Category: Presse

Som nuværende formand, Christian Kokholm Rothmann, bekendtgjorde ved seneste genvalg i 2024, er indeværende periode hans sidste som formand. Efter otte år med Christian i spidsen indledes nu arbejdet med at finde en ny formand for landets mange fodboldfans. Selvom beslutningen har været kendt af mange i længere tid, så offentliggøres afståelsen for genvalg nu, efter Christians ønske. DFF’s bestyrelse har igangsat arbejdet med at identificere mulige kandidater til formandsposten, som vælges ved næste års generalforsamling, der afholdes i Vejle 18. Januar 2026. Det er DFF’s medlemsorganisationer der vælger formanden på generalforsamlingen jf. forenings vedtægter §9 stk. 3 & stk. 7. I 2018 blev Christian valgt direkte ind som bestyrelsesformand. Siden da har han siddet for bordenden og været med til at sikre den udvikling, som foreningen Danske Fodboldfans har gennemgået i perioden. Fra at fokusere på tilretninger af Superligaens licensmanual og etablering af minimumsstandarder er DFF i højere grad blevet en politisk organisation, der aktivt deltager i tværfaglige ekspert- og dialoggrupper. Christian har været fast deltager for Danske Fodboldfans ved møder med justitsministeriet og Ekspertgruppen, som var nedsat af daværende justitsminister Mattias Tesfaye, samt i det Dialogforum, som blev etableret på baggrund af Ekspertgruppens anbefalinger. Han har ligeledes haft ansvaret for at viderebringe danske fodboldfans’ holdninger i relevante fora – senest i DBUs Governance- og Udviklingskomité, hvor det uhensigtsmæssige i pengenes indflydelse på beslutningsprocesser i sportens verden blev fremhævet. Om sit snarlige stop som formand i DFF siger Christian følgende: “Det har på ingen måde været en nem beslutning at træffe – igennem otte år har jeg haft et væld af opgaver lande på mit bord og efter bedste evne forsøgt at sætte fokus på fans’ holdninger og sikre at deres stemmer blev hørt.”  Han fortsætter: “Men alting har en ende – og efter otte år, så føler jeg, at det nu er tiden til at give taktstokken videre. Jeg føler, at vi som fans er et bedre sted, end vi var for otte år siden. Min rolle i det ser jeg som værende forsvindende lille, men jeg har været ovenud begejstret for at kunne gøre mit til at hjælpe til med denne udvikling.” Der arbejdes på at blive udgivet et afsnit i DFFs podcast, hvor Christian italesætter opgaverne som formand, samt at en bestyrelsesrepræsentant beskriver forløbet med at finde den kommende formand for foreningen. Christian vil, sammen med repræsentanter fra den resterende bestyrelse, deltage i DFFs Sommerseminar hvor medlemmerne kan få svar på eventuelle spørgsmål om det kommende formandsskifte og komme med input og forslag til kandidater til posten. Afslutningsvis siger Christian om sit fremtidige stop: “Jeg har altid været lidt fan af fans. Fans’ evne til at stå sammen og kræve ændringer når sportens egne ledere ikke formår det. Fans’ kreativitet når det kommer til tifoer, sange og andre former for opbakning og udtryk af kærlighed til klub og fællesskaber. Efter at have været formand for en forening, der er i berøring med så mange ildsjæle, så er jeg blevet en endnu større fan af fans! Den indsats der leveres uge efter uge – år efter år – er intet mindre end inspirerende at være vidne til. Jeg har selv fundet nogle af mine bedste venskaber igennem fodbolden, jeg kan kun håbe på at jeg har været med til at sikre rammerne for at andre kan få samme gode oplevelse.” I forbindelse med det kommende formandsskifte og grundet personlige forhold, så overgår pressekontakt rollen per dags dato fra Christian til Anja Lilli Beikes +45 30 89 21 80 og presse@fairfans.dk  Hvis man ønsker at høre mere om rollen som formand i Danske Fodboldfans eller melde sig som kandidat til posten kan man kontakte bestyrelsen på bestyrelsen@fairfans.dk   

DBU og Danske Fodboldfans styrker samarbejdet DBU og Danske Fodboldfans (DFF) har underskrevet en erklæring, der har til formål at støtte DFF’s arbejde med at fremme fankulturen i Danmark, sikre øget fanrepræsentation i flere af DBU’s fodboldpolitiske fora samt bidrage til DFF’s organisatoriske udvikling. Forud for Kvindelandsholdets opgør mod Sydafrika på Aalborg Stadion fredag aften, underskrev DBU’s formand, Jesper Møller, og DFF’s formand, Christian Rothmann, en erklæring om samarbejde mellem DBU og Danske Fodboldfans (DFF). DFF er en interesse- og netværksorganisation for danske fodboldfanklubber, fangrupperinger og fodboldfans i Danmark. Foreningen blev stiftet i 2003. Som en del af samarbejdet vil der blive afholdt årlige møder mellem ledelserne, hvor parterne kan sparre med hinanden om fanrelaterede emner. DFF bliver også inviteret til forskellige politiske aktiviteter i DBU med henblik på at dele viden og perspektiver på fanrelaterede emner samt i udviklingen af ‘Hele Danmarks Klubhus’, der potentielt kan blive det største projekt i dansk fodbolds historie. DBU’s formand, Jesper Møller, glæder sig over det styrkede samarbejde: “Fans er afgørende for moderne fodbold, både for opbakningen på og udenfor stadion. Derfor er vores erklæring et vigtigt skridt mod at sikre, at danske fodboldfans får en stærkere stemme i udviklingen af fodbolden både herhjemme og internationalt. DBU vil gerne anerkende DFF’s arbejde, og vi ser frem til at styrke samarbejdet yderligere med de forskellige tiltag de kommende år.” Erklæringen vækker også glæde hos de danske fodboldfans. DFF’s formand, Christian Rothmann, udtaler: “Aftalen er for os en vigtig understregning af fans’ rolle i fodbold som en helhed. Med aftalen i hånden og DBU’s støtte i ryggen er vi klar til at skabe endnu bedre rammer og vilkår for landets mange fodboldfans. Vi er utroligt glade for DBU’s opbakning til os som organisation og ser frem til det forsatte samarbejde, som er essentielt for, at vi sikrer, at vi som organiseret fans bliver hørt lokalt, nationalt og internationalt.” Erklæringen, der også indebærer en årlig økonomisk støtte til DFF’s arbejde, træder i kraft den 1. januar 2025 og løber frem til udgangen af 2026, hvorefter partere vil evaluere samarbejdet.

Fodboldmiljøet melder sig ind i kampen mod ludomani Hver 10. dansker har problemer med pengespil. En lang række af Danske Fodboldfans medlemmer støtter op om kampen mod ludomani med det stærke budskab ”hver 10. tæller” i anledning af 10. spillerunde i superligaen. Spilafhængighed er et stigende samfundsproblem i Danmark, som ikke bare berører voksne, men i stigende grad børn og unge. Derfor er det vigtigt, at vi skaber opmærksomhed på risikoen ved gambling, og på hvordan vi passer på hinanden, og de børn og unge der kommer i fanklubberne og til kampene.  Derfor kommer flere af superligaens fanklubber, herunder AaB, Brøndby, FCK og Lyngby, nu med et stærkt budskab på fanklubbernes sociale medier affødt af Center for Ludomanis nationale kampagne. Her fremhæver de, at hver 10. dansker har problemer med kampagnen Kampen mod Ludomani, hvor de sætter fokus på at ”hver 10. tæller”. Dermed bliver Danske Fodboldfans nu en del af den bevægelse, der breder sig i civilsamfundet, hvor de er med til at tage hånd om sårbare spillere og børn og unge i klubberne, og dermed viser interesse for at dæmme op for de triste tendenser med stigende spilproblemer i vores samfund. Henrik Thrane Brandt, Centerleder i Center for Ludomani, er glad for, at Danske Fodboldfans sætter fokus på problemet: ”Vi ønsker et samfund, hvor vi passer på vores børn og unge. Det er vi glade for at Danske Fodboldfans’ medlemmer støtter op om og deler vores budskab i kampen mod ludomani. Vi står fortsat et sted, hvor vi afventer politisk regulering på området, så derfor bliver vi glade, når civilsamfundet på eget initiativ tager stilling som mange af Danske Fodboldfans medlemmer gør på denne måde. Det er på tide med en kulturændring, hvor vi indser, at gambling ikke er harmløs underholdning.” Christian Kokholm Rothmann, Formand i Danske Fodboldfans, glæder sig over at kunne hjælpe med at oplyse og sikre at medfans, der har problemer med ludomani, bliver skubbet i den rigtige retning. ”Det er ikke meget vi ved om gambling og hjælp til de medfans der ikke kan kontrollere deres pengespil. Derfor er vi glade for at kunne indgå dette samarbejde med Center for Ludomani, så vi kan informere og uddanne landets mange fodboldfans om farerne og hvordan man hjælpe sig selv eller andre, hvis spillet har taget kontrollen. Hver 10. dansker er rigtig mange, så mange at vi alle nærmest har en tæt på os der kæmper med ludomani. Vores mål med kampagnen er at få italesat problemet, såvel som at sikre at de med problemer ved at de kan række ud til medfans, så vi i fællesskab kan vinde kampen mod ludomani. ” Det siger de seneste undersøgelser fra Spillemyndigheden *478.000 har et problematisk forhold til gambling – det svarer til hver 10. dansker  *24.500 børn og unge i alderen 12-17 år har et problematisk forhold til gambling – 2.600 børn og unge har alvorlige pengespilsproblemer  *Over 50.000 danskere har pr. 2024 registreret sig i ROFUS – Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere  Vi støtter kampen mod Ludomani – Hver 10 tæller

Kampen mod Finland lørdag d. 12. juni har sat sig kollektivt hos de danske fodboldfans, men kampen skabte også helte. Boesen brødrene, Røde kors samaritterne, Schmeichel, Kjær og de finske fans og spillere står i som noget ganske særligt. En aften der skabte helte Da vi endelig havde vished for Christian Eriksens tilstand, han var vågen og stabil, begyndte hyldesten at strømme ud på de sociale medier. Simon Kjær fremhevet som den solide kaptajn med hjerte og medfølelse. Kasper Schmeichel som muren, ikke kun mellem målstængerne, men også overfor hans medspillere og staben. Udover vores egne, blev også de finske fans fremhævet af mange. De danske fans, der var i Parken, fremhævede de finske fans ageren. Deres Christian – Eriksen chant mellem tribunerne – initieret af finnerne, hjalp de danske fans med håb i en svær situation. Kollektiv chok og traume – Kollektiv heling Lørdag var en voldsom oplevelse for alle – for spillerne, for fansene på lægterne og hjemme bag skærmene. Vi reagerer alle forskelligt, men har alle noget der skal bearbejdes. Derfor først her lidt gode råd i en svær situation:DR.dk har snakket med en krisepsykolog, som giver lidt gode råd.Børns vilkår har lavet en guide til at snakke med dine børn om Christian Eriksen Støt hjerteforeningens arbejde – deres arbejde gør en forskel. Dansk fodboldfan Mikael Milhøj har startet en indsamling på vegne af fodboldfans. Du kan støtte den lige her: Fodboldfans | Start din egen indsamling for Hjerteforeningen Send Christian Eriksen en hilsen. Det kan du gøre inde på Ofelia Plads, ved at sende en hilsen til DBU på ce10@dbu.dk , eller inde på f.eks. Politiken. Vær med til at hylde Christian Eriksen Donation til de finske fans Udover den megen taknemmelighed der strømmede i retning af de finske fans på de sociale medier, spredte ideen sig også om at lave en indsamling til de finske fans. DFF har derfor rakt ud til vores kontakter hos SMJK (Den Finske landsholds fanklub) for at høre om hvordan det bedst kan lade sig gøre. Da DFF ikke allerede har opsat MobilePay bliver vi nødt til at gøre det en smule lavpraktisk. Derfor har bestyrelsesmedlem og Fanambassade koordinator Sarah Agerklint tilbudt at bruge hendes MobilePay og opretter nogle Box’e til indsamlingen. Alt der kommer ind her, overføres til DFF, som sørger for at sende pengene direkte til SMJK. Sarah er udpeget som vores kontaktperson på Fanambassade projektet og national repræsentant for den europæiske styregruppe i et værtsland. Hun tilbragte flere timer sammen med de finske fans fredag og lørdag, og var heller ikke overrasket over de finske fans ageren. Hvordan støtter du så? Du sender et valgfrit beløb til Box: 1928YS3557CC Begge box er aktive(Vi opdaterer, hvis information på box’en ændrer sig)

Knap er runden overstået før vi igen taler om VAR, fejlkendelser, forseelser der ikke blev dømt og nu også dårlige kameravinkler. Ikke mindre end 78% af de adspurgte fans er uenige i VAR har skabt bedre og mere seværdig kampe. Hvilket måske forklares af at blot 32% af disse fans mener VAR har gjort fodbolden mere retfærdig – mens hele 41% er lodret uenig i den betragtning. I 2020/2021 sæsonen blev Danmark den næste nation i rækken (nummer 11 i Europa for at være præcis), der implementerede VAR i landets bedste fodboldrække. Implementering af VAR blev blandt andet begrundet med at det skulle højne dommerniveauet, udrydde kampafgørende fejl samt gøre dommerne fortrolige med et redskab, der også gør sig gældende på den internationale scene. Sammen med introduktionen til VAR, Video Assistant Referee, stødte vi også på flere nye begreber; såsom AVAR, Assistant Video Assistant Referee (Altså en assistent til assistenten). Og APP, Attacking Possession Phase, opspillet til et mål som skal tjekkes for om der er begået nogle forseelser i opspillet. Listen forsætter, og man kan blive forpustet af bare tanken. I Danske Fodboldfans, DFF, har vi naturligvis fulgt introduktionen, udviklingen og implementeringen af VAR med stor interesse. Allerede før dets implementering i Danmark var spørgsmålet et der delte vandene. Ville det gøre kampene mere retfærdige, skabe færre kampafgørende fejl, og ville det fjerne snakken om dårlige dommere efter hver runde? Sidstnævnte kan vi vist godt afvise. DFF og foreningens medlemmer har ved flere lejligheder fået mulighed for at lytte til oplæg om VAR og høre fra blandt andre Michael Johansen, formand i DBU’s dommerudvalg, som kunne fortælle om udvidelsen til vores elsket Superliga, samt stille spørgsmålet til teknologien, anvendelsen og konkrete hændelser.På disse møder har både Divisionsforeningen og DBU været imødekommende over for os og vore medlemmer, og blandt andet efter forslag fra os sikret at det på storskærme fremgår, hvad der tjekkes ved et eventuelt VAR-spilstop. For dermed at fremme stadionoplevelsen og ikke stille stadiongængeren ringere end tv-seeren. Har VAR gjort fodbolden mere retfærdig? Direkte adspurgt mener 41,09% af fans i vores undersøgelse at det ikke er tilfældet. 32,09% mener at VAR har gjort fodbolden mere retfærdig, mens 26,82% forholder sig neutralt til spørgsmålet. Langt mere tydeligt står resultatet, når vi spurgte om VAR havde skabt bedre og mere seværdige kampe, her var kun 7,47% uenige i det, alt i mens hele 78,26% var uenige i det. Vi står derfor efter et halvt år med VAR som ikke har løst det problem, det var sat verden for: mere retfærdige kampe. Næsten 4 ud af 5 adspurgte fans mener spillet har lidt som følge af implementeringen. Har VAR været en god tilføjelse til professionel fodbold? Baseret på vores undersøgelse giver det spørgsmål ikke anledning til et fintælling, andre kameravinkler eller afventende reaktion fra aktørerne. Der er igen tale om en decideret lussing til VAR vognen. Ikke mindre end 62,99% mener VAR ikke har været en god tilføjelse, mens 20,04% forholder sig neutralt til spørgsmålet, blot 16,97 mener at VAR har været en god tilføjelse. Flertal for at stoppe VAR i Danmark Baseret på de foregående spørgsmål og hvordan de adspurgte fans har svaret er resultatet her nok ikke overraskende – også alligevel. 50,10% af de adspurgte ønsker ikke at se VAR brugt fremover i dansk fodbold, mens 29,94% gør og de restende 19,96% forholder sig neutrale til spørgsmålet. Så selvom at de adspurgte fans er så utilfredse, som de er med VAR, er det ‘blot’ hver anden der ønsker det afskaffet i dansk. Hvorfor? Det ved vi ikke, men en mulig forklaring er at VAR forsat er i sin spædefase i Danmark. Vi har endnu ikke gennemført en hel sæson med VAR og vi blev lovet børnesygdomme fra start – og dem har vi fået. De ønskede sig en Ferrari, men købte en Fiat Implementering af VAR i Superligaen været ramt mange bump på vejen. Senest stjal VAR overskriften efter et hæsblæsende derby, hvor FCK spilleren Mohamed Daramy var lidt for hurtig i straffesparksfeltet efter et brændt straffespark. En klar og tydelig fejl som VAR burde kunne fange, men nej. Man havde ikke kameraer der kunne fange situationen og derfor stod målet. Men hvorfor er vi endt her, hvorfor har vi ikke et setup der kan fange nogle af de mest klare kendelser; gik målmanden eller nogle af spillerne før de måtte ved et straffespark? Det skyldes simpelthen at kameraer der ville kunne klare dette er blevet sparet væk. Jamen er det ikke herligt, i det setup der skulle fjerne kampafgørende fejl, der har man valgt at spare penge ved udelukkende bruge TV billeder fra rettighedshaver. Setuppet betyder i praksis, at de billeder som er tilgængelige for VAR vognen alene bestemmes af det setup, som rettighedshaver stiller op med på dagen, således er der også færre vinkler i kampe på mindre stadions end der eksempelvis er i Parken. Når man har sagt ja til implementeringen af VAR, så virker det på mange måder selvmodsigende at man sparer så meget på løsningen – at det ikke kan fange de mest åbenlyse fejl. VAR – en gordisk knude For os at se er det endnu for tidligt at vurdere VAR og vende tomlen op eller ned. Derudover er VAR et så voldsomt indgreb i fodbolden, at vi for altid vil diskutere tiden før og efter dens implementering som to forskellige tider. Det vil være ufattelig svært at gå tilbage til tiden før VAR. Ved hver eneste kampafgørende fejlkendelse vil VAR-fortalerne have skyts til at retfærdiggøre dets eksistens, mens fodboldromantikeren vil mene at det uforudsigelige og tilfældige er vilkårene for sporten som vi alle elsker. Dernæst skal vi kigge tilbage på et af formålene med VAR, at højne dommerniveauet, et helt centralt aspekt i at nå det mål er international erfaring. Som det er nu er det blot en fordel at have VAR erfaring, men eftersom alle lande gradvist implementere VAR og at det anvendes i de største internationale konkurrencer – så varer det nok ikke mange år før end VAR i

en_GBEnglish (UK)