Weekenden bød også på en godkendelse af arbejdet, der skal fusionere de to store europæiske fanorganisationer SD Europe og Football Supporters Europe. Sidste nævnte har vi i DFF været medlem af i en længere årrække ligesom vi tidligere har haft danske bestyrelsesmedlemmer, bl.a. Tine Hundahl.

Samlingen af foreningerne kan ses som en utilsigtet konsekvens af enkelte klubbers forsøg på at kuppe sig til magten i europæisk fodboldbold, men det skyldes også, at vi som fans i højere grad end tidligere anerkendes af ligaer, forbund og vores stemme faktisk høres hos de høje herrer.

Forestillingen om at fodboldens magtbalance er skubbet, det giver muligheder for at vi fans, som vel sportens vigtigste interessent, endelig kan komme til orde internationalt. Det er væsentligt at vi som fans formår at benytte dette og sikre at vores rettigheder såvel som interesser høres når de store som små beslutninger træffes.

I Danmark er vi, som i så mange andre sammenhænge, yderst privilegerede. Vi har succes med at sikre fans’ basale rettigheder. Vi har kæmpet imod awaykortet og vundet. Vi har løbende hævet minimumsstandarder på landets udebaneafstnit. Vi er på et helt generelt plan langt mere inkluderet end mange af vores naboer både lokalt og nationalt i fodbolden.

Dette kan naturligvis nemt blive en sovepude, vi har set sporadiske kampe mod VAR og mandagskampe. Men på tværs af klubber har vi ikke kæmpet de kampe side om side, som vi har gjort historisk. For der har ganske enkelt ikke været behovet.
Det kan naturligvis også været os i DFF, der ikke har evnet opgaven efter udebanepakkerne – men siden da har vi ikke lykkes at finde en sag, der har kunne samle fans i samme stil som vi har set før med awaykort og A11 sagerne.

Men modsat tidligere befinder ’truslen’, eller sagen om man vil, sig heller ikke nødvendigvis længere indenfor landets grænser. Vi har og vil forsat kæmpe mod korruptionen i FIFA og dens betydning for sporten som en helhed. Men langt tættere på vores egen andedam ser vi udviklingen i økonomien, hvor klubber med en form for økonomisk doping kan springe foran i køen, og andre anvender de kaotiske scener til at købe klubber op alene for at tømme dem for værdier.

I et forsøg på at oversætte udviklingen i verden omkring os, skal vi, i DFF, i højere grad blive endnu bedre til at give rette kontekst. Det forsøger jeg hermed at starte med, og jeg starter her, hvor jeg mener størstedelen af sportens problemer har sin oprindelse.

Den konkurrencemæssige skævvridning

Fodbolden står overfor kolossale udfordringer. Med Champions League reformer og truslen om en Europæisk Superliga synes den største udfordring for klubfodbolden at være den konkurrencemæssige og økonomiske skævvridning, som vi lige nu er vidne til.

Mange fodboldfans tror fejlagtigt, at de ændringer vi ser internationalt ingen betydning har for dem, såfremt deres hold ikke spiller internationalt – desværre kunne intet være længere fra sandheden.

Udfordringerne forgrener sig også nationalt, hvor de største klubber anvender deres magt til at tilegne sig en uproportionalt stor del af pengene før vi overhovedet kigger på præsentationerne på banen. I Danmark fristes man til at kaste blikket mod hvordan eksempelvis TV-pengene fordeles.

Klubberne ønsker, ikke underligt, ikke at løfte sløret for hvordan pengene fordeles. Men jf. Ekstrabladet så hedder den danske fordelingsnøgle 25% i solidaritets betaling, 33% for placering mens de resterende 42% benyttes til den såkaldte markedspulje, hvor klubberne får penge tildelt efter hvilke kamptidspunkter de tildeles.

Kigger vi mod England, så hedder fordelingen Solidaritet: 50%, Placering: 25% og en ’markedspulje’ på 25%. Derudover deler Premier League klubberne deres lukrative internationale tv-penge ligeligt. Kigger vi på hvordan tv-pengene reelt set fordelte sig i 2021/2022 fik Manchester City som vinder af ligaen ”blot” 58,5% mere end Sheffield United som samtidig rykkede ud med et brag. Fraregnes de internationale tv-penge vokser Citys gevinst til 105,6% mere end hvad Sheffield fik. Det virker måske af meget, men tager vi de hjemlige briller på og tager udgangspunkt i EBs tal, så blegner de tal fuldstændig. Da FCK, angiveligt, efter grundspillet kunne glæde sig over at have fået mere end 244% mere end Vejle.

Klubberne er naturligvis blevet enige om den nuværende fordeling, men som sportslig interesseret må jeg stille spørgsmålstegn ved som den konkurrencemæssige såvel som økonomiske skævvridning. Ifølge Ekstrabladets tal tjente Brøndby IF anden mest – på trods af at de indfandt sig på en sjette plads efter grundspillet.

Jeg opponerer ikke imod at klubber, der tiltrækker flere seere, får flere penge. Ej heller at resultaterne har indflydelse på udbetalingerne. Jeg forholder mig dog kritisk overfor den fordeling der sikrer, at enkelte klubber i Danmark har så stort et økonomisk forspring allerede, når vi fordeler tv-pengene. For vi har slet ikke talt om selvsamme klubbers fordel i henhold til eksponering af egne sponsorer og kampdagsindtægter som for selvsamme klubber – naturligvis – er større end de mindre klubber. De attraktive tidspunkter giver ikke alene flere penge i tv-indtægter, de giver også mulighed for klubberne at tjene endnu flere penge på kampene.

De der er uenige, vil sikkert påpege, at de hold der tiltrækker seerne, fortjener flere penge. Og det er jeg som nævnt ikke uenig i. Men ultimativt må vi spørge os selv om hvor stor en økonomisk hestesko, vi vil give de klubber der i forvejen har de bedste forhold for at kunne tjene penge?

Jeg opponerer ikke imod at klubber, der tiltrækker flere seere, får flere penge. Ej heller at resultaterne har indflydelse på udbetalingerne. Jeg forholder mig dog kritisk overfor den fordeling der sikrer, at enkelte klubber i Danmark har så stort et økonomisk forspring allerede, når vi fordeler tv-pengene. For vi har slet ikke talt om selvsamme klubbers fordel i henhold til eksponering af egne sponsorer og kampdagsindtægter som for selvsamme klubber – naturligvis – er større end de mindre klubber. De attraktive tidspunkter giver ikke alene flere penge i tv-indtægter, de giver også mulighed for klubberne at tjene endnu flere penge på kampene.

De der er uenige, vil sikkert påpege, at de hold der tiltrækker seerne, fortjener flere penge. Og det er jeg som nævnt ikke uenig i. Men ultimativt må vi spørge os selv om hvor stor en økonomisk hestesko, vi vil give de klubber der i forvejen har de bedste forhold for at kunne tjene penge?

Jeg har ingen nemme løsninger, men for en start kunne vi øge solidaritetsbetalingerne i Superligaen således at disse, som i England, udgjorde mindst 50%. Vi er nødt til at have diskussionen, ikke alene for at kunne presse på internationalt, men også for at sikre konkurrencedygtigheden i vores hjemlige liga.

Ingen enkelt klub er vigtigere end Superligaen som en helhed. Derfor burde de, der råber op om den økonomiske skævvridning internationalt, gøre det selvsamme nationalt – alt andet vil være hyklerisk.

Som fodboldfan ønsker jeg naturligvis altid mit eget hold det bedste, men det må ikke ske på bekostning af fodbolden som en helhed og den konkurrence mit hold ultimativt deltager i. Man kan naturligvis dvæle ved det ironiske i, at de som historisk set har klaret sig bedst i konkurrencerne nu så aktivt forsøger at holde alle andre fra overhovedet at kunne deltage på lige fod med disse. Men derfor desto vigtigere, at vi som fans stepper op og kræver at konkurrencen foregår på så fair vilkår som overhovedet muligt.

Den økonomiske forskel mellem klubberne i den absolutte top og dem lige under udbygges nærmest dagligt. Det er måske meget rart, hvis man sidder på toppen af kransekagen. Men det betyder også at alle klubber, der ønsker at følge med eller måske endda lukke hullet sendes over imod mere og mere lyssky pengestrømme. Fordi det er ikke alene nødvendigt at lukke hullet det ene år, de strukturelle fordele enkelte klubber besidder, betyder også at de jagende klubber skal kunne lukke hullet hver eneste år – uanset hvor godt de ellers spiller på banen.

Konsekvensen på skævvridningen er at færre hold realistisk set kan kæmpe med om topplaceringerne. Igen fedt, hvis man sidder på toppen. Men det betyder også konkurrencen internt i ligaerne forringes, og det lider vi alle under. Ultimativt lever sporten af konkurrencen, spændingen mellem hvem der vinder og hvem der taber. Tænk hvis den rene konkurrence alene kunne fastholde spændingen og vi ikke var tvunget ud i skøre Hypercube skrukturer, som vi på årlig basis er tvunget til at få genforklaret. Men det vil nok kræve at de deltagende hold har mulighed for deltage på lige vilkår og at de største klubber vedkendte sig det faktum, at der simpelthen er en risiko for at man kan tabe en konkurrence – og at det er et grundvilkår for at deltage i selve konkurrencen.

Skævvridningen (eller sikkerhedsnettet under klubberne om man vil) er ikke designet af de som elsker sporten, de er designet af mennesker, som afskyr selve risikoen ved at deltage i en åben og fair konkurrence. De er ultimativt så bange for at tabe en konkurrence, at de heller vil forkrøble modstanderen end at byde udfordrere velkommen og lade fødderne tale.

Der prædikes fairplay på banen, men udenfor banen må jurister og de konkurrencesky smadre klubber alene for at sikre deres egen position i en magtkamp de alligevel vil tabe på den internationale scene.

Vi ser både i ind- og udland at klubber brækker nakken i forsøg på at følge med økonomien i toppen. Bettingselskaber, kryptovaluta og bagmænd med tomme løfter eller skumle bagtanker fylder mere og mere i sporten – spørger du mig skyldes det i høj grad sportens selvskabte økonomiske problemer, hvor man prioriterer de enkelte klubber over konkurrencen som en helhed.

Hvis vi ikke sikrer et miljø, hvori konkurrencen trives ser vi ultimativt ind i fremtid hvor sportens dage er talte. Der findes kun topklubber fordi der er klubber under disse i de respektive ligaer – så sikrer vi ikke eksistensgrundlaget igennem hele fodboldens fødekæde og ligastrukturerne, så vil der i en ikke så fjern fremtid være ikke andet end forhenværende topklubber tilbage.

Vi kan ikke løse alle sportens problemer i morgen, men vi kan starte med at løse de strukturelle problemer der ikke gør andet end at forværre problemerne. Sporten og konkurrencens integritet er udfordret – desværre synes kun et fåtal at interesse sig i det.

Christian Kokholm Rothmann
Formand, Danske Fodboldfans og en håbløs fodboldromantiker.

Relevante links:

Indlægget Formanden har ordet: En kamp der er værd at tage blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Vi kræver

1. Fan involvering. Hvis “fodbolden intet er uden fans” så skal vi også anerkendes som centrale interessenter og være involveret i diskussioner og beslutninger om fremtiden for fodbolden
2. Respekt for fans og fankultur. Udover at være med til at finansiere spillet, så bliver fans’ interesser og rettigheder ofte ignoreret. Dette skal stoppe. Vi skal behandles med værdighed, have mulighed for at udtrykke os frit på stadion og ikke underlægges urimelige kollektive straffe. Ligaer og klubber skal ligeledes stopper med at sprede kampkalenderen over latterlige tidspunker.
3. Fri bevægelighed. Fodboldfans er ikke andenrangsborgere. Vi kan selv træffe valget om vi vil stå eller sidde, drikke en øl eller tage på udebane.
4. Fair priser i fodbold. Omkostningen forbundet med at følge “folkets sport” er steget markant de seneste år. Dette har ekskluderet alt for mange fans, inklusiv den næste generation af fodboldfans. Men vi nægter at betale mere for sky høje lønninger og agenthonorarer. Billetter til hjemmebaneafsnit skal være billige og rimelige – og der skal være en maksimal pris for billetter til udebaneafsnit.
5. Fodbold for alle. Alle har ret til at spille og se fodbold. Spillet skal blive mere divers, mere inkluderende, og mere europæisk.
6. Stærkere regulering. Rige klubber skal ikke have magten til at styre fodbolden og bestemme over sportens fremtid. Regler bør skabe lige vilkår, gennemsigtighed, styrke financial fair play og beskytte sporten fra top til bund.
7. Deling af formuen. Fodbolden er rigere end nogensinde, men kun en håndfuld af klubber synes at have gavn af dette. Fodboldens formue skal deles mere ligeligt, med flere penge til de lavere ligaer og udviklingen af fodbold på græsrods niveau.
8. Konkurrencemæssig balance. Det voksende skel mellem og i ligaer har gjort fodbolden mindre konkurrencedygtig og mere forudsigelig. Den eneste måde at vende denne udvikling er at dele sportens ressourcer og opretholde sportslige meritter.
9. UEFA skal skrotte de forslået ændringer af Champions League. At tilføje flere klubber og kampe til Champions League vil skade europæisk fodbold på alle niveauer. At tillade klubber at kvalificere sig på historiske præsentationer, er en belønning til klubberne bag European Super League planerne. Denne reform må og skal stoppes, og fans skal involveres i diskussionerne for fremtiden for europæiske turneringer.
10. Nationale regeringer og EU skal beskytte vores klubber og lokalsamfund. Eksistensen af klubber på tværs af Europa er truet af grådige hedgefonde og tandløse reguleringer. Regeringer og EU skal gøre alt i deres magt for at beskytte vores klubber og fodbolden som en helhed.
11. Fodboldforbund og ligaer skal udfordre de rige klubbers indflydelse. Fodboldforbud og ligaer skal tjene i hele spillets interesse ved at fungere som en kontravægt til de rige klubbers magt.

Det er tid til at #ReclaimTheGame

Dette er en kampagne kørt i samarbejde med Football Support Europe, FSE. Et europæisk fansamarbejde hvor nationale og lokale fanklubber og -organisationer samt individuelle medlemmer. Læs mere om FSE her og bliv medlem her.

Indlægget Reclaim The Game! blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

DFF sendte vanen tro to repræsentanter til kongressen, og som vi lidt kæk skrev på de sociale medier, så tog vi afsted med vores værdier, og fortalte om dem, lige til vi var hæse og folk var trætte af at høre om alle vores succeser. Formand Christian Rothmann og bestyrelsesmedlem Sarah Agerklint var suppleret af repræsentanter fra Black Wolves (FCM), AGF Fanklub Aarhus og AGF Fans Sjælland.

Læs det fulde program her.

Awaysfans, samarbejde og Euro2020

Temaerne for dette års kongres kredsede i høj grad om udebanefans, de europæiske konkurrencer, samarbejde og EM i 2020.

For to år siden havde FSE udebanefans’ forhold i de europæiske konkurrencer oppe til en workshop. Her blev det besluttet, at der skulle større fokus på de udfordringer vi møder; når udebaneture planlægges med kort varsel, udfordringer med forholdene, visum og meget mere. På denne baggrund lancerede FSE en awayfans survey, ligesom vores egen, hvor de samler informationer og data om dette, som de kan arbejde videre med. Resultaterne blev delt, og undersøgelsen vil fortsætte. For de af jer der deltager i de europæiske kampe, vil vi opfordre jer til at udfylde og dele spørgeskemaet. Så snart dette års survey er klar, deler vi naturligvis denne.

I forlængelse af temaet om udebanefans blev der afholdt en workshop om minimum standarder i udebaneafsnittet, hvor Christian Rothmann var en del af panelet, sammen med Sofia Bohlin fra SFSU (Sverige) og Herjan Pullen fra Supportercollectief (Holland), som eksempler på, hvor man nationalt arbejder med minimum standarder og har haft succes.

Sideløbende med workshops om udebanefans og afsnit, blev der afholdt workshops om at etablere et forhold til fodbolmyndighederne (såsom DBU og Divisionsforeningen), og her er ingen tvivl om, at vi er år foran de øvrige lande og nationale organisationer, da vi har et godt forhold og en god dialog med DBU og Divisionsforeningen. En ting vi igen og igen bliver bekræftet i, at vi skal være utroligt glade for.

Med et EM lige rundt om hjørnet og under et år væk, var der naturligvis også en session om EM. Her deltog Patrick Gasser fra UEFA, og fortalte lidt om strukturen til dette specielle EM, billetansøgninger, priser osv. Han lod det skinne igennem, at det nok var sidste gang, de laver et EM, der afholdes i så mange lande på samme tid med alle de udfordringer det giver for UEFA.

Netværk, netværk, netværk

De fleste, som har deltaget i en kongres, et kursus eller andet, hvor man møder ligesindede, ved, hvor vigtigt og givtigt det er at netværke. I FSE og EFFC (European  football fans congress) regi er der etableret netværksgrupper, så vi sikrer at der er fora, hvor man kan diskutere helt specifikke emner. Vi var blandt andet med til at etablere en netværksgruppe for nationale fanorganisationer, som DFF, tilbage i 2014 i Bologna. Til netværksmødet i år fik Christian flere gode input med hjem, og etableret nogle rigtig gode kontakter, som vi kommer til at trække på i de kommende år. Ligesom de naturligvis kan række ud og trække på vores erfaringer.

Sideløbende deltog Sarah i en netværksgruppe for Fanambassader, som forberedelse til EM2020, hvor København som bekendt skal være værtsby. Her kom også en masse input, kontakter og ideer med hjem.

Reform af Champions League, Europa League og Super league

Som afslutning på kongressen blev emnet om de foreslåede reformer af Champions League, Europa League og en lukket Super league vendt og de potentielle konsekvenser dette kan få på fodboldfans og de nationale ligaer. Ikke kun for de hold, som i dag kvalificerer sig og spiller europæisk fodbold. Noget som den gængse fodboldfans formodentligt endnu ikke har fået øjnene op for, eller overskuet de potentielle konsekvenser af. Dette vil helt sikkert være noget, som vi i DFF vil sætte fokus på i det kommende år.

Forskellige version af lovlig pyro

Fodboldfans kan næsten ikke mødes uden snakken falder på pyro. I år havde FSE valgt at gå skridtet videre og arrangere en pyro workshop, hvor tre lande skulle fortælle og fremvise deres form for lovlige pyro.

Her fortalte Bailey Brown fra Dallas og deres nationale organisation ISC om hvordan røgbomber er lovlige på amerikanske stadions, og fremviste dem. Hanne-Mari Jordsmyr fra NSA (Norge) fortalte om de norske regler og fremviste de romerlys vi alle kender fra stadions, men vi var blevet inviteret til at fortælle om de danske koldrøgslys. Disse blev også demonstreret, hvorefter deltagerne havde mulighed for at prøve dem selv. Reaktionerne på lysene fra Tifontaine var overvejende positive, og vi glæder os også til at de første gang kommer i brug i Danmark på et tidspunkt.

Ny bestyrelse i FSE

Som afslutning på kongressen blev der afholdt generalforsamling og den nye bestyrelse blev valgt. Tillykke til Hüseyin Emre Balli (ÜNIFEB 1907), Pierre Barthelemy (Association Nationale des Supporters), Paul Corkrey (Fans Embassy Wales), Martha Mestre Gens (Associação Portuguesa de Defesa do Adepto), Kevin Miles (Football Supporters’ Association), Herjan Pullen (Supportersvereniging Ajax Amsterdam), Jim Spratt (Amalgamation of the Official Northern Ireland Supporters Clubs), og Gregor Weinreich (Club Nr.12 – Bayern)

Indlægget FSE #EFFC2019 – Fokus på samarbejde blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

På baggrund af handleplanen “Gode Fodboldoplevelser for Alle” fra 2012, som blev udarbejdet af Justitsministeriet, og hvor Divisionsforeningen, DBU, Rigspolitiet og Danske Fodbold Fanklubber er medunderskrivere, udsendte Justitsministeriet i januar et udkast til en bekendtgørelse, som gør det muligt for klubberne at udveksle oplysninger om klubkarantæner. Til dette udkast bad man parterne i handleplanen om at tilkendegive deres synspunkter. Danske Fodbold Fanklubber har således også sendt høringssvar til Justitsministeriet samt deltaget i et positivt evalueringsmøde af netop den omtalte handleplan.

Danske Fodbold Fanklubber bakker således op om forslaget om at give klubberne et bedre redskab i form af muligheden for at udveksle oplysninger om karantænehavere, da vi ser det som den bedste mulighed for at undgå masseregistrering og tom symbolpolitik i form af et tvunget awaykort.

Der er ikke – som visse medier hævder – tale om et nyt register eller en udvidelse af “hooligan-registret”. Der er alene tale om, at klubberne skal kunne udveksle oplysninger i forbindelse med kampene. Den nye bekendtgørelse er ikke et centralt register, men et redskab, der skal hjælpe kontrollørerne med at identificere evt. tilrejsende fans med en klub karantæne.  

Vi bakker op om forslaget, men har også påpeget de punkter, hvor vi har bekymringer, og vil med vores høringssvar sikre, at bekendtgørelsen ikke krænker fans rettigheder eller potentielt misbruges. Vi har på dialogmøder med Divisionsforeningen således forgæves forespurgt på dokumentation for omfanget af personer med karantæne, der rejser med deres klub på udebane. Ligesom vi har forsøgt at rejse hele spørgsmålet omkring hvordan og hvorfor karantæner tildeles.  

Følgende punkter har DFF fremhævet:

• Gennemsigtighed i karantæne-procedurer.
  Vi oplever i dag, at proceduren for at få en karantæne er forskellig fra klub til klub, og varierer fra mundtlig afgivelse over sms til en skriftlig, ligesom klagemulighederne eller karantænens længde ikke altid er gennemsigtige.
  Det er vigtigt for DFF, at der er ordentlige procedurer omkring karantæner, således at der er mulighed for at klage, ligesom der ikke må være tvivl om skyld, tvivl om hvorfor karantænen gives eller hvor længe karantænen varer. Dette er noget DFF vil sætte fokus på i vores møder med Divisionsforeningen i håb om, at der kan komme fælles procedurer på området.
• Kontrolleret adgang til karantæne-oplysninger
  Ligesom vi havde/har bekymringer om, hvem der ville have adgang til persondata i Awaykortet, har vi også i dette tilfælde påpeget, at det er vigtigt for DFF, at persondata tages alvorligt i forbindelse med udveksling af karantæne-oplysninger klubberne imellem. Derfor har DFF foreslået, at kun udvalgte kontrollører har adgang til oplysningerne, f.eks. de kontrollører som allerede er godkendt til at modtage Politiets karantæne-oplysninger.
• Ensartning af ordensreglementer
  DFF ønsker en ensartning af ordensreglementerne på de danske fodboldstadions, så fans ikke oplever signifikante forskellige regler fra stadion til stadion. Der er naturligvis forskel på ejerskab af stadions, hvilket gør det udfordrende for klubberne at ensarte reglerne, men det bør være muligt at nå frem til nogle fælles retningslinjer. Disse retningslinjer, og stadionregler generelt, bør i øvrigt fremgå tydeligt på klubbernes hjemmesider.

I øvrigt vil vi i Danske Fodbold Fanklubber gerne understrege, at handleplanen, “Gode Fodboldoplevelser for Alle” og de mange dialog-tiltag har været stærkt medvirkende til, at vi i dag sjældent oplever ballade på danske stadions. Når det en sjælden gang sker, er det derfor vigtigt for alle parter at huske hvor langt vi er kommet på få år med dialog og samarbejde på tværs af fans, klubber og politi, og hvor langt man kan nå, når man betragter fans som en del af løsningen og ikke udelukkende som problemet. Rigspolitiets statistikker taler sit klare sprog for denne fremgang, og der er ikke brug for ugennemtænkte løsninger, der mest af alt synes at skulle tilfredsstille sensationslystne medier.

Indlægget Nye muligheder for håndtering af klubkarantæner blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

”Superliga kampe er en tryg, sikker, intens og spændende oplevelse for fans og tilskuere. Kun ganske få tilskuere giver i vores undersøgelser udtryk for andet,” skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Derfor vækker det undren i fanmiljøet, at Divisionsforeningen i nær fremtid vil indføre et awaykort for at sikre en tryg oplevelse for tilskuere og fans på stadion.

Awaykortet skal til for at beskytte de øvrige tilskuere end de få ballademagere mod mistænkeliggørelse. En tvangsregistrering af fans får netop modsatte effekt – en mistænkeliggørelse af alle tilskuere.

”Vi undrer os over, at man tvinger sine mest loyale kunder til at aflevere personfølsomme oplysninger – blot for at få lov til at købe en adgangsbillet. Det burde ikke være nødvendigt, når det med Divisionsforeningens egne ord er sikkert og trygt at gå til fodbold i Superligaen,” siger Rasmus Trenskow, formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF).

Hvor er tilliden til klubberne?

Ifølge Divisionsforeningens pressemeddelelse udgør udebaneafsnittene angiveligt en stor risiko, fordi 55 procent af indberetninger om sikkerhedsspørgsmål til Fodboldens Disciplinærinstans stammer fra udebaneafsnittene.

Med awaykortet vil Divisionsforeningen forhindre karantæneramte personer i at få adgang til udebaneafsnittene i Superligaen, angiveligt fordi klubberne ikke i tilstrækkelig grad magter opgaven.

“Det sender et skidt signal. Hvor er tilliden til klubberne og deres kontrollører? Er der så stort et problem med, at folk med karantæne alligevel får adgang, som Divisionsforeningen antyder. Vi har virkelig svært ved at se, hvordan et plastikkort vil kunne forhindre disse personer i blot at tage en af de andre indgange,” siger Rasmus Trenskow.

Planerne om awaykortet er udskudt et halvt år. Divisionsforeningen har udtalt, at man vil gå i dialog med fansene, men klubberne har tilsyneladende ingen invitation til dialog fået.

“Sikkerheden er alene klubbernes ansvar ifølge Divisionsforeningen. Derfor finder vi fans det rimeligt, at klubberne også sidder med ved bordet, når vi skal diskutere løsningsforslag. Vi har ærlig talt ikke tillid til Divisionsforeningens repræsentanter,” siger Rasmus Trenskow.

Sådan løser vi problemerne

Danske Fodbold Fanklubber har tidligere præsenteret en række forslag til at løse de (ganske få) problemer, som forstyrrer afviklingen af kampene i dag. Forslag som både på kort og lang sigt er langt billigere og langt mere effektive end implementeringen af awaykortet.

• Net foran de mest fanatiske fans – såvel ude som hjemme. Det vil forhindre, at ting bliver kastet på banen. Nettet har flere steder vist sig at have en præventiv effekt.
• Vil vi i Danmark ulovlig pyroteknik til livs, kan vi med fordel se mod Sverige og Norge for at se på, hvordan problemerne med ulovlig pyroteknik bliver tacklet. Her arbejder man på at få det legaliseret under sikre former.
• Hvis vi får legaliseret pyroteknik under sikre former, kommer vi også automatisk af med problemerne med maskering.

DFF foreslår desuden, at klubberne uddanner sine kontrollører i fankultur, konflik­tløsning, konfliktnedtrapning og ”crowd management”. Udgangspunktet skal være dialog, men også viden; viden om det miljø man arbejder i og erkendelsen af, at ikke alle fod­boldfans er ens.

“Der er muligvis ingen af de forslag, som vi kommer med, der viser resultater allerede i morgen, men de vil vise holdbare resultater på den lange bane,” siger Rasmus Trenskow.

Baggrund:

Om Danske Fodbold Fanklubber:
Danske Fodbold Fanklubber (DFF) er en interesse- og netværksorganisation for fodboldfanklubber og -grupperinger i Danmark og er stiftet i 2003.
Det er DFF ‘s opgave og formål at være et talerør for de danske fodboldfans – samt at arbejde for at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold.

Om awaykortet:
Ifølge Divisionsforeningen er det et krav fra Justitsministeriet, at de skal indføre awaykortet. Divisionsforeningen henviser til handlingsplanen “Gode fodboldoplevelser for alle“, hvor der på side 15 står:

Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter derfor en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at udvikle et fælles adgangs­system, som i første omgang vil være rettet imod udebaneafsnit. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle definere formålet med et fælles adgangssystem og kortlægge mulige modeller samt forudsætningerne for et fælles adgangssystem til danske fodboldstadions.

Fanklubberne vil i fornødent omfang blive ind­draget i arbejdet.

Det forventes, at arbejdsgruppen vil kunne frem­lægge et forslag i første halvdel af 2013

Handlingsplanen kan i sin fulde ordlyd læses her.

Derfor blev handlingsplanen til:
AaB møder FCK den 3. marts 2012. Her bliver kampen blandt andet afbrudt på grund af pyroteknik. Kampen trak så store overskrifter, at der fra politisk side blev iværksat en handlingsplan for at sikre den gode fodboldoplevelse i dansk fodbold. Handlingsplanen blev udarbejdet af Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Awaykortet var allerede en realitet til denne kamp. FC København har kørt med awaykort-ordningen siden sommeren 2008.

Indlægget Nej til awaykort: Her er vores løsningsforslag blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Det spørgsmål må de gøre op med sig selv, inden de endegyldigt beslutter sig for at indføre awaykortet fra næste sæsons start.

Torsdag aften mødtes repræsentanter for en stor del af den danske fanscene på tværs af klubskel.

Fra både officielle fanklubber og uofficielle grupperinger var der enighed om at opfordre alle danske fodboldfans til en boykot af alle udebanekampe, hvor awaykortet er et krav.

Ydermere vil alle grupper boykotte stemningen på hjemmebane til alle de kampe, hvor awaykortet er påkrævet i udebaneafsnittet.

Et ja til awaykort betyder altså et nej til stemningen. Valget står klubberne selv for.

Forsmag i weekenden

I den kommende spillerunde får flere klubber en forsmag på, hvad en sådan stemningsboykot vil betyde.

I de første 15 minutter af alle kampe vil fansene være stille – både hjemmeholdets og udeholdets tilhængere.

Protesten skal vise at modstanden mod awaykortet er bred, og vi er klar til at gå langt for at få det fejet af bordet.

Til sommer bliver det alvor

Hvis klubberne ikke ønsker at sløjfe ideen om et tvungent awaykort, vil det få store konsekvenser for den organiserede stemning på de danske fodboldstadioner.

Her vil udekampe blive droppet helt, mens klubberne se frem til, at stemningen på hjemmebane vil være ikke-eksisterende.

Protesten vil vare, indtil kortet er droppet igen.

Er det virkelig den fremtid for dansk fodbold, som klubberne ønsker?

Hvis ikke, så gør som jeres fans.

Sig NEJ TIL AWAYKORT.

Fælles udmelding fra Danske Fodbold Fanklubber på vegne af følgende fanklubber og grupperinger:

AGF Fanclub Aarhus (AGF)
Nysir Aarhus (AGF)
Nysir Youngsters (AGF)
Samlet for Aarhus (AGF)

Brøndby Support (Brøndby IF)
Alpha (Brøndby IF)
Slænget (Brøndby IF)
Deling 43 (Brøndby IF)
Fri Sport (Brøndby IF)
Indie Casuals (Brøndby IF)
Brøndby Boys (Brøndby IF)
Brøndby Support Nordjylland (Brøndby IF)
Brøndby Support Fyn (Brøndby IF)
Vestfronten (Brøndby IF)

Harbour Boys (Esbjerg fB)
Supras Esbjerg (Esbjerg fB)

Paulis Rødder (BK Frem)

Black Wolves (FC Midtjylland)
Ultras Midtjylland (FC Midtjylland)
Midtjyllands Ungdom (FC Midtjylland)

Wild Tigers (FC Nordsjælland)

HB Køge Support (HB Køge)

Unity Boosters Hobro (Hobro IK)
VestFraktion (Hobro IK)

Yellow Crew (AC Horsens)

De Stribede (OB)
Ultras Odense (OB)
The Province Boys (OB)

Randers FC Support (Randers FC)
Nordkurven (Randers FC)

SIFosis (Silkeborg IF)
Stoltheden Silkeborg (Silkeborg IF)
SIF Sjælland (Silkeborg IF)

SønderjyskE Support (SønderjyskE)

Blue Vikings (Lyngby Boldklub)
LyngbyFans.dk (Lyngby Boldklub)
Syndikatet (Lyngby Boldklub)
Ultras Lyngby (Lyngby Boldklub)

The Crazy Reds (Vejle Boldklub)
Forenet Nørreskoven (Vejle Boldklub)

Zone 70 (Vendsyssel FF)
Ultras Hjørring (Vendsyssel FF)

The Green Pride (Viborg FF)
Shamrock Ultras (Viborg FF)
Shamrock Ungdom (Viborg FF)
Fanatikos (Viborg FF)

AaB Support Club (AaB)
AaB Tifo Kaos (AaB)
Auxilia (AaB)
ATA – Altid Tro Aalborg (AaB)

Indlægget En samlet dansk fanscene siger nej til awaykort blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Kære fodboldven

Til sommer indfører Divisionsforeningen og Superliga-klubberne Udebanekortet – et såkaldt awaykort. Jeg skriver til dig nu i et håb om at få den beslutning ændret. Jeg kontakter dig på vegne af paraplyorganisationen Danske Fodbold Fanklubber (DFF) og det samlede danske fodboldfanmiljø.

Jeg vil starte med at rette en misforståelse: DFF har på intet tidspunkt sagt ja til et udebanekort.

Hvordan blev awaykortet et krav?

Det er korrekt, at vi tilbage i 2012 skrev under på handlingsplanen, men allerede under møder med daværende justitsminister Morten Bødskov udtalte vi vores modstand imod et sådan system. I den forbindelse fik vi føjet til handlingsplanen, at vi fans skal inddrages.

På intet tidspunkt sad vi i Justitsministeriet samtidig med Divisionsforeningen, og derfor er vores modstand måske ikke er blevet overbragt til jer. I handlingsplanen står der desuden ikke noget om, at der skal laves et fælles adgangssystem, men at mulighederne skal undersøges.

Hvad blev der af dialogen?

I 2014 får vi i DFF forelagt de mulige løsninger på et møde med Divisionsforeningen repræsenteret ved direktør Claus Thomsen og sikkerhedsadministrator Kasper Kragh. Der havde de allerede lagt sig fast på awaykort-modellen, som vi kender fra FC København.

På selvsamme møde blev de gjort bekendt med vores holdning til tiltaget – og ikke mindst vores modstand.

Så det passer simpelthen ikke, når Claus Thomsen fortæller, at vi fans har godkendt dette. Han ved godt, at vi ikke vil acceptere sådan en løsning. De klubber, der har hørt andet, er derfor blevet kraftigt misinformeret.

DFF har og vil aldrig acceptere en løsning med krav om registrering for at se fodbold!

Derfor er awaykortet en dårlig ide

Vi har i DFF samlet en lang række europæiske erfaringer, ligesom vi har fået lov til at se en endnu ikke publiceret rapport om emnet fra Europarådets “standing committee on specatator violence”, der er udarbejdet i forbindelse med en gennemgang af kroatisk fodbold.

Denne viden vil vi gerne dele med jer. Kort opsummeret kan du læse masser af fakta og erfaringer på hjemmesiden nejtilawaykort.dk, som er oprettet til vores kampagne #NejTilAwaykort.

De internationale erfaringer fortæller os, at et udebanekort ikke virker efter hensigten – faktisk tværtimod.

Europarådets rapport konkluderer direkte, at et udebanekort sender et signal til den almene fan, den sporadiske fan og den nye fan, at det er farligt at gå til fodbold.

Af samme årsag rasler tilskuertallene ned i de lande, som har indført awaykort eller lignende tåbelige tiltag.

Hvilket signal vil I sende til omverdenen?

Lige præcis, at det er farligt at gå til fodbold i Danmark, er noget, vi ikke forstår. Al statistik viser jo netop det modsatte.

Aldrig har der været så fredeligt i dansk fodbold i nyere tid, aldrig har der været så få anholdelser. I sæsonen 2013/14 blev 19 mennesker anholdt under kampene – i samme sæson klikkede tælleapparaterne 1,6 millioner gange.

Et udebanekort er helt ude af proportioner, og for jeres loyale fans virker dette tiltag helt malplaceret, og timingen helt ude i hampen. Det balancerer på grænsen til et decideret tillidsbrud over for den almindelige fan.

Claus Thomsen har flere gange udtalt, at det er for at hindre uhensigtsmæssig adfærd, men vi endnu har vi til gode at få svar på, hvad ”uhensigtsmæssig adfærd” dækker over, og hvorfor det kræver så voldsomt et tiltag som et register er, og hvilke konkrete problemer det vil løse.

Hvorfor kan dette ikke løses med dialog, gode SLO’er og dygtige kontrollører? Tiltag vi ved virker, og som de sidste par år har øget den gode oplevelse markant i dansk fodbold.

Vi må også spørge, hvad blev der af ”good hosting”? Et udebanekort er ikke godt værtskab i vores øjne.

I straffer jeres loyale fans

DFF’s medlemmer og vores brede netværk i fanmiljøet har over for os tilkendegivet, at de er villige til at gå meget langt i kampen imod et udebanekort. Et udebanekort, der kan smadre dén skrøbelige fankultur som er ved at blive opbygget i mange af de mindre klubber.

Det er jeres mest loyale fans, I rammer med dette tiltag. Det er dem, der følger jer i tykt og tyndt, ude som hjemme. Det er de folk, der står på stadion uge efter uge – i 30 graders varme, i stormvejr, i frostgrader. Det er de mennesker, der planlægger deres ferier, familiebegivenheder og meget mere efter kampprogrammet. Det er dem, I rammer allerhårdest.

For de personer er det her et signal om, at alt det hårde arbejde de gør, som vi gør, for at skabe gode, trygge og festlige rammer er ligegyldigt. Fordi et meget lille mindretal – vi taler under en promille – i ny og næ går over stregen.

DFF vil altid gerne gå i dialog om, hvordan vi kan forbedre sikkerheden og stadionoplevelsen. Vi stiller også altid gerne op til et møde med jer ude i klubberne, hvis I vil have en uddybende forklaring på vores holdning.

På vegne af Danske Fodbold Fanklubber og kampagnen #NejTilAwaykort,

Rasmus Trenskow
Formand i Danske Fodbold Fanklubber (DFF)

Indlægget Åbent brev fra formanden: Derfor er awaykortet en dårlig ide blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Det er med store glæde at vi kan berette, at OBs “De Stribede” atter er en del af DFFs fællesskab.

I forbindelse med debatten og ikke mindst rungende #NejtilAwaykort har De Stribede klart meldt ud, at de bakker op om vores kampagn.

I den forbindelse har De Stribedes formand Stig Stubgaard udtalt sig: “Vi mener, at når det kommer til sådanne problemstillinger som denne her, står vi stærkere, hvis det er et samlet forum som kan finde løsninger på de problemstillinger danske fodboldfans stilles over for“.

I DFF byder formand Rasmus Trenskow De Stribede velkommen: “Vi glæder os rigtig meget over at se De Stribede i DFF. Sammen er man som bekendt stærkest, og sammenholdet på tværs af klubskel og divisioner er i disse dage blevet forstærket i kampen mod meningsløs symbolpolitik“.

Indlægget De Stribede er tilbage i DFF blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Mødet blev åbnet af Bernhard Fransen, vicepræsident for KNVB (det hollandske fodboldforbund), og ved en tale af UEFA’s generalsekretær Gianni Infantino. Infantino understregede vigtigheden af UEFA’s fortsatte dialog med fans:

”Mens spillere, trænere og endda ejere udskiftes med stigende hyppighed, forbliver fans loyale mod de farver, de så stolt bærer. Og fordi fans er grunden til at fodbold eksisterer, skal jeres stemme høres, og fans skal hjælpe med at forme fodboldens fremtid. UEFA er stolte over at have etableret en dialog med jeres repræsentanter, der tillader os at dele vores tanker og forslag med jer, men også gør at vi kan få jeres idéer, svare på jeres klager og evaluere jeres forslag”.

Deltagerne fortsatte i forskellige workshops med at diskutere sikkerhedsforanstaltninger og lovgivning og hvordan det rammer fans samt de kommende EM-slutrunder i 2016 & 2020, problemer i mindre ligaer og mange andre emner. Fansene fik også mulighed for at netværke og dele erfaringer over en bred vifte af uformelle og sociale aktiviteter. For første gang fik de europæiske fans selskab af supportere fra Benin, Gabon, Togo og Sydafrika, der kom for at etablere netværkskontakter på et globalt niveau.

Søndag afholdt FSE deres årlige generalforsamling, hvor der blev valgt otte personer til FSEs hovedbestyrelse – Kevin Miles (England), Martin Endemann (Tyskland), Medhi Tazraret (Frankrig), Linda Hadorn (Schweiz), Victoria Dominguez (Spanien), Michal Riecansky (Slovakiet), Riccardo Bertolin (Italien) og Tine Hundahl Jensen (Danmark).

FSEs administrerende direktør Daniela Wurbs sagde: ”Endnu engang har fans fra hele kontinentet bevist, at vi har mere der forener os end deler os, og vi deler mange af de samme problematikker. Derfor har vi dedikeret weekenden til at udvikle løsninger, og vi vil fortsætte med at sætte fokus på fansenes sag overfor fodboldmyndighederne”.

Kilde: http://fanseurope.org/en/news/718-effc-2013-post-presser-eng.html

Indlægget “Fans skal hjælpe med at forme fodboldens fremtid” blev først udgivet på Danske Fodboldfans.