lovændringer i øvrigt kun kan forvente er indregnet som værende et nødvendigt ofre for at sikre ingen fodboldnationer har ført sig tvunget til at gøre det nødvendige: nemlig at blive hjemme. 

Der har altid været udsigt til ændringer, små forbedringer og et spinket håb om at en slutrunde kunne efterlade et bedre Qatar. Men den eneste vedvarende forandring slutrunden har medført, er at fodboldens råddenskab nu vises på så stor en platform at ingen længere kan ignorere det.

Kampen for at få fodbold tilbage hverken starter eller slutter her. Vi vil forsat holde DBU op på deres løfter til slutrunden såvel som gøre vores for at alle danske fans der rejser til VM  2022 gør dette på et oplyst grund. Kampen slutter ej heller i Qatar, tildeling af værtskabet til Qatar er for os blot et symptom på de underliggende problemer i de internationale fodboldforbund. Hvor blandt andet Kina og Saudi Arabien har fået tildelt VM for klubhold, på trods af at menneskerettigheder ellers skulle være blevet en del af FIFAs vurdering af værtsnationer for deres fremtidige begivenheder.

Vi begræder det faktum at vi nu ser os tvunget til at anbefale de der elsker sporten mest, de der følger deres hold gennem tykt og tyndt, at de som enkeltstående fans skal blive væk fra den største begivenhed i vores elsket sport. Men vi må sande at ingen fodboldledere har været i stand til at træffe den nødvendige beslutning; derfor falder ansvaret – igen – på os fans. Og kun sammen kan vi flytte sporten til et bedre sted.

Der findes få grunde til at man skal deltage i VM i Qatar. Der findes rigtige mange grunde til at man burde benytte lejlighed til at signalere stop til sportens magthavere. Du må som læser og fodboldfan drage din egen konklusion. Vores er draget; vi siger stop og bliver hjemme. Vi kan ikke bestemme over hvad den enkelte fan gør; vi bor trods alt i et frit samfund, modsat det i Qatar.

Indlægget Qatar 2022 – vi burde alle blive hjemme blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

I 2020/2021 sæsonen blev Danmark den næste nation i rækken (nummer 11 i Europa for at være præcis), der implementerede VAR i landets bedste fodboldrække. Implementering af VAR blev blandt andet begrundet med at det skulle højne dommerniveauet, udrydde kampafgørende fejl samt gøre dommerne fortrolige med et redskab, der også gør sig gældende på den internationale scene.

Sammen med introduktionen til VAR, Video Assistant Referee, stødte vi også på flere nye begreber; såsom AVAR, Assistant Video Assistant Referee (Altså en assistent til assistenten). Og APP, Attacking Possession Phase, opspillet til et mål som skal tjekkes for om der er begået nogle forseelser i opspillet. Listen forsætter, og man kan blive forpustet af bare tanken.

I Danske Fodboldfans, DFF, har vi naturligvis fulgt introduktionen, udviklingen og implementeringen af VAR med stor interesse. Allerede før dets implementering i Danmark var spørgsmålet et der delte vandene. Ville det gøre kampene mere retfærdige, skabe færre kampafgørende fejl, og ville det fjerne snakken om dårlige dommere efter hver runde? Sidstnævnte kan vi vist godt afvise.

DFF og foreningens medlemmer har ved flere lejligheder fået mulighed for at lytte til oplæg om VAR og høre fra blandt andre Michael Johansen, formand i DBU’s dommerudvalg, som kunne fortælle om udvidelsen til vores elsket Superliga, samt stille spørgsmålet til teknologien, anvendelsen og konkrete hændelser.
På disse møder har både Divisionsforeningen og DBU været imødekommende over for os og vore medlemmer, og blandt andet efter forslag fra os sikret at det på storskærme fremgår, hvad der tjekkes ved et eventuelt VAR-spilstop. For dermed at fremme stadionoplevelsen og ikke stille stadiongængeren ringere end tv-seeren.

Har VAR gjort fodbolden mere retfærdig?

Direkte adspurgt mener 41,09% af fans i vores undersøgelse at det ikke er tilfældet. 32,09% mener at VAR har gjort fodbolden mere retfærdig, mens 26,82% forholder sig neutralt til spørgsmålet. Langt mere tydeligt står resultatet, når vi spurgte om VAR havde skabt bedre og mere seværdige kampe, her var kun 7,47% uenige i det, alt i mens hele 78,26% var uenige i det.

Vi står derfor efter et halvt år med VAR som ikke har løst det problem, det var sat verden for: mere retfærdige kampe. Næsten 4 ud af 5 adspurgte fans mener spillet har lidt som følge af implementeringen.

Har VAR været en god tilføjelse til professionel fodbold?

Baseret på vores undersøgelse giver det spørgsmål ikke anledning til et fintælling, andre kameravinkler eller afventende reaktion fra aktørerne. Der er igen tale om en decideret lussing til VAR vognen. Ikke mindre end 62,99% mener VAR ikke har været en god tilføjelse, mens 20,04% forholder sig neutralt til spørgsmålet, blot 16,97 mener at VAR har været en god tilføjelse.

Flertal for at stoppe VAR i Danmark

Baseret på de foregående spørgsmål og hvordan de adspurgte fans har svaret er resultatet her nok ikke overraskende – også alligevel. 50,10% af de adspurgte ønsker ikke at se VAR brugt fremover i dansk fodbold, mens 29,94% gør og de restende 19,96% forholder sig neutrale til spørgsmålet. Så selvom at de adspurgte fans er så utilfredse, som de er med VAR, er det ‘blot’ hver anden der ønsker det afskaffet i dansk. Hvorfor? Det ved vi ikke, men en mulig forklaring er at VAR forsat er i sin spædefase i Danmark. Vi har endnu ikke gennemført en hel sæson med VAR og vi blev lovet børnesygdomme fra start – og dem har vi fået.

De ønskede sig en Ferrari, men købte en Fiat

Implementering af VAR i Superligaen været ramt mange bump på vejen. Senest stjal VAR overskriften efter et hæsblæsende derby, hvor FCK spilleren Mohamed Daramy var lidt for hurtig i straffesparksfeltet efter et brændt straffespark. En klar og tydelig fejl som VAR burde kunne fange, men nej. Man havde ikke kameraer der kunne fange situationen og derfor stod målet. Men hvorfor er vi endt her, hvorfor har vi ikke et setup der kan fange nogle af de mest klare kendelser; gik målmanden eller nogle af spillerne før de måtte ved et straffespark? Det skyldes simpelthen at kameraer der ville kunne klare dette er blevet sparet væk. Jamen er det ikke herligt, i det setup der skulle fjerne kampafgørende fejl, der har man valgt at spare penge ved udelukkende bruge TV billeder fra rettighedshaver.

Setuppet betyder i praksis, at de billeder som er tilgængelige for VAR vognen alene bestemmes af det setup, som rettighedshaver stiller op med på dagen, således er der også færre vinkler i kampe på mindre stadions end der eksempelvis er i Parken. Når man har sagt ja til implementeringen af VAR, så virker det på mange måder selvmodsigende at man sparer så meget på løsningen – at det ikke kan fange de mest åbenlyse fejl.

VAR – en gordisk knude

For os at se er det endnu for tidligt at vurdere VAR og vende tomlen op eller ned. Derudover er VAR et så voldsomt indgreb i fodbolden, at vi for altid vil diskutere tiden før og efter dens implementering som to forskellige tider. Det vil være ufattelig svært at gå tilbage til tiden før VAR. Ved hver eneste kampafgørende fejlkendelse vil VAR-fortalerne have skyts til at retfærdiggøre dets eksistens, mens fodboldromantikeren vil mene at det uforudsigelige og tilfældige er vilkårene for sporten som vi alle elsker.

Dernæst skal vi kigge tilbage på et af formålene med VAR, at højne dommerniveauet, et helt centralt aspekt i at nå det mål er international erfaring. Som det er nu er det blot en fordel at have VAR erfaring, men eftersom alle lande gradvist implementere VAR og at det anvendes i de største internationale konkurrencer – så varer det nok ikke mange år før end VAR i hjemlandet bliver et reelt krav for at kunne dømme internationalt. Så længe VAR bliver brugt i de største turneringer er de øvrige, herunder den danske Superliga, tvunget til at følge trop.

En reel afskaffelse af VAR vil derfor kræve at man fra UEFA og FIFAs side ændrer holdning til emnet – ellers vil vi i Danmark risikere at vores dommere bliver fravalgt og derfor får mindre internation erfaring.  

Er VAR besværet værd? Det er det helt store spørgsmål.

Se nedenstående galleri for relevante tal fra vores undersøgelse:

Indlægget Endnu en weekend i VARs tegn blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

I den seneste tid har debatten om dansk deltagelse i Qatar eksploderet i de danske medier, hvor emnet tidligere har været forbeholdt de mest inkarneret fodboldfans og andre med sportspolitiske interessere, er debatten nu rykket helt ud i de danske stuer.

Kort før debatten blussede for alvor op, startede vi i Danske Fodboldfans, DFF, en survey hvor vi blandt andet spurgte ind til emnet. Resultatet fra vores undersøgelse er klar: de danske fodboldfans ønsker IKKE et VM i Qatar.

FIFA bør flytte VM 2022

Til påstanden “Jeg mener at FIFA bør flytte VM i Qatar 2022.” angav hele 84,42% at de var enige, men 9,46% var neutrale og blot 6,12% var uenige i FIFA bør flytte VM i 2022.

Det interessante ved de 84,42% er at disse tal flugter med de som mener deres favorithold skal afholde sig fra træningslejre i Dubai og Qatar (83,77%) og de som helt generelt mener at VM bør flyttes (83,65%) og hvor kun 5,74% er uenige i at VM bør flyttes.

Vi tolker den store modstand mod et VM i Qatar og træningslejre i Dubai og Qatar som et klart signal fra fans til landet fodboldledere. Nok er nok, et stort flertal af de danske fans ønsker ikke længere at hverken deres hold eller fodbolden helt generelt skal misbruges i geopolitiske magtkampe, hvor menneskerettighederne samtidig brydes efter forgodtbefindende.

Er du landsholdsfan?

I undersøgelsen angav 51,82%, at de var fans af landsholdet, mens kun 25,21% angav at de ikke var fans af landsholdet.

Vi har ikke tidligere lavet målinger på tilslutningen på det danske landshold, men at tilslutningen ikke er større overrasker os. Det burde være det mest naturlige som fodboldfan også at støtte det danske landshold, og en titel man bærer med stolthed. Svarene kunne tyde på at distancen mellem klubfans og landsholdet er blevet for stor. Man kan spekulere i årsagerne til den lave tilslutning, men det ligger uden for dette spørgeskema.

Bør Danmark boykotte VM?

Direkte adspurgt mener 63,58% af de adspurgte fodboldfans, at Danmark burde boykotte slutrunden i Qatar, mens blot 19,98% er uenig i, at Danmark bør boykotte slutrunden.

Kigger vi på fordelingen mellem de der identificere sig som fans af landsholdet og de der ikke gør ser vi en relativ stor forskel på holdning til et dansk boykot, hvor “blot” 54,80% af de landsholds fans der har besvaret undersøgelsen mener at Danmark bør boykotte slutrunden.

Vi, i DFF, mener fortsat ikke et boykot er løsningen på nuværende tidspunkt, men henviser til de 4 krav vi har stillet til FIFA og Qatar som skal være mødt inden den 21. november i år.

• Fri adgang for pressen i hele landet
• Ansættelse af uvildige observatører til at overvåge forholdene for migrantarbejder herunder deres arbejdsplads og boligforhold. Samt sikrer aflønning finder sted.
• Obduktion af samtlige dødsfald hos migrantarbejderne i Qatar
• Mænd og kvinder skal kunne se fodbold på samme tribune

Mødes kravene ikke, ser vi ikke andre muligheder end at anbefale et boykot. Kun med maksimalt pres på FIFA og værterne har vi en chance for at ændre forholdene i Qatar til det bedre samt sikre at sporten ikke sætte sig selv i en lignende situation igen.

At afskrive boykot er ligeledes et forkert skridt da det efter vores opfattelse er det bedste værktøj i kassen til at sikre det maksimale på FIFA såvel som Qatar. Derfor henstiller vi fortsat til at DBU betragter et boykot som en reel sanktionsmulighed.

Se nedenstående galleri for relevante tal fra vores undersøgelse:

Relevante links:
VM I Qatar 2022 – Få overblikket – Vores samling af alle relevante kilder
Fodboldens ansvar – Et VM i menneskerettighedernes tegn – vores oprindelige udmelding om VM i Qatar 2022
Borgerforslaget, Forslag til boykot af VM i Qatar 2022
Amnestys brev til FIFA, som appellerer til at de tager deres arrangøransvar seriøst og sikrer ordentlige forhold for arbejderne.

Indlægget Overvældende opbakning til at flytte VM blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Efter en uge, med intens fokus på den kommende slutrunde i Qatar, vågnede DBU endelig. Efter flere år med pres og opfordringer fandt de ud af at den “kritiske dialog” og truslen med at deltage i slutrunden (Qatar og FIFA må ryste i bukserne bare ved tanken!) ikke længere er nok. De vil gøre mere og er gået i dialog med andre af de største fodboldforbund, siger de selv. Og hurra for det. Ærgerligt at det skulle lade sig vente til den anden kamp i kvalifikationen til VM før det gik op for DBU. Sammen med ønsket om flere forbedringer annoncerede DBU at spillerne ville lave en markering før aftenens kamp mod Moldova.

Vi havde allerede set, hvordan Norge, Tyskland og Holland havde iført sig t-shirts under nationalmelodien og derigennem sikret den maksimale eksponering af deres kampagne. Forhåbningerne til den danske kampagne var derfor stor; de havde jo fået serveret opskriften på et sølvfad; en sikker vinder!

Men hvad gør DBU? Ja de gør vel, hvad der kan betragtes som en absolut minimum indsats for at man overhovedet kan omtale det som værende en kampagne. Helt ærligt; at kun have t-shirten på under hold-billedet betød, at man som TV-seer knapt så trøjen. Og uden fans på lægterne var der heller ingen her der blev væltet omkuld af det ‘massive’ pres DBU og spillerne lå på Qatar. Det er sgu en ommer!

Hvis vi kigger på selve ‘kampagne’ t-shirten. “Football Supports Change” [DK: Fodbolden støtter ændringer] og et Hummel logo. Men karakteristisk for hele DBUs ‘kritiske dialog’ er det noget, der glimter i sit fravær; nemlig et DBU logo. Undskyldningerne for det manglende logo er sikkert mange, men man kunne jo – efter tysk eksempel – have købt en malerspand hos storsponsoren Stark og dekoreret de nye trøjer med et budskab.
Men næ nej, man ville lave en trøje man kunne sælge, så penge kunne sendes til migrantarbejderne og deres familier. Symptomatisk for hele Qatar forløbet, det er fans der skal påpege problemet og kræve handling fra DBU – nu er det gudhjælpemig også fans der skal betale til migrantarbejderne og deres familier. Kan I ikke selv se det DBU?
Hvor mange penge kaster spillerne og DBU selv i? Eller er det kun fans der skal finansiere deres gode samvittighed?

Og så påpeger vi slet ikke den vattede tekst på t-shirtsene “Football Supports Change”… Der er sgu brug for mere end “Change” – der er brug for at fodboldens magthavere tager sig sammen og ikke bringer sporten i yderligere miskredit. Ikke siden Maradona og Michel Platini’s t-shirts “No drugs” og “No to corruption” har man set så håbløse ‘kampagne’ trøjer i forbindelse med en fodboldkamp.

Det er glædeligt at DBU og spillerne har stemplet ind i kampen. At det er uden konkrete krav, en deadline og med verdens mindste kampagne efterlader et stort håb for at man indstiller kanonerne på noget mere. Brug tiden på at stille krav til FIFA og Qatar, og ikke at græde snot over to journalisters direkte ord i Weekendavisen.

Hvis I, DBU, mangler inspiration til krav – så kan I låne vores:

• Fri adgang for pressen i hele landet
• Ansættelse af uvildige observatører til at overvåge forholdene for migrantarbejder herunder deres arbejdsplads og boligforhold. Samt sikrer aflønning finder sted.
• Obduktion af samtlige dødsfald hos migrantarbejderne i Qatar
• Mænd og kvinder skal kunne se fodbold på samme tribune

Vi fortsætter presset for at få dansk fodbold til at tage ansvar og i det mindste forsøge at ændre fodbolden til det bedre. I mellemtiden opfordrer vi alle til at underskrive borgerforslaget og underskrive Amnestys underskrifts indsamling.

Indlægget Det er en ommer, DBU! blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Ligesom vi har afviklet vores udebane undersøgelse for at tage temperaturen på forholdene der, lancerer vi nu en ny undersøgelse for at indblik i hvad den enkelte fodboldfan mener om relevante emner.

Vi håber alle danske fodboldfans vil besvare spørgeskemaet så vi kan få det bedst mulige overblik over fanforhold anno 2021.

Spørgeskemaet kan udfyldes her.

Indlægget Vi tager temperaturen på fanforhold anno 2021 blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Dansk fodbold har over længere tid investeret meget i at få flere tilskuere til fodboldkampene på de danske stadion. En beslutning om at flytte den sidste runde i landets bedste fodboldrække 27 dage før afholdelse synes dog ikke at harmonere med de øvrige tiltag.

Den sidste runde beskrives af Divisionsforeningen som fodboldens store afslutningsfest, det undrer derfor hvorfor man som udgangspunkt placerede denne på en valgdato – som vel kan betegnes som en af demokratiets største festedage.

I argumentationen for flytning påstås det at flytning sker med hensyn til fans. Det undrer os, da ingen organiseret fodboldfans synes at have været involveret i beslutningsprocessen.

Tidligere i denne sæson oplevede vi at kampen mellem Silkeborg IF og Viborg FF i runde 31 blev flyttet 34 dage før det oprindelige spilletidspunkt. Begrundelsen er her at TV ønsker at transmittere kampen og den derfor er blevet flyttet.

Hvorvidt kampene flyttes af den ene eller anden grund fjerner det ikke det underliggende problem i at vi som fans ikke længere kan regne med det planlagte program. For at skal skabe de bedste mulige vilkår for fans og tilskuere så er det væsentligt, at det endelige program kendes så tidligt som muligt og at dette ikke ændres efter offentliggørelse.

”Som passioneret fodboldfan er det ofte et krav at fodbolden prioriteres over andre begivenheder og at disse først fastlægges efter kampprogrammet er offentliggjort. Vi skal allerede forholde os til at fodbold i landets bedste fodboldrække spilles over fire ud af ugens syv dage. At man nu også skal forholde sig til, at kampprogrammet stadig ændres efter offentliggørelse gør det ikke nemmere for den danske fodboldfan at tage på stadion.” udtaler DFFs formand, Christian Kokholm Rothmann.

I Danske Fodbold Fans arbejder vi forsat på at kunne sætte vores præg på kampplanlægningen, så fodboldens store afslutningsfest såvel som de øvrige fodboldkampe i landets bedste fodboldrækker kan spilles med flest muligt på tribunerne.

Indlægget Kampflytninger koster tilskuere blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Derfor er søndagens episode på Odense Stadion, hvor tilskuere råbte homofobiske tilråb efter FC Københavns Viktor Fischer, fuldstændig uacceptabel. Homofobi hører ingen steder hjemme – hverken på eller uden for banen.

Det er afgørende, at spillere, der oplever chikane af enhver art, reagerer og siger fra. Det gjorde Viktor Fischer, og det fortjener respekt. Men det er endnu mere afgørende, at episoder som den på Odense Stadion følges op af handling. Odense Boldklub har allerede nu erkendt episoden og vil handle på den i klubben og overfor klubbens fans. Klubbernes fanklubber FCK FC og De Stribede har samtidig taget fælles afstand for episoden og udtrykt en fælles ambition om at forhindre lignende episoder i fremtiden.

Det er positivt. Det er netop er i samspillet mellem klubber og fans, at løsningen skal findes. Det er dog vigtigt, at indsatsen over for tilskuere, der chikanerer spillere, ikke bliver ved en snak. Klubberne bør i samarbejde med deres fanklubber afklare med sig selv, hvilke sanktioner de fremadrettet vil benytte overfor tilskuere, der chikanerer spillere. Selvom det kan være vanskeligt at lokalisere tilråbs ophav, bør ønsket om at stoppe det veje tungest.

Vi vil som forbund og interesseorganisationer bistå med støtte og sparring i det arbejde, hvis parterne ønsker det. Vi vil ikke acceptere episoder som den på Odense Stadion i går, og vi er parate til at arbejde tæt sammen med klubber og fans for, at det ikke sker igen.

Indlægget Fælles statement fra DBU, Divisionsforeningen, Spillerforeningen og Danske Fodbold Fans blev først udgivet på Danske Fodboldfans.