På baggrund af handleplanen “Gode Fodboldoplevelser for Alle” fra 2012, som blev udarbejdet af Justitsministeriet, og hvor Divisionsforeningen, DBU, Rigspolitiet og Danske Fodbold Fanklubber er medunderskrivere, udsendte Justitsministeriet i januar et udkast til en bekendtgørelse, som gør det muligt for klubberne at udveksle oplysninger om klubkarantæner. Til dette udkast bad man parterne i handleplanen om at tilkendegive deres synspunkter. Danske Fodbold Fanklubber har således også sendt høringssvar til Justitsministeriet samt deltaget i et positivt evalueringsmøde af netop den omtalte handleplan.

Danske Fodbold Fanklubber bakker således op om forslaget om at give klubberne et bedre redskab i form af muligheden for at udveksle oplysninger om karantænehavere, da vi ser det som den bedste mulighed for at undgå masseregistrering og tom symbolpolitik i form af et tvunget awaykort.

Der er ikke – som visse medier hævder – tale om et nyt register eller en udvidelse af “hooligan-registret”. Der er alene tale om, at klubberne skal kunne udveksle oplysninger i forbindelse med kampene. Den nye bekendtgørelse er ikke et centralt register, men et redskab, der skal hjælpe kontrollørerne med at identificere evt. tilrejsende fans med en klub karantæne.  

Vi bakker op om forslaget, men har også påpeget de punkter, hvor vi har bekymringer, og vil med vores høringssvar sikre, at bekendtgørelsen ikke krænker fans rettigheder eller potentielt misbruges. Vi har på dialogmøder med Divisionsforeningen således forgæves forespurgt på dokumentation for omfanget af personer med karantæne, der rejser med deres klub på udebane. Ligesom vi har forsøgt at rejse hele spørgsmålet omkring hvordan og hvorfor karantæner tildeles.  

Følgende punkter har DFF fremhævet:

• Gennemsigtighed i karantæne-procedurer.
  Vi oplever i dag, at proceduren for at få en karantæne er forskellig fra klub til klub, og varierer fra mundtlig afgivelse over sms til en skriftlig, ligesom klagemulighederne eller karantænens længde ikke altid er gennemsigtige.
  Det er vigtigt for DFF, at der er ordentlige procedurer omkring karantæner, således at der er mulighed for at klage, ligesom der ikke må være tvivl om skyld, tvivl om hvorfor karantænen gives eller hvor længe karantænen varer. Dette er noget DFF vil sætte fokus på i vores møder med Divisionsforeningen i håb om, at der kan komme fælles procedurer på området.
• Kontrolleret adgang til karantæne-oplysninger
  Ligesom vi havde/har bekymringer om, hvem der ville have adgang til persondata i Awaykortet, har vi også i dette tilfælde påpeget, at det er vigtigt for DFF, at persondata tages alvorligt i forbindelse med udveksling af karantæne-oplysninger klubberne imellem. Derfor har DFF foreslået, at kun udvalgte kontrollører har adgang til oplysningerne, f.eks. de kontrollører som allerede er godkendt til at modtage Politiets karantæne-oplysninger.
• Ensartning af ordensreglementer
  DFF ønsker en ensartning af ordensreglementerne på de danske fodboldstadions, så fans ikke oplever signifikante forskellige regler fra stadion til stadion. Der er naturligvis forskel på ejerskab af stadions, hvilket gør det udfordrende for klubberne at ensarte reglerne, men det bør være muligt at nå frem til nogle fælles retningslinjer. Disse retningslinjer, og stadionregler generelt, bør i øvrigt fremgå tydeligt på klubbernes hjemmesider.

I øvrigt vil vi i Danske Fodbold Fanklubber gerne understrege, at handleplanen, “Gode Fodboldoplevelser for Alle” og de mange dialog-tiltag har været stærkt medvirkende til, at vi i dag sjældent oplever ballade på danske stadions. Når det en sjælden gang sker, er det derfor vigtigt for alle parter at huske hvor langt vi er kommet på få år med dialog og samarbejde på tværs af fans, klubber og politi, og hvor langt man kan nå, når man betragter fans som en del af løsningen og ikke udelukkende som problemet. Rigspolitiets statistikker taler sit klare sprog for denne fremgang, og der er ikke brug for ugennemtænkte løsninger, der mest af alt synes at skulle tilfredsstille sensationslystne medier.

Indlægget Nye muligheder for håndtering af klubkarantæner blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

”Superliga kampe er en tryg, sikker, intens og spændende oplevelse for fans og tilskuere. Kun ganske få tilskuere giver i vores undersøgelser udtryk for andet,” skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Derfor vækker det undren i fanmiljøet, at Divisionsforeningen i nær fremtid vil indføre et awaykort for at sikre en tryg oplevelse for tilskuere og fans på stadion.

Awaykortet skal til for at beskytte de øvrige tilskuere end de få ballademagere mod mistænkeliggørelse. En tvangsregistrering af fans får netop modsatte effekt – en mistænkeliggørelse af alle tilskuere.

”Vi undrer os over, at man tvinger sine mest loyale kunder til at aflevere personfølsomme oplysninger – blot for at få lov til at købe en adgangsbillet. Det burde ikke være nødvendigt, når det med Divisionsforeningens egne ord er sikkert og trygt at gå til fodbold i Superligaen,” siger Rasmus Trenskow, formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF).

Hvor er tilliden til klubberne?

Ifølge Divisionsforeningens pressemeddelelse udgør udebaneafsnittene angiveligt en stor risiko, fordi 55 procent af indberetninger om sikkerhedsspørgsmål til Fodboldens Disciplinærinstans stammer fra udebaneafsnittene.

Med awaykortet vil Divisionsforeningen forhindre karantæneramte personer i at få adgang til udebaneafsnittene i Superligaen, angiveligt fordi klubberne ikke i tilstrækkelig grad magter opgaven.

“Det sender et skidt signal. Hvor er tilliden til klubberne og deres kontrollører? Er der så stort et problem med, at folk med karantæne alligevel får adgang, som Divisionsforeningen antyder. Vi har virkelig svært ved at se, hvordan et plastikkort vil kunne forhindre disse personer i blot at tage en af de andre indgange,” siger Rasmus Trenskow.

Planerne om awaykortet er udskudt et halvt år. Divisionsforeningen har udtalt, at man vil gå i dialog med fansene, men klubberne har tilsyneladende ingen invitation til dialog fået.

“Sikkerheden er alene klubbernes ansvar ifølge Divisionsforeningen. Derfor finder vi fans det rimeligt, at klubberne også sidder med ved bordet, når vi skal diskutere løsningsforslag. Vi har ærlig talt ikke tillid til Divisionsforeningens repræsentanter,” siger Rasmus Trenskow.

Sådan løser vi problemerne

Danske Fodbold Fanklubber har tidligere præsenteret en række forslag til at løse de (ganske få) problemer, som forstyrrer afviklingen af kampene i dag. Forslag som både på kort og lang sigt er langt billigere og langt mere effektive end implementeringen af awaykortet.

• Net foran de mest fanatiske fans – såvel ude som hjemme. Det vil forhindre, at ting bliver kastet på banen. Nettet har flere steder vist sig at have en præventiv effekt.
• Vil vi i Danmark ulovlig pyroteknik til livs, kan vi med fordel se mod Sverige og Norge for at se på, hvordan problemerne med ulovlig pyroteknik bliver tacklet. Her arbejder man på at få det legaliseret under sikre former.
• Hvis vi får legaliseret pyroteknik under sikre former, kommer vi også automatisk af med problemerne med maskering.

DFF foreslår desuden, at klubberne uddanner sine kontrollører i fankultur, konflik­tløsning, konfliktnedtrapning og ”crowd management”. Udgangspunktet skal være dialog, men også viden; viden om det miljø man arbejder i og erkendelsen af, at ikke alle fod­boldfans er ens.

“Der er muligvis ingen af de forslag, som vi kommer med, der viser resultater allerede i morgen, men de vil vise holdbare resultater på den lange bane,” siger Rasmus Trenskow.

Baggrund:

Om Danske Fodbold Fanklubber:
Danske Fodbold Fanklubber (DFF) er en interesse- og netværksorganisation for fodboldfanklubber og -grupperinger i Danmark og er stiftet i 2003.
Det er DFF ‘s opgave og formål at være et talerør for de danske fodboldfans – samt at arbejde for at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold.

Om awaykortet:
Ifølge Divisionsforeningen er det et krav fra Justitsministeriet, at de skal indføre awaykortet. Divisionsforeningen henviser til handlingsplanen “Gode fodboldoplevelser for alle“, hvor der på side 15 står:

Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter derfor en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at udvikle et fælles adgangs­system, som i første omgang vil være rettet imod udebaneafsnit. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle definere formålet med et fælles adgangssystem og kortlægge mulige modeller samt forudsætningerne for et fælles adgangssystem til danske fodboldstadions.

Fanklubberne vil i fornødent omfang blive ind­draget i arbejdet.

Det forventes, at arbejdsgruppen vil kunne frem­lægge et forslag i første halvdel af 2013

Handlingsplanen kan i sin fulde ordlyd læses her.

Derfor blev handlingsplanen til:
AaB møder FCK den 3. marts 2012. Her bliver kampen blandt andet afbrudt på grund af pyroteknik. Kampen trak så store overskrifter, at der fra politisk side blev iværksat en handlingsplan for at sikre den gode fodboldoplevelse i dansk fodbold. Handlingsplanen blev udarbejdet af Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Awaykortet var allerede en realitet til denne kamp. FC København har kørt med awaykort-ordningen siden sommeren 2008.

Indlægget Nej til awaykort: Her er vores løsningsforslag blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Det spørgsmål må de gøre op med sig selv, inden de endegyldigt beslutter sig for at indføre awaykortet fra næste sæsons start.

Torsdag aften mødtes repræsentanter for en stor del af den danske fanscene på tværs af klubskel.

Fra både officielle fanklubber og uofficielle grupperinger var der enighed om at opfordre alle danske fodboldfans til en boykot af alle udebanekampe, hvor awaykortet er et krav.

Ydermere vil alle grupper boykotte stemningen på hjemmebane til alle de kampe, hvor awaykortet er påkrævet i udebaneafsnittet.

Et ja til awaykort betyder altså et nej til stemningen. Valget står klubberne selv for.

Forsmag i weekenden

I den kommende spillerunde får flere klubber en forsmag på, hvad en sådan stemningsboykot vil betyde.

I de første 15 minutter af alle kampe vil fansene være stille – både hjemmeholdets og udeholdets tilhængere.

Protesten skal vise at modstanden mod awaykortet er bred, og vi er klar til at gå langt for at få det fejet af bordet.

Til sommer bliver det alvor

Hvis klubberne ikke ønsker at sløjfe ideen om et tvungent awaykort, vil det få store konsekvenser for den organiserede stemning på de danske fodboldstadioner.

Her vil udekampe blive droppet helt, mens klubberne se frem til, at stemningen på hjemmebane vil være ikke-eksisterende.

Protesten vil vare, indtil kortet er droppet igen.

Er det virkelig den fremtid for dansk fodbold, som klubberne ønsker?

Hvis ikke, så gør som jeres fans.

Sig NEJ TIL AWAYKORT.

Fælles udmelding fra Danske Fodbold Fanklubber på vegne af følgende fanklubber og grupperinger:

AGF Fanclub Aarhus (AGF)
Nysir Aarhus (AGF)
Nysir Youngsters (AGF)
Samlet for Aarhus (AGF)

Brøndby Support (Brøndby IF)
Alpha (Brøndby IF)
Slænget (Brøndby IF)
Deling 43 (Brøndby IF)
Fri Sport (Brøndby IF)
Indie Casuals (Brøndby IF)
Brøndby Boys (Brøndby IF)
Brøndby Support Nordjylland (Brøndby IF)
Brøndby Support Fyn (Brøndby IF)
Vestfronten (Brøndby IF)

Harbour Boys (Esbjerg fB)
Supras Esbjerg (Esbjerg fB)

Paulis Rødder (BK Frem)

Black Wolves (FC Midtjylland)
Ultras Midtjylland (FC Midtjylland)
Midtjyllands Ungdom (FC Midtjylland)

Wild Tigers (FC Nordsjælland)

HB Køge Support (HB Køge)

Unity Boosters Hobro (Hobro IK)
VestFraktion (Hobro IK)

Yellow Crew (AC Horsens)

De Stribede (OB)
Ultras Odense (OB)
The Province Boys (OB)

Randers FC Support (Randers FC)
Nordkurven (Randers FC)

SIFosis (Silkeborg IF)
Stoltheden Silkeborg (Silkeborg IF)
SIF Sjælland (Silkeborg IF)

SønderjyskE Support (SønderjyskE)

Blue Vikings (Lyngby Boldklub)
LyngbyFans.dk (Lyngby Boldklub)
Syndikatet (Lyngby Boldklub)
Ultras Lyngby (Lyngby Boldklub)

The Crazy Reds (Vejle Boldklub)
Forenet Nørreskoven (Vejle Boldklub)

Zone 70 (Vendsyssel FF)
Ultras Hjørring (Vendsyssel FF)

The Green Pride (Viborg FF)
Shamrock Ultras (Viborg FF)
Shamrock Ungdom (Viborg FF)
Fanatikos (Viborg FF)

AaB Support Club (AaB)
AaB Tifo Kaos (AaB)
Auxilia (AaB)
ATA – Altid Tro Aalborg (AaB)

Indlægget En samlet dansk fanscene siger nej til awaykort blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Kære fodboldven

Til sommer indfører Divisionsforeningen og Superliga-klubberne Udebanekortet – et såkaldt awaykort. Jeg skriver til dig nu i et håb om at få den beslutning ændret. Jeg kontakter dig på vegne af paraplyorganisationen Danske Fodbold Fanklubber (DFF) og det samlede danske fodboldfanmiljø.

Jeg vil starte med at rette en misforståelse: DFF har på intet tidspunkt sagt ja til et udebanekort.

Hvordan blev awaykortet et krav?

Det er korrekt, at vi tilbage i 2012 skrev under på handlingsplanen, men allerede under møder med daværende justitsminister Morten Bødskov udtalte vi vores modstand imod et sådan system. I den forbindelse fik vi føjet til handlingsplanen, at vi fans skal inddrages.

På intet tidspunkt sad vi i Justitsministeriet samtidig med Divisionsforeningen, og derfor er vores modstand måske ikke er blevet overbragt til jer. I handlingsplanen står der desuden ikke noget om, at der skal laves et fælles adgangssystem, men at mulighederne skal undersøges.

Hvad blev der af dialogen?

I 2014 får vi i DFF forelagt de mulige løsninger på et møde med Divisionsforeningen repræsenteret ved direktør Claus Thomsen og sikkerhedsadministrator Kasper Kragh. Der havde de allerede lagt sig fast på awaykort-modellen, som vi kender fra FC København.

På selvsamme møde blev de gjort bekendt med vores holdning til tiltaget – og ikke mindst vores modstand.

Så det passer simpelthen ikke, når Claus Thomsen fortæller, at vi fans har godkendt dette. Han ved godt, at vi ikke vil acceptere sådan en løsning. De klubber, der har hørt andet, er derfor blevet kraftigt misinformeret.

DFF har og vil aldrig acceptere en løsning med krav om registrering for at se fodbold!

Derfor er awaykortet en dårlig ide

Vi har i DFF samlet en lang række europæiske erfaringer, ligesom vi har fået lov til at se en endnu ikke publiceret rapport om emnet fra Europarådets “standing committee on specatator violence”, der er udarbejdet i forbindelse med en gennemgang af kroatisk fodbold.

Denne viden vil vi gerne dele med jer. Kort opsummeret kan du læse masser af fakta og erfaringer på hjemmesiden nejtilawaykort.dk, som er oprettet til vores kampagne #NejTilAwaykort.

De internationale erfaringer fortæller os, at et udebanekort ikke virker efter hensigten – faktisk tværtimod.

Europarådets rapport konkluderer direkte, at et udebanekort sender et signal til den almene fan, den sporadiske fan og den nye fan, at det er farligt at gå til fodbold.

Af samme årsag rasler tilskuertallene ned i de lande, som har indført awaykort eller lignende tåbelige tiltag.

Hvilket signal vil I sende til omverdenen?

Lige præcis, at det er farligt at gå til fodbold i Danmark, er noget, vi ikke forstår. Al statistik viser jo netop det modsatte.

Aldrig har der været så fredeligt i dansk fodbold i nyere tid, aldrig har der været så få anholdelser. I sæsonen 2013/14 blev 19 mennesker anholdt under kampene – i samme sæson klikkede tælleapparaterne 1,6 millioner gange.

Et udebanekort er helt ude af proportioner, og for jeres loyale fans virker dette tiltag helt malplaceret, og timingen helt ude i hampen. Det balancerer på grænsen til et decideret tillidsbrud over for den almindelige fan.

Claus Thomsen har flere gange udtalt, at det er for at hindre uhensigtsmæssig adfærd, men vi endnu har vi til gode at få svar på, hvad ”uhensigtsmæssig adfærd” dækker over, og hvorfor det kræver så voldsomt et tiltag som et register er, og hvilke konkrete problemer det vil løse.

Hvorfor kan dette ikke løses med dialog, gode SLO’er og dygtige kontrollører? Tiltag vi ved virker, og som de sidste par år har øget den gode oplevelse markant i dansk fodbold.

Vi må også spørge, hvad blev der af ”good hosting”? Et udebanekort er ikke godt værtskab i vores øjne.

I straffer jeres loyale fans

DFF’s medlemmer og vores brede netværk i fanmiljøet har over for os tilkendegivet, at de er villige til at gå meget langt i kampen imod et udebanekort. Et udebanekort, der kan smadre dén skrøbelige fankultur som er ved at blive opbygget i mange af de mindre klubber.

Det er jeres mest loyale fans, I rammer med dette tiltag. Det er dem, der følger jer i tykt og tyndt, ude som hjemme. Det er de folk, der står på stadion uge efter uge – i 30 graders varme, i stormvejr, i frostgrader. Det er de mennesker, der planlægger deres ferier, familiebegivenheder og meget mere efter kampprogrammet. Det er dem, I rammer allerhårdest.

For de personer er det her et signal om, at alt det hårde arbejde de gør, som vi gør, for at skabe gode, trygge og festlige rammer er ligegyldigt. Fordi et meget lille mindretal – vi taler under en promille – i ny og næ går over stregen.

DFF vil altid gerne gå i dialog om, hvordan vi kan forbedre sikkerheden og stadionoplevelsen. Vi stiller også altid gerne op til et møde med jer ude i klubberne, hvis I vil have en uddybende forklaring på vores holdning.

På vegne af Danske Fodbold Fanklubber og kampagnen #NejTilAwaykort,

Rasmus Trenskow
Formand i Danske Fodbold Fanklubber (DFF)

Indlægget Åbent brev fra formanden: Derfor er awaykortet en dårlig ide blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Indlægget Blandede tribuner sætter igen spørgsmåltegn ved sikkerheden i divisionerne blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Men når vi samtidig kan læse, at der måske bliver et møde, men at EfB ikke ved, hvem der skal indkalde til møde, står vi noget uforstående overfor det, der sker.

I DFF går vi ind for dialog, og vi har gentagne gange oplevet, at det virker.

At inddrage fans i løsningen af konflikter og give os en del af ansvaret er langt mere fordrende for alle. Kollektiv straf bør aldrig være en løsning og skal det i brug, skal det først være, når alt andet er forsøgt. Det er derfor med glæde, at vi nu har erfaret, at EfB har taget initiativ til, at indkalde sine fans til stormøde.

I DFF stiller vi os dog stadig undrende overfor flere ting i denne sag:

• Hvorfor har EfB ikke informeret deres fans om disse nye ”strengere sikkerhedsregler” inden kampen mod OB?
• Hvor er SLO’en henne i denne sag, han burde jo netop have den tætte kontakt til klubben fans.
• Hvordan foregår visiteringen på hjemmeafsnittet i EfB? I DFF har vi desværre erfaring med at visitering hos hjemmeholdes fans er noget mere lempelig eller ikke eksisterende sammenlignet med visiteringsproceduren i ved udeholdets fan-afsnitt.

Overfor Blue Knights har DFF stillet sin viden og erfaring til rådighed for at støtte op omkring dialogen og et fremtidigt, konstruktivt samarbejde mellem EfB og fansene i Esbjerg.

Vi håber, at klubberne fremover vil lytte til os, når vi anbefaler dialog frem for kollektiv straf.

Indlægget Kollektive straffe rammer de forkerte – dialog er vejen frem blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Dårlig stemning, lange ventetider, negative kontrollører, ringe sanitetsforhold, kolde pølser og flad eller lunken øl kan nemt give frustrationer, og så skal der ikke meget til, før en situation kan udvikle sig yderst uheldigt og skræmme besøgende væk fra lægterne. Med Good Hosting ønsker vi, at alle, der gæster et fodboldstadion, får en god oplevelse og får lyst til at komme igen og igen og igen. Hvad enten man er super loyal fodboldfan, en familie på udflugt eller bare spontant fik lyst til at se en kamp. DFFs arbejdsgruppe omkring faldende tilskuere i dansk fodbold sætter her fokus på Good Hosting.

I den ideelle fodboldverden vil Good Hosting for os organiserede fodboldfans betyde, at vi allerede hjemmefra føler os godt modtaget til udebanekampe, og at der er en konstant konstruktiv dialog mellem fans og klub. Kort sagt, at man som gæstende fan føler sig velkommen!

 Vi skal derfor opfordre fodboldklubberne til:

  Inden kampdag:

• At have synlige, praktiske informationer på deres hjemmesider, som fortæller om parkerings­forhold, priser, ordensreglement, relevante kontaktoplysninger, osv.
• At gå i dialog med de tilrejsende fans. Hvad må man have med ind på stadion? (Flag, creperuller, bannere osv.). Lave klare aftaler, og er der ting der kræver ansøgninger, så oplys deadlines for disse i god tid. Find ud af hvor mange fans der kommer? Så kan man jo bedre vurdere behovet for personale til kontrol og bemanding af salgsboder m.m. Denne rolle kunne snildt høre under Fankoordinatorens (Supporter Liaison Officer) rolle, men det kræver, at klubberne tager dette tiltag alvorligt, og ansætter folk med indgående kendskab til dansk fankultur, og ikke blot placerer kasketten på folk i event eller regnskab….

Ankomst:

• At der forefindes billetsalg ved den tribune, hvor man skal ind. De fleste officielle fanklubber har modtaget billetter og divisionskort via fodboldklubben eller forhåndsbestilling. Alligevel oplever mange til stor gene, og ja nogle endda til skræk, at man sendes til hjemmeholdets billetkontor i modsatte tribune. Hvorfor sker det stadigvæk? Og så må der meget gerne udover kontantsalg, også være mulighed for at betale med betalingskort – vi er blot alt i 2013, så teknikken er til det.
• Som allerede påpeget i indledningen så spiller vagterne en vigtig rolle. Det er meget vigtigt, at kontrollører og vagter møder fansene med åbenhed og et smil. DFFs undersøgelse omkring visitering viser, at der hos mange af klubberne er en udpræget mistro mod visse klubbers fans. Denne mistro skaber unødvendige spændinger mellem fans og vagter. Vagterne er klubbernes ansigt udadtil, og det er meget vigtigt, at vagterne opfører sig som værter og servicefolk mere end som vagter. Med humor og god dialog kan mange uheldige episoder undgås.
• At der er nok kontrollører til visitation. Havde man allerede inden kampdag haft en dialog med udeholdets fans, så kan man bedre spore sig ind på, hvor stort behovet for kontrollører er. Lange køer udløser frustration og en negativ stemning. Vi hører fra flere medlemmer, at personer der er kendt for at smugle ulovlige effekter ind på stadion, blot venter til de er blandt de sidste, hvor presset er størst, og grundigheden af visitationen derefter er faldet tilstrækkeligt meget. Kontrollørerne er pressede for at nå at få alle tilskuere ind inden kampstart, og derfor slækkes der væsentligt på visitationen i den sidste periode op til kampstart. Det udnytter uromagere og hærværksfolk.
• At der er kvindelige kontrollører til visitation. Vi er for længst kommet ind i det 21. århundrede, men det er åbenbart ikke gået op for alle klubber, at det i årevis har vrimlet med engagerede kvindelige fodboldfans på lægterne. Ofte får man blot en nedladende kommentar om, at enten lader man sig undersøge af en mand, eller også må man forlade området. Kan eller vil klubberne ikke ligestilling? Kvindelige fans er trætte af at denne mangel på respekt, men det skræmmer også familiemødre på tur med deres børn langt væk.
• At kontrollørerne i indgangen udviser en større fleksibilitet og holder en god tone. Fodboldfans er ikke forbrydere, og langt størstedelen er fredelige almindelige mennesker, som ikke ønsker eller deltager i nogen form for ballade. Desværre er der til stadighed utrolige eksempler, hvor bl.a. officielle fanklubber knap nok kan få en tromme med ind, medmindre de vil skille den ad. Det er i vores verden en amatøragtig og meget lidt imødekommende måde at agere på.

Faciliteter/rammerne:

• At der er åbne og tilgængelige salgsboder på udebaneafsnittet. Det er desværre ikke altid en god løsning med fælles salgsboder. Ligesom det kan give negative følger, hvis udebane fans er nødt til at eskorteres af vagter til boder i den modsatte ende.
• At salgsboderne har tilstrækkelig bemanding burde være en selvfølge, da vi kommer for at se bold og ikke for at stå i meget lange køer med en ineffektiv og langsom betjening. Det er utroligt, at man nogle steder ikke er klar til salg, når der er pause i kampen. Ligesom man altså også gerne må tjekke vejrudsigten inden kampdag – høj sol og sommer – ja, så skal der bruges kolde drikkevarer. Regn og kulde – find kaffe, thé og den varme kakao frem. Hvorfor er det stadig så svært? Og hvad kan klubberne ikke opnå økonomisk ved en bedre tilrettelæggelse og mere innovativ tilgang til mersalg?
• Rene toiletter ved tribunen i et passende antal burde være en naturlig ting. Det er ikke i orden, hvis man skal tre gange omkring stadion og ind i et omklædningsrum for at komme på toilettet, hvad enten man er mand eller kvinde. Specielt for kvindelige fans spiller toiletforholdene en meget central rolle viser undersøgelser fra bl.a. Norge.
• Vi vil på det kraftigste henstille til, at gæstende fodboldfans ikke fordeles ud på flere tribuner uden en logisk forklaring. Det giver en dårlig stemning, når de medrejsende splittes op på kryds og tværs. Det kunne let undgås, hvis man gik dialogens vej og i sin tilrettelæggelse lagt vægt på at holde udebaneholdets fans samlet.

Under kampen:

• Forudsat at man har fået en god velkomst, og rammerne er gode, så er stemningen som regel også god. Når vi opererer med Good Hosting, så handler det for værterne under kampen om at udvise fleksibilitet. Skulle der opstå et par negative episoder, så løs det med dialog. Igen er det oplagt, at bruge fankoordinatorerne som en del af dialogen, men det kræver naturligvis, at disse har deres gang blandt fansene og ikke sidder hjemme på kontoret. Lad evt. politi blive i kulissen og ha´ kontrollører på plads, der forstår mangfoldigheden i dansk fankultur. (Som led i kontrolløruddannelsen har vi flere gange i DFF påpeget nødvendigheden af, at kontrollørerne uddannes ordentligt i fankultur. Desværre må vi konstatere, at dette emne stadig fylder forsvindende lidt på de officielle kurser, ligesom underviserne har meget begrænset eller ingen viden om emnet).

Efter kampen:

• Publikum skal forlade stadion hurtigt, gnidningsfrit og i god stemning. Har man tabt kampen, så kan frustrationer let få frit løb, hvis værterne opfører sig knap så pænt.
• Lad folk komme på toilettet. Som udebanefan skal man som regel ud i en bus, bil eller på togtur efter kampen, så giv jeres gæster tid til at benytte toilettet, frem for at have så travlt med at jage dem på porten.
• Sørg evt. for at der er kontrollører udenfor stadion og ved P-pladsen. Vi har desværre oplevet at nogle frasiger sig ethvert ansvar, så snart folk har forladt stadion. Ligesom enkelte fanklubber har oplevet hærværk mod/tyveri fra biler og busser under kampe.
• Har man som fodboldklub oplevet noget uhensigtsmæssigt, så tag en snak med den gæstende officielle fanklub efter kampen, og ikke mindst fankoordinatoren. At få smidt i hovedet ”jeres bøller har lavet ballade, så næste gang må ingen af jer fans noget som helst” er efter vores overbevisning ikke måden at sikre mindre ballade eller skabe Good Hosting.

Forudsat at klubberne får implementeret Good Hosting, så er vi af den overbevisning i DFF, at vi sammen kan formindske problemerne med ballade på lægterne, samt udvikle og forstærke den positive fankultur og få langt flere glade tilskuere på lægterne. Med Good Hosting kan en fodboldkamp blive en dejlig, positiv og attraktiv helhedsoplevelse for hele Fodbolddanmark og blive en bedre forretning for fodboldklubberne.

Vi vil derfor fortsætte vores arbejde for at få Good Hosting indført som en naturlig del af dansk fodbold ved bl.a. at opfordre vores medlemsklubber og deres mange medlemmer til at kontakte DFF, når man støder på uacceptable forhold.

DFF vil i første omgang søge dialog med fodboldklubberne, men vil i gentagende tilfælde se os nødsaget til at eksponere de stadions og fodboldklubber, der ikke ønsker dialog, og vise at de ikke magter opgaven med at sikre rimelige forhold og vilkår for fodboldfans.

Indlægget Hvorfor Good Hosting kan skabe liv på lægterne blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Vi har nu fået det fulde overblik over indrapporteringerne . Der er kommet 43 rapporteringer fordelt på i alt 6 kampe, der fordeler sig som følger:

OB – F.C. København 03. marts 2 indberetninger

FC Nordsjælland – AGF 29. marts 1 indberetning

Silkeborg IF – F.C. København 01. april 1 indberetning

Randers FC – Brøndby IF 07. april 10 indberetninger

AaB – F.C. København 21. april 24 indberetninger

SønderjyskE – AaB 04. maj 5 indberetninger

Vi er bekendt med mange flere indberetninger end ovenstående, men da disse er afgivet mundtligt, er de ikke med i statistikken.

Det vækker undren, at alle indberetninger er fra udebaneholdets fans.

Endvidere undrer det os, at der blot er én indberetning fra en kvinde, og den indberetning gik på manglende kvindelige kontrollører til at foretage visiteringen, hvilket kan indikere at kvinder ikke visiteres på samme måde som mænd.

Indberetningerne går hovedsageligt på grænseoverskridende visitering primært i skridtet, hvilket rejser et spørgsmål om denne form for visitering overhovedet har sin berettigelse. Fra uofficiel kilde skulle man i Aalborg den 21. april have fundet blot 3 romerlys og 1 joint i skridtet på alle de fans der blev visiteret

Endvidere har især Brøndbys fans oplevet, at indholdet i tegnebøger bliver kontrolleret, hvilket utvivlsomt rejser spørgsmålet om hvorvidt vagterne er fordomsfulde.

Også andre spørgsmål rejser sig som følge af vores undersøgelse:

* Er det etisk korrekt, at visitere børn i skridtet og endog uden forældres samtykke?

* Er det i orden, at bukser kræves aftaget uden politiets tilstedeværelse?

* Hvorfor er det hovedsageligt Brøndbys & F.C. Københavns fans der visiteres groft?

* Er vagternes opførsel tilbørlig?

Det er især vagternes opførsel, der vækker bekymrede miner hos DFF. Der rapporteres om kommentarer fra vagter såsom ”Mit stadion – Mine regler”, og High Five mellem vagter, når der blev fundet ulovlige effekter . Der er ligeledes eksempler på vagter, der truer med nægtet adgang til stadion, hvis man filmer visiteringerne, også selvom om dette foregik udenfor stadionområdet.

Ligeledes giver politiets manglende klarhed over reglerne anledning til bekymrede miner.

De ubetinget værste klager kom fra F.C. Københavns kamp i Aalborg d. 21. april, hvor flere fans var så chokerede over visiteringen, at de valgte at udvandre fra stadion. Alle klager har DFF overbragt til AaBs sikkerhedschef.

DFF vil nu samle op på en lang række af de spørgsmål undersøgelsen rejser, og tage disse med os videre i de fremtidige drøftelser der skal være med DBU, Divisionsforeningen, Rigspolitiet og Justitsministeriet.

Tak til alle der deltog i undersøgelsen.

Indlægget Resultatet af forårets fokus på visitering blev først udgivet på Danske Fodboldfans.