Egentligt ville jeg helst have forsat debatten om, hvordan fodboldens økonomiske skævvridning har åbnet døren for tvivlsomme investorer og hvordan nye ejere – uden respekt for de klubber de overtager – river alt væk der gør fodboldklubben til meget mere end et almindeligt selskab i lokalsamfundet.
Men fodbolden har andre, og i dette tilfælde mere presserende, problemer. Nemlig at enkelte benytter vores elskede fodbold som en lejlighed til at udøve vold og hærværk. Lad mig starte med at være fuldstændig klar i spyttet; jeg håber de skyldige for urolighederne til forrige weekends derby findes og straffes efter gældende lov. Præcis som ved alle andre lovovertrædelser i vores samfund.
Fodbolden er til for os alle, et fælles mødested, hvor vi kan samles og være sammen i dyrkelsen af vores fælles passion. Det ærgrer mig inderligt, at enkelte ikke kan finde ud af at indrette sig efter samfundets normer og regler. At man på den måde tilsidesætter andres ve og vel i en endeløs jagt på frigivelse af endorfiner. Er din største glæde her i livet at slås med andre, så find ligesindede og dyrk det langt væk fra alle os, der ikke ønsker at tage del i det.
Jeg husker vores tidligere justitsminister, Søren Pape Poulsen, var ude efter hooligans der udkæmpede deres territorielle kampe i landets skove og ville straffe dem. Men det er vel bedre at de gør det et sted, hvor de ikke udsætter uskyldige for fare, end det modsatte?
Jeg savner kontekst, indsigt og proportionalitet i diskussionerne som følge af hændelser som dem vi var vidne til sidste søndag. Vi har hævet straffen gang for gang, men har det afhjulpet problemerne? – NEJ!
At tro at hårdere straffe skulle virke, det bygger på antagelsen om at volden er et resultat af et rationelt og afvejende tankemønster. Det tror jeg ganske enkelte ikke på. I 2016 udgav justitsministeriet en rapport der sagde det samme:
Hovedkonklusionen er, at de længere straffe for simpel vold, alvorligere vold, voldtægt og uagtsomt manddrab i forbindelse med færdselsuheld ikke kan påvises have at forårsaget en – hverken positiv eller negativ – effekt på de dømtes recidivrisiko, målt ved ny kriminalitet op til to år efter løsladelse fra fængsel. (…) Resultaterne stemmer overens med store dele af den internationale forskning på området.
Så hvorfor er det altid her vi ender? Ja det syner måske af noget, at man straffer hårdere og længere. Men målet burde jo være at løse problemerne – så et fokus alene på efterspillet tydeliggør, at man højst i et begrænset omfang har forståelse for problemets kompleksitet. En simplificering af problemerne gavner ingen andre end de der ønsker at fremstå handlekraftige uden reelt formå at skabe de forandringer, der er behov for.
Skjulte ansigter og tjenestenumre
Maskerede galninger og afstumpet voldspsykopater gemt bag masker er ofte vendinger der anvendes efter scener, som de der udspillede sig i forrige weekend. Maskerne bruges til at sløre den enkelte identitet og er selvsagt problematisk. Lige så problematisk er det, når vi som fodboldfans oplever at politiet gør præcist det samme til fodboldkampe ved ikke at bære deres identifikationsnummer som loven fremskriver at det skal bæres.
Ved vores seneste fysiske seminar (Januar 2020 i Herning) blev både Politiforbundet og Rigspolitiet orienteret om disse problemer. Fans på tværs af klubber oplevede det på tværs af politikredse. Det er altså ikke et problem der begrænser sig til, når Brøndby IF og F.C. København mødes.
At personer på begge sidder skjuler deres identitet er en selvforstærkende ond spiral som afføder flere problemer. Jeg har selv, gentagende gange, oplevet hvordan betjente – selv til kampe uden uroligheder – ikke har båret det lovpligtige identifikationsnummer synligt. ”Det sidder i bæltet” ”Vi har skiftet tøj grundet vejret og har ikke nok numre til al vores tøj” ”Jeg vidste ikke at der var krav til hvor det skulle sidde” Undskyldningerne er mange.
Hvis ikke engang politiet ønsker at overholde landets love – hvordan kan man så forvente borgerne gør det? Man leder ved eksempel – og det gælder også politiet, det er en del af ansvaret, der følger med et voldsmonopol.
Lad os indskrænke borgernes frihed – fordi hvorfor ikke
Et af de seneste skud på stammen er, at Københavns politi ville forhøre sig hos Rigspolitiet om en juridisk vurdering af politiets muligheder inden næste derby i Parken, hvor de vil se på politiets muligheder for kunne diktere, hvem der måtte tage til kampen, hvis overhovedet nogen.
For det første tror jeg ikke, at det vil afhjælpe problemerne. Det vil blot flytte problemerne – præcist som vi så ved det derby der fandt sted uden tilskuere under corona. Derudover er der ikke sindelagskontrol i døren, så at forhindre fans fra en given klub ikke tilkøbe sig adgang til den enkelte kamp er praktisk talt umuligt – såfremt alle andre må/kan købe billetter.
Jeg overværede selv mit første derby i forrige weekend. Fra en plads på A11 (enkelte vil sikkert påskønne ironien i dette). Her var det tydeligt, at ikke alle ligefrem nød alle FCKs mål lige meget. Enkelte benyttede også lejligheden til at råbe ad dem, der i forvejen hang meget med mulen. Det fortæller os flere ting; fans kan godt leve i fredelig sameksistens på tribunerne – selv til et derby! Men også at fans frit kan købe billetter til kampe uanset tilhørsforhold. Jeg sad der jo for pokker også.
Foruden fraværet af logikken i politiets løsningsforslag, så rammer det også skævt, fordi man burde antage at politiet havde forsøgt alt andet inden det kommer til at indskrænke borgernes frihed. Men det er ikke tilfældet – ved de seneste derbys med tilskuere har der været eklatante fodfejl. Jeg skal spare jer for alle historierne. Men til seneste derby med udebanefans forinden det var problemerne og fodfejlene så store, at vores medlemmer i Brøndby Support og F.C. København Fan Club (IGEN!) kom med en fælles udmelding.
Som skrevet før begrænser problemerne sig heller ikke til derby. Ved Brøndby IFs kamp i Aalborg i foråret lykkes det en bus at køre fra politiet, da den kørte fra Nørresundby til Aalborg. Der er vitterligt én vej den bus kunne køre (to hvis man tæller motorvejen med, men der kom de jo fra, så lidt af en omvej). Jeg er på ingen måde ekspert i politiets kortegekørsel af busser til og fra stadions. Men hvis det kan lykkes en bus at stikke fra politiet – så må det simpelthen føre til selvransagelse. Hvordan man end vender og drejer det, så burde det jo ikke kunne lade sig gøre.
Hvis alt andet ikke virker, så er det nemmere at acceptere så hårde (og kollektive) straffe som politiet og enkelte politikere og partier forslår. Men sandheden er, at man ikke har lykkes med at sikre det helt fundamentale i løsningen af den politimæssige opgave. For mig at se er det ikke politiets opgave at straffe – det har vi domstole til – det er politiets opgave at sikre den bedst mulige afvikling og at være konfliktnedtrappende. Så længe at politiet ikke kan løfte den opgave – så virker det helt absurd at gribe ud efter løsninger, der så direkte påvirker mange så på ingen måde har ansvar i problemerne.
Hvis ens eneste værktøj er en hammer…
Så ligner alle problemer et søm. Dette problem løses ikke ved at slå folk hårdere i hovedet.
Siden jeg påbegyndte dette indlæg, er Venstre også kommet ud af busken med en ”hooligan-pakke”. De påstår, at de har rådført sig hos fans. Hvem vides ikke – og det er ikke os eller nogle af vores medlemmer. Hvis der findes en anden relevant forening for landets fodboldfans, må de endelig oplyse os om det. Vi ville elske at finde en god samarbejdspartner.
Som forening er vi drevet af den danske foreningskultur, vores medlemmer er landets fodboldfanklubber og -grupperinger. Vi er en demokratisk organisation, der kæmper for den enkelte fans’ rettigheder og for at fremme en positiv og ikke voldelig udvikling af dansk fodbold fankultur.
At Venstres Morten Dahlin omtaler mig blot som ’en på Twitter’ fortæller os alt hvad vi skal vide om den foreslået pakke. Den er ikke engang tæt på gennemarbejdet. De har ikke engang formået en basal google søgning – eller blot læst min bio på twitter. Det er sigende for det politiske håndværk bag pakken; det handler mere om opmærksomhed end et fokus på at løse de reelle problemer.
Vi inviterede sammen med landets daværende justitsminister, Søren Pape Poulsen, alle folketingets partier til vores seminar i Odense 2019. Kun justitsministeren dukkede op. Alle andre meldte enten afbrud eller svarede slet ikke på vores henvendelse.
Når man skal ønske et hold tillykke med store bedrifter og straffe uromagere står politikerne klar. Men når mediernes fokus er væk, så er politikerne det desværre også. Jeg håber ikke behandlingen af fodbolden er sigende for, hvordan øvrige politiske emner behandles.
Højere hegn og net foran udebaneafsnittene
Lig politiets og politikernes tilgang med at straffe hændelser fremfor at arbejde bare nogenlunde forebyggende, har vi også klubberne og divisionsforening, som desværre er skyldige i det samme. I et forsøg på at gøre noget ved problemerne på tribunerne har man investeret i højere hegn mellem tribunerne. Samtidig med at man hævede hegnene hævede man også alderen på dem der råbte og forsøgte at provokere modparten. Hvor det før var børn, står der nu granvoksne og teer sig som tosser. Om det er fordi de ved, at der ikke længere er en konsekvens, vil jeg lade være usagt. Men synes det er interessant, at en løsning der skulle afhjælpe problemer blot synes at have forværret dem.
Det samme gør sig gældende med nettene foran udebaneafsnittene. Hvor man før så konsekvensen af nærmest hver eneste kastede genstand, kan man nu bare kaste løs for der er nærmest igen konsekvens ved det. Man anskuede problemet som værende kast af genstande på banen – men problemet er jo at folk i det hele taget kaster med ting på tribunerne. Og så er det i og for sig irrelevant om det er sæder, øl eller skraldespande. Så lad mig desuden endnu engang benytte lejligheden til at understrege, at det eneste der burde kastes fra og på tribunerne er tifo-remedier, der specifikt er designet til formålet.
Fordi man ikke har løst det specifikke problem med kast på tribunen, er vi nu bare endt i en situation, hvor man blot har hævet højden på de genstande der kastes ind på banen. Er det at betegne som en succes? Det synes jeg egentligt ikke. Fordi klubberne har opgivet at løse det egentlige problem, står vi nu i en situation, hvor særlig nye på tribunen tror at kast af genstande er acceptabelt. Klubberne har tydeligt tilkendegivet, at de mener kast af genstande ikke er et problem, som de kan løse, derfor har man blot forsøgt at sikre at genstandene ikke rammer banen. Det er da en falliterklæring.
Derudover har man også skabt en situation, hvor man ikke kan rulle tiltagene tilbage – fordi første gang der ryger en genstand på banen. Så kan kritikere stå klar og sige; det var ikke sket med nettet. Og de ville have fuldstændig ret.
Lad os kigge på løsningerne
Det er som altid nemt at skyde ideer ned. Men vi forsøger at være bedre end det. Derfor slutter jeg med en række forslag til hvordan vi kan løse de problemer vi står overfor.
For det første skal vi tilbage til
dialogen. Det giver ingen mening, at politiet ikke benytter den kolossale viden
og indsigt der ligger hos fans. Det kunne afhjælpe så mange konflikter og
hjælpe på den generelle forståelse partner imellem. Det ville også sikre, at
politiet havde langt flere allierede på fanscenen i de tilfælde, hvor
konflikter og uroligheder nødvendiggør en indtrængen blandt uskyldige fans.
Det er også derfor at politiet – som altid – er inviteret til vores næste
seminar. Vi følger ligeledes op på vores aftale med politiforbundet og inviterer
dem således at vi i fællesskab kan finde de bedste løsninger. De formelle
invitationer til seminaret sendes ud, når vi er længere i planlægning. Vi håber
selvsagt, at politiet vil deltage i dialogen.
I 2016 kom Europarådet med Saint Denis konventionen – hvorfor den i Danmark stadig ligger til underskrift kunne selvfølgelig være interessant at få afklaret. Konventionen bygger på forskning og erfaringer fra hele Europa. Basalt set sikrer den en dialog ved relevante interessenter som jeg ovenfor efterspørger. Så hvorfor ikke kære politikere? Hvad holder jer tilbage? At et, videns baseret, værktøj blot skal ligge og samle støv giver ingen mening. Der er for pokker gået 6 år siden det blev lagt klar til underskrift.
Dialog rækker ikke alene. Så blåøjet er jeg trods alt ikke. Når vi kigger på afviklingen af fodboldkampe, ser jeg også flere juridiske områder, der burde afsøges. Herunder at man simpelthen holder fansene i udebaneafsnittene i lidt tid efter slutfløjtet i særlige tilfælde. Naturligvis forudsat, at klubberne holder toiletter og boder åbne. Derudover kunne man også sikre forskellige passager fra stadion således at fans ikke blandes unødvendigt ved højrisiko kampe. Lad os minimere risikoen ved at blande fans til kampe, hvor der er en forhøjet risiko for konflikter.
Derudover kunne man passende ligeledes afsøge mulighederne for at lave sluser i udgangene i tilfælde af uroligheder. Derved kunne politiet pågribe de der var blevet identificeret på vej ud – i stedet for at skulle gøre dette på eller under tribunerne i løbet af kampene. Dette ville ikke alene minimere konflikter på selve afsnittet – det ville også forhindre at uskyldige ikke fanges midt i situationer og anholdelser som ofte sker med stor voldsomhed.
Derudover skal vi, klubber, fans og politi blive langt bedre til også at evaluere på kampafviklingen. Både når det går godt, men så sandelig også når det går skidt. Stammer ens indsigt alene ud fra nyhedsartikler og antal anholdte får man et forskruet billede af den egentlige kampafvikling. En kamp uden anholdelser kan være afviklet elendigt – mens det modsatte kan være tilfældet trods mange anholdelser og tonsvis af artikler. Vi skal have systematiseret evalueringen – og fans skal have en plads ved bordet.
Det kan på ingen måde være i hverken fodboldens, politiets eller politikernes interesse at medlemmer i DFF kan gentage de samme problemer i de samme politikredse gang efter gang. Vi er alle nødt til at lære af vores fejl – men det kræver også at man er villig til at acceptere at man ikke er ufejlbarlig.
Christian Kokholm Rothmann
Formand, Danske Fodboldfans og en fra Twitter.
English (UK) 
Dansk