Der er løbende blevet set på specifikke emner som fx visitering, men i år kaster DFF sig ud i at fokusere på udebaneforholdene. Fans der tager med på udebane er ofte de mest loyale, men ringe faciliteter og vilkår kan hurtigt skræmme selv de mest trofaste væk, hvilket ikke blot påvirker stemningen, opbakningen til det gæstende hold, men også kan få en meget negativ påvirkning på tilskuertallene generelt. Der skal ikke mange dårlige oplevelser til før selv de mest trofaste siger fra.

I England har søsterorganisationen The Football Supporters’ Federation i flere år set nærmere på de gæstende fans’ stadionoplevelse, og det har inspireret DFF til at se nærmere på de danske forhold. Løbende har DFF fået mails vedr. dårlige oplevelser, der gav anledning til at se nærmere på fx grænseoverskridende visitering, men på vores årlige fanseminarer hører vi også om situationer hvor der kunne stilles spørgsmål til sikkerhed, mystiske forbud, horrible placeringer, prisforskelle, rædselsfulde toiletter mm. Omvendt så kommer der også positiv feedback – som når man modtages og føler sig værdsat som gæst, sjove events, rene faciliteter mv.

DFF har derfor besluttet at tage pulsen langt mere målrettet på de mange rejsende fans. Hvordan oplever de informationsniveauet, modtagelse, faciliteter, mm.? Er der steder hvor DFF bør gå i dialog med klubberne på de rejsende fans vegne? Er der steder der skiller sig negativt eller positivt ud?

I denne uge lancerer vi derfor DFF Udebaneundersøgelse 2017/18. Med et simpelt spørgeskema tager vi pulsen på fansene, lader dem komme til orde, og ser frem til at se hvordan vi med dette simple redskab kan gå i dialog med klubberne og ikke mindst Divisionsforeningen om fair vilkår for alle fans på udebane. Undersøgelsen omfatter Superliga, såvel som 1.-2. division samt DBU Pokalen.

I slutningen af sæsonen vil vi samle op på de mange svar, og kåre henholdsvis det bedste og værste stadion i forhold til Good Hosting.

Link til spørgeskema: https://da.surveymonkey.com/r/udebaneDFF

Indlægget Danske Fodbold Fanklubber tager temperaturen på udebaneforholdene blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

På baggrund af handleplanen “Gode Fodboldoplevelser for Alle” fra 2012, som blev udarbejdet af Justitsministeriet, og hvor Divisionsforeningen, DBU, Rigspolitiet og Danske Fodbold Fanklubber er medunderskrivere, udsendte Justitsministeriet i januar et udkast til en bekendtgørelse, som gør det muligt for klubberne at udveksle oplysninger om klubkarantæner. Til dette udkast bad man parterne i handleplanen om at tilkendegive deres synspunkter. Danske Fodbold Fanklubber har således også sendt høringssvar til Justitsministeriet samt deltaget i et positivt evalueringsmøde af netop den omtalte handleplan.

Danske Fodbold Fanklubber bakker således op om forslaget om at give klubberne et bedre redskab i form af muligheden for at udveksle oplysninger om karantænehavere, da vi ser det som den bedste mulighed for at undgå masseregistrering og tom symbolpolitik i form af et tvunget awaykort.

Der er ikke – som visse medier hævder – tale om et nyt register eller en udvidelse af “hooligan-registret”. Der er alene tale om, at klubberne skal kunne udveksle oplysninger i forbindelse med kampene. Den nye bekendtgørelse er ikke et centralt register, men et redskab, der skal hjælpe kontrollørerne med at identificere evt. tilrejsende fans med en klub karantæne.  

Vi bakker op om forslaget, men har også påpeget de punkter, hvor vi har bekymringer, og vil med vores høringssvar sikre, at bekendtgørelsen ikke krænker fans rettigheder eller potentielt misbruges. Vi har på dialogmøder med Divisionsforeningen således forgæves forespurgt på dokumentation for omfanget af personer med karantæne, der rejser med deres klub på udebane. Ligesom vi har forsøgt at rejse hele spørgsmålet omkring hvordan og hvorfor karantæner tildeles.  

Følgende punkter har DFF fremhævet:

• Gennemsigtighed i karantæne-procedurer.
  Vi oplever i dag, at proceduren for at få en karantæne er forskellig fra klub til klub, og varierer fra mundtlig afgivelse over sms til en skriftlig, ligesom klagemulighederne eller karantænens længde ikke altid er gennemsigtige.
  Det er vigtigt for DFF, at der er ordentlige procedurer omkring karantæner, således at der er mulighed for at klage, ligesom der ikke må være tvivl om skyld, tvivl om hvorfor karantænen gives eller hvor længe karantænen varer. Dette er noget DFF vil sætte fokus på i vores møder med Divisionsforeningen i håb om, at der kan komme fælles procedurer på området.
• Kontrolleret adgang til karantæne-oplysninger
  Ligesom vi havde/har bekymringer om, hvem der ville have adgang til persondata i Awaykortet, har vi også i dette tilfælde påpeget, at det er vigtigt for DFF, at persondata tages alvorligt i forbindelse med udveksling af karantæne-oplysninger klubberne imellem. Derfor har DFF foreslået, at kun udvalgte kontrollører har adgang til oplysningerne, f.eks. de kontrollører som allerede er godkendt til at modtage Politiets karantæne-oplysninger.
• Ensartning af ordensreglementer
  DFF ønsker en ensartning af ordensreglementerne på de danske fodboldstadions, så fans ikke oplever signifikante forskellige regler fra stadion til stadion. Der er naturligvis forskel på ejerskab af stadions, hvilket gør det udfordrende for klubberne at ensarte reglerne, men det bør være muligt at nå frem til nogle fælles retningslinjer. Disse retningslinjer, og stadionregler generelt, bør i øvrigt fremgå tydeligt på klubbernes hjemmesider.

I øvrigt vil vi i Danske Fodbold Fanklubber gerne understrege, at handleplanen, “Gode Fodboldoplevelser for Alle” og de mange dialog-tiltag har været stærkt medvirkende til, at vi i dag sjældent oplever ballade på danske stadions. Når det en sjælden gang sker, er det derfor vigtigt for alle parter at huske hvor langt vi er kommet på få år med dialog og samarbejde på tværs af fans, klubber og politi, og hvor langt man kan nå, når man betragter fans som en del af løsningen og ikke udelukkende som problemet. Rigspolitiets statistikker taler sit klare sprog for denne fremgang, og der er ikke brug for ugennemtænkte løsninger, der mest af alt synes at skulle tilfredsstille sensationslystne medier.

Indlægget Nye muligheder for håndtering af klubkarantæner blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

De 12 Superliga klubber har nu endegyldigt vedtaget, at der fra sæsonen 2015/16 skal indføres det såkaldte Superliga Udebanekort – i folkemunde Awaykort. Det er en beslutning, som Danske Fodbold Fanklubber (DFF) hverken forstår eller kan bakke op om.

De mange timers arbejde på dialog og møder omkring en positiv udvikling af fankulturen er tilsyneladende spildt, når klubberne vælger et restriktivt, reaktivt og ineffektiv system frem for præventive, proaktive og positive tiltag.

Rekord lavt antal anholdelser i denne sæson

I dette forår har der været afviklet to derby-kampe, altså to højrisiko kampe. Til sammen var der til disse kampe over 50.000 mennesker samlet – og politiet foretog blot 17 anholdelser.

De syv af anholdelserne blev foretaget i forbindelse med kampen i Brøndby påskemandag, og heraf var seks af anholdelserne for brud på politiets karantæneregister – det vi kender som “hooliganregistret”.

Det lave antal anholdelser skyldes i høj grad politiets ændrede strategi om at sætte dialog forrest krydret med et tæt samarbejde mellem klubber, politi og fans fra begge lejre.

Der er lagt et kæmpestort stykke arbejde i at udforme planer for dagen og området.

I det hele taget er antallet af anholdelser og sigtelser faldet drastisk de senere år, hvor dialogkonceptet er blevet indført i alle landets politikredse.

Aldrig har det været så sikkert at se fodbold i Danmark. Det virker derfor underligt, at Divisionsforeningen på nuværende tidspunkt ønsker at gå i stik modsat retning med dette reaktionære tiltag, som awaykortet i sin helhed er.

Awaykort er meningsløs sympolpolitik

Danske Fodbold Fanklubber har siden forårssæsonens start kørt en kampagne imod awaykortet (#NejTilAwaykort).

Her har vi fremsat utallige argumenter imod et awaykort, som er baseret på udenlandske erfaringer og anbefalinger fra Europarådet.

Vi har været i dialog med tidligere justitsminister Morten Bødskov, som var ophavsmand til handlingsplanen, medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose og ikke mindst med UEFA via Football Supporters Europe.

Især UEFA ser meget negativt på dette tiltag, som ifølge dem er “counter productive”.  Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe hvor FSE og UEFA sammen vil gå til EU for at undgå den slags tiltag.

Ordlyden i Justitsministeriets Handlingsplan

Awaykortet kommer på baggrund af Justitsministerens handlingsplan, hvor der ifølge Divisionsforeningen er et krav om at indføre et awaykort.

Igen vil vi gerne påpege, at Divisionsforeningen ikke har læst handlingsplanens tekst ordentligt igennem.

I handlingsplanen står alene, at der skal undersøges mulighederne for et fælles adgangssystem, og ikke at der skal indføres et awaykort, som Divisionsforeningen ellers prædiker.

Desuden står der, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af DBU, Divisionsforeningen og klubberne, ligesom vi noterer os, at der står, at fanklubberne skal inddrages i fornødent omfang.

På baggrund af den information, vi løbende har fået fra vores medlemmer, har klubberne ikke været en del af en arbejdsgruppe, ligesom at Danske Fodbold Fanklubber blot har deltaget i ét enkelt møde, hvor de overordnede tanker blev skitseret.

Den 31.marts afleverede DFF en evaluering af handlingsplanen til justitsministeriet. Heri stod følgende om punktet om fælles adgangssystem, der nu på mystisk vis er blevet til awaykort:

Desværre må vi melde tilbage, at processen omkring at se på mulighederne for et fælles adgangssystem er blevet fejlfortolket og forhalet af Divisionsforeningen. Først i første halvdel af 2014 blev DFF informeret om de mulige løsninger, som Divisionsforeningen kiggede på. Samtidig arbejder Divisionsforeningen ud fra en præmis, der hedder at der SKAL indføres et fælles adgangssystem. Fanklubberne, og herunder deres repræsentant DFF, er ikke blevet inddraget i arbejdet, andet end det førnævnte informationsmøde, der udelukkende var af orienterende karakter.

Vi har svært ved at se formålet i et sådan system i 2015, hvor andre gode initiativer er sat i verden siden. Herunder supporter liaison officer (fankoordinator) rollen, som øger dialogen mellem klub og fans. Det gode dialogarbejde, der gøres af politiet, både på kampdage, men også i planlægningen op til. Det gode samarbejde mellem fans og politi har bl.a. betydet, at højrisikokampene mellem Brøndby og FCK til seneste kamp betød blot 10 anholdte, altså en væsentlig reducering i forhold til før handlingsplanen. Der er lagt et stort stykke arbejde fra de frivillige i fanklubberne og de uofficielle fangrupper, som sammen med politiet, har udarbejdet planer for dagen, der reducerer risikoen for sammenstød betragteligt, hvis ikke fuldstændig på kampdagen. Det skal endvidere understreges, at hvis vi ser på Rigspolitiets egne statistikker, så er antallet af anholdelser faldet markant i perioden, og særligt antallet af anholdelser på stadion er faldet – alene det faktum, at der blot var 19 anholdelser i sæsonen 2013/14 med flere end 1,57 mio. tilskuere ser vi som en kraftig understregning af at dialog og good hosting virker, og at der ikke er et reelt behov for restriktive tiltag for udebanefans.

Via vores netværk i DFF og i Europa har vi indhentet informationer omkring erfaringerne i udlandet med sådanne systemer, ligeledes har vi fået lov til at se en rapport fra Europarådets ”standing committee on spectator violence” (en rapport udvalget har udarbejdet i forbindelse med et besøg og gennemgang af kroatisk fodbold) om såkaldte udebanekort, som Divisionsforeningen vil indføre.

På baggrund af disse betragter vi initiativet som uforholdsmæssigt voldsomt, og et kraftigt indgreb i den frie bevægelighed. Vores vurdering af initiativet, på baggrund af information fra udlandet, er, at det ikke har proportion med problemets omfang. Det løser ikke problemerne, da konkrete erfaringer viser, at de blot flyttes andetsteds på og udenfor stadion. Det afholder desuden ikke problemfans fra at komme på stadion, men snarere fraholder det stærke, positive fans, almene tilskuere og familier fra at komme til kampene, da der efterlades et indtryk af, at stadion er at farligt sted at opholde sig. Den gode fodboldoplevelse vil hermed forsvinde totalt.

I de lande hvor lignende fan-ID kort er indført er der en markant nedgang i tilskuertallene, men det har ikke fået problemerne til at forsvinde. Særligt har vi bemærket, at Polen, hvor kortet var indført ved lov, i år har planer om at droppe det helt, hvorfor vi undres over denne insisteren på at implementere kortet, når lande med markante større problemer vælger at droppe det helt.    

Det er vores vurdering, også set på baggrund af FC Københavns erfaringer med et lignende tiltag (FCK fik implementeret away-kortet i 2008), at det ikke har en præventiv effekt. Således var kortet i brug da FCK gæstede Aalborg i 2012, hvilket førte til optøjer, uro og ballade, og efterfølgende førte til denne handleplan. Der har endvidere været flere episoder, hvor FCKs udebaneafsnit har været i søgelyset for negative hændelser, og FCK har endda i perioder måtte lukke deres billetsalg til udebaneafsnit trods awaykort.

Vi har haft flere forespørgsler til FCK om deres konkrete erfaringer, men de har endnu ikke ville oplyse eller dokumentere, at deres awaykort har en (præventiv) effekt – ej heller har Divisionsforeningen, der peger på kortet som en succes, kunne fremvise nogen form for dokumentation, hvorfor vi frygter at tiltaget blot er en symbolpolitisk handling, hvor klubberne potentielt kan misbruge de indsendte personoplysninger til kommercielt brug. I øvrigt har FCK markant færre medrejsende fans end Brøndby IF, men antallet af indberetninger i DBU for tilskueradfærd er den samme. Det har tydeligvis ikke en præventiv effekt på FCKs tilhængeres brug af pyroteknik eller anden uønsket adfærd.

Det gør det måske blot administrativt nemmere for klubberne at dele informationer om klubkarantæner. Her vil vi godt henvise til, at der andetsteds i handlingsplanen er nævnt en ordning under Rigspolitiet, som netop skulle assistere med dette, men som vi ikke er blevet inddraget i. DFF vil langt hellere fokusere på præventive tiltag, som ansporer til positiv adfærd. Her vil vi igen godt henvise til vores gode erfaringer med politiets dialogindsats, som har haft en præventiv effekt på negative episoder uden for stadion, samt vores positive erfaringer med kontrollører som benytter sig af samme dialogbaserede værktøjer og supporter liaison officer rollen, som blev indført som et krav i superliga klubberne fra sæsonen 2013/14.

For de loyale fans, som rejser landet rundt for at se deres klub, og for de mange frivillige som lægger endog mange timer for deres fanklub, er dette tiltag et tillidsbrud og et slag i ansigtet. Efter at have brugt så meget tid på at øge dialogen, samarbejdet og iværksætte positive tiltag for fankulturen og være en aktiv part i sikre netop fredelige og gode fodboldoplevelser for alle, betragtes netop dette tiltag, som 5 skridt tilbage i forhold til den positive udvikling, der er i dansk fodbold.

Modstanden mod et sådanne kort er meget markant i den danske fankultur, hvor der er opbakning til protester i alle fanklubber, uofficielle fangrupperinger, men også blandt de såkaldte almene tilskuere.

Divisionsforeningen hævder, at implementeringen er et krav fra Justitsministeriets side, men det er ikke et krav vi kan genkende i handlingsplanen eller et behov anno 2015, hvor vi så småt kan se frugten af de dialogbaserede strategier. Vi finder det stærkt bekymrende, at Divisionsforeningens ledelse truer deres medlemsklubber med udsagn om, at hvis de ikke implementerer kortet, så skal de betale for brug af politiressourcer samt deres alkoholbevillinger vil blive inddraget.

I DFF stiller vi gerne op til et uddybende møde i Justitsministeriet om udebanekort, og deler hellere end gerne de oplysninger vi har samlet om brugen af lignende kort i Europa.

Boykot udebanekampene

Vi ser ingen anden mulighed end at opfordre vores medlemmer i Superligaen til at boykotte udekampene – og dermed awaykortet.

Brøndby Support og Black Wolves har meldt ud, at de sløjfer busturene til klubbens udekampe, og vi håber, at flere af vores medlemmer vil følge trop.

Får man fodbold-abstinenser, kan man vælge at se det lokale divisionshold spille i de weekender, hvor ens eget Superliga-hold spiller ude.

Vi er sikre på, at vores medlemmer i Danmarksserien, 1. og 2. division gerne tager åbent imod de mange nye tilskuere, som søger tilflugt på deres stadions på grund af awaykortet.

Indlægget Awaykortet er en falliterklæring for dansk fodbold blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Forestil dig, at du skal vise billedlegitimation for at kunne se Superliga-fodbold på stadion med dine venner. Det kan lyde skørt, men det bliver rent faktisk virkelighed fra sommeren 2015.

Her planlægger Divisionsforeningen nemlig at indføre et såkaldt awaykort, som vil være obligatorisk for at få adgang til udebaneafsnittet.

“Lad det være sagt med det samme: Vi er imod en awaykort-løsning, fordi det er dokumenteret, at det ikke forbedrer sikkerheden på stadion,” siger Rasmus Trenskow, formand for Danske Fodbold Fanklubber (DFF)

Internationale erfaringer viser derudover, at awaykortet er forbundet med en række negative side-effekter såsom faldende tilskuertal og sponsorflugt.

“Den præventive effekt er ikke-eksisterende. Awaykortet er simpelthen meningsløs symbolpolitik og strider direkte imod de anbefalinger, som Europarådet kommer med,” siger Rasmus Trenskow.

Tilsyneladende bekymrer det ikke Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen at gå imod Europarådets anbefalinger, ligesom faldende tilskuertal heller ikke er noget, han hæfter sig ret meget ved.

Det fortalte han i hvert fald foran 120 danske fodboldfans under DFF’s årsmøde i januar.

Men kære Claus, Hos DFF er vi oprigtigt bekymrede på dansk fodbolds vegne.

Vi ser allerede halvtomme stadioner i Superligaen, og vi frygter, at et awaykort kun vil gøre det værre. Det viser erfaringerne fra udlandet.

Derfor ønsker vi i DFF svar på følgende spørgsmål fra Divisionsforeningen:

• Er klubberne klar til at miste indtægter på baggrund af faldende tilskuertal?
• Er tv-selskaber og sponsorer stadigvæk villige til at smide flercifrede millionbeløb efter Superligaen, hvis tribunerne er mere tomme end de reelt er i dag?
• Hvilke konkrete problemer vil Claus Thomsen og Divisionsforeningen løse med indførelsen af awaykortet?

Som følge af denne undren, lancerer vi derfor kampagnen #NejTilAwaykort. Vi tror ikke på nytteløse hovsa-løsninger. Denne kampagne kan du læse mere om på nejtilawaykort.dk og facebook.com/nejtilawaykort.

For yderligere information – kontakt formand Rasmus Trenskow

Baggrund:

AaB møder FCK den 3. marts 2012. Her bliver kampen blandt andet afbrudt på grund af pyroteknik. Kampen trak så store overskifter, at der fra politisk side blev iværksat en handlingsplan for at sikre den gode fodboldoplevelse i dansk fodbold. Handlingsplanen blev udarbejdet af Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Awaykortet var allerede en realitet til denne kamp. FC København har kørt med awaykort-ordningen siden sommeren 2008.

http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2012/ny-handlingsplan-skal-sikre-gode-fodboldoplevelser-til-alle

Om DFF:

Danske Fodbold Fanklubber (DFF) er en interesse- og netværksorganisation for fodboldfanklubber og -grupperinger i Danmark. Foreningen er stiftet i 2003. Det er DFF ‘s opgave og formål at være et talerør for de danske fodboldfans – samt at arbejde for at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold.

Indlægget Divisionsforeningen vil smadre dansk fodbold blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Lørdagens program bestod dels af et lukket program for DFFs medlemmer, men også et åbent arrangement, hvor udefrakommende fans med interesse i “fanpolitik” fik mulighed for at deltage.

Der var lagt op til spændende diskussioner, da emner som Tvungen Away-kort, Sikkerhed i Divisionerne, Sociale Medier, Trust-bevægelsen og DBUs nye fanstrategi blev lagt for dagen.

Divisionsforeningens Claus Thomsen og Peter Ebbesen stod for skud på to af dagens workshops (henholdsvis Away-kort og sikkerhed i divisionerne), Tine Hundahl præsenterede Football Supporters Europe i debatten om Away-kort, hvor også FCKs Daniel Rommedahl fik taletid. Ben Shave fra Supporters Direct stod klar (hele weekenden) med rådgivning omkring Trust-bevægelsen og etablering af fan-trusts godt garderet af bl.a. Jonathan Lilmoës fra Fan Trust Aarhus. Workshoppen om Sociale Medier blev dirigeret af Robert Hendel (journalist og bestyrelsesmedlem hos Brøndby Support) med input og ikke  mindst erfaringer fra de fremmødte. DBUs fan-strategi blev fremlagt af eventkoordinatorerne Nikolaj Schelde og Jesper Søegaard, der på entusiastisk vis fik tegnet og fortalt om det øgede fokus DBU i dag har på deres landsholdsfans, og hvor vi med stor glæde kan konstatere at vores Fanambassade kommer til at spille en rolle.

Omkring emnet Away-kort henviser vi til den statusopdatering som DFFs bestyrelse lage ud søndag på Facebook: “Divisionsforeningen er lettere forhastet ved at implementere tvungne “away-kort”. DFFs bestyrelse tager kraftig afstand fra dette, da erfaringer fra udlandet viser, at det ingen præventiv effekt har, og på ingen måde påvirker sikkerheden i en positiv retning. Vi undrer os desuden stærkt over, at man vil gå direkte imod Europarådets anbefalinger. I den nærmeste fremtid vil vi løbende holde jer informeret om processen og vores holdninger. #NejTilAwaykort”.

Omkring Away-kort vil vi her på hjemmesiden og via Facebook mm. holde jer opdateret – vi vil bringe meget mere om baggrunden for away-kortet og ikke mindst meget mere om, hvorfor vi på ingen måde kan takke ja til sådanne en symbolpolitisk løsning.

Søndag blev der afholdt generalforsamling, hvor medlemmerne blev præsenteret for bestyrelsens beretning og status på foreningens økonomi. Beretning, regnskab og budget blev godkendt af alle fremmødte.  Referat mm. sendes til vores medlemsklubber.

Det var derefter tid til at vælge bestyrelsen for det næste år, der nu er sammensat som følgende:

Formand Rasmus Trenskow (AaB Support Club); Næstformand Helle Fahlgren (Wild Tigers); Bestyrelsesmedlem Brian Petersen (BK Frem Support); Bestyrelsesmedlem Sarah Agerklint (Brøndby Support); Bestyrelsesmedlem Chris Stegemejer Roliggaad (AGF Fanclub) samt suppleanterne Louise Hammer Andersen (Randers FC Support) og Frederik Holm-Jørgensen (FCKFC).

Der blev dermed sagt farvel til Henrik Ø Andersen fra AGF Fanclub, der valgte at stoppe i bestyrelsen. Vi sender alle et varmt og stort tak for Henriks solide indsats i de forgangne år – og vi er ikke i tvivl om at hans afløser, Chris Stegemejer Roliggaard (AGF Fanclub) er den rette mand på posten med hans erfaringer som SLO i AGF.

DFFs bestyrelse takker alle fremmødte, der var med til at præge weekendens mange livlige debatter. Vi er glade for hvor godt særligt den åbne del blev taget imod, og vi fik indtryk af at der blev snakket livligt på kryds og tværs af klubber og divisioner.

Der skal lyde et særligt stort tak til Brøndby Support, Brøndby IF, og de mange frivillige, der tog sig af de mange fremmødte på fornemmeste vis. Også et stort varm tak til Skovgaard Vine for sponsorat af de fine vingaver til vores oplægsholdere.

Indlægget DFF Seminar 2015 – livlige debatter og flot fremmøde blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Normalt er dagen lukket for ikke-medlemmer, men i år har vi valgt at åbne dørene for at alle danske fodboldfans kan tage del i debatten og have muligheden for at påvirke reelle initiativer i dansk fodbold, præge DFFs aktiviteter og fremtiden for dansk fodbold.

Åbningen giver mulighed for at andre end blot bestyrelsen i medlemsklubberne kan deltage, men også deres frivillige, repræsentanter fra klubberne, Fankoordinatorer, repræsentanter fra de uofficielle grupperinger og den alm engagerede fodbold kan deltage, og komme og høre hvad der foregår i dansk fodbold.

Bestyrelsen i DFF har strikket et program sammen, der rammer ned i kernen af aktuelle problemstillinger, men også forsøger at tage hensyn til at der er forskel på at se fodbold i Superligaen og i divisionerne. Derfor starter vi dagen med to workshops, som begge tager udgangspunkt i sikkerheden til dansk fodbold.

Workshop I omhandler ”awaykort” for Superligaen, noget som var en del af justitsministeren handlingsplan for fodbold, som kom i december 2012. Det nationale awaykort har været undervejs længe, og DFF kan nu se, at vi begynder at nærme os den tid, hvor klubberne og divisionsforeningen sætter noget i søen. Der lægges derfor op til debat omkring hvad Superliga-fans vil acceptere (og ikke acceptere). Der arbejdes på at få samlet et panel, der repræsenterer alle parter og holdninger omkring dette, men da vi ikke har endelig bekræftelse, venter vi med at løfte sløret for panelet. Denne workshop bør interessere alle Superliga-fans, som er engagerede i fremtiden for dansk Superliga fodbold.

Workshop II foregår sideløbende med Workshop I, denne omhandler ”sikkerhed i divisionerne”, og som titlen indikerer er den møntet på fans fra 1. og 2. division, samt Danmarksserien, tre rækker som alle er organiseret under Divisionsforeningen. Workshoppen kommer på baggrund af en række indberetninger om, at der er for lidt fokus på sikkerheden i divisionerne. Målet er at få afdækket omfanget af problemerne, men også bære nogle konkrete ønsker og anbefalinger videre til divisionsforeningen og divisionsklubberne. Denne workshop bør interessere alle fans, hvis klubber spiller fra Danmarksserien og op til 1. division.

Efter frokost går vi igen ud i to workshops.

Workshop III omhandler “Fantrusts”. Fantrust er et relativt nyt fænomen i Danmark, med blot 3 etablerede fantrust i Danmark. Workshoppen vil komme omkring hvad en fantrust er (eller kan være), hvorfor fantrust kan være en god ide, hvordan kommer man i gang. Der vil blive snakket fordele og ulemper ved en fantrust, og kommer omkring nogle af de aspekter som bør overvejes, når man organiserer en trust. Denne Workshop bør have interesse for alle fra Danmarksserie op til Superligaen, som har interesse i nye initiativer inden for dansk fanmiljø

Workshop IV omhandler brug af de sociale medier. Vi bruger alle sammen de sociale medier i vid udstrækning, men det er måske ikke os alle sammen, som altid helt ved hvordan vi gør det korrekt og med succes. Workshoppen vil forsøge at komme med gode råd til hvordan man kan og bør bruge de sociale medier til at komme ud til medlemmer, ikke-medlemmer, pressen osv. Der lægges op til at workshoppen er interaktiv.

Til sidst slutter vi af med en fælles seance, hvor DBUs nyansatte Fankoordinator(er) kommer og fortæller om deres arbejde, deres opgaver, men også hvor de ser fankulturen omkring landsholdet bevæge sig hen. De vil fortælle lidt om planerne inden for fanområdet, og se frem imod det kommende EM i 2016, samt EM i 2020, hvor København som bekendt er en af værtsbyerne.

Prisen for at deltage i seminaret er kr. 250,- og inkluderer frokost) inkl. en sodavand, samt kaffe og kage.

Tilmelding sker via Brøndby Supports webshop: http://brondbysupport.dk/index.php?option=com_webshop Deadline for tilmelding: 16. januar 2015.

Programmet for dagen:
11.00                                     Vi mødes i foyeren på Brøndby Stadion
11.15 – 12.45                       Workshop “Awaykort”
11.15 – 12.45                       Workshop ”Sikkerhed i divisionerne”
12.45 – 13.45                       FROKOST
13.45 – 15.15                       Workshop “Fantrust”
13.45 – 15.15                       Workshop ”Brug af de sociale medier”
15.15 – 15.45                       Pause med kaffe og kage
15.45 – 17.00                       DBU SLO – EM2020 (Fælles for alle)

Seminaret foregår på Brøndby Stadion, Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby, i klub Europa Lounge (ved hovedindgangen).

Indlægget DFF inviterer til Seminar 2015 blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

Indlægget Blandede tribuner sætter igen spørgsmåltegn ved sikkerheden i divisionerne blev først udgivet på Danske Fodboldfans.

I artiklen i EB gives der blandt andet udtryk for at priserne spiller en stor rolle og det er DFF helt enig i. Det er netop et af de parametre vi har peget på, som en afgørende faktor for om folk kommer på stadion. Men der er mange andre parameter som der kan og skal forbedres hvilket tilskuergruppen i DFF tidligere har gjort opmærksom på.
Helt grundlæggende har artiklen dog den fejl, at man vælger at sammenligne hele sidste efterår med dette efterår som endnu ikke er færdigspillet. Dette giver ikke et retvisende billede af udviklingen. Derudover er der en række forhold som altid spiller ind på tilskuertallene.

Først og fremmest er sommeren og efteråret i år præget af særdeles varmt og tørt vejr. Derudover spiller ligaens udsædvanlige tæthed / spænding også en vigtig rolle, men mange andre faktorer spiller ind og det har et af medlemmerne i DFFs tilskuergruppe set på.
I medlemmets artikel ses ikke kun på generelle men også på klubspecifikke forhold. Dette gør artiklen til en af de mest læseværdige og dybdegående. Der påpeges blandt andet at det at sammenligne denne sæson med sidste sæson, svarer til at sammenligne æbler med bananer. Endnu engang påpeges forhold som DFFs tilskuergruppe tidligere også har gjort opmærksom på nemlig vejret, hjemmebane/udebane, spilletidspunktet, stadionkapacitet, attraktionsværdien, geografi og meget mere.

I artiklen barberes medlemstallene for oprykkerne og nedrykkerne, da man ikke kan sammenligne dem med hinanden. Således trækker VFF og FCV samlet flere tilskuere end de to nedrykkere fra Horsens og Silkeborg.
Du kan læse hele artiklen her Tilskuerboom i Superligaen, er der grund til jubel?

DFF finder artiklen særdeles interessant og finder anledning til at påpege, at vi hilser de generelle stigninger i tilskuertallet velkommen, men maner også til besindighed. Der er grund til forsigtig optimisme men at tale om et boom er – når tallene analyseres – nok lige i overkanten.

Indlægget Tilskuerboom i Superligaen? blev først udgivet på Danske Fodboldfans.