Author: Danske Fodboldfans

Mandag d. 19. august 1985 er nok ikke ligefrem en dag, der står klart for alle og enhver – slet ikke i fodboldsammenhæng. Men det var dagen hvor Europarådet åbnede for underskrift af traktat 120, som havde til formål at stoppe tilskueruroligheder og dårlig opførsel ved sportsbegivenheder. Danmark skrev under samme dag. Den 3. Juli 2016 lå en ny og opdateret konvention klar til underskrift, den underskrev Danmark ENDELIG d. 11. december 2023. Men hvad har det med os fodboldfans at gøre? Jo ganske meget faktisk. Det handler om hvordan vi bedst muligt afvikler store sportsbegivenheder på dansk jord. Der var engang Siden den oprindelige traktat lå klar i 1985 er der sket meget – særligt når det kommer til forståelse af store folkemængder og det man i dag omtaler som crowd management. Stærkest i hukommelsen står Hillsborough-tragedien, hvor 97 Liverpool FC fans mistede livet og yderligere 750 blev såret. Tragedien fandt sted næsten 4 år efter at traktaten blev implementeret og vedtaget i dansk lov. Derfor havde den nye traktat at til formål at erstatte den gamle, i det man mente at den var for vold fokuseret og i stedet ønskede at den nye konvention skulle anskue den succesfulde afvikling af sportsbegivenheder som værende hvilende på tre selvstændige søjler: Tryghed, sikkerhed og service. Konventionen var klar til underskrift den 3. Juli 2016. Men ulig 1985, så var Danmark ikke klar til at skrive under med det samme. Nej vi skulle vente hele 2717 dage, næsten syv og et halvt år, på at Danmark skrev under. Konventionen, som går under navnet Saint-Denis konventionen, er udarbejdet med det formål at understrege vigtigheden i en holistisk tilgang, hvori landene ligeledes forpligter sig til at medtage relevante parter for at sikre den bedst mulige afvikling. De evige påmindelser At vi i Danmark ikke havde underskrevet traktaten, har længe været på vores radar. Tilbage i august 2022 da vi blev indkaldt af daværende justitsminister, Mattias Tesfaye, til at deltage en ekspertgruppe der skulle komme med anbefalinger til lovændringer, så var vores første – og vigtigste – anbefaling: en dansk ratificering af Saint-Denis konventionen.  På alle efterfølgende møder, både i ekspertgruppen og det efterfølgende dialogforum (bestående af politiet, klubber og fans) har vi nævnt det, samt sikret os at relevante myndigheder blev efterspurgt en status for underskrift såvel om ratificering og implementering af konventionen i dansk lov. Underskriften er første skridt. Konventionen skal fortsat ratificeres og implementeres i dansk lov. I Tyskland tog den proces to år. Vi håber at vi i Danmark ikke skal bruge helt så lang tid og vil fortsat presse på hvor vi kan for at få implementeret konventionen. Konventioner og kampafvikling Vi i Danmark er blevet bedre til at inkludere relevante parter, såsom fans og klubber, når det handler om at sikre den bedst mulige kampafvikling. Vores dialogbetjente bliver også rost til skyerne og brugt som eksempel Europa rundt, når der fortælles om hvordan sportsbegivenheder kan afvikles under det bedst mulige rammer.  Ekspertgruppen, senere dialogforummet, er blot seneste skud på stammen hvor dansk fodbolds aktører og interessenter har sat sig og i fællesskab fundet frem til de bedste løsninger. På mange måder er vi i Danmark mønstereksemplet på hvordan man skal gøre – præcis som det står i konventionen, som vi altså ikke endnu har ratificeret. Man kan derfor – med rette – undre sig over hvorfor det så er så vigtigt, at vi i Danmark fik skrevet under og at vi får ratificeret konventionen. For vores synspunkt undrer det os endnu mere, at vi ikke bare får det gjort. Vi praktiserer jo i høj grad netop det der fremgår af Saint-Denis konventionen. Ved højrisiko-kampe er møder mellem fans, politi og klubber også blevet fast praksis. Det indgår helt lavpraktisk i håndbogen for hvordan sådanne kampe planlægges af både politi og klub, derudover har vi et opfølgende møde som samler op: Hvad gik godt, og hvor (og hvordan) kan vi blive endnu bedre?  Det konventionen gør, er at denne praksis sikres ved lov.  Med underskriften understreges vigtigheden i at man ikke anskuer større sportsbegivenheder med et fokus alene på at stoppe tilskueruroligheder og dårlig opførsel – men i stedet fokuserer på Tryghed, sikkerhed og service. Fordi så løses mange problemer lang tid inden de opstår. I Danske Fodboldfans glæder vi os over underskriften på konventionen og ser frem til at den bliver ratificeret og implementeret i dansk lov. Lande der hverken har underskrevet eller ratificeret Saint-Denis konventionen Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Danmark Irland Letland Liechtenstein Malta San Marino Lande der har ratificeret Saint-Denis konventionen Azerbaijan Bulgarien Kroatien Estland Finland Frankrig Tyskland Grækenland Holland Island Italien Litauen Monaco Norge Polen Portugal Moldova Romanie Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyrkiet Østrig Lande der har underskrevet Saint-Denis konventionen Armenien Belgien Cypern Georgien Luxemborg Montenegro Nordmakedonien Serbien Ungarn Ukraine Storbritannien Danmark Opdateret per 19-12-2023 En altid opdateret oversigt kan findes her

Tilbageholdelse af udeholdets tilskuere Når AGF og Brøndby IF tørner sammen d. 7. december i Aarhus bliver det med anvendelse af en ny lov som kan tilbageholde udeholdets fans i op til en time. Tiltaget er et vi i DFF har været foretaler for som et præventivt værktøj til kampe med et højt spændingsniveau (også kaldet højrisiko kampe) Tiltaget kender vi fra udlandet, ligesom at det har været anvendt til de to seneste derby kampe mellem F.C. København og Brøndby IF. Vi er fuldt ud bekendt med at tiltaget er forbundet med en stor indskrænkning af borgernes frihed, en anvendelse af værktøjet bør derfor udelukkende ske når alle andre mindre restriktive tiltag er forsøgt anvendt og/eller vurderet af de respektive interessenter. Det er efter vores opfattelse ikke tilfældet til kampen mellem AGF og Brøndby IF. Muligheden for tilbageholdelse er derudover begrænset til højrisiko kampe (eller; kampe med højt spændingsniveau) og sådanne kampe er forbundet med en række andre tiltag som vi ikke har set anvendt forud for kampen. Herunder dialogmøde mellem politi, de pågældende klubber og fan repræsentanter for at sikre det bedst mulige kampafvikling. Ydermere begrundes den ønskede anvendelse af tilbageholdelsen blandet andet med henvisning til uroligheds efter kampen mellem Brøndby IF og AGF d. 6. November. Vi bemærker i denne forbindelse at hverken politiet eller medier har berettet om problemer efter denne kamp i medierne efterfølgende og dette først er kommet frem idag. Den enkeltstående hændelse drejer sig ifølge politiet om kast af sten mod bus og politi, men åbenbart ikke af en karakter, som var værd at bemærke i dagene efter den pågældende kamp. Det er efter vores opfattelse essentielt at inden enhver anvendelse af tiltag af denne karakter, så skal nødvendigheden nøje overvejes. I det anvendelse uden gyldig grund kan det undergrave tilliden til politiets evne til at vurdere hvornår sådanne tiltag er nødvendige. Ydermere stiller vi os uforstående overfor at man ikke har inddraget fans inden beslutningen blev truffet og ej heller har anvendt de øvrige tiltag som gør sig gældende ved højrisikokampe.

Disciplinærudvalget har vi aldrig rigtigt været fans af… Fodboldens Disciplinærinstans er en central aktør i fodbolden, deres viden indenfor fodboldloven og behandling af alt juridiske omkring spillet og klubberne er ikke til at tage fejl af. Udvalget er fyldt med eksperter, jurister og tidligere fodboldspillere. Sidstnævnte for at sikre at der også er perspektiv fra spillersiden. Som fans er påmindelsen om disciplinærudvalgets eksistens for mange begrænset til når der deles bøder ud for tilskueradfærd. For mange ses afgørelserne som løftet pegefinger og en liste over alle de gange som fans har overtrådt stadionreglementet i så stor stil at kampens dommer har ment det nødvendigt at indberette det til disciplinærudvalget efter kampen. Andre ser de mange (og ofte store) bøder som en markør for fanscenen placerer sig i det uofficielle tribunemesterskab. Det hele handler om øjnene der ser. Hvor sager vedrørende fans typisk har involveret en indberetning fra kampens dommer, så er disciplinærudvalget egenhændigt begyndt at tage sager op.  Den negative spiral Vi finder mildest talt denne nye praksis bekymrende. Særligt at vi nu ser budskabsbanner straffet med sekscifrede bøder. F.C. København har netop tabt tre appel sager ved fodboldens Appelinstans grundet ”hensynet til politiets integritet”. (Disse kan ses her: Appel 1, Appel 2 og Appel 3). At der ikke skal mere end acetat, maling og kreativitet til at udfordre politiets integritet siger meget om hvordan i hvert fald fodboldens disciplinære instans anskuer landets eneste voldsmonopol. Det er umiddelbart ikke et billede vi kan genkende i vores samarbejde med politiet. At vi ikke er enige i bannernes ordlyd eller måden hvorpå politiet og offentlige personer kritiseres – det tager absolut intet fra vores overbevisning om at sådanne ytringer på ingen måde skader politiet integritet. Sidder man med et ønske om at stoppe sådanne bannere, er det vores overbevisning, at det mest effektive værktøj er at sikre sig at alle landets fodboldkampe afvikles på bedst mulig vis, uden benyttelsen af unødvendig magt. Vi har sagt det før og vi siger det gerne igen: Dialog, fordi det virker. Lad os løse problemer med bøder, fordi DET virker jo… Man forsøger at forbyde noget med bøder – det har vi set før. Det er jo derfor, at der nærmest ikke er mere pyroteknik på de danske fodboldstadions. At tro at man kan ændre adfærd med selvopfundne regler som håndhæves efter forgodtbefindende… Det er ikke andet end den perfekte opskrift for at opleve endnu mere modstand. Tydeligst ses dette, når de selvsamme som kritiserede de bannere der udløste bøderne, nu udtrykker ønske om at lave deres egne bannere for at udstille det absurde i disse afgørelser. De disciplinære afgørelser  At FCKs appelsager afvises, finder vi alarmerende ikke alene fra et fanperspektiv men helt generelt i henhold til fodboldens måde hvorpå straf tildeles. Først disciplinær- og senere appelinstansens anvendelse af gummiparagraffen efterlader langt flere spørgsmål end svar. Man efterlades med indtrykket om at visse grupper er hævet over al kritik, uden at disse er blevet nærmere specificeret. Må mangel af tiltro til disciplinærinstansens evner skrives på et banner og vises på et fodboldstadion – eller skal man vente til en turnering i UEFA regi? Disciplinærinstansens manglende gennemsigtighed Hvordan man straffer tilskueradfærd er et emne, der har interesseret os i mange år. Særligt de kollektive straffe, hvor man uden hensyntagen straffer alt og alle i hvad der oftest ligner ren og skær afmagt. Vi har altid savnet gennemsigtighed i hvordan der straffes, det gør vi forsat. Der findes et vejledende bødekatalog for lovene der henviser til spillet på banen.  Men de sager der fylder suverænt mest i sagsarktivet – ja her findes intet officielt katalog. Hvorfor sagerne, der fylder mest, synes at være omgivet af mest mystik vides ikke. Som regel vægtes gentagelsestilfælde mere end den enkelte hændelse – men det er cirka også der gennemsigtigheden stopper. Tidligere kunne man læse klubbernes redegørelse under hver eneste straf. Det kan man ikke længere. Det var en svunden tid, når man kunne læse hvordan klubberne der foretog alle rimelige forholdsregler alligevel blev straffet som om de nærmest selv havde opildnet til det. Særligt på udebane hvor udeholdet kan have foretaget alle forholdsregler, for blot at se hjemmeholdets kontrollører ikke være tilstrækkeligt klædt på til opgaven. Ja, det var åbenbart alligevel udeholdets ansvar; så ny bøde til dem.. Reglen om objektivt udebaneansvar er et afsnit for sig. Men den sammenholdt med de øvrige domme for tilskueradfærd og manglende gennemsigtighed efterlader et stort ønske om fornyelse. Ændringerne I årevis har vi i Danske Fodboldfans råbt op om at bøder for tilskueradfærd bør geninvesteres i sikkerhedstiltag. Glade var vi derfor også da Divisionsforeningen og DBU helt selv fandt på et lignede tiltag tidligere i år. Men vi føler stadig, at der er behov for at forny måden hvorpå der straffes for tilskueradfærd. Det er vores klare opfattelse at tilskueradfærd og generel viden om fankultur ikke er det nuværende udvalgs spidskompetence, hvorfor vi vil appellerer til at Repræsentantskabet i DBU ved fremtidige valg overvejer om det perspektiv ikke fortjener en plads i udvalget. Aarhus, Denmark – October 08: 3F Superliga kampen mellem AGF og FC København på Ceres Park, October 08, 2023 i Aarhus, Denmark. (Photo by Allan Hogholm)