Category: Alle nyheder

De nominerede til DFF Fan Awards 2023 Dansk fodbold får masser af opmærksomhed i medierne, som landets folkesport. Fra spillet på banen til bestyrelseslokalerne pryder det aviserne. Tribunerne og danske fodboldfans får også varierende opmærksomhed, og det hænder at en tifo får lov at pryde overskrifterne, men oftest er det de få negative episoder, der løber med opmærksomheden. De positive tiltag når desværre sjældent medierne, og det synes vi er synd og skam. Så lige som Fodbolden uddeler priser for bedste mål, årets mandlige og kvindelige spillere, så besluttede vi sidste år, at det også var på sin plads at hylde og uddele priser til fanscenen. Vi har justeret i kategorierne siden sidste år (som også var vores første år med Fan Awards), dermed udgik årets Good Hoster og årets Sang. I Stedet har vi introduceret årets Tribune indslag. Fra november til kort før jul har det været muligt at indsende nomineringer i de 7 kategorier, som bestyrelsen har udpeget. Henover julen har bestyrelsen indsnævret nomineringerne til de 2-3 nominerede i hver kategori, der har levet bedst op til kriterierne eller har været fuldstændig enestående. De 7 kategorier i 2023 er: Årets positive fan indslag Årets udebaneafsnit Årets fanklub initiativ Årets tribune indslag Årets særlige indsats Årets bedste stemningsbillede Årets medfan   De nominerede i hver kategori fordeler sig således: Årets positive fan indslag Årets positive fanindslag hylder tiltag og initiativer fra enkeltpersoner eller fangrupperinger, som har haft en positiv betydning og spejlet positivt tilbage på Fodboldfans.  Blandt de mange indstillinger har bestyrelsen valgt de 3 kandidater, som bestyrelsen vurderer bedst indkapsler den positive fankultur. Podcasten Tribuneliv Podcasten er unik inden for Fan Podcast, da den spænder over mange forskellige emner, på tværs af klubber og på tværs af nationer med et fokus på alt andet end spillet på banen.  Podcasten er med til at gøre os alle klogere på historien, på kulturen, på værdierne på tribunerne. AaB Tifo Kaos AaB Tifo Kaos er nomineret for deres overskud og anerkendelse af værdien i god stemning i begge ender, da AaB Tifo Kaos til Pokalsemifinalen i 2023 mod Silkeborg, hjælper Silkeborgs fans med en tromme, da deres egen tromme går i stykker. Tor Scavenius og Emil Andersen Tor og Emil huserer på Twitter med godmodig banter, videoer og formår med at skabe et unikt rum med venskabeligt drilleri med gensidig respekt og høj klasse af humor gennem deres videoer Årets udebaneafsnit Udebaneafsnittene fylder meget for de danske fodboldfans, og DFF har tidligere kåret det bedste udebaneafsnit på baggrund af vores spørgeskema. Nu har vi ladet jer fans indstillet de bedste udebaneafsnit. Det var nemt for bestyrelsen at indsnævre feltet til 3 stærke kandidater Viborg FF Viborg FF er igen i år nomineret til årets udebaneafsnit. Sidste år løb de også med prisen. Viborg FF er nomineret for Venlige vagter – effektivt og imødekommende personale i boderne – god placering på stadion FC Midtjylland FC Midtjylland er igen i år nomineret til årets udebaneafsnit. FC Midtjylland var også blandt de bedste afsnit, da vi afviklede vores spørgeskema.FC Midtjylland har generelt gode rammer i udebaneafsnittet, og der er få fingre at sætte på den generelle oplevelse. Randers FC Randers FC er nomineret for første gang i kategorien. De er nomineret for gode rammer med to tribuneniveauer og god plads på afsnittet. Årets fanklub initiativ Danske Fodboldfans startede som Danske Fodboldfanklubber, så vi har naturligvis fokus på de gode tiltag fra de danske fodbold fanklubber. Bestyrelsen har lagt særlig vægt på de unikke initiativer blandt de nominerede. B.93 Fanklub B.93 Fanklub er nomineret for deres Cykelaway til kampen mod Brønshøj, hvor fanklubben arrangerede fælles transport på cykler for at tænke på miljøet. Omkring 80 fans cyklede i samlet flok mod Tingbjerg Ground Brøndby Women Fanklub Der er flere fanklub initiativer i gang i Kvindeligaen, men BWF var de første til at have en fanklub dedikeret til kvindeholdet   Tobias og de andre har sørget for at Brøndbys kvinder omsider får den lydmæssige opbakning, de fortjener og man kan høre dem, ikke bare på hjemmebane, men osse på de fleste udebaner i ligaen.   FCKFC X BW  Efter en FCM fan fik stjålet sit FCM merchandise i forbindelse med en kamp mellem FCK og FCM tog de to fanklubber aktion og lancerede en kampagne, som opfordrede fans til fortsat at tage kamptrøjen på og ikke være bange for at vise deres farver.  Initiativet krydser klubgrænser og råber op imod den negative del af fanscenen. Årets tribune indslag Det er på tribunen vi lever, og det er på tribunerne de skæve ideer og kreative indslag folder sig ud. Danske Fodboldfans elsker den gode humor, den skarpe banter og sjove tiltag på tribunen. Derfor introducerer vi i år dette som en ny kategori. Vi ønsker at hylde det kreative på tribunerne.   Afskaf censur af bannere – fælles kampagne Selvom bannerkampagnens baggrund ikke var humor, så var det alligevel banter der startede det. Efter bøderegn og stor debat søsatte DFF en fælles bannerkampagne, som strakte sig over alle DFFs medlemmer for at markere en fælles holdning imod tribunecensur. Henover en weekend var der markering med tomme bannere og andre henvisninger til censuren til langt de fleste kampe.   Hestetifo De fleste har nok bemærket de sjove bannere til Randers’ kampe, med en god portion ironi og humor er der altid et banner med reference til modstander holdet, til Randers’ referencer. Bannerne skaber smil og grin på tværs af klubberne Årets særlige indsats Fodbolden påvirkes af mange forskellige aktører, fra uofficielle grupper, eksperter, journalister og medfans. Vi ønsker at hylde dem, der har gjort noget særligt, og gjort en særlig forskel.  Bestyrelsen har valgt 3 stærke kandidater, som på hver sin måde har gjort en forskel og sat fokus på nogle vigtige emner. Jonathan Holtegaard/ Orange Protest I indstillingen lyder ”Mens fodboldfans i almindelighed er klar til at sælge deres syge mor for succes, gik Jonathan Holtegaard/Orange imod strømmen og kæmpede for fodboldens grundværdier, hvor fodbold bevares som sport, fællesskab og lokal forandring. Projektet lykkedes ikke, dertil

Vigtigheden af dialog – Efterspil fra Derby 12-11 Det københavnske Derby d. 12. november endte desværre med knap så kønne scener efter kampen, som gjorde at FCKFC, Brøndby Support og vi var ude og bede fans melde ind med deres oplevelser. Efterfølgende har vi i samarbejde vendt oplevelser og evalueret på kampens afvikling. Dette har vi samlet i en evalueringsrapport, som kunne danne grundlag for det evalueringsmøde der blev afholdt d. 13. december. Rapporten kan hentes på dette link: https://fairfans.dk/wp-content/uploads/2023/12/Evaluering-efter-derby-12-11-2023-Offentlig-version.pdf Dialog og fan inddragelse er blandt de punkter, vi vedvarende fremhæver som essentielle tiltag til at sikre den bedst mulige kampafvikling. Vi ser dialogforum som en vigtig medspiller, og det er essentielt at alle parter mødes før kampen og planlægger, samt evaluerer efter kampen. Særligt til kampe, hvor tiltagene er anderledes end til en “normal kamp” for de deltagende fans. At fans tages med på råd til kampe med højt spændingsniveau er noget vi har kæmpet for længe. Det er vores overbevisning at inddragelse er essentiel for at sikre den bedst mulige kampafvikling – en overbevisning vi med glæde kan konstatere har vundet indpas hos vores nærmeste samarbejdspartnere.  En underskrivelse af Saint-Denis konventionen er en yderligere bekræftelse herpå (Læs også: På FUCKING tide – Danske Fodboldfans (fairfans.dk)) . Nu venter vi blot på at den bliver ratificeret og implementeret i dansk lov, noget der bør ligge lige til højrebenet, når nu det er en praksis der alligevel er aftalt i forbindelse med høj-risiko kampe. Vi er glade for at kunne assistere FCK/BIF i denne sag. Vi står naturligvis altid klar til at assistere andre fanklubber og fangrupperinger med lignende og andre sager, hvis de ønsker hjælp. Det er blot at række ud. Hent rapport (PDF)

Glædelig jul fra Danske Fodboldfans 2023 har været endnu et år med fyldte tribuner voksende fællesskaber omkring den sport vi elsker og bruger så meget tid på. Det har ikke været et mindre travlt år for bestyrelsen end de forrige, og der har været masser af spændende opgaver for bestyrelsen at tage fat i. 2023 bød blandt andet for alvor på en generel debat om ejerskaber af fodboldklubber, delvist ansporet af bevægelsen i Brøndby, men også sat i gang af invitation til møde hos Kulturministeriet om fodbolden som kulturinstitution.  Når det handler om fodbold er meningerne ofte mange, men året har ligeledes budt på en understregning af vigtigheden i et tæt samarbejde mellem fans, klubber og indimellem politiet. Det er derfor at vi med glæde går på juleferie med nyheden om at Danmark endelig har underskrevet Saint-Denis konkventionen og at DFFs arbejde med at fans skal være med i planlægningsfasen til store kampe bekræftes fra landets øverst myndighed. Dette har været et stort ønske fra os i flere år, og været et tema vi har gentaget til alle møder under justitsministeriets ekspertudvalgs møder Politiet var i efteråret i søgelyset indirekte, som følge af DBUs disciplinærinstans bøder for ACAB bannere. På trods af at vi ikke er enige i budskabet, så vil ytringsfriheden på tribunerne altid være noget vi kæmper for. 2023 har også bragt fodboldens skyggesider frem i lyset, hvor FIFA formåede igen at bryde med alle deres egne principper og nye regler om at slutrunder skal til afstemning og fået mingeleret et VM til Saudi Arabien uden det var til afstemning. Noget vi i Danske Fodboldfans ser kritisk på, vi appellerer til at der er åbenhed og gennemsigtighed i alle fodboldinstansers beslutninger, fra at inkludere russiske hold i europæisk sport, til fordeling af præmiepenge og tildeling af slutrunder, finalekampe mm. Året har desuden budt på medlemsvækst for første gang i lang tid, og vi forventer det fortsætter i det kommende år, hvor vi håber allerede i januar at kunne åbne op for privatpersoner som medlemmer, som vedtaget på generalforsamlingen i januar 2023. Vi ser frem imod et 2024 med endnu flere fyldte tribuner, blomstrende fællesskaber og gode diskussioner om vores elskede sport.

Mandag d. 19. august 1985 er nok ikke ligefrem en dag, der står klart for alle og enhver – slet ikke i fodboldsammenhæng. Men det var dagen hvor Europarådet åbnede for underskrift af traktat 120, som havde til formål at stoppe tilskueruroligheder og dårlig opførsel ved sportsbegivenheder. Danmark skrev under samme dag. Den 3. Juli 2016 lå en ny og opdateret konvention klar til underskrift, den underskrev Danmark ENDELIG d. 11. december 2023. Men hvad har det med os fodboldfans at gøre? Jo ganske meget faktisk. Det handler om hvordan vi bedst muligt afvikler store sportsbegivenheder på dansk jord. Der var engang Siden den oprindelige traktat lå klar i 1985 er der sket meget – særligt når det kommer til forståelse af store folkemængder og det man i dag omtaler som crowd management. Stærkest i hukommelsen står Hillsborough-tragedien, hvor 97 Liverpool FC fans mistede livet og yderligere 750 blev såret. Tragedien fandt sted næsten 4 år efter at traktaten blev implementeret og vedtaget i dansk lov. Derfor havde den nye traktat at til formål at erstatte den gamle, i det man mente at den var for vold fokuseret og i stedet ønskede at den nye konvention skulle anskue den succesfulde afvikling af sportsbegivenheder som værende hvilende på tre selvstændige søjler: Tryghed, sikkerhed og service. Konventionen var klar til underskrift den 3. Juli 2016. Men ulig 1985, så var Danmark ikke klar til at skrive under med det samme. Nej vi skulle vente hele 2717 dage, næsten syv og et halvt år, på at Danmark skrev under. Konventionen, som går under navnet Saint-Denis konventionen, er udarbejdet med det formål at understrege vigtigheden i en holistisk tilgang, hvori landene ligeledes forpligter sig til at medtage relevante parter for at sikre den bedst mulige afvikling. De evige påmindelser At vi i Danmark ikke havde underskrevet traktaten, har længe været på vores radar. Tilbage i august 2022 da vi blev indkaldt af daværende justitsminister, Mattias Tesfaye, til at deltage en ekspertgruppe der skulle komme med anbefalinger til lovændringer, så var vores første – og vigtigste – anbefaling: en dansk ratificering af Saint-Denis konventionen.  På alle efterfølgende møder, både i ekspertgruppen og det efterfølgende dialogforum (bestående af politiet, klubber og fans) har vi nævnt det, samt sikret os at relevante myndigheder blev efterspurgt en status for underskrift såvel om ratificering og implementering af konventionen i dansk lov. Underskriften er første skridt. Konventionen skal fortsat ratificeres og implementeres i dansk lov. I Tyskland tog den proces to år. Vi håber at vi i Danmark ikke skal bruge helt så lang tid og vil fortsat presse på hvor vi kan for at få implementeret konventionen. Konventioner og kampafvikling Vi i Danmark er blevet bedre til at inkludere relevante parter, såsom fans og klubber, når det handler om at sikre den bedst mulige kampafvikling. Vores dialogbetjente bliver også rost til skyerne og brugt som eksempel Europa rundt, når der fortælles om hvordan sportsbegivenheder kan afvikles under det bedst mulige rammer.  Ekspertgruppen, senere dialogforummet, er blot seneste skud på stammen hvor dansk fodbolds aktører og interessenter har sat sig og i fællesskab fundet frem til de bedste løsninger. På mange måder er vi i Danmark mønstereksemplet på hvordan man skal gøre – præcis som det står i konventionen, som vi altså ikke endnu har ratificeret. Man kan derfor – med rette – undre sig over hvorfor det så er så vigtigt, at vi i Danmark fik skrevet under og at vi får ratificeret konventionen. For vores synspunkt undrer det os endnu mere, at vi ikke bare får det gjort. Vi praktiserer jo i høj grad netop det der fremgår af Saint-Denis konventionen. Ved højrisiko-kampe er møder mellem fans, politi og klubber også blevet fast praksis. Det indgår helt lavpraktisk i håndbogen for hvordan sådanne kampe planlægges af både politi og klub, derudover har vi et opfølgende møde som samler op: Hvad gik godt, og hvor (og hvordan) kan vi blive endnu bedre?  Det konventionen gør, er at denne praksis sikres ved lov.  Med underskriften understreges vigtigheden i at man ikke anskuer større sportsbegivenheder med et fokus alene på at stoppe tilskueruroligheder og dårlig opførsel – men i stedet fokuserer på Tryghed, sikkerhed og service. Fordi så løses mange problemer lang tid inden de opstår. I Danske Fodboldfans glæder vi os over underskriften på konventionen og ser frem til at den bliver ratificeret og implementeret i dansk lov. Lande der hverken har underskrevet eller ratificeret Saint-Denis konventionen Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Danmark Irland Letland Liechtenstein Malta San Marino Lande der har ratificeret Saint-Denis konventionen Azerbaijan Bulgarien Kroatien Estland Finland Frankrig Tyskland Grækenland Holland Island Italien Litauen Monaco Norge Polen Portugal Moldova Romanie Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyrkiet Østrig Lande der har underskrevet Saint-Denis konventionen Armenien Belgien Cypern Georgien Luxemborg Montenegro Nordmakedonien Serbien Ungarn Ukraine Storbritannien Danmark Opdateret per 19-12-2023 En altid opdateret oversigt kan findes her

Tilbageholdelse af udeholdets tilskuere Når AGF og Brøndby IF tørner sammen d. 7. december i Aarhus bliver det med anvendelse af en ny lov som kan tilbageholde udeholdets fans i op til en time. Tiltaget er et vi i DFF har været foretaler for som et præventivt værktøj til kampe med et højt spændingsniveau (også kaldet højrisiko kampe) Tiltaget kender vi fra udlandet, ligesom at det har været anvendt til de to seneste derby kampe mellem F.C. København og Brøndby IF. Vi er fuldt ud bekendt med at tiltaget er forbundet med en stor indskrænkning af borgernes frihed, en anvendelse af værktøjet bør derfor udelukkende ske når alle andre mindre restriktive tiltag er forsøgt anvendt og/eller vurderet af de respektive interessenter. Det er efter vores opfattelse ikke tilfældet til kampen mellem AGF og Brøndby IF. Muligheden for tilbageholdelse er derudover begrænset til højrisiko kampe (eller; kampe med højt spændingsniveau) og sådanne kampe er forbundet med en række andre tiltag som vi ikke har set anvendt forud for kampen. Herunder dialogmøde mellem politi, de pågældende klubber og fan repræsentanter for at sikre det bedst mulige kampafvikling. Ydermere begrundes den ønskede anvendelse af tilbageholdelsen blandet andet med henvisning til uroligheds efter kampen mellem Brøndby IF og AGF d. 6. November. Vi bemærker i denne forbindelse at hverken politiet eller medier har berettet om problemer efter denne kamp i medierne efterfølgende og dette først er kommet frem idag. Den enkeltstående hændelse drejer sig ifølge politiet om kast af sten mod bus og politi, men åbenbart ikke af en karakter, som var værd at bemærke i dagene efter den pågældende kamp. Det er efter vores opfattelse essentielt at inden enhver anvendelse af tiltag af denne karakter, så skal nødvendigheden nøje overvejes. I det anvendelse uden gyldig grund kan det undergrave tilliden til politiets evne til at vurdere hvornår sådanne tiltag er nødvendige. Ydermere stiller vi os uforstående overfor at man ikke har inddraget fans inden beslutningen blev truffet og ej heller har anvendt de øvrige tiltag som gør sig gældende ved højrisikokampe.

(Photo by Allan Hogholm)

Disciplinærudvalget har vi aldrig rigtigt været fans af… Fodboldens Disciplinærinstans er en central aktør i fodbolden, deres viden indenfor fodboldloven og behandling af alt juridiske omkring spillet og klubberne er ikke til at tage fejl af. Udvalget er fyldt med eksperter, jurister og tidligere fodboldspillere. Sidstnævnte for at sikre at der også er perspektiv fra spillersiden. Som fans er påmindelsen om disciplinærudvalgets eksistens for mange begrænset til når der deles bøder ud for tilskueradfærd. For mange ses afgørelserne som løftet pegefinger og en liste over alle de gange som fans har overtrådt stadionreglementet i så stor stil at kampens dommer har ment det nødvendigt at indberette det til disciplinærudvalget efter kampen. Andre ser de mange (og ofte store) bøder som en markør for fanscenen placerer sig i det uofficielle tribunemesterskab. Det hele handler om øjnene der ser. Hvor sager vedrørende fans typisk har involveret en indberetning fra kampens dommer, så er disciplinærudvalget egenhændigt begyndt at tage sager op.  Den negative spiral Vi finder mildest talt denne nye praksis bekymrende. Særligt at vi nu ser budskabsbanner straffet med sekscifrede bøder. F.C. København har netop tabt tre appel sager ved fodboldens Appelinstans grundet ”hensynet til politiets integritet”. (Disse kan ses her: Appel 1, Appel 2 og Appel 3). At der ikke skal mere end acetat, maling og kreativitet til at udfordre politiets integritet siger meget om hvordan i hvert fald fodboldens disciplinære instans anskuer landets eneste voldsmonopol. Det er umiddelbart ikke et billede vi kan genkende i vores samarbejde med politiet. At vi ikke er enige i bannernes ordlyd eller måden hvorpå politiet og offentlige personer kritiseres – det tager absolut intet fra vores overbevisning om at sådanne ytringer på ingen måde skader politiet integritet. Sidder man med et ønske om at stoppe sådanne bannere, er det vores overbevisning, at det mest effektive værktøj er at sikre sig at alle landets fodboldkampe afvikles på bedst mulig vis, uden benyttelsen af unødvendig magt. Vi har sagt det før og vi siger det gerne igen: Dialog, fordi det virker. Lad os løse problemer med bøder, fordi DET virker jo… Man forsøger at forbyde noget med bøder – det har vi set før. Det er jo derfor, at der nærmest ikke er mere pyroteknik på de danske fodboldstadions. At tro at man kan ændre adfærd med selvopfundne regler som håndhæves efter forgodtbefindende… Det er ikke andet end den perfekte opskrift for at opleve endnu mere modstand. Tydeligst ses dette, når de selvsamme som kritiserede de bannere der udløste bøderne, nu udtrykker ønske om at lave deres egne bannere for at udstille det absurde i disse afgørelser. De disciplinære afgørelser  At FCKs appelsager afvises, finder vi alarmerende ikke alene fra et fanperspektiv men helt generelt i henhold til fodboldens måde hvorpå straf tildeles. Først disciplinær- og senere appelinstansens anvendelse af gummiparagraffen efterlader langt flere spørgsmål end svar. Man efterlades med indtrykket om at visse grupper er hævet over al kritik, uden at disse er blevet nærmere specificeret. Må mangel af tiltro til disciplinærinstansens evner skrives på et banner og vises på et fodboldstadion – eller skal man vente til en turnering i UEFA regi? Disciplinærinstansens manglende gennemsigtighed Hvordan man straffer tilskueradfærd er et emne, der har interesseret os i mange år. Særligt de kollektive straffe, hvor man uden hensyntagen straffer alt og alle i hvad der oftest ligner ren og skær afmagt. Vi har altid savnet gennemsigtighed i hvordan der straffes, det gør vi forsat. Der findes et vejledende bødekatalog for lovene der henviser til spillet på banen.  Men de sager der fylder suverænt mest i sagsarktivet – ja her findes intet officielt katalog. Hvorfor sagerne, der fylder mest, synes at være omgivet af mest mystik vides ikke. Som regel vægtes gentagelsestilfælde mere end den enkelte hændelse – men det er cirka også der gennemsigtigheden stopper. Tidligere kunne man læse klubbernes redegørelse under hver eneste straf. Det kan man ikke længere. Det var en svunden tid, når man kunne læse hvordan klubberne der foretog alle rimelige forholdsregler alligevel blev straffet som om de nærmest selv havde opildnet til det. Særligt på udebane hvor udeholdet kan have foretaget alle forholdsregler, for blot at se hjemmeholdets kontrollører ikke være tilstrækkeligt klædt på til opgaven. Ja, det var åbenbart alligevel udeholdets ansvar; så ny bøde til dem.. Reglen om objektivt udebaneansvar er et afsnit for sig. Men den sammenholdt med de øvrige domme for tilskueradfærd og manglende gennemsigtighed efterlader et stort ønske om fornyelse. Ændringerne I årevis har vi i Danske Fodboldfans råbt op om at bøder for tilskueradfærd bør geninvesteres i sikkerhedstiltag. Glade var vi derfor også da Divisionsforeningen og DBU helt selv fandt på et lignede tiltag tidligere i år. Men vi føler stadig, at der er behov for at forny måden hvorpå der straffes for tilskueradfærd. Det er vores klare opfattelse at tilskueradfærd og generel viden om fankultur ikke er det nuværende udvalgs spidskompetence, hvorfor vi vil appellerer til at Repræsentantskabet i DBU ved fremtidige valg overvejer om det perspektiv ikke fortjener en plads i udvalget. Aarhus, Denmark – October 08: 3F Superliga kampen mellem AGF og FC København på Ceres Park, October 08, 2023 i Aarhus, Denmark. (Photo by Allan Hogholm)

en_GBEnglish (UK)