Category: Qatar 2022

D. 22 Marts fremsatte vi 4 klare krav til FIFA såvel som værts nationen Qatar. Hverken Qatar eller FIFA har rykket meget på sig siden, senest har Amnesty kunne berette at de fremskridt som både DBU, FIFA og Qatar har brugt som argument imod et boykot er stagneret. Efter at have gennemgået de fire krav er vi nået til den konklusion at vi IKKE kan anbefale en deltagelse i VM-slutrunden. Vi hverken kan eller vil forhindre danske såvel som udenlandske fodboldfans i at deltage i næste års slutrunde. Men vi vil på de kraftigste anbefale alle der planlægger at deltage, i at genoverveje den beslutning. For selvom forholdene er forbedret for de få arbejdere på stadionbyggerierne, så arbejder det resterende arbejdsmarked, herunder de ansatte i serviceindustrien som vil være i direkte kontakt med alle tilrejsende, stadig under kummerlige forhold og trues med fængsel og udvisning, hvis de tillader sig at påpege manglende løn og/eller at landets love ej overholdes. Tildelingen af værtskabet er sket ved hjælp af korruption. Og en hver form for deltagelse i slutrunden, ses af os derfor som en aktiv støtte af den korrumperende udvikling af sporten, vi er vidne til. I Norge argumenteres der for et en hver form for deltagelse i slutrunden vil fremme og forsvare kriminaliteten – da forbundene vil profitere fra korruptionen som var med til at sikre at Qatar blev valgt som værtsnation for slutrunden. Blot 1 ud af 4 krav er mødt Af de fire krav vi oplistede, ser vi blot ét mødt.  Selvom det ikke er endeligt bekræftet at mænd og kvinder kan se fodbold fra samme tribune kunne DBU  fortælle at Qatar var klar til at byde alle fans velkommen uanset seksualitet og køn. DBU blev eksplicit bedt om at forholde dem spørgsmålet om mænd og kvinder kunne se fodbold fra samme tribune. Desværre fik vi ikke svar på det ellers så konkrete spørgsmål. Vi antager dog at det er tilfældet. Under samme møde bød Qatar den frie presse velkommen til slutrunden og Ekstra Bladets Jan Jensen og fotograf Lars Poulsen var efterfølgende også i Qatar inviteret med af den internationale fagbevægelse BWI, Building and Wood Workers’ International. Her kunne Jan Jensen berette om det indtryk, de nordiske fans og medier har gjort på styret i Qatar. Samtidig blev der berettet om små forbedringer for enkelte arbejdere, mens mange forsat var fanget i lejre under kummerlige forhold kraftigt, bevogtet af vagter, for at sikre ingen fortæller omverden om de rædderligheder verdens rigeste land byder millioner af migrantarbejdere. Men knapt var skyerne fra himlen begyndt af åbne sig før styret i Qatar igennem Qatars Supreme Committee (VM-værtskomiteen) angreb et af de vel mest kritiske medier og journalist i afdækningen arbejdsforholdene i Qatar, Jorismar Football,  gennem advokatfirmaet Simonsen Vogt Wiig anklagede de mediet for bagvaskelse med grundløse anklager og trusler om sagsanlæg. At man så kort tid efter at love adgang for en fri presse, angriber selvsamme så direkte, er for os en testamentering af, at man ikke ønsker at forbedre landet til det bedre; men nærmere ønsker at sige dét vi ønsker at hører – så vi alle vil deltage i deres fest. Det kom frem d. 24/11-2021, at to norske journalister har været tilbageholdt i Qatar i 32 timer for deres dækning af forholdene op imod den kommende slutrunde. Atter en understregning af at den frie presse på ingen måde er velkommen i Qatar. Hver en krone tjent ved VM i Qatar vil være indsyltet blod. Blod fra de mange tusinde migrantarbejdere, der måtte lade livet for at Qatar kan være vært for det største propagandashow i mands minde. Ideelt set tog ingen afsted. Absolut ingen burde deltage i FIFAs såvel som Qatars misbrug af, hvad vi mener er, verdens smukkeste sport. Det er ikke nemt at vende ryggen til sportens største begivenhed. Men fodbolden er taget til gidsel af magtsyge autoritære styrer, griske rigmænd, magtliderlige og inkompetente ledere. Den eneste måde vi kan vinde fodbolden tilbage på, er ved at sige stop. Og et totalt boykot af sportens største begivenhed ville være det bedste og mest effektive sted at starte. Uden fans er fodbold blot 22 mænd der jagter den samme bold. Uden fans har sporten ingen kommerciel værdi og derfor per definition intet værd, for de der er i færd med at ødelægge den indefra. Uden værdi er sporten derfor ej længere interessant for de der ønsker at misbruge sporten for egen vinding. Det er tid til at vi siger stop!  Kollaps af sportens autonomi Et VM i Qatar viser svigt i samtidige led af sportens nuværende politiske system. Et totalt kollaps af sportens evne til at kunne regulere sig selv. Sportens største organ har vist sig ikke alene sårbar overfor korruption, men har skabt en kultur hvori den synes at trives. Hvad enten korruptionen foregår med brune konvolutter eller uforholdsmæssige store årlige stigninger i medlemsbetalinger har sporten skabt en kultur, hvor jagten på magt og rigdom truer sportens eksistensgrundlag, seneste eksemplificeret ved forslaget om VM hvert andet år. En ændring der ville umuliggøre konkurrence på et kontinentalt plan, hvorfor også både UEFA og Conmebol var hurtigt ud og melde en mulig boykot ud. Man kan dog undre sig over, hvorfor en langsigtet, men ligeså alvorlig, trussel mod sportens eksistens ikke behandles med samme alvor af nationale såvel som internationale fodboldforbund. Er det fordi at de også får en del af kagen indtil det hele kollapser omkring ørerne på os? Både FIFA og UEFA er selv skyldige i den selvsamme forbrydelse som klubberne bag den foreslået European Super League. Eneste forskel er at de dårlige kræfter i FIFA og UEFA har spredt sig som en ondsindet kræftknude indeni i sportens største organer. Mens klubberne bag ESL præsenterede selvsamme truslen, men truslen kom denne gang udenfor de etablerede fodboldforbund og var derfor nemt at opponere imod. Fælles for dem alle er dog at de er villige til at ødelægge sporten for egen vindings skyld. Forbrydelser mod sportens grundprincipper Det suverænt værste ved at Qatar overhovedet kunne tildeles et

I vores seneste undersøgelse siger hele 84 % af de danske fodboldfans at FIFA bør fratage Qatar værtskabet for VM 2022 og flytte slutrunden til et andet land, mens 64 % mener, at det danske landshold bør boykotte slutrunden i Qatar. I den seneste tid har debatten om dansk deltagelse i Qatar eksploderet i de danske medier, hvor emnet tidligere har været forbeholdt de mest inkarneret fodboldfans og andre med sportspolitiske interessere, er debatten nu rykket helt ud i de danske stuer. Kort før debatten blussede for alvor op, startede vi i Danske Fodboldfans, DFF, en survey hvor vi blandt andet spurgte ind til emnet. Resultatet fra vores undersøgelse er klar: de danske fodboldfans ønsker IKKE et VM i Qatar. FIFA bør flytte VM 2022 Til påstanden “Jeg mener at FIFA bør flytte VM i Qatar 2022.” angav hele 84,42% at de var enige, men 9,46% var neutrale og blot 6,12% var uenige i FIFA bør flytte VM i 2022. Det interessante ved de 84,42% er at disse tal flugter med de som mener deres favorithold skal afholde sig fra træningslejre i Dubai og Qatar (83,77%) og de som helt generelt mener at VM bør flyttes (83,65%) og hvor kun 5,74% er uenige i at VM bør flyttes. Vi tolker den store modstand mod et VM i Qatar og træningslejre i Dubai og Qatar som et klart signal fra fans til landet fodboldledere. Nok er nok, et stort flertal af de danske fans ønsker ikke længere at hverken deres hold eller fodbolden helt generelt skal misbruges i geopolitiske magtkampe, hvor menneskerettighederne samtidig brydes efter forgodtbefindende. Er du landsholdsfan? I undersøgelsen angav 51,82%, at de var fans af landsholdet, mens kun 25,21% angav at de ikke var fans af landsholdet. Vi har ikke tidligere lavet målinger på tilslutningen på det danske landshold, men at tilslutningen ikke er større overrasker os. Det burde være det mest naturlige som fodboldfan også at støtte det danske landshold, og en titel man bærer med stolthed. Svarene kunne tyde på at distancen mellem klubfans og landsholdet er blevet for stor. Man kan spekulere i årsagerne til den lave tilslutning, men det ligger uden for dette spørgeskema. Bør Danmark boykotte VM? Direkte adspurgt mener 63,58% af de adspurgte fodboldfans, at Danmark burde boykotte slutrunden i Qatar, mens blot 19,98% er uenig i, at Danmark bør boykotte slutrunden. Kigger vi på fordelingen mellem de der identificere sig som fans af landsholdet og de der ikke gør ser vi en relativ stor forskel på holdning til et dansk boykot, hvor “blot” 54,80% af de landsholds fans der har besvaret undersøgelsen mener at Danmark bør boykotte slutrunden. Danmark bør boykotte Neutral Danmark bør ikke boykotte Total Neutral 71,67% 14,58% 13,75% 22,94% Landsholdsfan 54,80% 18,45% 26,57% 51,82% Ej Landsholdsfan 74,24% 14,02% 11,74% 25,24% Total 63,58% 16,44% 19,98% Vi, i DFF, mener fortsat ikke et boykot er løsningen på nuværende tidspunkt, men henviser til de 4 krav vi har stillet til FIFA og Qatar som skal være mødt inden den 21. november i år. Fri adgang for pressen i hele landet Ansættelse af uvildige observatører til at overvåge forholdene for migrantarbejder herunder deres arbejdsplads og boligforhold. Samt sikrer aflønning finder sted. Obduktion af samtlige dødsfald hos migrantarbejderne i Qatar Mænd og kvinder skal kunne se fodbold på samme tribune Mødes kravene ikke, ser vi ikke andre muligheder end at anbefale et boykot. Kun med maksimalt pres på FIFA og værterne har vi en chance for at ændre forholdene i Qatar til det bedre samt sikre at sporten ikke sætte sig selv i en lignende situation igen. At afskrive boykot er ligeledes et forkert skridt da det efter vores opfattelse er det bedste værktøj i kassen til at sikre det maksimale på FIFA såvel som Qatar. Derfor henstiller vi fortsat til at DBU betragter et boykot som en reel sanktionsmulighed. Se nedenstående galleri for relevante tal fra vores undersøgelse: Hvordan gjorde vi?I DFF har vi for vane at spørge de danske fodboldfans om relevante emner. I år lancerede vi fra d. 9. marts til d. 1. april dette års spørgeskemaundersøgelse, hvori vi spurgte ind til blandt andet VAR, VM i Qatar og hvordan Corona nedlukningen har påvirket fodboldfan fællesskaberne. Årets undersøgelse blev besvaret af i alt 1.047 danske fodboldfans fra hele landet. Undersøgelsen er blevet promoveret på egne kanaler via hjemmesiden (Fairfans.dk) og sociale medier. Dernæst har vores medlemmer været med til at dele undersøgelsen blandt deres medlemmer for at få undersøgelsen spredt ud. Undersøgelsen har ligeledes været inkluderet i relevante nyheder på vores hjemmeside som er delt i perioden. Til spørgsmålene i undersøgelsen blev deltagerne stillet overfor en række påstande og sætninger som de skulle forholde sig til. Til disse skulle deltagerne angive deres svar på en skala fra 1 til 5 (1= meget uenig og 5=meget enig), Værdierne 1 og 2 er derfor blevet tolket som uenig, 3 som neutral, mens 4 og 5 var udtryk for at pågældende var enig med påstanden. Relevante links:VM I Qatar 2022 – Få overblikket – Vores samling af alle relevante kilderFodboldens ansvar – Et VM i menneskerettighedernes tegn – vores oprindelige udmelding om VM i Qatar 2022Borgerforslaget, Forslag til boykot af VM i Qatar 2022 Amnestys brev til FIFA, som appellerer til at de tager deres arrangøransvar seriøst og sikrer ordentlige forhold for arbejderne.

Til aftenens kamp mod Moldova fulgte landsholdets spillere og DBU Norge, Tysklands og Hollands eksempel – eller gjorde de? Blink og du havde misset det under TV transmissionen. Efter en uge, med intens fokus på den kommende slutrunde i Qatar, vågnede DBU endelig. Efter flere år med pres og opfordringer fandt de ud af at den “kritiske dialog” og truslen med at deltage i slutrunden (Qatar og FIFA må ryste i bukserne bare ved tanken!) ikke længere er nok. De vil gøre mere og er gået i dialog med andre af de største fodboldforbund, siger de selv. Og hurra for det. Ærgerligt at det skulle lade sig vente til den anden kamp i kvalifikationen til VM før det gik op for DBU. Sammen med ønsket om flere forbedringer annoncerede DBU at spillerne ville lave en markering før aftenens kamp mod Moldova. Vi havde allerede set, hvordan Norge, Tyskland og Holland havde iført sig t-shirts under nationalmelodien og derigennem sikret den maksimale eksponering af deres kampagne. Forhåbningerne til den danske kampagne var derfor stor; de havde jo fået serveret opskriften på et sølvfad; en sikker vinder! Men hvad gør DBU? Ja de gør vel, hvad der kan betragtes som en absolut minimum indsats for at man overhovedet kan omtale det som værende en kampagne. Helt ærligt; at kun have t-shirten på under hold-billedet betød, at man som TV-seer knapt så trøjen. Og uden fans på lægterne var der heller ingen her der blev væltet omkuld af det ‘massive’ pres DBU og spillerne lå på Qatar. Det er sgu en ommer! Hvis vi kigger på selve ‘kampagne’ t-shirten. “Football Supports Change” [DK: Fodbolden støtter ændringer] og et Hummel logo. Men karakteristisk for hele DBUs ‘kritiske dialog’ er det noget, der glimter i sit fravær; nemlig et DBU logo. Undskyldningerne for det manglende logo er sikkert mange, men man kunne jo – efter tysk eksempel – have købt en malerspand hos storsponsoren Stark og dekoreret de nye trøjer med et budskab.Men næ nej, man ville lave en trøje man kunne sælge, så penge kunne sendes til migrantarbejderne og deres familier. Symptomatisk for hele Qatar forløbet, det er fans der skal påpege problemet og kræve handling fra DBU – nu er det gudhjælpemig også fans der skal betale til migrantarbejderne og deres familier. Kan I ikke selv se det DBU?Hvor mange penge kaster spillerne og DBU selv i? Eller er det kun fans der skal finansiere deres gode samvittighed? Og så påpeger vi slet ikke den vattede tekst på t-shirtsene “Football Supports Change”… Der er sgu brug for mere end “Change” – der er brug for at fodboldens magthavere tager sig sammen og ikke bringer sporten i yderligere miskredit. Ikke siden Maradona og Michel Platini’s t-shirts “No drugs” og “No to corruption” har man set så håbløse ‘kampagne’ trøjer i forbindelse med en fodboldkamp. Det er glædeligt at DBU og spillerne har stemplet ind i kampen. At det er uden konkrete krav, en deadline og med verdens mindste kampagne efterlader et stort håb for at man indstiller kanonerne på noget mere. Brug tiden på at stille krav til FIFA og Qatar, og ikke at græde snot over to journalisters direkte ord i Weekendavisen. Hvis I, DBU, mangler inspiration til krav – så kan I låne vores: Fri adgang for pressen i hele landet Ansættelse af uvildige observatører til at overvåge forholdene for migrantarbejder herunder deres arbejdsplads og boligforhold. Samt sikrer aflønning finder sted. Obduktion af samtlige dødsfald hos migrantarbejderne i Qatar Mænd og kvinder skal kunne se fodbold på samme tribune Vi fortsætter presset for at få dansk fodbold til at tage ansvar og i det mindste forsøge at ændre fodbolden til det bedre. I mellemtiden opfordrer vi alle til at underskrive borgerforslaget og underskrive Amnestys underskrifts indsamling.

Fodboldens evne til at omfavne os alle og glemme tid og sted sættes konstant på prøve, da fodbolden er blevet fanget i en geopolitisk magtkamp hvor nationer, institutioner og rigmænd ingen midler skyr for at sikre at de, gennem sporten, repræsenteres på den bedst mulige måde. At sport og politik skal adskilles høres tit – og vi er enige. Men at påstå at sport og politik rent faktisk ER adskilt er en historie- og tankeløs bemærkning. Fordi sporten, herunder fodbolden, er og bliver fortsat brugt politisk. Tildelingen af slutrunder og større idrætsbegivenheder er en kampplads hvor nationerne med deres sports koryfæer og andre større personligheder kæmper, med opbakning fra det pågældende lands styre, om at blive de næste i rækken. Alle skal de overgå tidligere begivenheder; det handler om at vise at man er større og bedre end alle andre. Sporten har uomtvisteligt nydt godt af den politiske involvering, de store slutrunder er blandt andet med til at vække interessen hos næste generation af eliteudøvere samt sikre at der er en platform, hvor de med sponsorer i ryggen kan veksle opmærksomheden til kolde kontanter. Det påvirker ikke nødvendigvis sporten med politisk opbakning, men hvad der skader sporten er, når sporten bliver misbrugt som en nations propaganda kampagne og den pågældende nation helt tydeligt ignorerer de værdier sporten er bygget op om. Qatar 2022 Modsat tidligere er debatten om slutrunden startet flere år inden den finder sted. Diskussioner og debatter har ulmet under overfladen lige siden Sepp Blatter tilbage i 2010 afslørede, at Qatar skulle være værter, men modsat tidligere er debatten nu ikke kun i fankredse, ikke kun blandt de få. Debatten er nu offentlig, i medierne og blandt massen af fodboldfans, men også udenfor de snævre fankredse.  VM i Qatar 2022 er kontroversiel på flere niveauer end tidligere set. Ørkenstaten har ikke tradition for fodbold eller fodboldkultur, og med 300.000 lokale er det formodentligt ikke det noble ønske om at sprede fodbolden, der ligger bag placeringen af VM i Qatar. Der er en række af udfordringer forbundet med afholdelse af et VM i Qatar, i blandt disse udfordringer er det fortsat ikke muligt for mænd at kvinder at se fodbold på de samme afsnit. I Danske Fodboldfans (DFF) mener vi ikke, at ens køn skal afgøre hvilket afsnit man befinde sig på, hvorfor det må være et krav til værterne og FIFA at sikre, at mænd og kvinder kan så side om side til slutruden i Qatar 2022.  6.750 eller 37 døde? The Guardian bragte i slut februar en artikel om at der havde været 6.750 dødsfald blandt de asiatiske arbejdere siden Qatar fik tildelt VM. Selv siger Qatar at “blot” 37 er døde i forbindelse med stadionbyggerier til VM, 34 er desuden klassificeret som “ikke-arbejdsrelaterede” dødsfald. Ingen af tallene er rigtige, men det skyldes manglende åbenhed fra Qatar.  Det er svært at få verificeret dødsårsager, det er svært at få verificeret antallet af døde, fordi de ikke obduceres. Det er svært at få verificeret tallene fordi Qatar har gjort alt i deres magt for at lægge låg på og skjule det. Der er ikke fri adgang for pressen, og den viden vi har i dag er kommet frem, fordi journalister har risikeret alt, for at komme bag kulissen og grave fakta frem. Adskillige journalister er blevet tilbageholdt og chikaneret af myndigheder. Hvis Qatar virkelig mener reformer og vil forandring, bør fri presse være første skridt. Men betyder det i sidste ende noget om det er 6.750 eller blot 37? Betyder det reelt noget om dødsfaldene er sket på stadion byggepladser, eller i bygningen af den generelle infrastruktur, som skal understøtte VM? Når dødsfaldene skyldes dårlige arbejdsvilkår? Når dødsfaldene skyldes umenneskelige levevilkår? Når dødsfaldene skyldes at arbejderne behandles og lever som slaver, noget de fleste af os troede forsvandt med det 19. århundrede? For at sikre gennemsigtighed i migrantarbejdernes forhold, arbejds- såvel som bolig anser vi det som værende essentielt at uvildige observatører ansættes for sikre at Qatar overholder deres forpligtelser over for International Labour Organization (ILO) og Amnesty. Ligeledes skal klagesager vedrørende manglende udbetaling af løn opprioriteres således at der ikke går længere end 1 måned før der falder dom, samt skal der falde dagsbøder når arbejdsgiver ikke formår at udbetale løn rettidigt. Alt sikre arbejderes rettigheder bør være en første prioritet for lederne af arbejderklassens favoritsport. Boykot eller ikke boykot? I DFF har vi naturligvis fulgt med i debatten og herunder også borgerforslaget til boykot af slutrunden. Hvorvidt der skal boykottes eller ej er en kompleks beslutning. Men at melde ud at man ikke vil boykotte skaber flere problemer end det løser. Fordi ved at melde ud at man ikke vil boykotte, har man fjernet sin mulighed for at presse Qatar og FIFA. Fordi alt de ønsker er, at afvikle en slutrunde, hvor vi alle skal glemme debatten til selve slutrunden. Jo mere de kan undgå debatten før slutrunden, jo større sandsynlighed er der også for at når spotlightet slukkes over Qatar, forsvinder debatten. FIFA har bevist, at de kan foretage ændringer. Se bare de fanzoner der er oprettes, hvor der – stik imod de normale regler i Qatar – serveres alkohol. Noget der ellers går imod landets love – men med en stor sponsor, der lever af at sælge alkoholprodukter er det muligt. Kan de også sikre varige forandringer, når der ikke er en stor sponsor, der beder dem om det? Hidtil har vi hørt fra DBU, at de holder møder med Qatar, at de tager afsted med deres værdier, men de afviser et boykot. Hvilke forandringer forventer man Qatar leverer, når der ikke er en konsekvens i sidste ende for at trække på fødderne og fortsat ikke have implementeret varige reformer?  Et nyt FIFA under Infantino? Efter pres fra blandt andet Amnesty og medlemslandene tilføjede FIFA et krav til de nationer der skulle huse fremtidige slutrunder og fremtidige internationale turneringer, hvilket naturligvis er yderst positivt. Men lig reformerne i Qatar ser vi også her, at reglerne kun er så gode som evnerne til at

en_GBEnglish (UK)