Indlægget Gennemgang af tiltag fra justitsministeren og klubberne blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Indlægget Møde mellem Justitsministeren og fanrepræsentanter blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Indlægget Bestyrelsens årsberetning 2024 blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

AGF og Jacob Nielsen har sparket til en debat der har hersket i flere år fankredse. Det handler om noget så stort som hvordan vi indretter vores stadions. Hvordan kan vi sikre at de strukturelle rammer kan være medvirkende til at skabe den største og bedste fodboldfest som vi alle ønsker at tage del i? Bør man risikere at føle sig som udehold på hjemmebane?

Hvordan udebanefans behandles har altid været genstand for stor debat. Enkeltes lykke synes nærmest at være bundet op på andres elendighed, mens andre sætter en dyd ud i at behandle andre med den respekt, de selv forventer på udebane. For os i Danske Fodboldfans (DFF) har vi i årevis kæmpet for bedre rettigheder og rammer for udeholdets fans, fordi vi tror på at udebanekulturen er ikke alene en central del i opbyggelsen af de fællesskaber fodbolden består af, men fodboldoplevelsen er også bedre når begge hold har maksimal opbakning.

Status quo

Den kedelige gennemgang af reglerne vil jeg spare alle læserne for. Men for at opridse det hele så kort som muligt; De nuværende krav for størrelsen på udeholdets afsnit er fastlagt i Superligamanualen punkt 7.4.9.2 og det hedder sig at udeholdet skal have mindst 1.000 pladser, samt at afsnittet skal kunne skaleres op til minimum 5% af stadion kapacitet.

Omvendt kan afsnittet også skaleres ned, såfremt at der er en ekstraordinært stor efterspørgsel på billetter fra hjemmeholdets tilskuere kombineret med en begrænset interesse fra udeholdet.

Umiddelbart lyder det jo meget godt – man kan udvide hvis der kommer mange fra udeholdet, eller nedskalere hvis der ingen udebanefans kommer og derved fylde de tomme pladser med hjemmeholdets egne fans. 5% kravet matcher i øvrigt UEFAs regler på området. 

Samtidigt står det klubberne frit for hvordan de vil håndtere udeholdets fans på andre tribuner. Et gennemgående tema for alle stadionreglementer er at de smides ud uden mulighed for refusion.

Udebanefans, de evige problembørn

For at forstå problematikken med udebanefans, så er vi nødt til at kigge på måden hvorpå de anskues af sikkerhedschefer, modstanderfans og klubbernes ledelse.

Det nuværende sikkerhedscirkulære, stadionreglementer og faktisk også Superligamanualen er ikke til at tage fejl af; udebanefans er et risikomoment der i videst muligt omfang skal begrænses til et aflukket område på (og udenfor) stadion. Vi har hegnet dem inde og håndtering minder mest af alt om hvordan diverse kreaturer transporteres til nærmeste slagteri. Også alligevel. Rigtig mange steder blandes udeholdet og hjemmeholdets tilskuere alligevel (lige) udenfor stadionlågerne. Om det er synet af et græstæppe, der antages at få følelserne i kog, vides ikke.

Kigger man på hvordan udebanefans udenfor udebaneafsnittet har håndteret den gæstfrihed hjemmeholdet har udvist tidligere, så har man heller ikke gjort meget for at blive gode venner med værterne. Og skal vi nogensinde finde en løsning, så skal gæsterne også behandle udebanerne med samme respekt som de forventer af gæsterne på deres hjemmebane. Jeg forstår til fulde de fans der ikke vil omringes af udebanefans på deres hjemmebane – og det er vigtigt at vi ikke glemmer dem i hele denne debat.

Selve håndteringen af udebanefans og stadionreglementet er noget der er udarbejdet over tid. Typisk lægger man blot til gang efter gang. Det vi ikke ser er at man ruller tiltag tilbage – der er som regel aldrig en anledning til at evaluere, om de regler man har, faktisk skulle gøres mindre rigide. Det skulle da lige være når AGFs direktør toner frem på landsdækkende tv og siger det er tid til et opgør med måden udeholdets tilskuere anskues. Og det glæder mig derfor at både AGF og FCN har bedt om at få emnet drøftet på næste møde i Divisionsforeningen.

Tilbagerulning af reglerne

“Det var bedre i de gode gamle dage – og i Tyskland kan fans af alle hold sidde side om side.” Sådan lyder det på sociale medier i den igangværende debat, begge dele sandheder med en del modifikationer.

Uanset hvor meget Jacob Nielsen, jeg og mange andre fans kunne ønske os at fans af forskellige klubber kunne sidde blandet til kampene – så må vi også anerkende at det, upåagtet af gode intentioner, ikke vil være muligt til alle kampe. Der findes kampe i Danmark hvor spændingsniveauet ganske enkelt er for stort på tribunerne – og en blanding af fans på samme tribune vil blot risikere at friste svage sjæle.

Men det er tid til at vi gennemgår reglerne, hvorfor vi til dette års seminar tilbage i januar også nedsatte et udvalg der skulle kigge på en udebanepakke 2.0. Vi har ikke en færdig forslagspakke klar endnu. Men af relevante forslag er der blandt andet at klubberne bør kigge på mere fleksible udebaneafsnit og mulighed for at oprette neutrale zoner på stadion hvor fans kunne blandes. Så familier med en fod i begge lejre kunne se fodbold sammen, de der ville se deres hold på udebane, men ikke magtede kaoset der kan omgive en i et udebaneafsnit, også havde en plads på stadion.

Men enhver tilbagerulning af reglerne er en potentiel risiko – og folk vil træde ved siden af. Så klubberne skal også gøre sig klar på hvilken risikoappetit de har. Nogle har en stor, andre har en lille. Selv internt i klubberne VED jeg at der er uenigheder på området. Fjerner man eksempelvis nettet foran udebaneafsnittet, så vil der ved første øl kast være en hær af fans, medier, kommentatorer og selvudnævnte eksperter der konstaterer; det var ikke sket hvis nettet var oppe. Og de vil have fuldstændig ret. 

Men det er her at vi som samfund og i fodbold Danmark bør have en seriøs snak om hvor meget risiko vi vil acceptere til en fodboldkamp – og i hvor høj grad at vi tror på at eventuelle problemer kan løses af et veluddannet service- og steward personale. Ja, vi kunne rulle alle ind i vat og indkvartere alle fans i små aflukkede afsnit som var de mink der blot venter på en pelsning. Men er det virkelig dét vi ønsker?

AGFs og Jacob Nielsen kickstart af debatten finder jeg prisværdigt – fordi det er tid til at vi tager et opgør med måden hvorpå vi internt i fodboldens egen lille boble anskuer fodboldfans. Derfor har jeg også rakt ud til AGF og Jakob Nielsen, ligesom vi – som altid – stiller os til rådighed overfor Divisionsforening i det arbejde vi forventer starter nu.

Indlægget Formanden har ordet: De skide udebanefans blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Velkommen til Fanafdelingen i Brøndbyernes IF!

Indlægget Velkommen til Fanafdelingen i Brøndbyernes IF! blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Indlægget Fodboldens enevælde blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Afstedkommet fra denne debat er kulturminister Jakob Engel-Schmidt blevet spurgt ind til det skotske forsøg med en fanbank, et koncept vi stiftede bekendtskab med til FSE kongressen i Manchester.

I sit svar understregede ministeren at “Det er afgørende for os, at vi i dansk fodbold bibeholder den lokale klubforankring og det store fællesskab, som idræt og sport skaber lokalt.” samt at ministeriet er “i gang med at undersøge, hvilke tiltag der kan være med til at løse de udfordringer, vi ser i både dansk og international fodbold. Vi vil i den forbindelse også se nærmere på den skotske regerings initiativ om en fanbank.”

Det glæder os at se kulturministeren anerkende den lokale betydning af fodboldklubber, samt at der fra statslig side kigges ind i tiltag der hjælpe til med at løse de udfordringer sporten står overfor. 

Igennem DFFs medlemskab med Football Supporters Europe (FSE) vil vi løbende følge med hvordan det går med forsøget i Skotland. Vi vil ligeledes følge med i andres landes erfaringer som FSE står for at samle op på i deres ekspert panel for fanejerskab og arvsbeskyttelse.

Indlægget Positive indikationer i ejerskab debatten blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Endnu har vi i Danske Fodboldfans ikke fået armene ned efter at vores elskede Superliga krydsede den magiske grænse på 10.000 tilskuere per kamp i den netop afsluttede sæson. Kulminationen på det fantastiske arbejde vi har set rundt omkring i klubberne lige fra fans til administrationen og ned til servicepersonalet på stadion.

Glæden er dog kommet med en ærgerlig bismag efter at mestrene i F.C. København valgte at fejre guldet med at udfase deres platin sæsonkort efter næste sæson. Stormen blev herefter forsøgt afblæst med et hasteindkaldt dialogmøde med fanklubben, FCKFC, S12 Forening og en række profilerede enkeltstående fans. Hvad man ikke oplyste om på dette dialogmøde var at den sidste sæson med platinkortet også ville byde på en fjernelse af muligheden for rate betaling for dette sæsonkort, som iøvrigt er det dyreste FCK tilbyder. Hvorfor FCK-fans i dag har lært at de har 9 dage til at lægge de flere tusind de tidligere har haft mulighed for at sprede ud over hele året.

Vi har den dybeste medfølelse for de FCK-fans der i den forgangne uge har fået drastisk forringet deres vilkår for at se deres yndlingshold på stadion. Sæsonkortet er måske for mange ikke andet end en adgangsgivende billet til kampe på stadion – men for mange andre er det en fysisk manifestation af tilknytningen til klubben og det kærlighedsforhold der eksisterer.

At man fra F.C. Københavns side derfor på denne måde, uden hensyntagen til egne fans, forringer produktet – skruer prisen i vejret – og kræver kontant betaling lige op til en sommerferie skaber splid i kærlighedsforholdet.

Vi kan ikke afgøre hvilke sæsonkort/abonnementsløsninger der passer bedst for samtlige klubber. Vi anerkender behovet for lokalt tilpassede løsninger og ser samtidig den store succes abonnement modellen har medført. Det er med abonnementsmodellen lykkedes at gøre fodbold på stadion mere tilgængeligt for langt flere fans. Men at tvinge alle fans over I sådan en løsning afviger fra den segmentering af forskellige fan-typer som klubberne ellers har forberedt sig på de seneste år. Forskellige fans har forskellige behov. For at afdække disse behov er det essentielt at klubben rådfører sig med fans inden de foretager så drastiske ændringer som vi her er vidne til.

At man, uden at rådføre sig hos de organiserede fans af klubben, på denne måde forringer vilkårene står i fuldstændig kontrast til den dialog baseret tilgang man har praktiseret i Danmark i årevis. Det er ikke dansk fodbold værdigt. Det er ikke F.C. København værdigt.

Vores medlemmer i FCKFC har Danske Fodboldfans’ fulde opbakning og vi håber de kan få klubben i tale og få dem til at imødekomme fans’ ønsker. Ingen tvivl om at FCKs ageren i denne sag har skadet relationen til egne fans, vi håber derfor ligeledes at FCK indser vigtigheden i at sådanne tiltag skal evalueres og diskuteres med demokratisk valgte fanrepræsentanter inden ændringer gennemtrumfes.

Fodbolden drukner i penge. Flere tv-penge, flere sponsorpenge, højere transferindtægter. Mere vil have mere – og det lader til at stadiongængerne er de næste der står for skud når den økonomiske fodbold ko skal malkes. Vi minder derfor stilfærdigt om at da coronaen ramte og sponsorer og tv-selskaber var klar til at vende sporten ryggen og stoppe pengestrømmen; der stod fans klar. Den tillid og støtte skal man ikke tage for givet.

Sammen står vi fans stærkere – sager som disse er en understregning af at fanklubbers rolle på ingen måde kan negligeres. Støt op hvor du kan – meld dig ind i en fanklub hvis du ikke allerede er medlem.

Indlægget Tilskuerrekord og malkning af fans blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Weekenden bød også på en godkendelse af arbejdet, der skal fusionere de to store europæiske fanorganisationer SD Europe og Football Supporters Europe. Sidste nævnte har vi i DFF været medlem af i en længere årrække ligesom vi tidligere har haft danske bestyrelsesmedlemmer, bl.a. Tine Hundahl.

Samlingen af foreningerne kan ses som en utilsigtet konsekvens af enkelte klubbers forsøg på at kuppe sig til magten i europæisk fodboldbold, men det skyldes også, at vi som fans i højere grad end tidligere anerkendes af ligaer, forbund og vores stemme faktisk høres hos de høje herrer.

Forestillingen om at fodboldens magtbalance er skubbet, det giver muligheder for at vi fans, som vel sportens vigtigste interessent, endelig kan komme til orde internationalt. Det er væsentligt at vi som fans formår at benytte dette og sikre at vores rettigheder såvel som interesser høres når de store som små beslutninger træffes.

I Danmark er vi, som i så mange andre sammenhænge, yderst privilegerede. Vi har succes med at sikre fans’ basale rettigheder. Vi har kæmpet imod awaykortet og vundet. Vi har løbende hævet minimumsstandarder på landets udebaneafstnit. Vi er på et helt generelt plan langt mere inkluderet end mange af vores naboer både lokalt og nationalt i fodbolden.

Dette kan naturligvis nemt blive en sovepude, vi har set sporadiske kampe mod VAR og mandagskampe. Men på tværs af klubber har vi ikke kæmpet de kampe side om side, som vi har gjort historisk. For der har ganske enkelt ikke været behovet.
Det kan naturligvis også været os i DFF, der ikke har evnet opgaven efter udebanepakkerne – men siden da har vi ikke lykkes at finde en sag, der har kunne samle fans i samme stil som vi har set før med awaykort og A11 sagerne.

Men modsat tidligere befinder ’truslen’, eller sagen om man vil, sig heller ikke nødvendigvis længere indenfor landets grænser. Vi har og vil forsat kæmpe mod korruptionen i FIFA og dens betydning for sporten som en helhed. Men langt tættere på vores egen andedam ser vi udviklingen i økonomien, hvor klubber med en form for økonomisk doping kan springe foran i køen, og andre anvender de kaotiske scener til at købe klubber op alene for at tømme dem for værdier.

I et forsøg på at oversætte udviklingen i verden omkring os, skal vi, i DFF, i højere grad blive endnu bedre til at give rette kontekst. Det forsøger jeg hermed at starte med, og jeg starter her, hvor jeg mener størstedelen af sportens problemer har sin oprindelse.

Den konkurrencemæssige skævvridning

Fodbolden står overfor kolossale udfordringer. Med Champions League reformer og truslen om en Europæisk Superliga synes den største udfordring for klubfodbolden at være den konkurrencemæssige og økonomiske skævvridning, som vi lige nu er vidne til.

Mange fodboldfans tror fejlagtigt, at de ændringer vi ser internationalt ingen betydning har for dem, såfremt deres hold ikke spiller internationalt – desværre kunne intet være længere fra sandheden.

Udfordringerne forgrener sig også nationalt, hvor de største klubber anvender deres magt til at tilegne sig en uproportionalt stor del af pengene før vi overhovedet kigger på præsentationerne på banen. I Danmark fristes man til at kaste blikket mod hvordan eksempelvis TV-pengene fordeles.

Klubberne ønsker, ikke underligt, ikke at løfte sløret for hvordan pengene fordeles. Men jf. Ekstrabladet så hedder den danske fordelingsnøgle 25% i solidaritets betaling, 33% for placering mens de resterende 42% benyttes til den såkaldte markedspulje, hvor klubberne får penge tildelt efter hvilke kamptidspunkter de tildeles.

Kigger vi mod England, så hedder fordelingen Solidaritet: 50%, Placering: 25% og en ’markedspulje’ på 25%. Derudover deler Premier League klubberne deres lukrative internationale tv-penge ligeligt. Kigger vi på hvordan tv-pengene reelt set fordelte sig i 2021/2022 fik Manchester City som vinder af ligaen ”blot” 58,5% mere end Sheffield United som samtidig rykkede ud med et brag. Fraregnes de internationale tv-penge vokser Citys gevinst til 105,6% mere end hvad Sheffield fik. Det virker måske af meget, men tager vi de hjemlige briller på og tager udgangspunkt i EBs tal, så blegner de tal fuldstændig. Da FCK, angiveligt, efter grundspillet kunne glæde sig over at have fået mere end 244% mere end Vejle.

Klubberne er naturligvis blevet enige om den nuværende fordeling, men som sportslig interesseret må jeg stille spørgsmålstegn ved som den konkurrencemæssige såvel som økonomiske skævvridning. Ifølge Ekstrabladets tal tjente Brøndby IF anden mest – på trods af at de indfandt sig på en sjette plads efter grundspillet.

Jeg opponerer ikke imod at klubber, der tiltrækker flere seere, får flere penge. Ej heller at resultaterne har indflydelse på udbetalingerne. Jeg forholder mig dog kritisk overfor den fordeling der sikrer, at enkelte klubber i Danmark har så stort et økonomisk forspring allerede, når vi fordeler tv-pengene. For vi har slet ikke talt om selvsamme klubbers fordel i henhold til eksponering af egne sponsorer og kampdagsindtægter som for selvsamme klubber – naturligvis – er større end de mindre klubber. De attraktive tidspunkter giver ikke alene flere penge i tv-indtægter, de giver også mulighed for klubberne at tjene endnu flere penge på kampene.

De der er uenige, vil sikkert påpege, at de hold der tiltrækker seerne, fortjener flere penge. Og det er jeg som nævnt ikke uenig i. Men ultimativt må vi spørge os selv om hvor stor en økonomisk hestesko, vi vil give de klubber der i forvejen har de bedste forhold for at kunne tjene penge?

Jeg opponerer ikke imod at klubber, der tiltrækker flere seere, får flere penge. Ej heller at resultaterne har indflydelse på udbetalingerne. Jeg forholder mig dog kritisk overfor den fordeling der sikrer, at enkelte klubber i Danmark har så stort et økonomisk forspring allerede, når vi fordeler tv-pengene. For vi har slet ikke talt om selvsamme klubbers fordel i henhold til eksponering af egne sponsorer og kampdagsindtægter som for selvsamme klubber – naturligvis – er større end de mindre klubber. De attraktive tidspunkter giver ikke alene flere penge i tv-indtægter, de giver også mulighed for klubberne at tjene endnu flere penge på kampene.

De der er uenige, vil sikkert påpege, at de hold der tiltrækker seerne, fortjener flere penge. Og det er jeg som nævnt ikke uenig i. Men ultimativt må vi spørge os selv om hvor stor en økonomisk hestesko, vi vil give de klubber der i forvejen har de bedste forhold for at kunne tjene penge?

Jeg har ingen nemme løsninger, men for en start kunne vi øge solidaritetsbetalingerne i Superligaen således at disse, som i England, udgjorde mindst 50%. Vi er nødt til at have diskussionen, ikke alene for at kunne presse på internationalt, men også for at sikre konkurrencedygtigheden i vores hjemlige liga.

Ingen enkelt klub er vigtigere end Superligaen som en helhed. Derfor burde de, der råber op om den økonomiske skævvridning internationalt, gøre det selvsamme nationalt – alt andet vil være hyklerisk.

Som fodboldfan ønsker jeg naturligvis altid mit eget hold det bedste, men det må ikke ske på bekostning af fodbolden som en helhed og den konkurrence mit hold ultimativt deltager i. Man kan naturligvis dvæle ved det ironiske i, at de som historisk set har klaret sig bedst i konkurrencerne nu så aktivt forsøger at holde alle andre fra overhovedet at kunne deltage på lige fod med disse. Men derfor desto vigtigere, at vi som fans stepper op og kræver at konkurrencen foregår på så fair vilkår som overhovedet muligt.

Den økonomiske forskel mellem klubberne i den absolutte top og dem lige under udbygges nærmest dagligt. Det er måske meget rart, hvis man sidder på toppen af kransekagen. Men det betyder også at alle klubber, der ønsker at følge med eller måske endda lukke hullet sendes over imod mere og mere lyssky pengestrømme. Fordi det er ikke alene nødvendigt at lukke hullet det ene år, de strukturelle fordele enkelte klubber besidder, betyder også at de jagende klubber skal kunne lukke hullet hver eneste år – uanset hvor godt de ellers spiller på banen.

Konsekvensen på skævvridningen er at færre hold realistisk set kan kæmpe med om topplaceringerne. Igen fedt, hvis man sidder på toppen. Men det betyder også konkurrencen internt i ligaerne forringes, og det lider vi alle under. Ultimativt lever sporten af konkurrencen, spændingen mellem hvem der vinder og hvem der taber. Tænk hvis den rene konkurrence alene kunne fastholde spændingen og vi ikke var tvunget ud i skøre Hypercube skrukturer, som vi på årlig basis er tvunget til at få genforklaret. Men det vil nok kræve at de deltagende hold har mulighed for deltage på lige vilkår og at de største klubber vedkendte sig det faktum, at der simpelthen er en risiko for at man kan tabe en konkurrence – og at det er et grundvilkår for at deltage i selve konkurrencen.

Skævvridningen (eller sikkerhedsnettet under klubberne om man vil) er ikke designet af de som elsker sporten, de er designet af mennesker, som afskyr selve risikoen ved at deltage i en åben og fair konkurrence. De er ultimativt så bange for at tabe en konkurrence, at de heller vil forkrøble modstanderen end at byde udfordrere velkommen og lade fødderne tale.

Der prædikes fairplay på banen, men udenfor banen må jurister og de konkurrencesky smadre klubber alene for at sikre deres egen position i en magtkamp de alligevel vil tabe på den internationale scene.

Vi ser både i ind- og udland at klubber brækker nakken i forsøg på at følge med økonomien i toppen. Bettingselskaber, kryptovaluta og bagmænd med tomme løfter eller skumle bagtanker fylder mere og mere i sporten – spørger du mig skyldes det i høj grad sportens selvskabte økonomiske problemer, hvor man prioriterer de enkelte klubber over konkurrencen som en helhed.

Hvis vi ikke sikrer et miljø, hvori konkurrencen trives ser vi ultimativt ind i fremtid hvor sportens dage er talte. Der findes kun topklubber fordi der er klubber under disse i de respektive ligaer – så sikrer vi ikke eksistensgrundlaget igennem hele fodboldens fødekæde og ligastrukturerne, så vil der i en ikke så fjern fremtid være ikke andet end forhenværende topklubber tilbage.

Vi kan ikke løse alle sportens problemer i morgen, men vi kan starte med at løse de strukturelle problemer der ikke gør andet end at forværre problemerne. Sporten og konkurrencens integritet er udfordret – desværre synes kun et fåtal at interesse sig i det.

Christian Kokholm Rothmann
Formand, Danske Fodboldfans og en håbløs fodboldromantiker.

Relevante links:

Indlægget Formanden har ordet: En kamp der er værd at tage blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

DFF sendte vanen tro to repræsentanter til kongressen, og som vi lidt kæk skrev på de sociale medier, så tog vi afsted med vores værdier, og fortalte om dem, lige til vi var hæse og folk var trætte af at høre om alle vores succeser. Formand Christian Rothmann og bestyrelsesmedlem Sarah Agerklint var suppleret af repræsentanter fra Black Wolves (FCM), AGF Fanklub Aarhus og AGF Fans Sjælland.

Læs det fulde program her.

Awaysfans, samarbejde og Euro2020

Temaerne for dette års kongres kredsede i høj grad om udebanefans, de europæiske konkurrencer, samarbejde og EM i 2020.

For to år siden havde FSE udebanefans’ forhold i de europæiske konkurrencer oppe til en workshop. Her blev det besluttet, at der skulle større fokus på de udfordringer vi møder; når udebaneture planlægges med kort varsel, udfordringer med forholdene, visum og meget mere. På denne baggrund lancerede FSE en awayfans survey, ligesom vores egen, hvor de samler informationer og data om dette, som de kan arbejde videre med. Resultaterne blev delt, og undersøgelsen vil fortsætte. For de af jer der deltager i de europæiske kampe, vil vi opfordre jer til at udfylde og dele spørgeskemaet. Så snart dette års survey er klar, deler vi naturligvis denne.

I forlængelse af temaet om udebanefans blev der afholdt en workshop om minimum standarder i udebaneafsnittet, hvor Christian Rothmann var en del af panelet, sammen med Sofia Bohlin fra SFSU (Sverige) og Herjan Pullen fra Supportercollectief (Holland), som eksempler på, hvor man nationalt arbejder med minimum standarder og har haft succes.

Sideløbende med workshops om udebanefans og afsnit, blev der afholdt workshops om at etablere et forhold til fodbolmyndighederne (såsom DBU og Divisionsforeningen), og her er ingen tvivl om, at vi er år foran de øvrige lande og nationale organisationer, da vi har et godt forhold og en god dialog med DBU og Divisionsforeningen. En ting vi igen og igen bliver bekræftet i, at vi skal være utroligt glade for.

Med et EM lige rundt om hjørnet og under et år væk, var der naturligvis også en session om EM. Her deltog Patrick Gasser fra UEFA, og fortalte lidt om strukturen til dette specielle EM, billetansøgninger, priser osv. Han lod det skinne igennem, at det nok var sidste gang, de laver et EM, der afholdes i så mange lande på samme tid med alle de udfordringer det giver for UEFA.

Netværk, netværk, netværk

De fleste, som har deltaget i en kongres, et kursus eller andet, hvor man møder ligesindede, ved, hvor vigtigt og givtigt det er at netværke. I FSE og EFFC (European  football fans congress) regi er der etableret netværksgrupper, så vi sikrer at der er fora, hvor man kan diskutere helt specifikke emner. Vi var blandt andet med til at etablere en netværksgruppe for nationale fanorganisationer, som DFF, tilbage i 2014 i Bologna. Til netværksmødet i år fik Christian flere gode input med hjem, og etableret nogle rigtig gode kontakter, som vi kommer til at trække på i de kommende år. Ligesom de naturligvis kan række ud og trække på vores erfaringer.

Sideløbende deltog Sarah i en netværksgruppe for Fanambassader, som forberedelse til EM2020, hvor København som bekendt skal være værtsby. Her kom også en masse input, kontakter og ideer med hjem.

Reform af Champions League, Europa League og Super league

Som afslutning på kongressen blev emnet om de foreslåede reformer af Champions League, Europa League og en lukket Super league vendt og de potentielle konsekvenser dette kan få på fodboldfans og de nationale ligaer. Ikke kun for de hold, som i dag kvalificerer sig og spiller europæisk fodbold. Noget som den gængse fodboldfans formodentligt endnu ikke har fået øjnene op for, eller overskuet de potentielle konsekvenser af. Dette vil helt sikkert være noget, som vi i DFF vil sætte fokus på i det kommende år.

Forskellige version af lovlig pyro

Fodboldfans kan næsten ikke mødes uden snakken falder på pyro. I år havde FSE valgt at gå skridtet videre og arrangere en pyro workshop, hvor tre lande skulle fortælle og fremvise deres form for lovlige pyro.

Her fortalte Bailey Brown fra Dallas og deres nationale organisation ISC om hvordan røgbomber er lovlige på amerikanske stadions, og fremviste dem. Hanne-Mari Jordsmyr fra NSA (Norge) fortalte om de norske regler og fremviste de romerlys vi alle kender fra stadions, men vi var blevet inviteret til at fortælle om de danske koldrøgslys. Disse blev også demonstreret, hvorefter deltagerne havde mulighed for at prøve dem selv. Reaktionerne på lysene fra Tifontaine var overvejende positive, og vi glæder os også til at de første gang kommer i brug i Danmark på et tidspunkt.

Ny bestyrelse i FSE

Som afslutning på kongressen blev der afholdt generalforsamling og den nye bestyrelse blev valgt. Tillykke til Hüseyin Emre Balli (ÜNIFEB 1907), Pierre Barthelemy (Association Nationale des Supporters), Paul Corkrey (Fans Embassy Wales), Martha Mestre Gens (Associação Portuguesa de Defesa do Adepto), Kevin Miles (Football Supporters’ Association), Herjan Pullen (Supportersvereniging Ajax Amsterdam), Jim Spratt (Amalgamation of the Official Northern Ireland Supporters Clubs), og Gregor Weinreich (Club Nr.12 – Bayern)

Indlægget FSE #EFFC2019 – Fokus på samarbejde blev først udgivet på Danske Fodboldfans.