Danske Fodbold Fanklubber (DFF) nedsatte i foråret en arbejdsgruppe, der skulle se på årsager til de faldende tilskuertal i Superligaen. Gruppen har gennem den seneste tid præsenteret flere årsager til de faldende tilskuertal set med fansenes øjne. Denne artikel kommer med en kort opsummering og rundes af med en konklusion.
Finanskrise og priser.
Med finanskrisens indtog ændredes folks forbrugsvaner sig. Man valgte at spare penge frem for at bruge penge, og dette har utvivlsomt ramt fodbolden. De stemningsskabende fans kommer stadig, men marginal fansene forlod Superligaen og sparede udgiften til billetter, pølser, merchandise mm. Klubberne var alt for lang tid om at tilpasse priserne til det ændrede forbrugsmønster og tabte mange tilskuere på denne konto.
Man skulle så tro, at mange fans skiftede tribunen ud med fjernsynet derhjemme i stuen, men TV-selskaberne har i samme periode også oplevet faldende seertal, hvilket kunne tyde på, at finanskrise og priser ikke alene bærer skylden for de faldende tilskuertal.
Spilletidspunkterne.
Divisionsforeningens tal viser, at søndag er bedste dag at spille, og lørdag er dårligste. De to klubber, der traditionelt trækker fleste tilskuere, spiller typisk på søndage, og klubber, der traditionelt ikke er de store publikums magneter, spiller typisk lørdage. Statistik og tal er som bekendt taknemmelige.
Arbejdsgruppen mener dog, at aftenkampene mandage og søndage dræner tribunen for tilskuere i de mørke kolde måneder. Problemet er bare, at det er komplet umuligt at bevise, at det forholder sig således, da tilskuertallet afhænger af, hvem der spiller, klubbernes aktuelle placering, klubbernes resultater i de foregående kampe, historikken og vejret.
Der er dog flere indikationer, der tyder på, at aftenkampene har en negativ indflydelse på tilskuertallet, men det er desværre ikke direkte beviseligt.
– Tilslutningen til visse af udebane-supporternes ture til aftenkampe i de kolde måneder.
– Desuden har en kommerciel direktør nævnt mandagskampene som en af 3 faktorer til en specifik klubs markant laverer tilskuertal.
– Familieafsnittene virker mere tyndt besatte ved mandagskampe end ved kampe søndag eftermiddag, hvilket er meget naturligt med tanke på den efterfølgende skole- og arbejdsdag.
Fodbold uden kant.
Det kan ikke med tal bevises, at fælles indløb – skærpede stadion regler – restriktioner for de stemningsskabende fans og alt for pæne og korrekt skolede fodboldspillere har nogen som helst negativ indflydelse på tilskuertallet.
Hvorvidt fælles indløb og pæne fans er kedeligt er en smagssag. Men de fleste fodboldfans ser gerne kanten tilbage i dansk fodbold. Selvom det ikke er beviseligt, så vil spillere der fejrer scoringer uden risiko for straf sætte ekstra liv på tribunen. En afskaffelse af fællesindløb, lempelse af regler og restriktioner og flere spillere med kant og personlighed vil sætte ekstra farve og ikke mindst lyd på tribunen. Dette vil utvivlsomt gøre helhedsoplevelsen af en fodboldkamp bedre.
Hvis man samtidig kunne få TV-selskaberne til at fokusere lidt mindre på fælles indløb og lidt mere på tifoer i forbindelse med indløbene, så kunne det jo tænkes, at flere TV-seere næste gang ville skifte sofaen ud med tribunen.
Good Hosting
Mange klubber halter gevaldigt bagefter med indførelsen af Good Hosting.
Grænseoverskridende visiteringer og vagter med en forkert attitude findes stadig rundt omkring, og DFFs fokus i foråret på visitering fortæller, at der mange steder stadig er langt igen. Hvis et besøg starter godt, så vil det givetvis forplante sig til tribunen og skabe en god energi og stemning.
Good Hosting handler også om gode toiletfaciliteter. Good Hosting handler også om, at man i boderne ikke kun kan vælge mellem forskellige slags pølser. Good Hosting er et meget omfattende værktøj, da der er mange små faktorer, der skal ses på både inden, før, under og efter en kamp.
Kort sagt så handler Good Hosting om, at klubberne skal betragte tilskuere som gode betalende gæster i butikken, og desværre lader nogle klubber hånt herom. Man bør behandle tilskuere, som man behandler gæster i sit hjem!
Konklusion.
Man kan altså ikke pege på en specifik årsag til de faldende tilskuertal. Det er derimod en række faktorer der – efter vores overbevisning – påvirker tilskuertallet negativt.
Skal vi finde en fællesnævner, der beskriver de faldende tilskuertal, må det blive, at produktet er blevet dårligere.
Pris og produkt svarer ikke overens. Klubberne reagerede ikke på forbrugernes ændrede vaner som følge af finanskrisen. Selv samme krise har også påvirket klubbernes transferpolitik, og spillet på grønsværen er blevet dårligere for mange klubber. Også på dette punkt var klubberne for længe om at tilpasse priserne til ændringerne i kvaliteten.
Stadion-oplevelsen er blevet uden kant, og intensiteten er faldet. Faktorer som fælles indløb, korrekt skolede spillere, restriktioner og meget mere påvirker stemningen på stadion negativt. Læg dertil skæve spilletidspunkter på mørke og kolde aftener samt grænseoverskridende visitering, dårlige toiletfaciliteter og en manglende evne til at have udvalg i boderne, hvor gæsterne kan lægge deres penge.
Selvfølgelig spiller en overeksponering af fodbold formodentlig også negativt ind. VM i fodbold, engelsk, tysk, fransk, italiensk, hollandsk og spansk fodbold, og et dansk TV-koncept der får stadig bedre forhold, end det der tilbydes tilskueren f.eks. med billeder fra omklædningsrummene og taktik-møderne.
Kort fortalt så tilbød klubberne i sidste sæson, at man skulle forlade sin varme stue og børn, fordi de skal tidligt i seng – begive sig ud på et koldt og mørkt stadion – med kolde toiletsæder og gulve der sejler i vand – med risiko for forkølelse og lungebetændelse – for at blive raget i skridtet – midt i spisetiden – og kunne vælge en menu bestående af pølse og pølse – uden at få mulighed for at håne udebaneholdets hold under indløb – uden at måtte vise et banner der håner modstanderen – uden at tage et flag med som ikke var godkendt – hvor man kan risikere at skade sit hold med minus point på fairplay kontoen, fordi man råber af dommeren – alt sammen til en pris højere end kvaliteten på grønsværen og tribunen indbyder til.
Noget kan ændres omkostningsfrit f.eks. det fælles indløb. Men beslutningstagerne i dansk fodbold er altså også nødt til at erkende, at vi skal have kanten tilbage i dansk fodbold!
Heldigvis bliver fans rundt omkring i landet i stadig højere grad involveret i processen med at få tilskuerne tilbage, hvilket vi hilser meget velkommen. Vi fans har også et ansvar for, at søge indflydelsen – at tage imod den fremstrakte hånd – og gennem samarbejde med klubberne og de respektive SLOer (Supporters Liaison Officerer / fankoordinatorer) at få flere folk på stadion.
Men klubberne har også et ansvar for at lytte og agere i forhold til, hvad fansene fortæller! De nedsatte priser, man har oplevet rundt omkring som optakt til den nye sæson, er blot et lille skridt på vejen….
Denne artikel er den afsluttende konklusion fra DFFs arbejdsgruppe for tilskuertal. De øvrige artikler i serien findes her:
https://www.fairfans.dk/2013/07/06/hvordan-far-vi-fansene-tilbage-pa-stadion/
https://www.fairfans.dk/2013/07/24/sene-aftenkampe-koster-tilskuere/
English (UK) 
Dansk
One Comment