Det europæiske fanarbejde har i de seneste år rodfæstet sig helt ind i sportens største organer, hvor fans nu har en stemme helt ind i styrerummet og anerkendes som en interessent på højde med spillere, klubber og ligaer. En understregning af dette var, da UEFA præsident Aleksander Čeferin stod for åbningstalen til kongressen.
Heri lagde han vægt på fans’ rolle i forbindelse med kampen mod en europæisk SuperLeague og ændringer af de europæiske klubturneringer.
Kongressen bød også på deltagelse af FA Chair Debbie Hewitt, European Leagues Alberto Colombo, Manchesters borgmester, samt den engelske sportsminister.
Kongressen startede med et fokus på de engelske projekter Fans for Diversity og Kick It OUT, hvor der blev lagt vægt i vigtigheden i fællesskaber, og inklusion i og omkring fodbolden.
Fans for Diversity er et godt eksempel på, at positive fanfællesskaber er vigtige for at inkludere flest mulige. Fokus i Fans for Diversity er at inkludere det lokale samfund, og hjælpe med at etablere fanfællesskaber, der spejler og aktiverer det lokale samfund.
Det er tydeligt at se den afledte effekt af et sådan projekt. Det giver en øget tilknytning til den lokale klub, også fra fans, som aldrig har set en fodboldkamp, men bor lige rundt om hjørnet. Det giver afledte effekter såsom; flere på stadion, flere sæsonkort solgt, mere merchandise salg.
Nye fællesskaber har dog behov for opbakning fra eksisterende fællesskaber i deres etablering, både i form af anerkendelse, men også i form af hjælp til at åbne døre.
Organisationen Level Playing Field italesatte udfordringer for særligt gangbesværet fans med også fans med andre udfordringer. Herunder vejrtrækningsproblem og øvrige usynlige handicap.
I DFF indgik vi i dialog med Level Playing Field, i det vi har modtaget en henvendelse fra en farveblind fan, som oplever ikke at kunne se forskel på to hold. Vi har i den forbindelse modtaget materiale for at sikre at vi kan gøre klubberne klogere således, at det problem ikke gentager sig. Vi forventer materialer viderefordelt inden sæsonstart.
Det er vores opfattelse, at vi med relativt små tiltag kan drastisk forbedre fodboldoplevelsen for de der ikke ligner alle os andre. I Danske Fodboldfans har vi begrænset erfaring med at hjælpe fans med handicaps og har svært ved at løfte opgaven uden dem det vedrører. Vi hjælper dog altid gerne med at løfte eventuelle problematikker, så hvis du eller nogen du har kært oplever problemer med at se fodbold på stadion – så ræk endelig ud til bestyrelsen på bestyrelsen@fairfans.dk
Vi kender alle de nuværende fanklubber som alene i Danmark kan huse flere tusinde medlemmer. Fanklubberne kan betragtes som stærke fællesskaber hvori man kan løfte de tunge opgaver såsom planlægning busture, talerør for klubbens fans og bindeled mellem tribunerne, stuerne og klubberne. Men uden de nære og lokale fællesskaber svækkes fanscenens samlet styrke.
At finde fællesskaber i dem du står med, rejser med – eller blot diskuterer med, er essentielt for at sikre din tilknytning til klubben. Og her har vi i Danmark, eller i hvert fald i DFF, ikke været gode nok til at anerkende vigtigheden af disse. Bedst eksemplificeret ved at vi DFF i mange år har begrænset vores medlemmer til kun at kunne repræsentere ét fællesskab per klub. Nemlig fanklubberne.
Over de seneste år har vi i DFF åbnet for at klubber kan være repræsenteret af flere fællesskaber. Ydermere har vi anerkendt behovet for at fællesskabet kan mangle lokalt, hvorfor vi i DFF også i nærmeste fremtid vil åbne for individuelle medlemsskaber. Således at alle kan tage del i mindst ét fodboldfanfællesskab.
Weekenden har budt på flere sessioner med ejerskaber og fodboldens økonomiske udvikling i fokus. Blandt andet var Danmark repræsenteret ved Carsten Sloth, Fanafdelingen Brøndby IF, ved en paneldebat om flerklubejere. Paneldebatten satte tankerne i gang hos de tilstedeværende. Blandt andet en Cardiff fan, for hvem det først her gik op fra ham at hans klubs ejerskab påvirkede de øvrige klubber under samme ejerskab.
Gary Neville italesatte ligeledes de underliggende interessekonflikter i et flerklubejerskaber og de udtalte behov for regulering på området. Sporten lever af tillid – og når der kan slås tvivl om klubbers motiver. Så smuldrer denne tillid mellem fingrende på os.
Foruden tvivlsomme ejerskaber var fokus også på den økonomiske skævvridning, der sker internt i de europæiske ligaer, som forstærkes at de penge der tilstrømmer fra europæisk deltagelse.
Der er ikke tvivl om at der skal være gevinster for at vinde. Men er det holdbart at vinderen af Superligaen modtager 3,1 gange mere end nedrykkeren i præmie-/tv penge?
Medregner vi europæisk deltagelse får Superliga vinderen 9 gange mere end taberen.
Til sammenligning får de vinderen henholdsvis 1,2 og 7,1 gange mere end ligaens dårligste i Sverige. I Schweiz er vi på 1,2 og 7,9 gange mere til vinderen. Mønstereksemplerne er naturligvis Tyskland og England som begge ligger på henholdsvis 1,6 og 2,6 gange mere udbetalt til vinderen end taberne af ligaen.
Værd at huske i denne sammenhæng der er alene tales om hvordan fodboldens “egne” penge fordeles, altså penge som de lokale (liga-)forbund og UEFA administrerer. Sponsoraftaler, overskud ved merchandise-salg og andre klubspecifikke pengestrømme er ikke medregnet.
Den engelske klub Bury FC og hvor udspekulerede ejere og investorer kan være for at maksimere egen profit på bekomst af alt andet. De ser i disse dage frem til at kunne returnere på byens stadion efter 4 års fravær.
Efter at klubben blev købt af en en rigmand for 1£ hvorefter han lovede at redde klubben, men i sted hev han alle aktive ud i et seperat selskab og efterlod klubben til den visse død. Fra asken steg den fanejet klub Bury AFC sig, og kæmper sig nu igennem fodboldrækkerne helt fra amatørniveau.
48 timer tog det at vælte ideen om en Europæisk Superleague. Fans strømmede ud på gade og stræder i særligt England. Herhjemme og i resten af verden var kampen mest af alt på socialemedier.
En kæmpe succes. 48 timer – så hvorfor organiserer sig når der ikke er problemer at spore?
Sandheden er at intet sker over natten. Den mobilisering vi så, stod på skuldrende af årevis af arbejde i fankredse, hvori fans har organiseret sig, uddannet sig og identificeret de rette personer i sportens ledende organer. I årevis havde man stået udenfor – indtil nøden var størst. Så blev fans lukket ind – og de årevis af hårdt arbejde, som måske for mange ikke har udmøntet i meget; det kunne nu retfærdiggøres.
Men det tog 15 år. 15 år hvor fans fra hele Europa har slidt og slæbt for at sikre fans stemme blev hørt. Nu har man en aftale med UEFA og anses som en egentlig interessent i beslutninger, der træffes i sportens øvereste myndighed. Mange vil kigge tilbage på de 48 timer og tro det var der det skete. Men sandheden er at uden det enorme forarbejde, så er det ikke sikkert, at vi som fans havde været klar til gribe muligheden da den endelig kom.
Historien gentog sig flere gange henover weekendens kongres. Hvor også lokale har kæmpet i årevis for at få indflydelse og påvirke klubben. Ting tager tid – og en vedholdenhed er essentielt for at sikre indflydelse.
I DFF kan vi også nikke genkendende til dette. Vi er en næsten 20 år gammel organisation, en anerkendt samarbejdspartner med justitsministeriet og har været det siden 2008. Men i dag kæmper vi stadig med at blive hørt når der laves tiltag der vedrører fans.
Efter flere års fravær har vi nu en igen en nordisk repræsentant FSE bestyrelse i form at Trond Larsen, Vålerenga Norge.
Vi glæder os til samarbejde med både ham og resten af den nyvalgte bestyrelse som består af:
– Hüseyin Emre Ballı
– Gregor Weinreich
– Herjan Pullen
– Joe White
– Katrina Law
– Martha Gens
– Pierre Barthélemy
– Trond Larsen
Herunder også områdeansvarlige som ligeledes har plads i bestyrelsen.
Weekenden bød som altid på store mængder inspiration, mulige fremtidig arbejdsopgaver og fokus områder. Vi har med deltagelsen styrket vores europæiske samarbejde med ligesindet fodboldfans fra Europa og en delegation fra Namibia, Afrika.
Det vi i særlig høj grad tager med os herfra er et fokus på at styrke og dyrke det positive fanfællesskaber.