AGF og Jacob Nielsen har sparket til en debat der har hersket i flere år fankredse. Det handler om noget så stort som hvordan vi indretter vores stadions. Hvordan kan vi sikre at de strukturelle rammer kan være medvirkende til at skabe den største og bedste fodboldfest som vi alle ønsker at tage del i? Bør man risikere at føle sig som udehold på hjemmebane?

Hvordan udebanefans behandles har altid været genstand for stor debat. Enkeltes lykke synes nærmest at være bundet op på andres elendighed, mens andre sætter en dyd ud i at behandle andre med den respekt, de selv forventer på udebane. For os i Danske Fodboldfans (DFF) har vi i årevis kæmpet for bedre rettigheder og rammer for udeholdets fans, fordi vi tror på at udebanekulturen er ikke alene en central del i opbyggelsen af de fællesskaber fodbolden består af, men fodboldoplevelsen er også bedre når begge hold har maksimal opbakning.

Status quo

Den kedelige gennemgang af reglerne vil jeg spare alle læserne for. Men for at opridse det hele så kort som muligt; De nuværende krav for størrelsen på udeholdets afsnit er fastlagt i Superligamanualen punkt 7.4.9.2 og det hedder sig at udeholdet skal have mindst 1.000 pladser, samt at afsnittet skal kunne skaleres op til minimum 5% af stadion kapacitet.

Omvendt kan afsnittet også skaleres ned, såfremt at der er en ekstraordinært stor efterspørgsel på billetter fra hjemmeholdets tilskuere kombineret med en begrænset interesse fra udeholdet.

Umiddelbart lyder det jo meget godt – man kan udvide hvis der kommer mange fra udeholdet, eller nedskalere hvis der ingen udebanefans kommer og derved fylde de tomme pladser med hjemmeholdets egne fans. 5% kravet matcher i øvrigt UEFAs regler på området. 

Samtidigt står det klubberne frit for hvordan de vil håndtere udeholdets fans på andre tribuner. Et gennemgående tema for alle stadionreglementer er at de smides ud uden mulighed for refusion.

Udebanefans, de evige problembørn

For at forstå problematikken med udebanefans, så er vi nødt til at kigge på måden hvorpå de anskues af sikkerhedschefer, modstanderfans og klubbernes ledelse.

Det nuværende sikkerhedscirkulære, stadionreglementer og faktisk også Superligamanualen er ikke til at tage fejl af; udebanefans er et risikomoment der i videst muligt omfang skal begrænses til et aflukket område på (og udenfor) stadion. Vi har hegnet dem inde og håndtering minder mest af alt om hvordan diverse kreaturer transporteres til nærmeste slagteri. Også alligevel. Rigtig mange steder blandes udeholdet og hjemmeholdets tilskuere alligevel (lige) udenfor stadionlågerne. Om det er synet af et græstæppe, der antages at få følelserne i kog, vides ikke.

Kigger man på hvordan udebanefans udenfor udebaneafsnittet har håndteret den gæstfrihed hjemmeholdet har udvist tidligere, så har man heller ikke gjort meget for at blive gode venner med værterne. Og skal vi nogensinde finde en løsning, så skal gæsterne også behandle udebanerne med samme respekt som de forventer af gæsterne på deres hjemmebane. Jeg forstår til fulde de fans der ikke vil omringes af udebanefans på deres hjemmebane – og det er vigtigt at vi ikke glemmer dem i hele denne debat.

Selve håndteringen af udebanefans og stadionreglementet er noget der er udarbejdet over tid. Typisk lægger man blot til gang efter gang. Det vi ikke ser er at man ruller tiltag tilbage – der er som regel aldrig en anledning til at evaluere, om de regler man har, faktisk skulle gøres mindre rigide. Det skulle da lige være når AGFs direktør toner frem på landsdækkende tv og siger det er tid til et opgør med måden udeholdets tilskuere anskues. Og det glæder mig derfor at både AGF og FCN har bedt om at få emnet drøftet på næste møde i Divisionsforeningen.

Tilbagerulning af reglerne

“Det var bedre i de gode gamle dage – og i Tyskland kan fans af alle hold sidde side om side.” Sådan lyder det på sociale medier i den igangværende debat, begge dele sandheder med en del modifikationer.

Uanset hvor meget Jacob Nielsen, jeg og mange andre fans kunne ønske os at fans af forskellige klubber kunne sidde blandet til kampene – så må vi også anerkende at det, upåagtet af gode intentioner, ikke vil være muligt til alle kampe. Der findes kampe i Danmark hvor spændingsniveauet ganske enkelt er for stort på tribunerne – og en blanding af fans på samme tribune vil blot risikere at friste svage sjæle.

Men det er tid til at vi gennemgår reglerne, hvorfor vi til dette års seminar tilbage i januar også nedsatte et udvalg der skulle kigge på en udebanepakke 2.0. Vi har ikke en færdig forslagspakke klar endnu. Men af relevante forslag er der blandt andet at klubberne bør kigge på mere fleksible udebaneafsnit og mulighed for at oprette neutrale zoner på stadion hvor fans kunne blandes. Så familier med en fod i begge lejre kunne se fodbold sammen, de der ville se deres hold på udebane, men ikke magtede kaoset der kan omgive en i et udebaneafsnit, også havde en plads på stadion.

Men enhver tilbagerulning af reglerne er en potentiel risiko – og folk vil træde ved siden af. Så klubberne skal også gøre sig klar på hvilken risikoappetit de har. Nogle har en stor, andre har en lille. Selv internt i klubberne VED jeg at der er uenigheder på området. Fjerner man eksempelvis nettet foran udebaneafsnittet, så vil der ved første øl kast være en hær af fans, medier, kommentatorer og selvudnævnte eksperter der konstaterer; det var ikke sket hvis nettet var oppe. Og de vil have fuldstændig ret. 

Men det er her at vi som samfund og i fodbold Danmark bør have en seriøs snak om hvor meget risiko vi vil acceptere til en fodboldkamp – og i hvor høj grad at vi tror på at eventuelle problemer kan løses af et veluddannet service- og steward personale. Ja, vi kunne rulle alle ind i vat og indkvartere alle fans i små aflukkede afsnit som var de mink der blot venter på en pelsning. Men er det virkelig dét vi ønsker?

AGFs og Jacob Nielsen kickstart af debatten finder jeg prisværdigt – fordi det er tid til at vi tager et opgør med måden hvorpå vi internt i fodboldens egen lille boble anskuer fodboldfans. Derfor har jeg også rakt ud til AGF og Jakob Nielsen, ligesom vi – som altid – stiller os til rådighed overfor Divisionsforening i det arbejde vi forventer starter nu.

Indlægget Formanden har ordet: De skide udebanefans blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Dansk fodbold har over længere tid investeret meget i at få flere tilskuere til fodboldkampene på de danske stadion. En beslutning om at flytte den sidste runde i landets bedste fodboldrække 27 dage før afholdelse synes dog ikke at harmonere med de øvrige tiltag.

Den sidste runde beskrives af Divisionsforeningen som fodboldens store afslutningsfest, det undrer derfor hvorfor man som udgangspunkt placerede denne på en valgdato – som vel kan betegnes som en af demokratiets største festedage.

I argumentationen for flytning påstås det at flytning sker med hensyn til fans. Det undrer os, da ingen organiseret fodboldfans synes at have været involveret i beslutningsprocessen.

Tidligere i denne sæson oplevede vi at kampen mellem Silkeborg IF og Viborg FF i runde 31 blev flyttet 34 dage før det oprindelige spilletidspunkt. Begrundelsen er her at TV ønsker at transmittere kampen og den derfor er blevet flyttet.

Hvorvidt kampene flyttes af den ene eller anden grund fjerner det ikke det underliggende problem i at vi som fans ikke længere kan regne med det planlagte program. For at skal skabe de bedste mulige vilkår for fans og tilskuere så er det væsentligt, at det endelige program kendes så tidligt som muligt og at dette ikke ændres efter offentliggørelse.

”Som passioneret fodboldfan er det ofte et krav at fodbolden prioriteres over andre begivenheder og at disse først fastlægges efter kampprogrammet er offentliggjort. Vi skal allerede forholde os til at fodbold i landets bedste fodboldrække spilles over fire ud af ugens syv dage. At man nu også skal forholde sig til, at kampprogrammet stadig ændres efter offentliggørelse gør det ikke nemmere for den danske fodboldfan at tage på stadion.” udtaler DFFs formand, Christian Kokholm Rothmann.

I Danske Fodbold Fans arbejder vi forsat på at kunne sætte vores præg på kampplanlægningen, så fodboldens store afslutningsfest såvel som de øvrige fodboldkampe i landets bedste fodboldrækker kan spilles med flest muligt på tribunerne.

Indlægget Kampflytninger koster tilskuere blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

De danske fodboldfans fra Superliga til 1. og 2. division er blevet bedt om at anmelde kampene på udebane i løbet af sæsonen, og tage stilling til informationer op til kampen, til ankomstoplevelsen og vurdere faciliteterne til stadion, ligesom de er blevet opfordret til at komme med forslag til forbedringer på de individuelle stadions. I alt har 1760 danske fodboldfans udfyldt spørgeskemaet i løbet af året.

”Med vores udebaneundersøgelse får vi meget konkret information om, hvordan forholdene for udefans er på de danske fodboldstadions. Undersøgelsen giver os muligheden for præcis at fortælle klubber, hvor der er plads til forbedringer, og ikke mindst hvilke klubber de kan rådføre sig med for at få de bedst mulige rammer.” Udtaler Christian Rothmann, formand for Danske Fodbold Fanklubber

Resultaterne fra spørgeskemaerne bliver samlet til individuelle rapporter, som DFF sender til Divisionsforeningen og klubberne, så de kan se, hvordan de scorer, og hvor de skal gøre det bedre i den kommende sæson. Målepunkterne følger til dels de nye initiativer i Udebanepakken, som blev introduceret i vinters og træder i kraft i den netop startede superligasæson.

”Vi har udelukkende fået god respons fra klubberne, der sætter pris på den kvantitative undersøgelse af forholdene. Det er vores forhåbning, at klubberne tager resultaterne til sig samt forsøge at forbedre sig.” Siger Christian Rothmann.

Ved lanceringen af vores udebaneundersøgelse lovede vi at samle op og kåre de bedste og værste udebanestadions. Da det ikke er fair at kåre dem på tværs af rækkerne, kårer vi de bedste og værste fra hver række. Alle scores er på en skala fra 1 – 5, hvor 1 er laveste og 5 er højeste.

Bedst og Værst i Superligaen

I Superligaen kårer vi bedst og værst på 3 punkter: Samlet vurdering af oplevelsen, Samlet vurdering af ankomsten (Parkering, skiltning, kø, og visitering), samt bedste og værste net.

Superligagennemsnittet for bedste samlede oplevelse var på 3,24, bedste score tilfalder FC Midtjylland (3,88), mens FC København scorer lavest (2,52). FC København scorer særligt lavt for deres placering af udeholdets fans. Her scorer de 1,71 mens næstlaveste er Sønderjyske med 2,73.

Samlet vurdering af oplevelsen i Superligaen fordelt på klubber

*Uden Derby

Ankomstoplevelsen sætter ofte tonen for, hvordan resten af oplevelsen er. Derfor har DFF i mange år været fortaler for, at Good Hosting starter allerede inden man er kommet ind på stadion.  Faktorer som afvikling af køen, skiltning hen imod udebaneafsnittet og visiteringen er punkter, som kan være afgørende for det første indtryk af et stadion.

Gennemsnittet for Superligaen er 3,32, den bedste score tilfalder Hobro IK med 3,95, mens AGF scorer lavest (2,91).

Samlet vurdering af ankomsten i Superligaen fordelt på klubber

*Uden derby

Nettene foran udebaneafsnittene har været meget omdiskuterede, og her er meget stor forskel på kvaliteten af dem. Det er ligeledes et af de punkter, hvor det har været vigtigt for DFF at der kom en ensretning og skærpede regler, så det medfører mindst mulig gene for de tilrejsende fans.

Gennemsnittet for Superligaen ligger på 2,6, og kun 4 klubber har scoret over middel på vurderingen af deres net. Bedste net finder vi i Hobro (3,6), mens de dårligste net findes hos henholdsvis FC Nordsjælland og Silkeborg IF (1,9).

Vurdering af nettene foran udebaneafsnittet i Superligaen fordelt på klubberne

* Har ikke noget net foran tribunen

”At få flere fans med på udebane er essentielt for Superligaens udvikling, det er på disse ture, at de særlige bånd dannes medfans imellem. Det er vores overbevisning, at klubber der har succes med at få mange fans med på udebane, kan gøre brug den succes på deres hjemmebane.” Udtaler Christian Rothmann.

Til derby er oplevelsen en anden

Kampene mellem Brøndby IF og FC København er unægtelig de største kampe på dansk grund. Både når vi kigger eksponeringen af selve kampen, men så sandelig også for de fans der rejser med deres hold på udebane.
Hele setuppet omkring udefans er et andet til disse kampe. Vi har derfor valgt ikke at medregne disse i den samlet oplevelse af afsnittet samt ankomsten. I stedet for har vi herunder lavet oversigt over hvordan de to klubber scorer normalt og til derbys.

Vurdering af Brøndby Stadion med og uden derbykampene

Vurdering af Parken – FC København med og uden derbykampene

Bedst og Værst i 1. division

I 1. division kigger vi kun på bedste og værste samlede oplevelse og bedste og værste ankomst oplevelse, da der ikke her er krav om net. Desværre har vi ikke anmeldelser fra 3 stadions i 1. division, det drejer sig om Vejle, Vendsyssel og Nykøbing FC.

Scorerne i 1. division viser tydeligt at der er forskel på top og bund, fra tidligere Superliga klubber til divisionsklubber med mindre budgetter.

Gennemsnittet i samlet vurdering af oplevelsen i 1. division ligger på 3,53. Bedste score tilfalder Viborg med hele 4,67 i gennemsnit – altså utroligt tæt på en maksimum score på 5,0, mens Brabrand rammer bunden med 1,33.

”Det er selvfølgelig et resultat vi er glade for. Vi synes, vi har et stadion på Superliga-niveau, og vi arbejder hele tiden på at skabe gode oplevelser for alle tilskuere på Energi Viborg Arena.
Ud fra princippet om ”good hosting”, så har vi naturligvis også fokus på at Viborg skal være et godt sted at besøge for udebanefans, og jeg tror, at det er de gode tribuneforhold og udvalget i kioskerne, der har været med til at give os så flot en karakter.” Udtaler Morten Jensen, direktør i Viborg FF.

Fremad Amager, som har sat sig for at være de bedste til Good Hosting scorer også naturligt højt på den samlede oplevelse.

”Vi ser flere klubber i første division, der sætter fokus på den gode udebane oplevelse og good hosting. Desværre ser vi også, at enkelte klubber falder igennem på dette punkt – vi håber, at et øget fokus på forholdene vil forbedre disse.” Udtaler Christian Rothmann

Samlet vurdering af oplevelsen i 1. division fordelt på klubber

Når det komme til ankomst scorer 1. divisionsklubberne højere end på den samlede oplevelse, og gennemsnittet for 1. division på 3,62 er ligeledes højere end gennemsnittet for Superligaen. Fremad Amager ligger med bedste score på 4,46, skarpt forfulgt af Viborg FF (4,33), igen er det Brabrand der ligger lavest med 2,53.

Samlet vurdering af ankomsten i 1. division fordelt på klubber

Bedst og værst i 2. division

Vi ville rigtigt gerne have kåret det bedste og værste udebaneafsnit i 2. division. Desværre har vi fået så få besvarelser, at flere af stadion kun er anmeldt har 1-3 personer i alt. Så hermed en opfordring til alle der tager afsted med 2. divisionsklubberne på udebane om at udfylde spørgeskemaet i den nye sæson, så vi bedre kan hjælpe jer med at få bedre forhold.

Se selv hvordan gennemsnittene ser ud i de 3 rækker

Hjælp os med at kåre de bedste og værste i 18/19 sæsonen ved at udfylde vores spørgeskema. Du finder det på fairfans.dk/udefans/

Indlægget Fansene har talt – Her er de bedste og værste udebaneafsnit blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Med indførslen af Udebanepakken i Superligaen, er det så meget desto vigtigere, at vi følger op på om klubberne får punkterne implementeret, samt at vi sammen fortsætter arbejdet med at forbedre forholdene for de tilrejsende fans, og så dem i 1. og 2. division.

Åbningsweekenden i Superligaen markerer også lanceringen af udebaneundersøgelsen for 2018/19 for Superliga, 1. og 2. division. Vi håber især, at flere fra 1. og 2. division vil være med til at udfylde spørgeskemaet, så vi kan målrette vores indsats i divisionerne og løfte forholdene for udebanefans der også.

Vi håber, at I vil gøre det til en vane at udfylde spørgeskemaet efter hver kamp I ser på udebane, uanset om det er i løbet af sæsonen eller dem alle. Derfor har vi også gjort spørgeskemaet langt simplere end sidste sæson, så det tager kun 2-3 minutter at udfylde. Det kan nemt gøres i bussen på vej hjem.

Du kan finde spørgeskemaet på fairfans.dk/udefans/

Indlægget Udebaneundersøgelsen fortsætter i den nye sæson! blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Fire gange i den nuværende sæson har der været afholdt dialogmøder mellem repræsentanter fra klubberne, DFF og repræsentanter fra hele fanscenen i Danmark. Dialogen har været positiv og har især handlet om mulige alternativer til ”Superliga Udekortet”, hvor udgangspunktet var en forhåndsregistrering og foto-identifikation af alle tilskuere i udebaneafsnittene.

På det seneste dialogmøde kunne Divisionsforeningen informere DFF om, at Alka Superliga klubberne netop har vedtaget en samlet pakke med forslag til skærpede sikkerhedsforanstaltninger i udebaneafsnit. De skærpede krav er sendt til politisk behandling hos DBU og forventes at træde i kraft fra sæsonen 2016/17 i en ny og opdateret udgave af ”Cirkulære om sikkerhed og orden på stadion”.

De nye skærpede sikkerhedskrav for Superligaen indeholder blandt andet:  

• Krav om net foran udebaneafsnittene.
• Krav om flere medrejsende spottere i udebaneafsnittet – reguleret efter det forventede tilskuertal.
• Tydeliggørelse af kontrollørernes opgave og ansvar på stadion.
• Krav om visse informationer fra hjemmehold til udehold i forhold til modtagelse, håndtering og billettering af udefans.
• Mulighed for at klubberne kan fraskrive sig udebaneafsnit i helt ekstraordinære tilfælde.

Herudover arbejder klubberne og Divisionsforeningen med følgende centrale tiltag: 

• Etablering af fælles retningslinjer for at opnå større ensartethed i forhold til ”indgriben, håndtering og sanktion ved samme type overtrædelse af klubbernes stadionreglement”.
• Etablering af en central opfølgningsprocedure så sager, der har ført til en afgift eller et karantæneforhold kan overdrages af klubberne til en central enhed, der sikrer, at sager følges op og evt. retsforfølges.
• Kompetence til at turneringsadministrator kan kræve visse kampe underlagt krav om at tilskuere i udebaneafsnittet skal identificere sig ved køb af kampbillet uanset det er i forsalg eller ved direkte henvendelse på stadion.

Sideløbende med de nye tiltag afventer klubberne, om Justitsministeriet via en ny lovbekendtgørelse giver dem lovhjemmel til at udveksle karantæneinformationer. Det har længe været et ønske fra klubberne. Det er desuden et af opfølgningspunkterne i handlingsplanen “Gode Fodboldoplevelser for Alle” som både Justitsministeriet, DFF, DBU og Divisionsforeningen er en del af.

>>>Kombinationen af de nye skærpede sikkerhedskrav klubberne har vedtaget, de nye centrale tiltag vi arbejder med og den forventede lovhjemmel om udveksling af karantæneoplysninger gør, at vi har meddelt DFF, at Superliga-Udekort ikke indføres fra næste sæson. Vi skal selvfølgelig altid forholde os til de udfordringer, der er og som måtte komme, og derefter vurdere hvad der skal gøres. Dialogen med DFF har været rigtig god, og vi er enige om, at de nye tiltag er til alles bedste<<< udtaler direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen.

>>>Vi er rigtig glade for, at vi igennem dialog har fundet alternativer til Ude-kortet. Vi sætter desuden pris på, at klubberne har været villige til at lytte til vores argumenter på den række af dialogmøder, vi har haft, og de løsninger, der er fundet frem til. Vi vil gerne anerkende det store stykke arbejde, der er lagt i det fra alle parter. Fra Divisionsforeningen og klubberne samt hele fanscenen i Alka Superliga. Det er vigtigt, at vi fortsætter dialogen og samarbejdet i fremtiden, da vi som fans er en del af løsningen og ikke blot en del af problemet<<< lyder det fra Rasmus Trenskow, formand i DFF.

Ovenstående pressemeddelelse er udsendt af Divisionsforeningen mandag d. 02. maj 2016. I Danske Fodbold Fanklubber vil vi særligt gerne takke #NejTilAwaykort kampagne-gruppen, frivillige, medlemmer såvel som ikkemedlemmer, fodboldfans på tværs af klubskel fra Superliga til serie-fodbold for den store indsats i kampen mod specielle ID-kort til fodboldfans. 

Indlægget PM: Intet Superliga-Udekort fra næste sæson blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

På baggrund af handleplanen “Gode Fodboldoplevelser for Alle” fra 2012, som blev udarbejdet af Justitsministeriet, og hvor Divisionsforeningen, DBU, Rigspolitiet og Danske Fodbold Fanklubber er medunderskrivere, udsendte Justitsministeriet i januar et udkast til en bekendtgørelse, som gør det muligt for klubberne at udveksle oplysninger om klubkarantæner. Til dette udkast bad man parterne i handleplanen om at tilkendegive deres synspunkter. Danske Fodbold Fanklubber har således også sendt høringssvar til Justitsministeriet samt deltaget i et positivt evalueringsmøde af netop den omtalte handleplan.

Danske Fodbold Fanklubber bakker således op om forslaget om at give klubberne et bedre redskab i form af muligheden for at udveksle oplysninger om karantænehavere, da vi ser det som den bedste mulighed for at undgå masseregistrering og tom symbolpolitik i form af et tvunget awaykort.

Der er ikke – som visse medier hævder – tale om et nyt register eller en udvidelse af “hooligan-registret”. Der er alene tale om, at klubberne skal kunne udveksle oplysninger i forbindelse med kampene. Den nye bekendtgørelse er ikke et centralt register, men et redskab, der skal hjælpe kontrollørerne med at identificere evt. tilrejsende fans med en klub karantæne.  

Vi bakker op om forslaget, men har også påpeget de punkter, hvor vi har bekymringer, og vil med vores høringssvar sikre, at bekendtgørelsen ikke krænker fans rettigheder eller potentielt misbruges. Vi har på dialogmøder med Divisionsforeningen således forgæves forespurgt på dokumentation for omfanget af personer med karantæne, der rejser med deres klub på udebane. Ligesom vi har forsøgt at rejse hele spørgsmålet omkring hvordan og hvorfor karantæner tildeles.  

Følgende punkter har DFF fremhævet:

• Gennemsigtighed i karantæne-procedurer.
  Vi oplever i dag, at proceduren for at få en karantæne er forskellig fra klub til klub, og varierer fra mundtlig afgivelse over sms til en skriftlig, ligesom klagemulighederne eller karantænens længde ikke altid er gennemsigtige.
  Det er vigtigt for DFF, at der er ordentlige procedurer omkring karantæner, således at der er mulighed for at klage, ligesom der ikke må være tvivl om skyld, tvivl om hvorfor karantænen gives eller hvor længe karantænen varer. Dette er noget DFF vil sætte fokus på i vores møder med Divisionsforeningen i håb om, at der kan komme fælles procedurer på området.
• Kontrolleret adgang til karantæne-oplysninger
  Ligesom vi havde/har bekymringer om, hvem der ville have adgang til persondata i Awaykortet, har vi også i dette tilfælde påpeget, at det er vigtigt for DFF, at persondata tages alvorligt i forbindelse med udveksling af karantæne-oplysninger klubberne imellem. Derfor har DFF foreslået, at kun udvalgte kontrollører har adgang til oplysningerne, f.eks. de kontrollører som allerede er godkendt til at modtage Politiets karantæne-oplysninger.
• Ensartning af ordensreglementer
  DFF ønsker en ensartning af ordensreglementerne på de danske fodboldstadions, så fans ikke oplever signifikante forskellige regler fra stadion til stadion. Der er naturligvis forskel på ejerskab af stadions, hvilket gør det udfordrende for klubberne at ensarte reglerne, men det bør være muligt at nå frem til nogle fælles retningslinjer. Disse retningslinjer, og stadionregler generelt, bør i øvrigt fremgå tydeligt på klubbernes hjemmesider.

I øvrigt vil vi i Danske Fodbold Fanklubber gerne understrege, at handleplanen, “Gode Fodboldoplevelser for Alle” og de mange dialog-tiltag har været stærkt medvirkende til, at vi i dag sjældent oplever ballade på danske stadions. Når det en sjælden gang sker, er det derfor vigtigt for alle parter at huske hvor langt vi er kommet på få år med dialog og samarbejde på tværs af fans, klubber og politi, og hvor langt man kan nå, når man betragter fans som en del af løsningen og ikke udelukkende som problemet. Rigspolitiets statistikker taler sit klare sprog for denne fremgang, og der er ikke brug for ugennemtænkte løsninger, der mest af alt synes at skulle tilfredsstille sensationslystne medier.

Indlægget Nye muligheder for håndtering af klubkarantæner blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

”Superliga kampe er en tryg, sikker, intens og spændende oplevelse for fans og tilskuere. Kun ganske få tilskuere giver i vores undersøgelser udtryk for andet,” skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Derfor vækker det undren i fanmiljøet, at Divisionsforeningen i nær fremtid vil indføre et awaykort for at sikre en tryg oplevelse for tilskuere og fans på stadion.

Awaykortet skal til for at beskytte de øvrige tilskuere end de få ballademagere mod mistænkeliggørelse. En tvangsregistrering af fans får netop modsatte effekt – en mistænkeliggørelse af alle tilskuere.

”Vi undrer os over, at man tvinger sine mest loyale kunder til at aflevere personfølsomme oplysninger – blot for at få lov til at købe en adgangsbillet. Det burde ikke være nødvendigt, når det med Divisionsforeningens egne ord er sikkert og trygt at gå til fodbold i Superligaen,” siger Rasmus Trenskow, formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF).

Hvor er tilliden til klubberne?

Ifølge Divisionsforeningens pressemeddelelse udgør udebaneafsnittene angiveligt en stor risiko, fordi 55 procent af indberetninger om sikkerhedsspørgsmål til Fodboldens Disciplinærinstans stammer fra udebaneafsnittene.

Med awaykortet vil Divisionsforeningen forhindre karantæneramte personer i at få adgang til udebaneafsnittene i Superligaen, angiveligt fordi klubberne ikke i tilstrækkelig grad magter opgaven.

“Det sender et skidt signal. Hvor er tilliden til klubberne og deres kontrollører? Er der så stort et problem med, at folk med karantæne alligevel får adgang, som Divisionsforeningen antyder. Vi har virkelig svært ved at se, hvordan et plastikkort vil kunne forhindre disse personer i blot at tage en af de andre indgange,” siger Rasmus Trenskow.

Planerne om awaykortet er udskudt et halvt år. Divisionsforeningen har udtalt, at man vil gå i dialog med fansene, men klubberne har tilsyneladende ingen invitation til dialog fået.

“Sikkerheden er alene klubbernes ansvar ifølge Divisionsforeningen. Derfor finder vi fans det rimeligt, at klubberne også sidder med ved bordet, når vi skal diskutere løsningsforslag. Vi har ærlig talt ikke tillid til Divisionsforeningens repræsentanter,” siger Rasmus Trenskow.

Sådan løser vi problemerne

Danske Fodbold Fanklubber har tidligere præsenteret en række forslag til at løse de (ganske få) problemer, som forstyrrer afviklingen af kampene i dag. Forslag som både på kort og lang sigt er langt billigere og langt mere effektive end implementeringen af awaykortet.

• Net foran de mest fanatiske fans – såvel ude som hjemme. Det vil forhindre, at ting bliver kastet på banen. Nettet har flere steder vist sig at have en præventiv effekt.
• Vil vi i Danmark ulovlig pyroteknik til livs, kan vi med fordel se mod Sverige og Norge for at se på, hvordan problemerne med ulovlig pyroteknik bliver tacklet. Her arbejder man på at få det legaliseret under sikre former.
• Hvis vi får legaliseret pyroteknik under sikre former, kommer vi også automatisk af med problemerne med maskering.

DFF foreslår desuden, at klubberne uddanner sine kontrollører i fankultur, konflik­tløsning, konfliktnedtrapning og ”crowd management”. Udgangspunktet skal være dialog, men også viden; viden om det miljø man arbejder i og erkendelsen af, at ikke alle fod­boldfans er ens.

“Der er muligvis ingen af de forslag, som vi kommer med, der viser resultater allerede i morgen, men de vil vise holdbare resultater på den lange bane,” siger Rasmus Trenskow.

Baggrund:

Om Danske Fodbold Fanklubber:
Danske Fodbold Fanklubber (DFF) er en interesse- og netværksorganisation for fodboldfanklubber og -grupperinger i Danmark og er stiftet i 2003.
Det er DFF ‘s opgave og formål at være et talerør for de danske fodboldfans – samt at arbejde for at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold.

Om awaykortet:
Ifølge Divisionsforeningen er det et krav fra Justitsministeriet, at de skal indføre awaykortet. Divisionsforeningen henviser til handlingsplanen “Gode fodboldoplevelser for alle“, hvor der på side 15 står:

Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter derfor en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at udvikle et fælles adgangs­system, som i første omgang vil være rettet imod udebaneafsnit. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle definere formålet med et fælles adgangssystem og kortlægge mulige modeller samt forudsætningerne for et fælles adgangssystem til danske fodboldstadions.

Fanklubberne vil i fornødent omfang blive ind­draget i arbejdet.

Det forventes, at arbejdsgruppen vil kunne frem­lægge et forslag i første halvdel af 2013

Handlingsplanen kan i sin fulde ordlyd læses her.

Derfor blev handlingsplanen til:
AaB møder FCK den 3. marts 2012. Her bliver kampen blandt andet afbrudt på grund af pyroteknik. Kampen trak så store overskrifter, at der fra politisk side blev iværksat en handlingsplan for at sikre den gode fodboldoplevelse i dansk fodbold. Handlingsplanen blev udarbejdet af Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Awaykortet var allerede en realitet til denne kamp. FC København har kørt med awaykort-ordningen siden sommeren 2008.

Indlægget Nej til awaykort: Her er vores løsningsforslag blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Det spørgsmål må de gøre op med sig selv, inden de endegyldigt beslutter sig for at indføre awaykortet fra næste sæsons start.

Torsdag aften mødtes repræsentanter for en stor del af den danske fanscene på tværs af klubskel.

Fra både officielle fanklubber og uofficielle grupperinger var der enighed om at opfordre alle danske fodboldfans til en boykot af alle udebanekampe, hvor awaykortet er et krav.

Ydermere vil alle grupper boykotte stemningen på hjemmebane til alle de kampe, hvor awaykortet er påkrævet i udebaneafsnittet.

Et ja til awaykort betyder altså et nej til stemningen. Valget står klubberne selv for.

Forsmag i weekenden

I den kommende spillerunde får flere klubber en forsmag på, hvad en sådan stemningsboykot vil betyde.

I de første 15 minutter af alle kampe vil fansene være stille – både hjemmeholdets og udeholdets tilhængere.

Protesten skal vise at modstanden mod awaykortet er bred, og vi er klar til at gå langt for at få det fejet af bordet.

Til sommer bliver det alvor

Hvis klubberne ikke ønsker at sløjfe ideen om et tvungent awaykort, vil det få store konsekvenser for den organiserede stemning på de danske fodboldstadioner.

Her vil udekampe blive droppet helt, mens klubberne se frem til, at stemningen på hjemmebane vil være ikke-eksisterende.

Protesten vil vare, indtil kortet er droppet igen.

Er det virkelig den fremtid for dansk fodbold, som klubberne ønsker?

Hvis ikke, så gør som jeres fans.

Sig NEJ TIL AWAYKORT.

Fælles udmelding fra Danske Fodbold Fanklubber på vegne af følgende fanklubber og grupperinger:

AGF Fanclub Aarhus (AGF)
Nysir Aarhus (AGF)
Nysir Youngsters (AGF)
Samlet for Aarhus (AGF)

Brøndby Support (Brøndby IF)
Alpha (Brøndby IF)
Slænget (Brøndby IF)
Deling 43 (Brøndby IF)
Fri Sport (Brøndby IF)
Indie Casuals (Brøndby IF)
Brøndby Boys (Brøndby IF)
Brøndby Support Nordjylland (Brøndby IF)
Brøndby Support Fyn (Brøndby IF)
Vestfronten (Brøndby IF)

Harbour Boys (Esbjerg fB)
Supras Esbjerg (Esbjerg fB)

Paulis Rødder (BK Frem)

Black Wolves (FC Midtjylland)
Ultras Midtjylland (FC Midtjylland)
Midtjyllands Ungdom (FC Midtjylland)

Wild Tigers (FC Nordsjælland)

HB Køge Support (HB Køge)

Unity Boosters Hobro (Hobro IK)
VestFraktion (Hobro IK)

Yellow Crew (AC Horsens)

De Stribede (OB)
Ultras Odense (OB)
The Province Boys (OB)

Randers FC Support (Randers FC)
Nordkurven (Randers FC)

SIFosis (Silkeborg IF)
Stoltheden Silkeborg (Silkeborg IF)
SIF Sjælland (Silkeborg IF)

SønderjyskE Support (SønderjyskE)

Blue Vikings (Lyngby Boldklub)
LyngbyFans.dk (Lyngby Boldklub)
Syndikatet (Lyngby Boldklub)
Ultras Lyngby (Lyngby Boldklub)

The Crazy Reds (Vejle Boldklub)
Forenet Nørreskoven (Vejle Boldklub)

Zone 70 (Vendsyssel FF)
Ultras Hjørring (Vendsyssel FF)

The Green Pride (Viborg FF)
Shamrock Ultras (Viborg FF)
Shamrock Ungdom (Viborg FF)
Fanatikos (Viborg FF)

AaB Support Club (AaB)
AaB Tifo Kaos (AaB)
Auxilia (AaB)
ATA – Altid Tro Aalborg (AaB)

Indlægget En samlet dansk fanscene siger nej til awaykort blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

De 12 Superliga klubber har nu endegyldigt vedtaget, at der fra sæsonen 2015/16 skal indføres det såkaldte Superliga Udebanekort – i folkemunde Awaykort. Det er en beslutning, som Danske Fodbold Fanklubber (DFF) hverken forstår eller kan bakke op om.

De mange timers arbejde på dialog og møder omkring en positiv udvikling af fankulturen er tilsyneladende spildt, når klubberne vælger et restriktivt, reaktivt og ineffektiv system frem for præventive, proaktive og positive tiltag.

Rekord lavt antal anholdelser i denne sæson

I dette forår har der været afviklet to derby-kampe, altså to højrisiko kampe. Til sammen var der til disse kampe over 50.000 mennesker samlet – og politiet foretog blot 17 anholdelser.

De syv af anholdelserne blev foretaget i forbindelse med kampen i Brøndby påskemandag, og heraf var seks af anholdelserne for brud på politiets karantæneregister – det vi kender som “hooliganregistret”.

Det lave antal anholdelser skyldes i høj grad politiets ændrede strategi om at sætte dialog forrest krydret med et tæt samarbejde mellem klubber, politi og fans fra begge lejre.

Der er lagt et kæmpestort stykke arbejde i at udforme planer for dagen og området.

I det hele taget er antallet af anholdelser og sigtelser faldet drastisk de senere år, hvor dialogkonceptet er blevet indført i alle landets politikredse.

Aldrig har det været så sikkert at se fodbold i Danmark. Det virker derfor underligt, at Divisionsforeningen på nuværende tidspunkt ønsker at gå i stik modsat retning med dette reaktionære tiltag, som awaykortet i sin helhed er.

Awaykort er meningsløs sympolpolitik

Danske Fodbold Fanklubber har siden forårssæsonens start kørt en kampagne imod awaykortet (#NejTilAwaykort).

Her har vi fremsat utallige argumenter imod et awaykort, som er baseret på udenlandske erfaringer og anbefalinger fra Europarådet.

Vi har været i dialog med tidligere justitsminister Morten Bødskov, som var ophavsmand til handlingsplanen, medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose og ikke mindst med UEFA via Football Supporters Europe.

Især UEFA ser meget negativt på dette tiltag, som ifølge dem er “counter productive”.  Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe hvor FSE og UEFA sammen vil gå til EU for at undgå den slags tiltag.

Ordlyden i Justitsministeriets Handlingsplan

Awaykortet kommer på baggrund af Justitsministerens handlingsplan, hvor der ifølge Divisionsforeningen er et krav om at indføre et awaykort.

Igen vil vi gerne påpege, at Divisionsforeningen ikke har læst handlingsplanens tekst ordentligt igennem.

I handlingsplanen står alene, at der skal undersøges mulighederne for et fælles adgangssystem, og ikke at der skal indføres et awaykort, som Divisionsforeningen ellers prædiker.

Desuden står der, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af DBU, Divisionsforeningen og klubberne, ligesom vi noterer os, at der står, at fanklubberne skal inddrages i fornødent omfang.

På baggrund af den information, vi løbende har fået fra vores medlemmer, har klubberne ikke været en del af en arbejdsgruppe, ligesom at Danske Fodbold Fanklubber blot har deltaget i ét enkelt møde, hvor de overordnede tanker blev skitseret.

Den 31.marts afleverede DFF en evaluering af handlingsplanen til justitsministeriet. Heri stod følgende om punktet om fælles adgangssystem, der nu på mystisk vis er blevet til awaykort:

Desværre må vi melde tilbage, at processen omkring at se på mulighederne for et fælles adgangssystem er blevet fejlfortolket og forhalet af Divisionsforeningen. Først i første halvdel af 2014 blev DFF informeret om de mulige løsninger, som Divisionsforeningen kiggede på. Samtidig arbejder Divisionsforeningen ud fra en præmis, der hedder at der SKAL indføres et fælles adgangssystem. Fanklubberne, og herunder deres repræsentant DFF, er ikke blevet inddraget i arbejdet, andet end det førnævnte informationsmøde, der udelukkende var af orienterende karakter.

Vi har svært ved at se formålet i et sådan system i 2015, hvor andre gode initiativer er sat i verden siden. Herunder supporter liaison officer (fankoordinator) rollen, som øger dialogen mellem klub og fans. Det gode dialogarbejde, der gøres af politiet, både på kampdage, men også i planlægningen op til. Det gode samarbejde mellem fans og politi har bl.a. betydet, at højrisikokampene mellem Brøndby og FCK til seneste kamp betød blot 10 anholdte, altså en væsentlig reducering i forhold til før handlingsplanen. Der er lagt et stort stykke arbejde fra de frivillige i fanklubberne og de uofficielle fangrupper, som sammen med politiet, har udarbejdet planer for dagen, der reducerer risikoen for sammenstød betragteligt, hvis ikke fuldstændig på kampdagen. Det skal endvidere understreges, at hvis vi ser på Rigspolitiets egne statistikker, så er antallet af anholdelser faldet markant i perioden, og særligt antallet af anholdelser på stadion er faldet – alene det faktum, at der blot var 19 anholdelser i sæsonen 2013/14 med flere end 1,57 mio. tilskuere ser vi som en kraftig understregning af at dialog og good hosting virker, og at der ikke er et reelt behov for restriktive tiltag for udebanefans.

Via vores netværk i DFF og i Europa har vi indhentet informationer omkring erfaringerne i udlandet med sådanne systemer, ligeledes har vi fået lov til at se en rapport fra Europarådets ”standing committee on spectator violence” (en rapport udvalget har udarbejdet i forbindelse med et besøg og gennemgang af kroatisk fodbold) om såkaldte udebanekort, som Divisionsforeningen vil indføre.

På baggrund af disse betragter vi initiativet som uforholdsmæssigt voldsomt, og et kraftigt indgreb i den frie bevægelighed. Vores vurdering af initiativet, på baggrund af information fra udlandet, er, at det ikke har proportion med problemets omfang. Det løser ikke problemerne, da konkrete erfaringer viser, at de blot flyttes andetsteds på og udenfor stadion. Det afholder desuden ikke problemfans fra at komme på stadion, men snarere fraholder det stærke, positive fans, almene tilskuere og familier fra at komme til kampene, da der efterlades et indtryk af, at stadion er at farligt sted at opholde sig. Den gode fodboldoplevelse vil hermed forsvinde totalt.

I de lande hvor lignende fan-ID kort er indført er der en markant nedgang i tilskuertallene, men det har ikke fået problemerne til at forsvinde. Særligt har vi bemærket, at Polen, hvor kortet var indført ved lov, i år har planer om at droppe det helt, hvorfor vi undres over denne insisteren på at implementere kortet, når lande med markante større problemer vælger at droppe det helt.    

Det er vores vurdering, også set på baggrund af FC Københavns erfaringer med et lignende tiltag (FCK fik implementeret away-kortet i 2008), at det ikke har en præventiv effekt. Således var kortet i brug da FCK gæstede Aalborg i 2012, hvilket førte til optøjer, uro og ballade, og efterfølgende førte til denne handleplan. Der har endvidere været flere episoder, hvor FCKs udebaneafsnit har været i søgelyset for negative hændelser, og FCK har endda i perioder måtte lukke deres billetsalg til udebaneafsnit trods awaykort.

Vi har haft flere forespørgsler til FCK om deres konkrete erfaringer, men de har endnu ikke ville oplyse eller dokumentere, at deres awaykort har en (præventiv) effekt – ej heller har Divisionsforeningen, der peger på kortet som en succes, kunne fremvise nogen form for dokumentation, hvorfor vi frygter at tiltaget blot er en symbolpolitisk handling, hvor klubberne potentielt kan misbruge de indsendte personoplysninger til kommercielt brug. I øvrigt har FCK markant færre medrejsende fans end Brøndby IF, men antallet af indberetninger i DBU for tilskueradfærd er den samme. Det har tydeligvis ikke en præventiv effekt på FCKs tilhængeres brug af pyroteknik eller anden uønsket adfærd.

Det gør det måske blot administrativt nemmere for klubberne at dele informationer om klubkarantæner. Her vil vi godt henvise til, at der andetsteds i handlingsplanen er nævnt en ordning under Rigspolitiet, som netop skulle assistere med dette, men som vi ikke er blevet inddraget i. DFF vil langt hellere fokusere på præventive tiltag, som ansporer til positiv adfærd. Her vil vi igen godt henvise til vores gode erfaringer med politiets dialogindsats, som har haft en præventiv effekt på negative episoder uden for stadion, samt vores positive erfaringer med kontrollører som benytter sig af samme dialogbaserede værktøjer og supporter liaison officer rollen, som blev indført som et krav i superliga klubberne fra sæsonen 2013/14.

For de loyale fans, som rejser landet rundt for at se deres klub, og for de mange frivillige som lægger endog mange timer for deres fanklub, er dette tiltag et tillidsbrud og et slag i ansigtet. Efter at have brugt så meget tid på at øge dialogen, samarbejdet og iværksætte positive tiltag for fankulturen og være en aktiv part i sikre netop fredelige og gode fodboldoplevelser for alle, betragtes netop dette tiltag, som 5 skridt tilbage i forhold til den positive udvikling, der er i dansk fodbold.

Modstanden mod et sådanne kort er meget markant i den danske fankultur, hvor der er opbakning til protester i alle fanklubber, uofficielle fangrupperinger, men også blandt de såkaldte almene tilskuere.

Divisionsforeningen hævder, at implementeringen er et krav fra Justitsministeriets side, men det er ikke et krav vi kan genkende i handlingsplanen eller et behov anno 2015, hvor vi så småt kan se frugten af de dialogbaserede strategier. Vi finder det stærkt bekymrende, at Divisionsforeningens ledelse truer deres medlemsklubber med udsagn om, at hvis de ikke implementerer kortet, så skal de betale for brug af politiressourcer samt deres alkoholbevillinger vil blive inddraget.

I DFF stiller vi gerne op til et uddybende møde i Justitsministeriet om udebanekort, og deler hellere end gerne de oplysninger vi har samlet om brugen af lignende kort i Europa.

Boykot udebanekampene

Vi ser ingen anden mulighed end at opfordre vores medlemmer i Superligaen til at boykotte udekampene – og dermed awaykortet.

Brøndby Support og Black Wolves har meldt ud, at de sløjfer busturene til klubbens udekampe, og vi håber, at flere af vores medlemmer vil følge trop.

Får man fodbold-abstinenser, kan man vælge at se det lokale divisionshold spille i de weekender, hvor ens eget Superliga-hold spiller ude.

Vi er sikre på, at vores medlemmer i Danmarksserien, 1. og 2. division gerne tager åbent imod de mange nye tilskuere, som søger tilflugt på deres stadions på grund af awaykortet.

Indlægget Awaykortet er en falliterklæring for dansk fodbold blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Kære fodboldven

Til sommer indfører Divisionsforeningen og Superliga-klubberne Udebanekortet – et såkaldt awaykort. Jeg skriver til dig nu i et håb om at få den beslutning ændret. Jeg kontakter dig på vegne af paraplyorganisationen Danske Fodbold Fanklubber (DFF) og det samlede danske fodboldfanmiljø.

Jeg vil starte med at rette en misforståelse: DFF har på intet tidspunkt sagt ja til et udebanekort.

Hvordan blev awaykortet et krav?

Det er korrekt, at vi tilbage i 2012 skrev under på handlingsplanen, men allerede under møder med daværende justitsminister Morten Bødskov udtalte vi vores modstand imod et sådan system. I den forbindelse fik vi føjet til handlingsplanen, at vi fans skal inddrages.

På intet tidspunkt sad vi i Justitsministeriet samtidig med Divisionsforeningen, og derfor er vores modstand måske ikke er blevet overbragt til jer. I handlingsplanen står der desuden ikke noget om, at der skal laves et fælles adgangssystem, men at mulighederne skal undersøges.

Hvad blev der af dialogen?

I 2014 får vi i DFF forelagt de mulige løsninger på et møde med Divisionsforeningen repræsenteret ved direktør Claus Thomsen og sikkerhedsadministrator Kasper Kragh. Der havde de allerede lagt sig fast på awaykort-modellen, som vi kender fra FC København.

På selvsamme møde blev de gjort bekendt med vores holdning til tiltaget – og ikke mindst vores modstand.

Så det passer simpelthen ikke, når Claus Thomsen fortæller, at vi fans har godkendt dette. Han ved godt, at vi ikke vil acceptere sådan en løsning. De klubber, der har hørt andet, er derfor blevet kraftigt misinformeret.

DFF har og vil aldrig acceptere en løsning med krav om registrering for at se fodbold!

Derfor er awaykortet en dårlig ide

Vi har i DFF samlet en lang række europæiske erfaringer, ligesom vi har fået lov til at se en endnu ikke publiceret rapport om emnet fra Europarådets “standing committee on specatator violence”, der er udarbejdet i forbindelse med en gennemgang af kroatisk fodbold.

Denne viden vil vi gerne dele med jer. Kort opsummeret kan du læse masser af fakta og erfaringer på hjemmesiden nejtilawaykort.dk, som er oprettet til vores kampagne #NejTilAwaykort.

De internationale erfaringer fortæller os, at et udebanekort ikke virker efter hensigten – faktisk tværtimod.

Europarådets rapport konkluderer direkte, at et udebanekort sender et signal til den almene fan, den sporadiske fan og den nye fan, at det er farligt at gå til fodbold.

Af samme årsag rasler tilskuertallene ned i de lande, som har indført awaykort eller lignende tåbelige tiltag.

Hvilket signal vil I sende til omverdenen?

Lige præcis, at det er farligt at gå til fodbold i Danmark, er noget, vi ikke forstår. Al statistik viser jo netop det modsatte.

Aldrig har der været så fredeligt i dansk fodbold i nyere tid, aldrig har der været så få anholdelser. I sæsonen 2013/14 blev 19 mennesker anholdt under kampene – i samme sæson klikkede tælleapparaterne 1,6 millioner gange.

Et udebanekort er helt ude af proportioner, og for jeres loyale fans virker dette tiltag helt malplaceret, og timingen helt ude i hampen. Det balancerer på grænsen til et decideret tillidsbrud over for den almindelige fan.

Claus Thomsen har flere gange udtalt, at det er for at hindre uhensigtsmæssig adfærd, men vi endnu har vi til gode at få svar på, hvad ”uhensigtsmæssig adfærd” dækker over, og hvorfor det kræver så voldsomt et tiltag som et register er, og hvilke konkrete problemer det vil løse.

Hvorfor kan dette ikke løses med dialog, gode SLO’er og dygtige kontrollører? Tiltag vi ved virker, og som de sidste par år har øget den gode oplevelse markant i dansk fodbold.

Vi må også spørge, hvad blev der af ”good hosting”? Et udebanekort er ikke godt værtskab i vores øjne.

I straffer jeres loyale fans

DFF’s medlemmer og vores brede netværk i fanmiljøet har over for os tilkendegivet, at de er villige til at gå meget langt i kampen imod et udebanekort. Et udebanekort, der kan smadre dén skrøbelige fankultur som er ved at blive opbygget i mange af de mindre klubber.

Det er jeres mest loyale fans, I rammer med dette tiltag. Det er dem, der følger jer i tykt og tyndt, ude som hjemme. Det er de folk, der står på stadion uge efter uge – i 30 graders varme, i stormvejr, i frostgrader. Det er de mennesker, der planlægger deres ferier, familiebegivenheder og meget mere efter kampprogrammet. Det er dem, I rammer allerhårdest.

For de personer er det her et signal om, at alt det hårde arbejde de gør, som vi gør, for at skabe gode, trygge og festlige rammer er ligegyldigt. Fordi et meget lille mindretal – vi taler under en promille – i ny og næ går over stregen.

DFF vil altid gerne gå i dialog om, hvordan vi kan forbedre sikkerheden og stadionoplevelsen. Vi stiller også altid gerne op til et møde med jer ude i klubberne, hvis I vil have en uddybende forklaring på vores holdning.

På vegne af Danske Fodbold Fanklubber og kampagnen #NejTilAwaykort,

Rasmus Trenskow
Formand i Danske Fodbold Fanklubber (DFF)

Indlægget Åbent brev fra formanden: Derfor er awaykortet en dårlig ide blev først udgivet på Danske Fodboldfans.