Author: Sarah Agerklint

Årets DFF Seminar 2019 holdes på “Stribet” grund hos OCC i Odense den 26. Januar 2019 Årets tema er “Fodbold for Fans”, hvor vi inviterer alle fans til at deltage i dagens program. Derudover bliver politikere, Fan Podcast, SLO’erne, Klub direktører og andre interessenter inviteret og vi håber, at Brüchmann igen vil få tingene til at hænge sammen og stille skarpe spørgsmål. Med udgangspunkt i temaet “Fodbold for fans”, vil vi forsøge at sætte fokus på nogle forskellige områder. Vi vil forsøge at lære af de seneste års erfaringer fra vores seminarer og blande både foredrag, debatter og aktive gruppe opgave under forskellige områder, så som den evige kæphest om kampprogrammet, Justitsministeriets seneste udspil “Tryghed på Stadions”, sætte fokus på de positive historier om fans som ressourcer og værdien i fanmiljøet. Vil du med? Har du lyst til at deltage i en dag med spændende debatter om fodboldfans? Så koster det blot 150 kr (+ gebyr) at deltage. Prisen er inkl. en let frokostbuffet. Tilmelding og betaling sker via Billetto. Sidste frist for tilmelding er d. 15. januar 2019 Program (Med forbehold for ændringer) 9:30 – 9:45    Velkomst ved Formand Christian Rothmann 9:45 – 11:15    Tryghed på de danske fodbold stadions I slutningen af august kom Justitsministeren med et nyt udspil indenfor fodbold med 5 initiativer til at sikre tryghed på de danske fodboldstadions. Vi vil genopfriske historien omkring Hooligan registeret og hvordan det har udviklet sig, sammen med den generelle udvikling i dansk fodbold. Hvad er DFFs rolle, hvordan foregår arbejdet og samarbejdet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og have en debat om udviklingen i dansk fodbold og trygheden. 11:15 – 11:45  Kaffepause 11:45 – 12:30  International perspektiv – Holland Når man læser omkring på de sociale medier, så får man nogle gange indtryk af, at det er forfærdeligt at være fodboldfan i Danmark. Men har vi så mange kvaler, eller har vi det reelt som blommen i et æg? Vi får besøg fra Holland for at høre, hvordan det er at være fodboldfan i Holland. Herjan Pullen fra Supportersvereniging Ajax Amsterdam, bestyrelsesmedlem i FSE (Football Supporter Europe) 12:30-13:30    Frokost 13:30 – 15:00  Kampprogrammet Det er et emne vi har haft oppe flere gange, det er et emne der konstant debateres i debatfora, på de sociale medier og over en kold øl pre- og postmatch. Fansene føler sig taget som gidsler i planlægningen og drømmer sig tilbage til dengang alle kampe blev spillet søndag kl. 15:00, og fordømmer tv-selskaberne for kaste rundt med kampene uden hensyntagen til de rejsende fans, familier, studerende osv. Vi laver fansene få ordet og magten! Hvordan ville i ønske at kampprogrammet blev fastlagt, hvilke kriterier skal kampene fordeles efter? Kan fansene blive enige og finde den optimale løsning. 15:00 – 15:30   Kaffepause 15:30 – 16:15   Når fans bliver en styrke, der løfter fællesskabet Fodboldfans kan være en stor ressource, som ofte går uudnyttede hen. Fanklubber og fangrupperingerne har et væld af kompetencer og engagement, der kan løfte bjerge. Vi ser på to cases, hvor fans har været med til at løfte udfordringer og være en ressource for klubberne. 16:15 – 16:45  Indslag ikke fastlagt endnu 16:45 – 17:00  Afslutning og tak for i dag   Vi håber at se en masse debatlystne fodboldfans til DFF Seminaret 2019.

Sidste sommer lancerede Danske Fodbold Fanklubber udebaneundersøgelsen, hvor vi tog pulsen på faciliteterne og oplevelser rundt omkring på de danske stadions, når udebanefans kom på besøg. Vi er nu klar med resultaterne fra undersøgelsen. De danske fodboldfans fra Superliga til 1. og 2. division er blevet bedt om at anmelde kampene på udebane i løbet af sæsonen, og tage stilling til informationer op til kampen, til ankomstoplevelsen og vurdere faciliteterne til stadion, ligesom de er blevet opfordret til at komme med forslag til forbedringer på de individuelle stadions. I alt har 1760 danske fodboldfans udfyldt spørgeskemaet i løbet af året. ”Med vores udebaneundersøgelse får vi meget konkret information om, hvordan forholdene for udefans er på de danske fodboldstadions. Undersøgelsen giver os muligheden for præcis at fortælle klubber, hvor der er plads til forbedringer, og ikke mindst hvilke klubber de kan rådføre sig med for at få de bedst mulige rammer.” Udtaler Christian Rothmann, formand for Danske Fodbold Fanklubber Resultaterne fra spørgeskemaerne bliver samlet til individuelle rapporter, som DFF sender til Divisionsforeningen og klubberne, så de kan se, hvordan de scorer, og hvor de skal gøre det bedre i den kommende sæson. Målepunkterne følger til dels de nye initiativer i Udebanepakken, som blev introduceret i vinters og træder i kraft i den netop startede superligasæson. ”Vi har udelukkende fået god respons fra klubberne, der sætter pris på den kvantitative undersøgelse af forholdene. Det er vores forhåbning, at klubberne tager resultaterne til sig samt forsøge at forbedre sig.” Siger Christian Rothmann. Ved lanceringen af vores udebaneundersøgelse lovede vi at samle op og kåre de bedste og værste udebanestadions. Da det ikke er fair at kåre dem på tværs af rækkerne, kårer vi de bedste og værste fra hver række. Alle scores er på en skala fra 1 – 5, hvor 1 er laveste og 5 er højeste.   Bedst og Værst i Superligaen I Superligaen kårer vi bedst og værst på 3 punkter: Samlet vurdering af oplevelsen, Samlet vurdering af ankomsten (Parkering, skiltning, kø, og visitering), samt bedste og værste net. Superligagennemsnittet for bedste samlede oplevelse var på 3,24, bedste score tilfalder FC Midtjylland (3,88), mens FC København scorer lavest (2,52). FC København scorer særligt lavt for deres placering af udeholdets fans. Her scorer de 1,71 mens næstlaveste er Sønderjyske med 2,73.   Samlet vurdering af oplevelsen i Superligaen fordelt på klubber Samlet oplevelse FC Midtjylland 3,88 Randers FC 3,71 Hobro 3,68 Silkeborg 3,56 OB 3,54 Lyngby BK 3,53 AC Horsens 3,53 Brøndby IF* 3,50 Sønderjyske 3,14 AaB 3,03 FC Nordsjælland 3,00 AGF 3,00 FC Helsingør 2,62 FC København* 2,52 *Uden Derby   Ankomstoplevelsen sætter ofte tonen for, hvordan resten af oplevelsen er. Derfor har DFF i mange år været fortaler for, at Good Hosting starter allerede inden man er kommet ind på stadion.  Faktorer som afvikling af køen, skiltning hen imod udebaneafsnittet og visiteringen er punkter, som kan være afgørende for det første indtryk af et stadion. Gennemsnittet for Superligaen er 3,32, den bedste score tilfalder Hobro IK med 3,95, mens AGF scorer lavest (2,91).   Samlet vurdering af ankomsten i Superligaen fordelt på klubber   Samlet ankomst Hobro 3,95 Randers FC 3,75 FC Midtjylland 3,65 Lyngby BK 3,60 OB 3,58 Silkeborg 3,54 Brøndby IF* 3,50 Sønderjyske 3,44 AC Horsens 3,37 AaB 3,35 FC Helsingør 3,21 FC Nordsjælland 3,11 FC København* 3,05 AGF 2,91 *Uden derby   Nettene foran udebaneafsnittene har været meget omdiskuterede, og her er meget stor forskel på kvaliteten af dem. Det er ligeledes et af de punkter, hvor det har været vigtigt for DFF at der kom en ensretning og skærpede regler, så det medfører mindst mulig gene for de tilrejsende fans. Gennemsnittet for Superligaen ligger på 2,6, og kun 4 klubber har scoret over middel på vurderingen af deres net. Bedste net finder vi i Hobro (3,6), mens de dårligste net findes hos henholdsvis FC Nordsjælland og Silkeborg IF (1,9).   Vurdering af nettene foran udebaneafsnittet i Superligaen fordelt på klubberne Net Hobro 3,6 OB 3,3 FC Midtjylland 3,3 AGF* 3,1 Randers FC 3,0 Sønderjyske 2,9 Lyngby BK 2,8 AC Horsens 2,7 FC Helsingør 2,6 FC København 2,5 AaB 2,4 Brøndby 2,0 FC Nordsjælland 1,9 Silkeborg 1,9 * Har ikke noget net foran tribunen ”At få flere fans med på udebane er essentielt for Superligaens udvikling, det er på disse ture, at de særlige bånd dannes medfans imellem. Det er vores overbevisning, at klubber der har succes med at få mange fans med på udebane, kan gøre brug den succes på deres hjemmebane.” Udtaler Christian Rothmann. Til derby er oplevelsen en anden Kampene mellem Brøndby IF og FC København er unægtelig de største kampe på dansk grund. Både når vi kigger eksponeringen af selve kampen, men så sandelig også for de fans der rejser med deres hold på udebane. Hele setuppet omkring udefans er et andet til disse kampe. Vi har derfor valgt ikke at medregne disse i den samlet oplevelse af afsnittet samt ankomsten. I stedet for har vi herunder lavet oversigt over hvordan de to klubber scorer normalt og til derbys. Vurdering af Brøndby Stadion med og uden derbykampene Brøndby Kun Derby Uden Derby Samlet vurdering af oplevelsen 2,02 3,50 Samlet vurdering af ankomsten 1,83 3,55 Nettet 1,70 3,10 Tid i kø 1,4 3,4 Visitering 2,9 3,4 Vurdering af Parken – FC København med og uden derbykampene FC København Kun Derby Uden Derby Samlet vurdering af oplevelsen 2,40 2,52 Samlet vurdering af ankomsten 2,0 3,05 Nettet 2,7 3,0 Tid i kø 1,7 3,4 Visitering 2,4 3,4   Bedst og Værst i 1. division I 1. division kigger vi kun på bedste og værste samlede oplevelse og bedste og værste ankomst oplevelse, da der ikke her er krav om net. Desværre har vi ikke anmeldelser fra 3 stadions i 1. division, det drejer sig om Vejle, Vendsyssel og Nykøbing FC. Scorerne i 1. division viser tydeligt at der er forskel på top og bund, fra tidligere Superliga klubber til divisionsklubber med mindre budgetter. Gennemsnittet i samlet vurdering af oplevelsen i 1. division ligger på

I sidste sæson lancerede DFF en udebaneundersøgelse, hvor vi bad de danske fodboldfans om at besvare en række spørgsmål om de forhold, de mødte når de rejste land og rige rundt for at følge deres hold fra 2. division til Superligaen. Her valgte lige over 1700 fans at udfylde spørgeskemaet. Med indførslen af Udebanepakken i Superligaen, er det så meget desto vigtigere, at vi følger op på om klubberne får punkterne implementeret, samt at vi sammen fortsætter arbejdet med at forbedre forholdene for de tilrejsende fans, og så dem i 1. og 2. division. Åbningsweekenden i Superligaen markerer også lanceringen af udebaneundersøgelsen for 2018/19 for Superliga, 1. og 2. division. Vi håber især, at flere fra 1. og 2. division vil være med til at udfylde spørgeskemaet, så vi kan målrette vores indsats i divisionerne og løfte forholdene for udebanefans der også. Vi håber, at I vil gøre det til en vane at udfylde spørgeskemaet efter hver kamp I ser på udebane, uanset om det er i løbet af sæsonen eller dem alle. Derfor har vi også gjort spørgeskemaet langt simplere end sidste sæson, så det tager kun 2-3 minutter at udfylde. Det kan nemt gøres i bussen på vej hjem. Du kan finde spørgeskemaet på fairfans.dk/udefans/

Rigspolitiet præsenterede idag statistikken over anholdelser i dansk fodbold, og for andet år i træk har vi et gennemsnit på 0,3 anholdelser pr. kamp. Faktisk er tallene så lave, at der næsten skal mirakler til for at få dem lavere. “Tallene bekræfter, hvad vi som faste stadiongængere længe har vidst; det er forsat sikkert at se fodbold på de danske fodboldstadions. Det er tydeligt, at dialogkonceptet forsat virker, og vi vil i den forbindelse gerne takke alle de involveret parter.” Udtaler Christian Rothmann, Formand for Danske fodbold fanklubber. “Jeg håber, at vi alle i en fremtidig offentlig dialog vil huske disse tal. Så ikke enkeltstående sager blæses ud af proportioner – som vi tidligere har set.” fortsætter Christian Rothmann. Du kan læse rigspolitiets pressemeddelelse lige her og hente statistikken i PDF format

Danske Fodbold Fanklubber (DFF) har gennem længere tid arbejdet med anbefalinger til Good Hosting og bedre rammer for fans på stadion, hvor en stor del af arbejdet retter sig mod udebaneafsnit. På den baggrund har klubberne i Alka Superliga i samarbejde med DFF besluttet, at løfte serviceniveauet for de danske fodbold fans: Det skal være nemmere, bedre og sjovere at gå på stadion.

en_GBEnglish (UK)