FODBOLD. FORRETNING. FORKLARET. – støt din fanklub med dit bogkøb

Den 8. september udkommer Sune Bloms nye bog FODBOLD. FORRETNING. FORKLARET. Gennem et samarbejde med Danske Fodboldfans går 50 kr. fra hvert køb til en fanklub der er medlem af Danske Fodboldfans efter køberens eget valg.

Hvordan drives moderne danske fodboldklubber, og hvilken betydning har ejerskab, økonomi og strategiske beslutninger for det, der sker både på og uden for banen?

Det er nogle af de spørgsmål, Sune Blom undersøger i sin nye bog FODBOLD. FORRETNING. FORKLARET.

Danske Fodboldfans har valgt at bakke op om udgivelsen, fordi bogen beskæftiger sig med emner, der er centrale for organiserede fans. Mere viden om klubbernes økonomi, ejerskab og strategiske udvikling giver fans et bedre grundlag for at tage del i debatten om dansk fodbold.

Samtidig giver samarbejdet en konkret mulighed for at støtte arbejdet i de lokale fanklubber.

50 kr. til en valgfri fanklub

For hver bog, der købes gennem samarbejdet, går 50 kr. til den fanklub, køberen vælger.

Når du bestiller bogen, skal du blot skrive navnet på den fanklub, du ønsker at støtte, i kommentarfeltet i indkøbskurven.

Muligheden gælder til og med 30. september.

Køb FODBOLD. FORRETNING. FORKLARET. og støt en fanklub

Indblik i spillet bag spillet

Sune Blom har tidligere været fanrepræsentant i Brøndby IF og sad i otte år i klubbens bestyrelse. Mange i fanmiljøet kender ham også fra DFF’s seminarer, hvor han har holdt oplæg om blandt andet ejerskab og fanejerskab, eller som økonomisk ekspert på Mediano.

I bogen tager han gennem fem cases læseren med ind i Superligaklubbernes strategiske maskinrum. Her sættes der blandt andet fokus på sponsorater, transfers, præmiepenge og nogle af de økonomiske beslutninger, der har været med til at forme dansk fodbold gennem de seneste 10-15 år.

Bogen er skrevet til fans, der både interesserer sig for de 90 minutter på banen og for de beslutninger, der ligger bag.

Køb bogen – og støt din fanklub

For hvert køb går 50 kr. til den fanklub, du vælger. Husk at skrive fanklubbens navn i kommentarfeltet i indkøbskurven.

Muligheden gælder til og med 30. september.

KØB BOGEN OG STØT DIN FANKLUB

Post Views: 2
en_GBEnglish (UK)