Til aftenens kamp mod Moldova fulgte landsholdets spillere og DBU Norge, Tysklands og Hollands eksempel – eller gjorde de? Blink og du havde misset det under TV transmissionen.
Efter en uge, med intens fokus på den kommende slutrunde i Qatar, vågnede DBU endelig. Efter flere år med pres og opfordringer fandt de ud af at den “kritiske dialog” og truslen med at deltage i slutrunden (Qatar og FIFA må ryste i bukserne bare ved tanken!) ikke længere er nok. De vil gøre mere og er gået i dialog med andre af de største fodboldforbund, siger de selv. Og hurra for det. Ærgerligt at det skulle lade sig vente til den anden kamp i kvalifikationen til VM før det gik op for DBU. Sammen med ønsket om flere forbedringer annoncerede DBU at spillerne ville lave en markering før aftenens kamp mod Moldova.
Vi havde allerede set, hvordan Norge, Tyskland og Holland havde iført sig t-shirts under nationalmelodien og derigennem sikret den maksimale eksponering af deres kampagne. Forhåbningerne til den danske kampagne var derfor stor; de havde jo fået serveret opskriften på et sølvfad; en sikker vinder!
Men hvad gør DBU? Ja de gør vel, hvad der kan betragtes som en absolut minimum indsats for at man overhovedet kan omtale det som værende en kampagne. Helt ærligt; at kun have t-shirten på under hold-billedet betød, at man som TV-seer knapt så trøjen. Og uden fans på lægterne var der heller ingen her der blev væltet omkuld af det ‘massive’ pres DBU og spillerne lå på Qatar. Det er sgu en ommer!
Hvis vi kigger på selve ‘kampagne’ t-shirten. “Football Supports Change” [DK: Fodbolden støtter ændringer] og et Hummel logo. Men karakteristisk for hele DBUs ‘kritiske dialog’ er det noget, der glimter i sit fravær; nemlig et DBU logo. Undskyldningerne for det manglende logo er sikkert mange, men man kunne jo – efter tysk eksempel – have købt en malerspand hos storsponsoren Stark og dekoreret de nye trøjer med et budskab.
Men næ nej, man ville lave en trøje man kunne sælge, så penge kunne sendes til migrantarbejderne og deres familier. Symptomatisk for hele Qatar forløbet, det er fans der skal påpege problemet og kræve handling fra DBU – nu er det gudhjælpemig også fans der skal betale til migrantarbejderne og deres familier. Kan I ikke selv se det DBU?
Hvor mange penge kaster spillerne og DBU selv i? Eller er det kun fans der skal finansiere deres gode samvittighed?
Og så påpeger vi slet ikke den vattede tekst på t-shirtsene “Football Supports Change”… Der er sgu brug for mere end “Change” – der er brug for at fodboldens magthavere tager sig sammen og ikke bringer sporten i yderligere miskredit. Ikke siden Maradona og Michel Platini’s t-shirts “No drugs” og “No to corruption” har man set så håbløse ‘kampagne’ trøjer i forbindelse med en fodboldkamp.
Det er glædeligt at DBU og spillerne har stemplet ind i kampen. At det er uden konkrete krav, en deadline og med verdens mindste kampagne efterlader et stort håb for at man indstiller kanonerne på noget mere. Brug tiden på at stille krav til FIFA og Qatar, og ikke at græde snot over to journalisters direkte ord i Weekendavisen.
Hvis I, DBU, mangler inspiration til krav – så kan I låne vores:
- Fri adgang for pressen i hele landet
- Ansættelse af uvildige observatører til at overvåge forholdene for migrantarbejder herunder deres arbejdsplads og boligforhold. Samt sikrer aflønning finder sted.
- Obduktion af samtlige dødsfald hos migrantarbejderne i Qatar
- Mænd og kvinder skal kunne se fodbold på samme tribune
Vi fortsætter presset for at få dansk fodbold til at tage ansvar og i det mindste forsøge at ændre fodbolden til det bedre. I mellemtiden opfordrer vi alle til at underskrive borgerforslaget og underskrive Amnestys underskrifts indsamling.
Dansk 
English (UK)