DBU og Danske Fodboldfans styrker samarbejdet DBU og Danske Fodboldfans (DFF) har underskrevet en erklæring, der har til formål at støtte DFF’s arbejde med at fremme fankulturen i Danmark, sikre øget fanrepræsentation i flere af DBU’s fodboldpolitiske fora samt bidrage til DFF’s organisatoriske udvikling. Forud for Kvindelandsholdets opgør mod Sydafrika på Aalborg Stadion fredag aften, underskrev DBU’s formand, Jesper Møller, og DFF’s formand, Christian Rothmann, en erklæring om samarbejde mellem DBU og Danske Fodboldfans (DFF). DFF er en interesse- og netværksorganisation for danske fodboldfanklubber, fangrupperinger og fodboldfans i Danmark. Foreningen blev stiftet i 2003. Som en del af samarbejdet vil der blive afholdt årlige møder mellem ledelserne, hvor parterne kan sparre med hinanden om fanrelaterede emner. DFF bliver også inviteret til forskellige politiske aktiviteter i DBU med henblik på at dele viden og perspektiver på fanrelaterede emner samt i udviklingen af ‘Hele Danmarks Klubhus’, der potentielt kan blive det største projekt i dansk fodbolds historie. DBU’s formand, Jesper Møller, glæder sig over det styrkede samarbejde: “Fans er afgørende for moderne fodbold, både for opbakningen på og udenfor stadion. Derfor er vores erklæring et vigtigt skridt mod at sikre, at danske fodboldfans får en stærkere stemme i udviklingen af fodbolden både herhjemme og internationalt. DBU vil gerne anerkende DFF’s arbejde, og vi ser frem til at styrke samarbejdet yderligere med de forskellige tiltag de kommende år.” Erklæringen vækker også glæde hos de danske fodboldfans. DFF’s formand, Christian Rothmann, udtaler: “Aftalen er for os en vigtig understregning af fans’ rolle i fodbold som en helhed. Med aftalen i hånden og DBU’s støtte i ryggen er vi klar til at skabe endnu bedre rammer og vilkår for landets mange fodboldfans. Vi er utroligt glade for DBU’s opbakning til os som organisation og ser frem til det forsatte samarbejde, som er essentielt for, at vi sikrer, at vi som organiseret fans bliver hørt lokalt, nationalt og internationalt.” Erklæringen, der også indebærer en årlig økonomisk støtte til DFF’s arbejde, træder i kraft den 1. januar 2025 og løber frem til udgangen af 2026, hvorefter partere vil evaluere samarbejdet.

Fodboldmiljøet melder sig ind i kampen mod ludomani Hver 10. dansker har problemer med pengespil. En lang række af Danske Fodboldfans medlemmer støtter op om kampen mod ludomani med det stærke budskab ”hver 10. tæller” i anledning af 10. spillerunde i superligaen. Spilafhængighed er et stigende samfundsproblem i Danmark, som ikke bare berører voksne, men i stigende grad børn og unge. Derfor er det vigtigt, at vi skaber opmærksomhed på risikoen ved gambling, og på hvordan vi passer på hinanden, og de børn og unge der kommer i fanklubberne og til kampene.  Derfor kommer flere af superligaens fanklubber, herunder AaB, Brøndby, FCK og Lyngby, nu med et stærkt budskab på fanklubbernes sociale medier affødt af Center for Ludomanis nationale kampagne. Her fremhæver de, at hver 10. dansker har problemer med kampagnen Kampen mod Ludomani, hvor de sætter fokus på at ”hver 10. tæller”. Dermed bliver Danske Fodboldfans nu en del af den bevægelse, der breder sig i civilsamfundet, hvor de er med til at tage hånd om sårbare spillere og børn og unge i klubberne, og dermed viser interesse for at dæmme op for de triste tendenser med stigende spilproblemer i vores samfund. Henrik Thrane Brandt, Centerleder i Center for Ludomani, er glad for, at Danske Fodboldfans sætter fokus på problemet: ”Vi ønsker et samfund, hvor vi passer på vores børn og unge. Det er vi glade for at Danske Fodboldfans’ medlemmer støtter op om og deler vores budskab i kampen mod ludomani. Vi står fortsat et sted, hvor vi afventer politisk regulering på området, så derfor bliver vi glade, når civilsamfundet på eget initiativ tager stilling som mange af Danske Fodboldfans medlemmer gør på denne måde. Det er på tide med en kulturændring, hvor vi indser, at gambling ikke er harmløs underholdning.” Christian Kokholm Rothmann, Formand i Danske Fodboldfans, glæder sig over at kunne hjælpe med at oplyse og sikre at medfans, der har problemer med ludomani, bliver skubbet i den rigtige retning. ”Det er ikke meget vi ved om gambling og hjælp til de medfans der ikke kan kontrollere deres pengespil. Derfor er vi glade for at kunne indgå dette samarbejde med Center for Ludomani, så vi kan informere og uddanne landets mange fodboldfans om farerne og hvordan man hjælpe sig selv eller andre, hvis spillet har taget kontrollen. Hver 10. dansker er rigtig mange, så mange at vi alle nærmest har en tæt på os der kæmper med ludomani. Vores mål med kampagnen er at få italesat problemet, såvel som at sikre at de med problemer ved at de kan række ud til medfans, så vi i fællesskab kan vinde kampen mod ludomani. ” Det siger de seneste undersøgelser fra Spillemyndigheden *478.000 har et problematisk forhold til gambling – det svarer til hver 10. dansker  *24.500 børn og unge i alderen 12-17 år har et problematisk forhold til gambling – 2.600 børn og unge har alvorlige pengespilsproblemer  *Over 50.000 danskere har pr. 2024 registreret sig i ROFUS – Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere  Vi støtter kampen mod Ludomani – Hver 10 tæller

Målfesten i Farum er blevet genstand for en relevant debat om indretningen på de danske fodboldstadions. Fordi hvad gør vi når antallet af udebanefans er større end afsnittet til dem? Hvad gør vi når forskellige fodboldkulturer kolliderer og potentielt ender med at skabe en konflikt langt større end den man ønsker at forhindre? AGF og Jacob Nielsen har sparket til en debat der har hersket i flere år fankredse. Det handler om noget så stort som hvordan vi indretter vores stadions. Hvordan kan vi sikre at de strukturelle rammer kan være medvirkende til at skabe den største og bedste fodboldfest som vi alle ønsker at tage del i? Bør man risikere at føle sig som udehold på hjemmebane? Hvordan udebanefans behandles har altid været genstand for stor debat. Enkeltes lykke synes nærmest at være bundet op på andres elendighed, mens andre sætter en dyd ud i at behandle andre med den respekt, de selv forventer på udebane. For os i Danske Fodboldfans (DFF) har vi i årevis kæmpet for bedre rettigheder og rammer for udeholdets fans, fordi vi tror på at udebanekulturen er ikke alene en central del i opbyggelsen af de fællesskaber fodbolden består af, men fodboldoplevelsen er også bedre når begge hold har maksimal opbakning. Status quo Den kedelige gennemgang af reglerne vil jeg spare alle læserne for. Men for at opridse det hele så kort som muligt; De nuværende krav for størrelsen på udeholdets afsnit er fastlagt i Superligamanualen punkt 7.4.9.2 og det hedder sig at udeholdet skal have mindst 1.000 pladser, samt at afsnittet skal kunne skaleres op til minimum 5% af stadion kapacitet. Omvendt kan afsnittet også skaleres ned, såfremt at der er en ekstraordinært stor efterspørgsel på billetter fra hjemmeholdets tilskuere kombineret med en begrænset interesse fra udeholdet. Umiddelbart lyder det jo meget godt – man kan udvide hvis der kommer mange fra udeholdet, eller nedskalere hvis der ingen udebanefans kommer og derved fylde de tomme pladser med hjemmeholdets egne fans. 5% kravet matcher i øvrigt UEFAs regler på området.  Samtidigt står det klubberne frit for hvordan de vil håndtere udeholdets fans på andre tribuner. Et gennemgående tema for alle stadionreglementer er at de smides ud uden mulighed for refusion. Udebanefans, de evige problembørn For at forstå problematikken med udebanefans, så er vi nødt til at kigge på måden hvorpå de anskues af sikkerhedschefer, modstanderfans og klubbernes ledelse. Det nuværende sikkerhedscirkulære, stadionreglementer og faktisk også Superligamanualen er ikke til at tage fejl af; udebanefans er et risikomoment der i videst muligt omfang skal begrænses til et aflukket område på (og udenfor) stadion. Vi har hegnet dem inde og håndtering minder mest af alt om hvordan diverse kreaturer transporteres til nærmeste slagteri. Også alligevel. Rigtig mange steder blandes udeholdet og hjemmeholdets tilskuere alligevel (lige) udenfor stadionlågerne. Om det er synet af et græstæppe, der antages at få følelserne i kog, vides ikke. Kigger man på hvordan udebanefans udenfor udebaneafsnittet har håndteret den gæstfrihed hjemmeholdet har udvist tidligere, så har man heller ikke gjort meget for at blive gode venner med værterne. Og skal vi nogensinde finde en løsning, så skal gæsterne også behandle udebanerne med samme respekt som de forventer af gæsterne på deres hjemmebane. Jeg forstår til fulde de fans der ikke vil omringes af udebanefans på deres hjemmebane – og det er vigtigt at vi ikke glemmer dem i hele denne debat. Selve håndteringen af udebanefans og stadionreglementet er noget der er udarbejdet over tid. Typisk lægger man blot til gang efter gang. Det vi ikke ser er at man ruller tiltag tilbage – der er som regel aldrig en anledning til at evaluere, om de regler man har, faktisk skulle gøres mindre rigide. Det skulle da lige være når AGFs direktør toner frem på landsdækkende tv og siger det er tid til et opgør med måden udeholdets tilskuere anskues. Og det glæder mig derfor at både AGF og FCN har bedt om at få emnet drøftet på næste møde i Divisionsforeningen. Tilbagerulning af reglerne “Det var bedre i de gode gamle dage – og i Tyskland kan fans af alle hold sidde side om side.” Sådan lyder det på sociale medier i den igangværende debat, begge dele sandheder med en del modifikationer. Uanset hvor meget Jacob Nielsen, jeg og mange andre fans kunne ønske os at fans af forskellige klubber kunne sidde blandet til kampene – så må vi også anerkende at det, upåagtet af gode intentioner, ikke vil være muligt til alle kampe. Der findes kampe i Danmark hvor spændingsniveauet ganske enkelt er for stort på tribunerne – og en blanding af fans på samme tribune vil blot risikere at friste svage sjæle. Men det er tid til at vi gennemgår reglerne, hvorfor vi til dette års seminar tilbage i januar også nedsatte et udvalg der skulle kigge på en udebanepakke 2.0. Vi har ikke en færdig forslagspakke klar endnu. Men af relevante forslag er der blandt andet at klubberne bør kigge på mere fleksible udebaneafsnit og mulighed for at oprette neutrale zoner på stadion hvor fans kunne blandes. Så familier med en fod i begge lejre kunne se fodbold sammen, de der ville se deres hold på udebane, men ikke magtede kaoset der kan omgive en i et udebaneafsnit, også havde en plads på stadion. Men enhver tilbagerulning af reglerne er en potentiel risiko – og folk vil træde ved siden af. Så klubberne skal også gøre sig klar på hvilken risikoappetit de har. Nogle har en stor, andre har en lille. Selv internt i klubberne VED jeg at der er uenigheder på området. Fjerner man eksempelvis nettet foran udebaneafsnittet, så vil der ved første øl kast være en hær af fans, medier, kommentatorer og selvudnævnte eksperter der konstaterer; det var ikke sket hvis nettet var oppe. Og de vil have fuldstændig ret.  Men det er her at vi som samfund og i fodbold Danmark bør have en seriøs snak om hvor meget risiko vi vil acceptere til en fodboldkamp – og i hvor høj grad at vi tror

Danske Fodboldfans startede som en organisation for de officielle fanklubber, men henover årene har vi åbnet for at fangrupperinger også kunne blive medlemmer, ligesom vi åbnede for at der kunne være flere medlemmer fra hver klub for at afspejle billedet af et fanmiljø der ikke kun består af officielle fanklubber, men også fangrupperinger og at der er flere grupperinger i hver klubs fanmiljø. De senere år har vi observeret flere enkeltpersoner deltage i den fanpolitiske debat, sætte deres aftryk på debatten og udviklingen, og det ønsker vi også afspejles blandt vores medlemmer. For hvis det kun er fanklubber og fangrupperinger, der kan deltage i arbejdet under Danske Fodboldfans, og kun de der kan deltage i debatter og arrangementer hos os, afskærer vi os også fra vigtige stemmer ude i det danske fanmiljø. De aktive stemmer kan selvfølgelige søge indflydelse gennem fanklubberne og fangrupperingerne, men der kan potentielt også være lang vej ind før man når til Danske Fodboldfans og det nationale niveau. Derfor valgte vi sidste år at ændre i vores vedtægter således, at vi kan optage enkeltpersoner som støttemedlemmer i Danske Fodboldfans.Vi har brugt det seneste år på at debattere og afklare hvordan vi helt lavpraktisk skulle gå fra at håndtere få organisationer til at håndtere organisationer og privatpersoner, samt understøtte de forskellige krav der ligger her rent administrativt. Vi ønskede at gøre det nemt at blive støttemedlem, hvor organisationer går igennem en godkendelsesproces. Vi ønskede at gøre det nemt at betale på anden måde en med en klassisk faktura, og vi ønskede at gøre det administrativt nemt for os.  Her et år senere har vi fundet et godt system til vores forskellige krav, og er derfor endelig klar til at modtage nye medlemmer. Du kan melde dig ind her: Bliv medlem | Danske Fodboldfans (DFF) (mento.club) Hvorfor skal du være støttemedlem? Med et støttemedlemskab er du først og fremmest med til at støtte det fanpolitiske arbejde, som Danske Fodboldfans arbejder med. Det er bl.a. at påvirke politikere og politiet gennem bl.a. Justitsministeriets dialogforum og vores generelle samarbejde med NFIP og Rigspolitiet. Du kan læse mere om vores arbejde i vores artikler på hjemmesiden. Du vil få adgang til at deltage i Danske Fodboldfans arrangementer på lige vilkår som de fanklubber og fangrupperinger, der er medlem. Du kan blandt andet deltage i Danske Fodboldfans årlige Seminar, hvor fodboldfans fra hele landet samles og debatterer aktuelle emner og problematikker. Som støttemedlem har du ret til at deltage i den årlige generalforsamling, dog har støttemedlemmer ikke stemmeret til generalforsamlingen. Et støttemedlemskab af Danske Fodboldfans koster blot 150 kr. om året. Du kan melde dig ind her: Bliv medlem | Danske Fodboldfans (DFF) (mento.club) Støttemedlemskab af FanNetværket for Kvinder Du har også mulighed for at blive støttemedlem hos FanNetværket for Kvinder, som er et netværk for kvindelige fodboldfans, der arbejder for at få flere kvinder på tribunerne, sikre at de føler sig trygge og bl.a. arbejder for inklusion i indretningen af tribunerne, samt mange flere projekter. FanNetværket for Kvinder er organiseret under Danske Fodboldfans, men kører som en selvstændig enhed. Du har mulighed for at støtte deres arbejde, uanset dit køn. Et støttemedlemskab af FanNetværket for Kvinder koster 75 kr. om året.Du kan melde dig ind her: Bliv medlem | Danske Fodboldfans (DFF) (mento.club) Vil du både være støttemedlem af Danske Fodboldfans og FanNetværket for Kvinder, skal du først melde dig ind og vælge en af ovenstående. Derefter skal du desværre sende os en mail på info@fairfans.dk og så sætter vi det andet medlemskab på. Ønsker en forening/gruppe at ansøge om medlemskab kan det gøres ved at skrive til DFFs bestyrelse på bestyrelsen@fairfans.dk – du kan også læse mere om vores kontingentsatser på: https://fairfans.dk/kontakt-dff/bliv_medlem/

Velkommen til Fanafdelingen i Brøndbyernes IF! Det er foreningen Danske Fodboldfans’ formål At organisere samtlige interesserede fodboldfans, fanklubber og -grupperinger fra Superligaen, 1. & 2. division, 3. division, landsholdene samt Elitedivisionen for damer. Det var derfor med stor glæde, at vi modtog Fanafdelingen i Brøndbyernes IF’s medlemsadmodning i starten af året. Anmodningen blev behandlet på det førstkommende bestyrelsesmøde, hvor anmodning blev godkendt af en enig bestyrelse. Det er kun anden gang siden vi åbnede for at andre end de officielle fanklubber og mere end én fangruppering/-organisation fra samme klub kunne blive medlem, at vi nu kan byde velkommen til fanorganisation nummer to hos en klub til DFF. Fanafdelingen afviger fra vores øvrige medlemmer idet de har en vedtægts sikret plads til klubbens bestyrelse, ligesom at det er en sammenslutning af eksisterende fangrupperinger i Brøndby IF, herunder DFF medlemmerne i Brøndby Support, der står bag. Fanorganisationer som Fanafdelingen er en forholdsvis ny konstellation i en dansk kontekst hvor ejerskab og fanforhold typisk har været adskilt. Men i takt med fodboldens økonomiske udvikling og et ønske om medindflydelse i sin egen klub, så præsenterer Fanafdelingen en måde, hvor fans kan få en mere direkte medindflydelse i den klub de holder af. I juni 2023 underskrev Fanafdelingen en ‘værdiaftale’ med klubben som både indeholder en juridisk bindende aftale samt en hensigtserklæring. Fanafdelingen formål kan deles op i fire overordnet kategorier: MODERKLUBBEN At støtte op om amatørafdelingens arbejde gennem afholdelse af arrangementer, økonomisk støtte og rekruttering af frivillige. INDFLYDELSE At sikre Fanafdelingens medlemmer indflydelse på beslutningerne i aktieselskabet Brøndbyernes IF Fodbold A/S. Dette gøres blandt andet ved at facilitere en demokratisk valgproces af en repræsentant til selskabets bestyrelse. OPLYSNING At arbejde for at samle hele fællesskabet omkring klubben således flest muligt inddrages i en debat om klubbens fremtid og drift. VESTEGNEN At styrke den lokale forankring af Brøndbyernes IF på Vestegnen herunder styrke klubbens position som social aktør gennem socialøkonomisk arbejde. Man kan læse mere om Fanafdelingen og deres arbejde på https://www.fanafdelingen.dk/ Fra bestyrelsens side skal der lyde et stort velkommen til Fanafdelingen i Brøndbyerners IF og vi ser frem til samarbejdet og snakke om klubejerskab, fanejerskab, multiklubejere og meget mere. Ønsker en gruppe, som du repræsenterer medlemskab i DFF, så kan der ansøges om dette her.

en_GBEnglish (UK)