DFF sendte vanen tro to repræsentanter til kongressen, og som vi lidt kæk skrev på de sociale medier, så tog vi afsted med vores værdier, og fortalte om dem, lige til vi var hæse og folk var trætte af at høre om alle vores succeser. Formand Christian Rothmann og bestyrelsesmedlem Sarah Agerklint var suppleret af repræsentanter fra Black Wolves (FCM), AGF Fanklub Aarhus og AGF Fans Sjælland.

Læs det fulde program her.

Awaysfans, samarbejde og Euro2020

Temaerne for dette års kongres kredsede i høj grad om udebanefans, de europæiske konkurrencer, samarbejde og EM i 2020.

For to år siden havde FSE udebanefans’ forhold i de europæiske konkurrencer oppe til en workshop. Her blev det besluttet, at der skulle større fokus på de udfordringer vi møder; når udebaneture planlægges med kort varsel, udfordringer med forholdene, visum og meget mere. På denne baggrund lancerede FSE en awayfans survey, ligesom vores egen, hvor de samler informationer og data om dette, som de kan arbejde videre med. Resultaterne blev delt, og undersøgelsen vil fortsætte. For de af jer der deltager i de europæiske kampe, vil vi opfordre jer til at udfylde og dele spørgeskemaet. Så snart dette års survey er klar, deler vi naturligvis denne.

I forlængelse af temaet om udebanefans blev der afholdt en workshop om minimum standarder i udebaneafsnittet, hvor Christian Rothmann var en del af panelet, sammen med Sofia Bohlin fra SFSU (Sverige) og Herjan Pullen fra Supportercollectief (Holland), som eksempler på, hvor man nationalt arbejder med minimum standarder og har haft succes.

Sideløbende med workshops om udebanefans og afsnit, blev der afholdt workshops om at etablere et forhold til fodbolmyndighederne (såsom DBU og Divisionsforeningen), og her er ingen tvivl om, at vi er år foran de øvrige lande og nationale organisationer, da vi har et godt forhold og en god dialog med DBU og Divisionsforeningen. En ting vi igen og igen bliver bekræftet i, at vi skal være utroligt glade for.

Med et EM lige rundt om hjørnet og under et år væk, var der naturligvis også en session om EM. Her deltog Patrick Gasser fra UEFA, og fortalte lidt om strukturen til dette specielle EM, billetansøgninger, priser osv. Han lod det skinne igennem, at det nok var sidste gang, de laver et EM, der afholdes i så mange lande på samme tid med alle de udfordringer det giver for UEFA.

Netværk, netværk, netværk

De fleste, som har deltaget i en kongres, et kursus eller andet, hvor man møder ligesindede, ved, hvor vigtigt og givtigt det er at netværke. I FSE og EFFC (European  football fans congress) regi er der etableret netværksgrupper, så vi sikrer at der er fora, hvor man kan diskutere helt specifikke emner. Vi var blandt andet med til at etablere en netværksgruppe for nationale fanorganisationer, som DFF, tilbage i 2014 i Bologna. Til netværksmødet i år fik Christian flere gode input med hjem, og etableret nogle rigtig gode kontakter, som vi kommer til at trække på i de kommende år. Ligesom de naturligvis kan række ud og trække på vores erfaringer.

Sideløbende deltog Sarah i en netværksgruppe for Fanambassader, som forberedelse til EM2020, hvor København som bekendt skal være værtsby. Her kom også en masse input, kontakter og ideer med hjem.

Reform af Champions League, Europa League og Super league

Som afslutning på kongressen blev emnet om de foreslåede reformer af Champions League, Europa League og en lukket Super league vendt og de potentielle konsekvenser dette kan få på fodboldfans og de nationale ligaer. Ikke kun for de hold, som i dag kvalificerer sig og spiller europæisk fodbold. Noget som den gængse fodboldfans formodentligt endnu ikke har fået øjnene op for, eller overskuet de potentielle konsekvenser af. Dette vil helt sikkert være noget, som vi i DFF vil sætte fokus på i det kommende år.

Forskellige version af lovlig pyro

Fodboldfans kan næsten ikke mødes uden snakken falder på pyro. I år havde FSE valgt at gå skridtet videre og arrangere en pyro workshop, hvor tre lande skulle fortælle og fremvise deres form for lovlige pyro.

Her fortalte Bailey Brown fra Dallas og deres nationale organisation ISC om hvordan røgbomber er lovlige på amerikanske stadions, og fremviste dem. Hanne-Mari Jordsmyr fra NSA (Norge) fortalte om de norske regler og fremviste de romerlys vi alle kender fra stadions, men vi var blevet inviteret til at fortælle om de danske koldrøgslys. Disse blev også demonstreret, hvorefter deltagerne havde mulighed for at prøve dem selv. Reaktionerne på lysene fra Tifontaine var overvejende positive, og vi glæder os også til at de første gang kommer i brug i Danmark på et tidspunkt.

Ny bestyrelse i FSE

Som afslutning på kongressen blev der afholdt generalforsamling og den nye bestyrelse blev valgt. Tillykke til Hüseyin Emre Balli (ÜNIFEB 1907), Pierre Barthelemy (Association Nationale des Supporters), Paul Corkrey (Fans Embassy Wales), Martha Mestre Gens (Associação Portuguesa de Defesa do Adepto), Kevin Miles (Football Supporters’ Association), Herjan Pullen (Supportersvereniging Ajax Amsterdam), Jim Spratt (Amalgamation of the Official Northern Ireland Supporters Clubs), og Gregor Weinreich (Club Nr.12 – Bayern)

Indlægget FSE #EFFC2019 – Fokus på samarbejde blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Ved kick-off til næste runde af europæiske klub-kampe var Dynamo Kiev oprindelig blevet pålagt at spille deres Champions League kamp mod Manchester City bag lukkede døre. For Manchester City fans ville det have været andet år i streg, de skulle rammes af en straf rettet mod Dynamo Kiev. Nu har UEFA overraskende ændret beslutningen og tilladt fans at se kampen på stadion.

Cirka 100 fodboldfans-grupperinger fordelt på nationale paraplyorganisationer, landsholdsfanklubber og lokale fanklubber fra 18 lande i Europa, der repræsenterer langt over 100.000 fodboldfans, har sammen offentliggjort et åbent brev til UEFAs Executive Committee medlemmer. Om end alle byder UEFAs nylige beslutningsændring i ovennævnte sag velkommen som et skridt i den rigtige retning, fremhæver det endnu engang det uløselige problem med UEFAs disciplinære regulativer om fans racistiske adfærd. Dette er hvorfor fangrupperne nu kræver en gennemgående strukturel gennemgang af UEFAs politik om kollektive straffe for racistisk adfærd, og særligt at man straks afskaffer reglerne der fører til udelukkelse af uskyldige udebanefans.

Sammen med de øvrige underskrivere, og Football Supporters Europes (FSE) Executive Committee, støtter Danske Fodbold Fanklubber helhjertet dette initiativ. Her foreligger det åbne brev samt listen af underskrivere:

Kære medlemmer af UEFA Executive Committee,

 Vi henvender os sammen på tværs af Europa for at fremhæve vores dybe bekymringer og for at kræve at UEFA genovervejer dets disciplinære politik for racisme og på anden vis diskriminerende supporter-adfærd.

 Det er vigtigt på forhånd at understrege, at underskriverne af dette åbne brev byder UEFAs ”nul-tolerance politik” overfor racisme velkommen. Både de underskrivende grupper og UEFA er forenet i troen på at gensidig respekt er en integreret del af kerneværdierne i fodbold – og at dette bør gælde alle aktører på og udenfor banen.

 Et stort flertal straffes for de afskyelige handlinger begået af et mindretal gennem foranstaltninger som ”kampe bag lukkede døre” som standard straf for tilfælde af racistisk adfærd blandt supportere. Denne type straf illustrerer en stor grad af manglende respekt overfor uskyldige fans, der rammes af så drastisk en foranstaltning. Især de udebanefans der intet forkert har gjort, og som allerede har booket deres rejser, er blandt de der betaler den højeste pris for en UEFA sanktion pålagt en anden klub for adfærden blandt en helt anden fanbase.    

At straffe en lille gruppes manglende respekt og uacceptable adfærd med manglende respekt overfor hele publikummet er at sætte UEFAs troværdighed i kampen mod racisme over styr. De, der kunne blive UEFAs største og bedste allierede i kampen mod diskrimination i fodbold, fodboldfans der oftest betegnet som ”spillets livsnerve”, bliver hermed alle degraderet til over en kam at være årsagen til problemet.

På denne baggrund opfordrer vi jer til at ændre de respektive forordninger i retning af et system, der kan bidrage troværdigt og vedvarende til at minimere diskrimination, alt i mens man respekterer fodboldfans interesser som væsentlige og ligeværdige. Vi bør alle ønske at fremme konstruktiv adfærd blandt fans i fodbold – hellere end at svække det positive engagement blandt fans og støtte udviklingen af destruktiv adfærd, der udløses af det nuværende system, hvilket understreges af de officielle indberetningstal.

I forbindelse med den Europæiske Fodbold Fan Kongres organiseret af Football Supporters Europe (FSE) i Belfast 2015, påviste fodboldfans mange konkrete eksempler på at det nuværende system med kollektive straffe ikke blot fører til straffen af uskyldige fans. Det medfører heller IKKE det ønskede mål om væsentligt at udrydde racisme eller at tvinge klubberne til vedvarende handling, ideelt i nært samarbejde og med støtte fra deres fans.

Især blandt de ”sædvanlige mistænkte” klubber, der var årsag til at reglerne blev strammet til at begynde med, har der udviklet sig tre former for reaktioner:                                                         

1. De skyder skylden på budbringeren (fx individer eller grupper, der har observeret og indberettet racisme på stadion) eller UEFA, hvilket inkluderer offentlig heksejagt mod disse uden at anerkende det egentlige problem -> Giver magt og styrker racistiske gerningsmænd, der hellere end gerne tager del i jagten
   

2. Mange indgår aftaler med de respektive racistiske dele af deres fanbase om at ”forholde sig i ro” i forbindelse med de europæiske kampe mod at de får flere privilegier i hjemlige ligakampe -> Giver magt og styrker racistiske gerningsmænd, da det driver dem tættere på klubben alt imens andre fans bliver yderligere marginaliseret.
   

3. Klubben flytter de pågældende fans til andre dele af stadion, og arrangerer overfladiske spil for galleriet af aktiviteter mod racisme, der hævdes at være fandrevne -> Racisterne er stadig på stadion, racistiske handlinger fortsætter, blot i et andet område – ikke-racister / anti-racister føler sig utrygge og er ikke i stand til at iværksætte egne aktiviteter.

 Derimod har nærmest ingen af klubberne rejst sig op for at implementere en troværdig langsigtet handleplan mod racisme, der ville kunne bemyndige den største del af fanbasen – nemlig de der er imod racisme eller som blot ønsker at støtte kampen mod diskrimination. I stedet bliver disse straffet på lige fod med de racistiske gerningsmænd, uagtet kontekst og hvad enten de måske selv er ofre og intimideret af disse gerningsmænd.

Som en konsekvens af dette har adskillelige fanorganisationer iværksat kampagnen ”Respekt Fans!”, der er blevet støttet af adskillige fangrupper fra forskellige klubber, der spiller i de europæiske konkurrencer. Til dato har ikke-racistiske / anti-racistiske fangrupper fra godt 20 klubber fra 7 europæiske lande støttet initiativet. Den europæiske paraplyorganisation Football Supporters Europe (FSE), der officielt er anerkendt af UEFA som samtalepartner i fanspørgsmål, har haft flere samtaler med UEFA repræsentanter om problematikken og afgivet flere løsningsforslag i form af alternative eller komplimenterende elementer til det nuværende system baseret på erfaringer og videnskabelige beviser fra hele Europa.

Hidtil har UEFA ikke været villig til at lytte og blot indvilget i, at også sponsorer skal fratages retten til at tage til kampe bag lukkede døre – men altså først når respektive sponsorkontrakter er blevet fornyet om et par år….

Vi mener, at det er fodboldens sociale ansvar, og i højere grad fodboldens styrende organer, der på dette vigtige område bør gå videre end blot at producere kunstigt acceptable eller overfladiske tv-billeder, og dermed bidrage vedvarende i retning af en sand udryddelse af diskrimination direkte på klubniveau.

Vores erfaringer fra forskellige lande illustrerer i praksis, at en vedvarende forbedring af supporteradfærd kun kan opnås i tæt samarbejde med supporterne selv. Det nuværende system er designet til optrappe kampen mod racisme, men ses mere og mere blot som en kamp mod alle fans.

Underskriverne af dette brev er fangrupper og nationale paraplyorganisationer for fans, der alle forenes i modstanden mod racisme og diskrimination, og vi ønsker i denne ånd at invitere UEFA til sammen med os at tage kampen op mod diskrimination og andre former for uacceptabel adfærd. Vi opfordrer UEFA til at revidere politikken for kollektive straffe, og i særdeleshed straks afskaffer den himmelråbende uretfærdige behandling af udebanefans, der med udelukkelse straffes for hændelser, de intet har med at gøre.

Som et næste skridt bør der udarbejdes effektive strategier i tæt samarbejde med fodboldfans, der kan være med til at fjerne racisme ikke blot fra fotos og tv-billeder fra stadions i europæiske kampe, men som også kan starte en positiv forandring og måde at tænke på, der går længere end blot glansbilleder.

Vi ser frem til at høre fra jer! #RespectFans

Football Supporters Europe (FSE) Committee medlemmer / RESPECT FANS! Kampagne-grupperne

UNDERSKRIVERE:

 NATIONALE OG REGIONALE PARAPLYORGANISATIONER FOR FODBOLDFANS:

Fußballfans gegen Homophobie Österreich (Østrig), Belgian Supporters vzw (Belgien), INSIDE (National association of disabled supporters) (Belgien), Danske Fodbold Fanklubber (Danmark), Football Supporters Federation (FSF) (England & Wales), Association Nationale des Supporters (Frankrig), ProFans (Tyskland), Queer Football Fanclubs Germany (Tyskland), Bündnis Aktiver Fußballfans (BAFF) (Tyskland), Fußballfans gegen Homophobie / Football Fans Against Homophobia (Tyskland), BBAG – Bundesbehindertenfanarbeitsgemeinschaft (Tyskland), Unsere Kurve (Tyskland), Queer Football Fanclubs Nederlands (Holland), Norsk Supporterallianse (NSA) (Norge), FASFE (Spanien), Svenska Fotbollssupporterunionen (SFSU) (Sverige), Queer Football Fanclubs Switzerland (Schweitz), Taraftar Hakları Dayanışma Derneği (TarafDer) (Tyrkiet), Taraftar Hakları Derneği (THD) (Tyrkiet), Tribúny sú naše (Slovakiet).

 FANGRUPPER FOR NATIONALE LANDSHOLD:

 Official Fanclub 1895 (Belgien), De Danske Roligans (Danmark), Roliganklubben Bornholm (Danmark), AONISC (Nordirland), You Boys in Green (YBIG) (Irland).

 FANGRUPPER AKTIVE PÅ KLUBNIVEAU I EUROPA:

 Faninitiative Innsbruck (Wacker Innsbruck, Østrig), First Vienna Football Club 1894 Supporters (First Vienna Football Club 1894, Østrig), Antifa Döbling (First Vienna Football Club 1894, Østrig), Beerschot – Wilrijk Supportersfederatie (FCO Beerschot Wilrijk, Belgien), Supportersverbond KSTVV (ST Truiden, Belgien), OSV KRC Genk (KRC Genk, Belgien), OOSC Patro Eisden (Patro Eisden, Belgien), Esseveefans (SV Zulte Waregem, Belgien), Supportersclub KFC SPARTA PETEGEM (KFC Sparta Petegem, Belgien, Front282 (Sporting Lokeren, Belgien), Amicale des Clubs de Supporters du RCSC (RCS Charleroi, Belgien), Supportersfederatie KAA Gent (KAA Gent, Belgien), Supportersclub De Steenbakkers (K. Rupel Boom F.C, Belgien), White Angels Zagreb (NK Zagreb 041, Kroatien), The Green Pride (Viborg FF, Danmark), AGF Fanclub (AGF Fodbold, Danmark), Brøndby Support (Brøndby IF, Danmark), SIFosis (Silkeborg IF, Danmark), AaB Support Club (Aalborg BK, Danmark), Auxilia (Aalborg BK, Danmark), Lyngby Fans (Lyngby Boldklub, Danmark), The Crazy Reds (Vejle Boldklub, Danmark), Wild Tigers (FC Nordsjælland, Danmark), 1894 Group (Manchester City, England), Arsenal Independent Supporters Association (Arsenal FC, England), Everton Supporter’s Trust (Everton, England), Manchester United Supporters Trust (M.U.S.T.) (Manchester United, England), My Old Man Said (Aston Villa, England), ADAJIS (Paris Saint-Germain, Frankrig), Navajos (1.FC Cologne, Germany), BVB Fan- und Förderabteilung (Borussia Dortmund, Tyskland), Horidos 1000 (Greuther Fürth, Tyskland), Supporters Karlsruhe 1986 e.V. (Karlsruher SC, Tyskland), Blaue Bengel (Arminia Bielefeld, Tyskland), Supporters Club Düsseldorf 2003 e.V. (Fortuna Düsseldorf, Tyskland), Rainbow Borussen (Borussia Dortmund, Tyskland), Eiserner VIRUS (Union Berlin, Tyskland), Queerpass Bayern (FC Bayern Munich, Tyskland), Club Nr 12 (FC Bayern Munich, Tyskland), MonacoQueers (FC Bayern Munich, Tyskland), Munich’s Red Pride (FC Bayern Munich, Tyskland), Löwenfans gegen Rechts (1860 Munich, Tyskland), Fanladen St Pauli (FC St Pauli, Tyskland), FPMG Supporters Club e.V. (Borussia Mönchengladbach, Tyskland), Corrillo Ultras (SC Freiburg, Tyskland), Fanclubsprecherrat der Fanclubs des FC St.Pauli (FC St Pauli, Tyskland), Queerpass St. Pauli (FC St Pauli, Tyskland), Aktionsbündnis gegen Homophobie und Sexismus (FC St Pauli, Tyskland), Frenetic Youth (1. FC Kaiserslautern, Tyskland), WarmUp95 – Fanclub (Fortuna Düsseldorf, Tyskland), Dissidenti Ultra (Fortuna Düsseldorf, Tyskland), Ruhrzebras (MSV Duisburg, Tyskland), RainbowZebras (MSV Duisburg, Tyskland), MyROMA (AS Roma, Italien), Ajax Supportersvereniging (Ajax Amsterdam, Holland), Roze Regahs – Fanclub (ADO Den Haag, Holland), CSKA Fans Against Racism (CSKA Moscow, Rusland), Ultras Trenčín (FK AS Trenčín, Slovakiet), Brigate Plavi (NK Nafta 1903, Slovenien), APASCF (Sevilla FC, Spanien), Asociación Valores del Madridismo (Real Madrid, Spanien), Señales de Humo (Atlético de Madrid, Spanien), APMAE (Espanyol Barcelona, Spanien), APAVCF (Valencia CF, Spanien), Supporterklubben Änglarna (IFK Gothenburg, Sverige), Allmänna Supporterklubben (ASK) (AIK Stockholm, Sverige), Black Army (AIK Stockholm, Sverige), Gefle Blue Boys (Gefle IF, Sverige), Supporterklubben Sky Blues (Gefle IF, Sverige), Östra Stå (Örgryte IS, Sverige), Balders Hage (Örgryte IS, Sverige), Järnkaminerna (Djurgårdens IF, Sverige), Bollklubben Support (Halmstads BK, Sverige), MFF Support (Malmö FF, Sverige), Halbzeit / Gemeinsam gegen Rassismus (BSC Young Boys, Schweiz), KaraKizil (Genclerbirgli, Tyrkiet), TekYumruk (Galatasaray Istanbul, Tyrkiet), Beşiktaş Beleştepe (Besiktas Istanbul, Tyrkiet), 1907 ÜNİFEB – Üniversiteli Fenerbahçeliler Birliği (Fenerbahce SK, Tyrkiet), Taşra (Fenerbahce SK, Tyrkiet), Vamos Bien (Fenerbahce SK, Tyrkiet).

Indlægget Tusindvis af fodboldfans har rettet henvendelse til UEFA i åbent brev blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

”Superliga kampe er en tryg, sikker, intens og spændende oplevelse for fans og tilskuere. Kun ganske få tilskuere giver i vores undersøgelser udtryk for andet,” skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Derfor vækker det undren i fanmiljøet, at Divisionsforeningen i nær fremtid vil indføre et awaykort for at sikre en tryg oplevelse for tilskuere og fans på stadion.

Awaykortet skal til for at beskytte de øvrige tilskuere end de få ballademagere mod mistænkeliggørelse. En tvangsregistrering af fans får netop modsatte effekt – en mistænkeliggørelse af alle tilskuere.

”Vi undrer os over, at man tvinger sine mest loyale kunder til at aflevere personfølsomme oplysninger – blot for at få lov til at købe en adgangsbillet. Det burde ikke være nødvendigt, når det med Divisionsforeningens egne ord er sikkert og trygt at gå til fodbold i Superligaen,” siger Rasmus Trenskow, formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF).

Hvor er tilliden til klubberne?

Ifølge Divisionsforeningens pressemeddelelse udgør udebaneafsnittene angiveligt en stor risiko, fordi 55 procent af indberetninger om sikkerhedsspørgsmål til Fodboldens Disciplinærinstans stammer fra udebaneafsnittene.

Med awaykortet vil Divisionsforeningen forhindre karantæneramte personer i at få adgang til udebaneafsnittene i Superligaen, angiveligt fordi klubberne ikke i tilstrækkelig grad magter opgaven.

“Det sender et skidt signal. Hvor er tilliden til klubberne og deres kontrollører? Er der så stort et problem med, at folk med karantæne alligevel får adgang, som Divisionsforeningen antyder. Vi har virkelig svært ved at se, hvordan et plastikkort vil kunne forhindre disse personer i blot at tage en af de andre indgange,” siger Rasmus Trenskow.

Planerne om awaykortet er udskudt et halvt år. Divisionsforeningen har udtalt, at man vil gå i dialog med fansene, men klubberne har tilsyneladende ingen invitation til dialog fået.

“Sikkerheden er alene klubbernes ansvar ifølge Divisionsforeningen. Derfor finder vi fans det rimeligt, at klubberne også sidder med ved bordet, når vi skal diskutere løsningsforslag. Vi har ærlig talt ikke tillid til Divisionsforeningens repræsentanter,” siger Rasmus Trenskow.

Sådan løser vi problemerne

Danske Fodbold Fanklubber har tidligere præsenteret en række forslag til at løse de (ganske få) problemer, som forstyrrer afviklingen af kampene i dag. Forslag som både på kort og lang sigt er langt billigere og langt mere effektive end implementeringen af awaykortet.

• Net foran de mest fanatiske fans – såvel ude som hjemme. Det vil forhindre, at ting bliver kastet på banen. Nettet har flere steder vist sig at have en præventiv effekt.
• Vil vi i Danmark ulovlig pyroteknik til livs, kan vi med fordel se mod Sverige og Norge for at se på, hvordan problemerne med ulovlig pyroteknik bliver tacklet. Her arbejder man på at få det legaliseret under sikre former.
• Hvis vi får legaliseret pyroteknik under sikre former, kommer vi også automatisk af med problemerne med maskering.

DFF foreslår desuden, at klubberne uddanner sine kontrollører i fankultur, konflik­tløsning, konfliktnedtrapning og ”crowd management”. Udgangspunktet skal være dialog, men også viden; viden om det miljø man arbejder i og erkendelsen af, at ikke alle fod­boldfans er ens.

“Der er muligvis ingen af de forslag, som vi kommer med, der viser resultater allerede i morgen, men de vil vise holdbare resultater på den lange bane,” siger Rasmus Trenskow.

Baggrund:

Om Danske Fodbold Fanklubber:
Danske Fodbold Fanklubber (DFF) er en interesse- og netværksorganisation for fodboldfanklubber og -grupperinger i Danmark og er stiftet i 2003.
Det er DFF ‘s opgave og formål at være et talerør for de danske fodboldfans – samt at arbejde for at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold.

Om awaykortet:
Ifølge Divisionsforeningen er det et krav fra Justitsministeriet, at de skal indføre awaykortet. Divisionsforeningen henviser til handlingsplanen “Gode fodboldoplevelser for alle“, hvor der på side 15 står:

Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter derfor en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at udvikle et fælles adgangs­system, som i første omgang vil være rettet imod udebaneafsnit. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle definere formålet med et fælles adgangssystem og kortlægge mulige modeller samt forudsætningerne for et fælles adgangssystem til danske fodboldstadions.

Fanklubberne vil i fornødent omfang blive ind­draget i arbejdet.

Det forventes, at arbejdsgruppen vil kunne frem­lægge et forslag i første halvdel af 2013

Handlingsplanen kan i sin fulde ordlyd læses her.

Derfor blev handlingsplanen til:
AaB møder FCK den 3. marts 2012. Her bliver kampen blandt andet afbrudt på grund af pyroteknik. Kampen trak så store overskrifter, at der fra politisk side blev iværksat en handlingsplan for at sikre den gode fodboldoplevelse i dansk fodbold. Handlingsplanen blev udarbejdet af Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Awaykortet var allerede en realitet til denne kamp. FC København har kørt med awaykort-ordningen siden sommeren 2008.

Indlægget Nej til awaykort: Her er vores løsningsforslag blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Det spørgsmål må de gøre op med sig selv, inden de endegyldigt beslutter sig for at indføre awaykortet fra næste sæsons start.

Torsdag aften mødtes repræsentanter for en stor del af den danske fanscene på tværs af klubskel.

Fra både officielle fanklubber og uofficielle grupperinger var der enighed om at opfordre alle danske fodboldfans til en boykot af alle udebanekampe, hvor awaykortet er et krav.

Ydermere vil alle grupper boykotte stemningen på hjemmebane til alle de kampe, hvor awaykortet er påkrævet i udebaneafsnittet.

Et ja til awaykort betyder altså et nej til stemningen. Valget står klubberne selv for.

Forsmag i weekenden

I den kommende spillerunde får flere klubber en forsmag på, hvad en sådan stemningsboykot vil betyde.

I de første 15 minutter af alle kampe vil fansene være stille – både hjemmeholdets og udeholdets tilhængere.

Protesten skal vise at modstanden mod awaykortet er bred, og vi er klar til at gå langt for at få det fejet af bordet.

Til sommer bliver det alvor

Hvis klubberne ikke ønsker at sløjfe ideen om et tvungent awaykort, vil det få store konsekvenser for den organiserede stemning på de danske fodboldstadioner.

Her vil udekampe blive droppet helt, mens klubberne se frem til, at stemningen på hjemmebane vil være ikke-eksisterende.

Protesten vil vare, indtil kortet er droppet igen.

Er det virkelig den fremtid for dansk fodbold, som klubberne ønsker?

Hvis ikke, så gør som jeres fans.

Sig NEJ TIL AWAYKORT.

Fælles udmelding fra Danske Fodbold Fanklubber på vegne af følgende fanklubber og grupperinger:

AGF Fanclub Aarhus (AGF)
Nysir Aarhus (AGF)
Nysir Youngsters (AGF)
Samlet for Aarhus (AGF)

Brøndby Support (Brøndby IF)
Alpha (Brøndby IF)
Slænget (Brøndby IF)
Deling 43 (Brøndby IF)
Fri Sport (Brøndby IF)
Indie Casuals (Brøndby IF)
Brøndby Boys (Brøndby IF)
Brøndby Support Nordjylland (Brøndby IF)
Brøndby Support Fyn (Brøndby IF)
Vestfronten (Brøndby IF)

Harbour Boys (Esbjerg fB)
Supras Esbjerg (Esbjerg fB)

Paulis Rødder (BK Frem)

Black Wolves (FC Midtjylland)
Ultras Midtjylland (FC Midtjylland)
Midtjyllands Ungdom (FC Midtjylland)

Wild Tigers (FC Nordsjælland)

HB Køge Support (HB Køge)

Unity Boosters Hobro (Hobro IK)
VestFraktion (Hobro IK)

Yellow Crew (AC Horsens)

De Stribede (OB)
Ultras Odense (OB)
The Province Boys (OB)

Randers FC Support (Randers FC)
Nordkurven (Randers FC)

SIFosis (Silkeborg IF)
Stoltheden Silkeborg (Silkeborg IF)
SIF Sjælland (Silkeborg IF)

SønderjyskE Support (SønderjyskE)

Blue Vikings (Lyngby Boldklub)
LyngbyFans.dk (Lyngby Boldklub)
Syndikatet (Lyngby Boldklub)
Ultras Lyngby (Lyngby Boldklub)

The Crazy Reds (Vejle Boldklub)
Forenet Nørreskoven (Vejle Boldklub)

Zone 70 (Vendsyssel FF)
Ultras Hjørring (Vendsyssel FF)

The Green Pride (Viborg FF)
Shamrock Ultras (Viborg FF)
Shamrock Ungdom (Viborg FF)
Fanatikos (Viborg FF)

AaB Support Club (AaB)
AaB Tifo Kaos (AaB)
Auxilia (AaB)
ATA – Altid Tro Aalborg (AaB)

Indlægget En samlet dansk fanscene siger nej til awaykort blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

De 12 Superliga klubber har nu endegyldigt vedtaget, at der fra sæsonen 2015/16 skal indføres det såkaldte Superliga Udebanekort – i folkemunde Awaykort. Det er en beslutning, som Danske Fodbold Fanklubber (DFF) hverken forstår eller kan bakke op om.

De mange timers arbejde på dialog og møder omkring en positiv udvikling af fankulturen er tilsyneladende spildt, når klubberne vælger et restriktivt, reaktivt og ineffektiv system frem for præventive, proaktive og positive tiltag.

Rekord lavt antal anholdelser i denne sæson

I dette forår har der været afviklet to derby-kampe, altså to højrisiko kampe. Til sammen var der til disse kampe over 50.000 mennesker samlet – og politiet foretog blot 17 anholdelser.

De syv af anholdelserne blev foretaget i forbindelse med kampen i Brøndby påskemandag, og heraf var seks af anholdelserne for brud på politiets karantæneregister – det vi kender som “hooliganregistret”.

Det lave antal anholdelser skyldes i høj grad politiets ændrede strategi om at sætte dialog forrest krydret med et tæt samarbejde mellem klubber, politi og fans fra begge lejre.

Der er lagt et kæmpestort stykke arbejde i at udforme planer for dagen og området.

I det hele taget er antallet af anholdelser og sigtelser faldet drastisk de senere år, hvor dialogkonceptet er blevet indført i alle landets politikredse.

Aldrig har det været så sikkert at se fodbold i Danmark. Det virker derfor underligt, at Divisionsforeningen på nuværende tidspunkt ønsker at gå i stik modsat retning med dette reaktionære tiltag, som awaykortet i sin helhed er.

Awaykort er meningsløs sympolpolitik

Danske Fodbold Fanklubber har siden forårssæsonens start kørt en kampagne imod awaykortet (#NejTilAwaykort).

Her har vi fremsat utallige argumenter imod et awaykort, som er baseret på udenlandske erfaringer og anbefalinger fra Europarådet.

Vi har været i dialog med tidligere justitsminister Morten Bødskov, som var ophavsmand til handlingsplanen, medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose og ikke mindst med UEFA via Football Supporters Europe.

Især UEFA ser meget negativt på dette tiltag, som ifølge dem er “counter productive”.  Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe hvor FSE og UEFA sammen vil gå til EU for at undgå den slags tiltag.

Ordlyden i Justitsministeriets Handlingsplan

Awaykortet kommer på baggrund af Justitsministerens handlingsplan, hvor der ifølge Divisionsforeningen er et krav om at indføre et awaykort.

Igen vil vi gerne påpege, at Divisionsforeningen ikke har læst handlingsplanens tekst ordentligt igennem.

I handlingsplanen står alene, at der skal undersøges mulighederne for et fælles adgangssystem, og ikke at der skal indføres et awaykort, som Divisionsforeningen ellers prædiker.

Desuden står der, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af DBU, Divisionsforeningen og klubberne, ligesom vi noterer os, at der står, at fanklubberne skal inddrages i fornødent omfang.

På baggrund af den information, vi løbende har fået fra vores medlemmer, har klubberne ikke været en del af en arbejdsgruppe, ligesom at Danske Fodbold Fanklubber blot har deltaget i ét enkelt møde, hvor de overordnede tanker blev skitseret.

Den 31.marts afleverede DFF en evaluering af handlingsplanen til justitsministeriet. Heri stod følgende om punktet om fælles adgangssystem, der nu på mystisk vis er blevet til awaykort:

Desværre må vi melde tilbage, at processen omkring at se på mulighederne for et fælles adgangssystem er blevet fejlfortolket og forhalet af Divisionsforeningen. Først i første halvdel af 2014 blev DFF informeret om de mulige løsninger, som Divisionsforeningen kiggede på. Samtidig arbejder Divisionsforeningen ud fra en præmis, der hedder at der SKAL indføres et fælles adgangssystem. Fanklubberne, og herunder deres repræsentant DFF, er ikke blevet inddraget i arbejdet, andet end det førnævnte informationsmøde, der udelukkende var af orienterende karakter.

Vi har svært ved at se formålet i et sådan system i 2015, hvor andre gode initiativer er sat i verden siden. Herunder supporter liaison officer (fankoordinator) rollen, som øger dialogen mellem klub og fans. Det gode dialogarbejde, der gøres af politiet, både på kampdage, men også i planlægningen op til. Det gode samarbejde mellem fans og politi har bl.a. betydet, at højrisikokampene mellem Brøndby og FCK til seneste kamp betød blot 10 anholdte, altså en væsentlig reducering i forhold til før handlingsplanen. Der er lagt et stort stykke arbejde fra de frivillige i fanklubberne og de uofficielle fangrupper, som sammen med politiet, har udarbejdet planer for dagen, der reducerer risikoen for sammenstød betragteligt, hvis ikke fuldstændig på kampdagen. Det skal endvidere understreges, at hvis vi ser på Rigspolitiets egne statistikker, så er antallet af anholdelser faldet markant i perioden, og særligt antallet af anholdelser på stadion er faldet – alene det faktum, at der blot var 19 anholdelser i sæsonen 2013/14 med flere end 1,57 mio. tilskuere ser vi som en kraftig understregning af at dialog og good hosting virker, og at der ikke er et reelt behov for restriktive tiltag for udebanefans.

Via vores netværk i DFF og i Europa har vi indhentet informationer omkring erfaringerne i udlandet med sådanne systemer, ligeledes har vi fået lov til at se en rapport fra Europarådets ”standing committee on spectator violence” (en rapport udvalget har udarbejdet i forbindelse med et besøg og gennemgang af kroatisk fodbold) om såkaldte udebanekort, som Divisionsforeningen vil indføre.

På baggrund af disse betragter vi initiativet som uforholdsmæssigt voldsomt, og et kraftigt indgreb i den frie bevægelighed. Vores vurdering af initiativet, på baggrund af information fra udlandet, er, at det ikke har proportion med problemets omfang. Det løser ikke problemerne, da konkrete erfaringer viser, at de blot flyttes andetsteds på og udenfor stadion. Det afholder desuden ikke problemfans fra at komme på stadion, men snarere fraholder det stærke, positive fans, almene tilskuere og familier fra at komme til kampene, da der efterlades et indtryk af, at stadion er at farligt sted at opholde sig. Den gode fodboldoplevelse vil hermed forsvinde totalt.

I de lande hvor lignende fan-ID kort er indført er der en markant nedgang i tilskuertallene, men det har ikke fået problemerne til at forsvinde. Særligt har vi bemærket, at Polen, hvor kortet var indført ved lov, i år har planer om at droppe det helt, hvorfor vi undres over denne insisteren på at implementere kortet, når lande med markante større problemer vælger at droppe det helt.    

Det er vores vurdering, også set på baggrund af FC Københavns erfaringer med et lignende tiltag (FCK fik implementeret away-kortet i 2008), at det ikke har en præventiv effekt. Således var kortet i brug da FCK gæstede Aalborg i 2012, hvilket førte til optøjer, uro og ballade, og efterfølgende førte til denne handleplan. Der har endvidere været flere episoder, hvor FCKs udebaneafsnit har været i søgelyset for negative hændelser, og FCK har endda i perioder måtte lukke deres billetsalg til udebaneafsnit trods awaykort.

Vi har haft flere forespørgsler til FCK om deres konkrete erfaringer, men de har endnu ikke ville oplyse eller dokumentere, at deres awaykort har en (præventiv) effekt – ej heller har Divisionsforeningen, der peger på kortet som en succes, kunne fremvise nogen form for dokumentation, hvorfor vi frygter at tiltaget blot er en symbolpolitisk handling, hvor klubberne potentielt kan misbruge de indsendte personoplysninger til kommercielt brug. I øvrigt har FCK markant færre medrejsende fans end Brøndby IF, men antallet af indberetninger i DBU for tilskueradfærd er den samme. Det har tydeligvis ikke en præventiv effekt på FCKs tilhængeres brug af pyroteknik eller anden uønsket adfærd.

Det gør det måske blot administrativt nemmere for klubberne at dele informationer om klubkarantæner. Her vil vi godt henvise til, at der andetsteds i handlingsplanen er nævnt en ordning under Rigspolitiet, som netop skulle assistere med dette, men som vi ikke er blevet inddraget i. DFF vil langt hellere fokusere på præventive tiltag, som ansporer til positiv adfærd. Her vil vi igen godt henvise til vores gode erfaringer med politiets dialogindsats, som har haft en præventiv effekt på negative episoder uden for stadion, samt vores positive erfaringer med kontrollører som benytter sig af samme dialogbaserede værktøjer og supporter liaison officer rollen, som blev indført som et krav i superliga klubberne fra sæsonen 2013/14.

For de loyale fans, som rejser landet rundt for at se deres klub, og for de mange frivillige som lægger endog mange timer for deres fanklub, er dette tiltag et tillidsbrud og et slag i ansigtet. Efter at have brugt så meget tid på at øge dialogen, samarbejdet og iværksætte positive tiltag for fankulturen og være en aktiv part i sikre netop fredelige og gode fodboldoplevelser for alle, betragtes netop dette tiltag, som 5 skridt tilbage i forhold til den positive udvikling, der er i dansk fodbold.

Modstanden mod et sådanne kort er meget markant i den danske fankultur, hvor der er opbakning til protester i alle fanklubber, uofficielle fangrupperinger, men også blandt de såkaldte almene tilskuere.

Divisionsforeningen hævder, at implementeringen er et krav fra Justitsministeriets side, men det er ikke et krav vi kan genkende i handlingsplanen eller et behov anno 2015, hvor vi så småt kan se frugten af de dialogbaserede strategier. Vi finder det stærkt bekymrende, at Divisionsforeningens ledelse truer deres medlemsklubber med udsagn om, at hvis de ikke implementerer kortet, så skal de betale for brug af politiressourcer samt deres alkoholbevillinger vil blive inddraget.

I DFF stiller vi gerne op til et uddybende møde i Justitsministeriet om udebanekort, og deler hellere end gerne de oplysninger vi har samlet om brugen af lignende kort i Europa.

Boykot udebanekampene

Vi ser ingen anden mulighed end at opfordre vores medlemmer i Superligaen til at boykotte udekampene – og dermed awaykortet.

Brøndby Support og Black Wolves har meldt ud, at de sløjfer busturene til klubbens udekampe, og vi håber, at flere af vores medlemmer vil følge trop.

Får man fodbold-abstinenser, kan man vælge at se det lokale divisionshold spille i de weekender, hvor ens eget Superliga-hold spiller ude.

Vi er sikre på, at vores medlemmer i Danmarksserien, 1. og 2. division gerne tager åbent imod de mange nye tilskuere, som søger tilflugt på deres stadions på grund af awaykortet.

Indlægget Awaykortet er en falliterklæring for dansk fodbold blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Mødet blev åbnet af Bernhard Fransen, vicepræsident for KNVB (det hollandske fodboldforbund), og ved en tale af UEFA’s generalsekretær Gianni Infantino. Infantino understregede vigtigheden af UEFA’s fortsatte dialog med fans:

”Mens spillere, trænere og endda ejere udskiftes med stigende hyppighed, forbliver fans loyale mod de farver, de så stolt bærer. Og fordi fans er grunden til at fodbold eksisterer, skal jeres stemme høres, og fans skal hjælpe med at forme fodboldens fremtid. UEFA er stolte over at have etableret en dialog med jeres repræsentanter, der tillader os at dele vores tanker og forslag med jer, men også gør at vi kan få jeres idéer, svare på jeres klager og evaluere jeres forslag”.

Deltagerne fortsatte i forskellige workshops med at diskutere sikkerhedsforanstaltninger og lovgivning og hvordan det rammer fans samt de kommende EM-slutrunder i 2016 & 2020, problemer i mindre ligaer og mange andre emner. Fansene fik også mulighed for at netværke og dele erfaringer over en bred vifte af uformelle og sociale aktiviteter. For første gang fik de europæiske fans selskab af supportere fra Benin, Gabon, Togo og Sydafrika, der kom for at etablere netværkskontakter på et globalt niveau.

Søndag afholdt FSE deres årlige generalforsamling, hvor der blev valgt otte personer til FSEs hovedbestyrelse – Kevin Miles (England), Martin Endemann (Tyskland), Medhi Tazraret (Frankrig), Linda Hadorn (Schweiz), Victoria Dominguez (Spanien), Michal Riecansky (Slovakiet), Riccardo Bertolin (Italien) og Tine Hundahl Jensen (Danmark).

FSEs administrerende direktør Daniela Wurbs sagde: ”Endnu engang har fans fra hele kontinentet bevist, at vi har mere der forener os end deler os, og vi deler mange af de samme problematikker. Derfor har vi dedikeret weekenden til at udvikle løsninger, og vi vil fortsætte med at sætte fokus på fansenes sag overfor fodboldmyndighederne”.

Kilde: http://fanseurope.org/en/news/718-effc-2013-post-presser-eng.html

Indlægget “Fans skal hjælpe med at forme fodboldens fremtid” blev først udgivet på Danske Fodboldfans.