Tag: Good Hosting

Målfesten i Farum er blevet genstand for en relevant debat om indretningen på de danske fodboldstadions. Fordi hvad gør vi når antallet af udebanefans er større end afsnittet til dem? Hvad gør vi når forskellige fodboldkulturer kolliderer og potentielt ender med at skabe en konflikt langt større end den man ønsker at forhindre? AGF og Jacob Nielsen har sparket til en debat der har hersket i flere år fankredse. Det handler om noget så stort som hvordan vi indretter vores stadions. Hvordan kan vi sikre at de strukturelle rammer kan være medvirkende til at skabe den største og bedste fodboldfest som vi alle ønsker at tage del i? Bør man risikere at føle sig som udehold på hjemmebane? Hvordan udebanefans behandles har altid været genstand for stor debat. Enkeltes lykke synes nærmest at være bundet op på andres elendighed, mens andre sætter en dyd ud i at behandle andre med den respekt, de selv forventer på udebane. For os i Danske Fodboldfans (DFF) har vi i årevis kæmpet for bedre rettigheder og rammer for udeholdets fans, fordi vi tror på at udebanekulturen er ikke alene en central del i opbyggelsen af de fællesskaber fodbolden består af, men fodboldoplevelsen er også bedre når begge hold har maksimal opbakning. Status quo Den kedelige gennemgang af reglerne vil jeg spare alle læserne for. Men for at opridse det hele så kort som muligt; De nuværende krav for størrelsen på udeholdets afsnit er fastlagt i Superligamanualen punkt 7.4.9.2 og det hedder sig at udeholdet skal have mindst 1.000 pladser, samt at afsnittet skal kunne skaleres op til minimum 5% af stadion kapacitet. Omvendt kan afsnittet også skaleres ned, såfremt at der er en ekstraordinært stor efterspørgsel på billetter fra hjemmeholdets tilskuere kombineret med en begrænset interesse fra udeholdet. Umiddelbart lyder det jo meget godt – man kan udvide hvis der kommer mange fra udeholdet, eller nedskalere hvis der ingen udebanefans kommer og derved fylde de tomme pladser med hjemmeholdets egne fans. 5% kravet matcher i øvrigt UEFAs regler på området.  Samtidigt står det klubberne frit for hvordan de vil håndtere udeholdets fans på andre tribuner. Et gennemgående tema for alle stadionreglementer er at de smides ud uden mulighed for refusion. Udebanefans, de evige problembørn For at forstå problematikken med udebanefans, så er vi nødt til at kigge på måden hvorpå de anskues af sikkerhedschefer, modstanderfans og klubbernes ledelse. Det nuværende sikkerhedscirkulære, stadionreglementer og faktisk også Superligamanualen er ikke til at tage fejl af; udebanefans er et risikomoment der i videst muligt omfang skal begrænses til et aflukket område på (og udenfor) stadion. Vi har hegnet dem inde og håndtering minder mest af alt om hvordan diverse kreaturer transporteres til nærmeste slagteri. Også alligevel. Rigtig mange steder blandes udeholdet og hjemmeholdets tilskuere alligevel (lige) udenfor stadionlågerne. Om det er synet af et græstæppe, der antages at få følelserne i kog, vides ikke. Kigger man på hvordan udebanefans udenfor udebaneafsnittet har håndteret den gæstfrihed hjemmeholdet har udvist tidligere, så har man heller ikke gjort meget for at blive gode venner med værterne. Og skal vi nogensinde finde en løsning, så skal gæsterne også behandle udebanerne med samme respekt som de forventer af gæsterne på deres hjemmebane. Jeg forstår til fulde de fans der ikke vil omringes af udebanefans på deres hjemmebane – og det er vigtigt at vi ikke glemmer dem i hele denne debat. Selve håndteringen af udebanefans og stadionreglementet er noget der er udarbejdet over tid. Typisk lægger man blot til gang efter gang. Det vi ikke ser er at man ruller tiltag tilbage – der er som regel aldrig en anledning til at evaluere, om de regler man har, faktisk skulle gøres mindre rigide. Det skulle da lige være når AGFs direktør toner frem på landsdækkende tv og siger det er tid til et opgør med måden udeholdets tilskuere anskues. Og det glæder mig derfor at både AGF og FCN har bedt om at få emnet drøftet på næste møde i Divisionsforeningen. Tilbagerulning af reglerne “Det var bedre i de gode gamle dage – og i Tyskland kan fans af alle hold sidde side om side.” Sådan lyder det på sociale medier i den igangværende debat, begge dele sandheder med en del modifikationer. Uanset hvor meget Jacob Nielsen, jeg og mange andre fans kunne ønske os at fans af forskellige klubber kunne sidde blandet til kampene – så må vi også anerkende at det, upåagtet af gode intentioner, ikke vil være muligt til alle kampe. Der findes kampe i Danmark hvor spændingsniveauet ganske enkelt er for stort på tribunerne – og en blanding af fans på samme tribune vil blot risikere at friste svage sjæle. Men det er tid til at vi gennemgår reglerne, hvorfor vi til dette års seminar tilbage i januar også nedsatte et udvalg der skulle kigge på en udebanepakke 2.0. Vi har ikke en færdig forslagspakke klar endnu. Men af relevante forslag er der blandt andet at klubberne bør kigge på mere fleksible udebaneafsnit og mulighed for at oprette neutrale zoner på stadion hvor fans kunne blandes. Så familier med en fod i begge lejre kunne se fodbold sammen, de der ville se deres hold på udebane, men ikke magtede kaoset der kan omgive en i et udebaneafsnit, også havde en plads på stadion. Men enhver tilbagerulning af reglerne er en potentiel risiko – og folk vil træde ved siden af. Så klubberne skal også gøre sig klar på hvilken risikoappetit de har. Nogle har en stor, andre har en lille. Selv internt i klubberne VED jeg at der er uenigheder på området. Fjerner man eksempelvis nettet foran udebaneafsnittet, så vil der ved første øl kast være en hær af fans, medier, kommentatorer og selvudnævnte eksperter der konstaterer; det var ikke sket hvis nettet var oppe. Og de vil have fuldstændig ret.  Men det er her at vi som samfund og i fodbold Danmark bør have en seriøs snak om hvor meget risiko vi vil acceptere til en fodboldkamp – og i hvor høj grad at vi tror

Sidste sommer lancerede Danske Fodbold Fanklubber udebaneundersøgelsen, hvor vi tog pulsen på faciliteterne og oplevelser rundt omkring på de danske stadions, når udebanefans kom på besøg. Vi er nu klar med resultaterne fra undersøgelsen. De danske fodboldfans fra Superliga til 1. og 2. division er blevet bedt om at anmelde kampene på udebane i løbet af sæsonen, og tage stilling til informationer op til kampen, til ankomstoplevelsen og vurdere faciliteterne til stadion, ligesom de er blevet opfordret til at komme med forslag til forbedringer på de individuelle stadions. I alt har 1760 danske fodboldfans udfyldt spørgeskemaet i løbet af året. ”Med vores udebaneundersøgelse får vi meget konkret information om, hvordan forholdene for udefans er på de danske fodboldstadions. Undersøgelsen giver os muligheden for præcis at fortælle klubber, hvor der er plads til forbedringer, og ikke mindst hvilke klubber de kan rådføre sig med for at få de bedst mulige rammer.” Udtaler Christian Rothmann, formand for Danske Fodbold Fanklubber Resultaterne fra spørgeskemaerne bliver samlet til individuelle rapporter, som DFF sender til Divisionsforeningen og klubberne, så de kan se, hvordan de scorer, og hvor de skal gøre det bedre i den kommende sæson. Målepunkterne følger til dels de nye initiativer i Udebanepakken, som blev introduceret i vinters og træder i kraft i den netop startede superligasæson. ”Vi har udelukkende fået god respons fra klubberne, der sætter pris på den kvantitative undersøgelse af forholdene. Det er vores forhåbning, at klubberne tager resultaterne til sig samt forsøge at forbedre sig.” Siger Christian Rothmann. Ved lanceringen af vores udebaneundersøgelse lovede vi at samle op og kåre de bedste og værste udebanestadions. Da det ikke er fair at kåre dem på tværs af rækkerne, kårer vi de bedste og værste fra hver række. Alle scores er på en skala fra 1 – 5, hvor 1 er laveste og 5 er højeste.   Bedst og Værst i Superligaen I Superligaen kårer vi bedst og værst på 3 punkter: Samlet vurdering af oplevelsen, Samlet vurdering af ankomsten (Parkering, skiltning, kø, og visitering), samt bedste og værste net. Superligagennemsnittet for bedste samlede oplevelse var på 3,24, bedste score tilfalder FC Midtjylland (3,88), mens FC København scorer lavest (2,52). FC København scorer særligt lavt for deres placering af udeholdets fans. Her scorer de 1,71 mens næstlaveste er Sønderjyske med 2,73.   Samlet vurdering af oplevelsen i Superligaen fordelt på klubber Samlet oplevelse FC Midtjylland 3,88 Randers FC 3,71 Hobro 3,68 Silkeborg 3,56 OB 3,54 Lyngby BK 3,53 AC Horsens 3,53 Brøndby IF* 3,50 Sønderjyske 3,14 AaB 3,03 FC Nordsjælland 3,00 AGF 3,00 FC Helsingør 2,62 FC København* 2,52 *Uden Derby   Ankomstoplevelsen sætter ofte tonen for, hvordan resten af oplevelsen er. Derfor har DFF i mange år været fortaler for, at Good Hosting starter allerede inden man er kommet ind på stadion.  Faktorer som afvikling af køen, skiltning hen imod udebaneafsnittet og visiteringen er punkter, som kan være afgørende for det første indtryk af et stadion. Gennemsnittet for Superligaen er 3,32, den bedste score tilfalder Hobro IK med 3,95, mens AGF scorer lavest (2,91).   Samlet vurdering af ankomsten i Superligaen fordelt på klubber   Samlet ankomst Hobro 3,95 Randers FC 3,75 FC Midtjylland 3,65 Lyngby BK 3,60 OB 3,58 Silkeborg 3,54 Brøndby IF* 3,50 Sønderjyske 3,44 AC Horsens 3,37 AaB 3,35 FC Helsingør 3,21 FC Nordsjælland 3,11 FC København* 3,05 AGF 2,91 *Uden derby   Nettene foran udebaneafsnittene har været meget omdiskuterede, og her er meget stor forskel på kvaliteten af dem. Det er ligeledes et af de punkter, hvor det har været vigtigt for DFF at der kom en ensretning og skærpede regler, så det medfører mindst mulig gene for de tilrejsende fans. Gennemsnittet for Superligaen ligger på 2,6, og kun 4 klubber har scoret over middel på vurderingen af deres net. Bedste net finder vi i Hobro (3,6), mens de dårligste net findes hos henholdsvis FC Nordsjælland og Silkeborg IF (1,9).   Vurdering af nettene foran udebaneafsnittet i Superligaen fordelt på klubberne Net Hobro 3,6 OB 3,3 FC Midtjylland 3,3 AGF* 3,1 Randers FC 3,0 Sønderjyske 2,9 Lyngby BK 2,8 AC Horsens 2,7 FC Helsingør 2,6 FC København 2,5 AaB 2,4 Brøndby 2,0 FC Nordsjælland 1,9 Silkeborg 1,9 * Har ikke noget net foran tribunen ”At få flere fans med på udebane er essentielt for Superligaens udvikling, det er på disse ture, at de særlige bånd dannes medfans imellem. Det er vores overbevisning, at klubber der har succes med at få mange fans med på udebane, kan gøre brug den succes på deres hjemmebane.” Udtaler Christian Rothmann. Til derby er oplevelsen en anden Kampene mellem Brøndby IF og FC København er unægtelig de største kampe på dansk grund. Både når vi kigger eksponeringen af selve kampen, men så sandelig også for de fans der rejser med deres hold på udebane. Hele setuppet omkring udefans er et andet til disse kampe. Vi har derfor valgt ikke at medregne disse i den samlet oplevelse af afsnittet samt ankomsten. I stedet for har vi herunder lavet oversigt over hvordan de to klubber scorer normalt og til derbys. Vurdering af Brøndby Stadion med og uden derbykampene Brøndby Kun Derby Uden Derby Samlet vurdering af oplevelsen 2,02 3,50 Samlet vurdering af ankomsten 1,83 3,55 Nettet 1,70 3,10 Tid i kø 1,4 3,4 Visitering 2,9 3,4 Vurdering af Parken – FC København med og uden derbykampene FC København Kun Derby Uden Derby Samlet vurdering af oplevelsen 2,40 2,52 Samlet vurdering af ankomsten 2,0 3,05 Nettet 2,7 3,0 Tid i kø 1,7 3,4 Visitering 2,4 3,4   Bedst og Værst i 1. division I 1. division kigger vi kun på bedste og værste samlede oplevelse og bedste og værste ankomst oplevelse, da der ikke her er krav om net. Desværre har vi ikke anmeldelser fra 3 stadions i 1. division, det drejer sig om Vejle, Vendsyssel og Nykøbing FC. Scorerne i 1. division viser tydeligt at der er forskel på top og bund, fra tidligere Superliga klubber til divisionsklubber med mindre budgetter. Gennemsnittet i samlet vurdering af oplevelsen i 1. division ligger på

I sidste sæson lancerede DFF en udebaneundersøgelse, hvor vi bad de danske fodboldfans om at besvare en række spørgsmål om de forhold, de mødte når de rejste land og rige rundt for at følge deres hold fra 2. division til Superligaen. Her valgte lige over 1700 fans at udfylde spørgeskemaet. Med indførslen af Udebanepakken i Superligaen, er det så meget desto vigtigere, at vi følger op på om klubberne får punkterne implementeret, samt at vi sammen fortsætter arbejdet med at forbedre forholdene for de tilrejsende fans, og så dem i 1. og 2. division. Åbningsweekenden i Superligaen markerer også lanceringen af udebaneundersøgelsen for 2018/19 for Superliga, 1. og 2. division. Vi håber især, at flere fra 1. og 2. division vil være med til at udfylde spørgeskemaet, så vi kan målrette vores indsats i divisionerne og løfte forholdene for udebanefans der også. Vi håber, at I vil gøre det til en vane at udfylde spørgeskemaet efter hver kamp I ser på udebane, uanset om det er i løbet af sæsonen eller dem alle. Derfor har vi også gjort spørgeskemaet langt simplere end sidste sæson, så det tager kun 2-3 minutter at udfylde. Det kan nemt gøres i bussen på vej hjem. Du kan finde spørgeskemaet på fairfans.dk/udefans/

Fodboldfansenes interesseorganisation Danske Fodbold Fanklubber (DFF) har i over 10 år haft som formål at skabe de bedste rammer og vilkår for de tusinder af fans, der uge efter uge, år efter år, besøger de danske stadions.

en_GBEnglish (UK)