Efter et par års fravær har De Stribede – OBs officielle fanklub – atter meldt sig ind i Danske Fodbold Fanklubber
Det er med store glæde at vi kan berette, at OBs “De Stribede” atter er en del af DFFs fællesskab.
I forbindelse med debatten og ikke mindst rungende #NejtilAwaykort har De Stribede klart meldt ud, at de bakker op om vores kampagn.
I den forbindelse har De Stribedes formand Stig Stubgaard udtalt sig: “Vi mener, at når det kommer til sådanne problemstillinger som denne her, står vi stærkere, hvis det er et samlet forum som kan finde løsninger på de problemstillinger danske fodboldfans stilles over for“.
I DFF byder formand Rasmus Trenskow De Stribede velkommen: “Vi glæder os rigtig meget over at se De Stribede i DFF. Sammen er man som bekendt stærkest, og sammenholdet på tværs af klubskel og divisioner er i disse dage blevet forstærket i kampen mod meningsløs symbolpolitik“.