Tag: Europæisk fanpolitik

Seneste weekend stod for os i foreningen på et internationalt fanperspektiv til kongres hos den Europæiske fanorganisation Football Supporters Europe (FSE). Fyldt med diskussioner om en inkluderende fankultur, et VM i Qatar, kampen mod en udbryderliga og hvordan fans også i fremtiden vil kunne påvirke sporten, vi holder så frygteligt meget af. Weekenden bød også på en godkendelse af arbejdet, der skal fusionere de to store europæiske fanorganisationer SD Europe og Football Supporters Europe. Sidste nævnte har vi i DFF været medlem af i en længere årrække ligesom vi tidligere har haft danske bestyrelsesmedlemmer, bl.a. Tine Hundahl. Samlingen af foreningerne kan ses som en utilsigtet konsekvens af enkelte klubbers forsøg på at kuppe sig til magten i europæisk fodboldbold, men det skyldes også, at vi som fans i højere grad end tidligere anerkendes af ligaer, forbund og vores stemme faktisk høres hos de høje herrer. Forestillingen om at fodboldens magtbalance er skubbet, det giver muligheder for at vi fans, som vel sportens vigtigste interessent, endelig kan komme til orde internationalt. Det er væsentligt at vi som fans formår at benytte dette og sikre at vores rettigheder såvel som interesser høres når de store som små beslutninger træffes. I Danmark er vi, som i så mange andre sammenhænge, yderst privilegerede. Vi har succes med at sikre fans’ basale rettigheder. Vi har kæmpet imod awaykortet og vundet. Vi har løbende hævet minimumsstandarder på landets udebaneafstnit. Vi er på et helt generelt plan langt mere inkluderet end mange af vores naboer både lokalt og nationalt i fodbolden. Dette kan naturligvis nemt blive en sovepude, vi har set sporadiske kampe mod VAR og mandagskampe. Men på tværs af klubber har vi ikke kæmpet de kampe side om side, som vi har gjort historisk. For der har ganske enkelt ikke været behovet. Det kan naturligvis også været os i DFF, der ikke har evnet opgaven efter udebanepakkerne – men siden da har vi ikke lykkes at finde en sag, der har kunne samle fans i samme stil som vi har set før med awaykort og A11 sagerne. Men modsat tidligere befinder ’truslen’, eller sagen om man vil, sig heller ikke nødvendigvis længere indenfor landets grænser. Vi har og vil forsat kæmpe mod korruptionen i FIFA og dens betydning for sporten som en helhed. Men langt tættere på vores egen andedam ser vi udviklingen i økonomien, hvor klubber med en form for økonomisk doping kan springe foran i køen, og andre anvender de kaotiske scener til at købe klubber op alene for at tømme dem for værdier. I et forsøg på at oversætte udviklingen i verden omkring os, skal vi, i DFF, i højere grad blive endnu bedre til at give rette kontekst. Det forsøger jeg hermed at starte med, og jeg starter her, hvor jeg mener størstedelen af sportens problemer har sin oprindelse. Den konkurrencemæssige skævvridning Fodbolden står overfor kolossale udfordringer. Med Champions League reformer og truslen om en Europæisk Superliga synes den største udfordring for klubfodbolden at være den konkurrencemæssige og økonomiske skævvridning, som vi lige nu er vidne til. Mange fodboldfans tror fejlagtigt, at de ændringer vi ser internationalt ingen betydning har for dem, såfremt deres hold ikke spiller internationalt – desværre kunne intet være længere fra sandheden. Udfordringerne forgrener sig også nationalt, hvor de største klubber anvender deres magt til at tilegne sig en uproportionalt stor del af pengene før vi overhovedet kigger på præsentationerne på banen. I Danmark fristes man til at kaste blikket mod hvordan eksempelvis TV-pengene fordeles. Klubberne ønsker, ikke underligt, ikke at løfte sløret for hvordan pengene fordeles. Men jf. Ekstrabladet så hedder den danske fordelingsnøgle 25% i solidaritets betaling, 33% for placering mens de resterende 42% benyttes til den såkaldte markedspulje, hvor klubberne får penge tildelt efter hvilke kamptidspunkter de tildeles. Kigger vi mod England, så hedder fordelingen Solidaritet: 50%, Placering: 25% og en ’markedspulje’ på 25%. Derudover deler Premier League klubberne deres lukrative internationale tv-penge ligeligt. Kigger vi på hvordan tv-pengene reelt set fordelte sig i 2021/2022 fik Manchester City som vinder af ligaen ”blot” 58,5% mere end Sheffield United som samtidig rykkede ud med et brag. Fraregnes de internationale tv-penge vokser Citys gevinst til 105,6% mere end hvad Sheffield fik. Det virker måske af meget, men tager vi de hjemlige briller på og tager udgangspunkt i EBs tal, så blegner de tal fuldstændig. Da FCK, angiveligt, efter grundspillet kunne glæde sig over at have fået mere end 244% mere end Vejle. Klubberne er naturligvis blevet enige om den nuværende fordeling, men som sportslig interesseret må jeg stille spørgsmålstegn ved som den konkurrencemæssige såvel som økonomiske skævvridning. Ifølge Ekstrabladets tal tjente Brøndby IF anden mest – på trods af at de indfandt sig på en sjette plads efter grundspillet. Jeg opponerer ikke imod at klubber, der tiltrækker flere seere, får flere penge. Ej heller at resultaterne har indflydelse på udbetalingerne. Jeg forholder mig dog kritisk overfor den fordeling der sikrer, at enkelte klubber i Danmark har så stort et økonomisk forspring allerede, når vi fordeler tv-pengene. For vi har slet ikke talt om selvsamme klubbers fordel i henhold til eksponering af egne sponsorer og kampdagsindtægter som for selvsamme klubber – naturligvis – er større end de mindre klubber. De attraktive tidspunkter giver ikke alene flere penge i tv-indtægter, de giver også mulighed for klubberne at tjene endnu flere penge på kampene. De der er uenige, vil sikkert påpege, at de hold der tiltrækker seerne, fortjener flere penge. Og det er jeg som nævnt ikke uenig i. Men ultimativt må vi spørge os selv om hvor stor en økonomisk hestesko, vi vil give de klubber der i forvejen har de bedste forhold for at kunne tjene penge? Jeg opponerer ikke imod at klubber, der tiltrækker flere seere, får flere penge. Ej heller at resultaterne har indflydelse på udbetalingerne. Jeg forholder mig dog kritisk overfor den fordeling der sikrer, at enkelte klubber i Danmark har så stort et økonomisk forspring allerede, når vi fordeler tv-pengene. For vi har slet ikke talt om selvsamme klubbers fordel i henhold

Fra d. 4-7 juli afholdt Football Supporters Europe (FSE) deres 10. fankongres, hvor over 200 fodboldfans fra hele Europa (i år suppleret af fans fra USA, Australien og Israel) mødtes og diskuterede emner, der berører fodboldfans’ hverdag. Dette år blev det afholdt i skønne Lissabon, hvor værterne var den portugisiske nationale fanorganisation (APDA). DFF sendte vanen tro to repræsentanter til kongressen, og som vi lidt kæk skrev på de sociale medier, så tog vi afsted med vores værdier, og fortalte om dem, lige til vi var hæse og folk var trætte af at høre om alle vores succeser. Formand Christian Rothmann og bestyrelsesmedlem Sarah Agerklint var suppleret af repræsentanter fra Black Wolves (FCM), AGF Fanklub Aarhus og AGF Fans Sjælland. Læs det fulde program her. Awaysfans, samarbejde og Euro2020 Temaerne for dette års kongres kredsede i høj grad om udebanefans, de europæiske konkurrencer, samarbejde og EM i 2020. For to år siden havde FSE udebanefans’ forhold i de europæiske konkurrencer oppe til en workshop. Her blev det besluttet, at der skulle større fokus på de udfordringer vi møder; når udebaneture planlægges med kort varsel, udfordringer med forholdene, visum og meget mere. På denne baggrund lancerede FSE en awayfans survey, ligesom vores egen, hvor de samler informationer og data om dette, som de kan arbejde videre med. Resultaterne blev delt, og undersøgelsen vil fortsætte. For de af jer der deltager i de europæiske kampe, vil vi opfordre jer til at udfylde og dele spørgeskemaet. Så snart dette års survey er klar, deler vi naturligvis denne. I forlængelse af temaet om udebanefans blev der afholdt en workshop om minimum standarder i udebaneafsnittet, hvor Christian Rothmann var en del af panelet, sammen med Sofia Bohlin fra SFSU (Sverige) og Herjan Pullen fra Supportercollectief (Holland), som eksempler på, hvor man nationalt arbejder med minimum standarder og har haft succes. Sideløbende med workshops om udebanefans og afsnit, blev der afholdt workshops om at etablere et forhold til fodbolmyndighederne (såsom DBU og Divisionsforeningen), og her er ingen tvivl om, at vi er år foran de øvrige lande og nationale organisationer, da vi har et godt forhold og en god dialog med DBU og Divisionsforeningen. En ting vi igen og igen bliver bekræftet i, at vi skal være utroligt glade for. Med et EM lige rundt om hjørnet og under et år væk, var der naturligvis også en session om EM. Her deltog Patrick Gasser fra UEFA, og fortalte lidt om strukturen til dette specielle EM, billetansøgninger, priser osv. Han lod det skinne igennem, at det nok var sidste gang, de laver et EM, der afholdes i så mange lande på samme tid med alle de udfordringer det giver for UEFA. Netværk, netværk, netværk De fleste, som har deltaget i en kongres, et kursus eller andet, hvor man møder ligesindede, ved, hvor vigtigt og givtigt det er at netværke. I FSE og EFFC (European  football fans congress) regi er der etableret netværksgrupper, så vi sikrer at der er fora, hvor man kan diskutere helt specifikke emner. Vi var blandt andet med til at etablere en netværksgruppe for nationale fanorganisationer, som DFF, tilbage i 2014 i Bologna. Til netværksmødet i år fik Christian flere gode input med hjem, og etableret nogle rigtig gode kontakter, som vi kommer til at trække på i de kommende år. Ligesom de naturligvis kan række ud og trække på vores erfaringer. Sideløbende deltog Sarah i en netværksgruppe for Fanambassader, som forberedelse til EM2020, hvor København som bekendt skal være værtsby. Her kom også en masse input, kontakter og ideer med hjem.   Reform af Champions League, Europa League og Super league Som afslutning på kongressen blev emnet om de foreslåede reformer af Champions League, Europa League og en lukket Super league vendt og de potentielle konsekvenser dette kan få på fodboldfans og de nationale ligaer. Ikke kun for de hold, som i dag kvalificerer sig og spiller europæisk fodbold. Noget som den gængse fodboldfans formodentligt endnu ikke har fået øjnene op for, eller overskuet de potentielle konsekvenser af. Dette vil helt sikkert være noget, som vi i DFF vil sætte fokus på i det kommende år. Forskellige version af lovlig pyro Fodboldfans kan næsten ikke mødes uden snakken falder på pyro. I år havde FSE valgt at gå skridtet videre og arrangere en pyro workshop, hvor tre lande skulle fortælle og fremvise deres form for lovlige pyro. Her fortalte Bailey Brown fra Dallas og deres nationale organisation ISC om hvordan røgbomber er lovlige på amerikanske stadions, og fremviste dem. Hanne-Mari Jordsmyr fra NSA (Norge) fortalte om de norske regler og fremviste de romerlys vi alle kender fra stadions, men vi var blevet inviteret til at fortælle om de danske koldrøgslys. Disse blev også demonstreret, hvorefter deltagerne havde mulighed for at prøve dem selv. Reaktionerne på lysene fra Tifontaine var overvejende positive, og vi glæder os også til at de første gang kommer i brug i Danmark på et tidspunkt.   Ny bestyrelse i FSE Som afslutning på kongressen blev der afholdt generalforsamling og den nye bestyrelse blev valgt. Tillykke til Hüseyin Emre Balli (ÜNIFEB 1907), Pierre Barthelemy (Association Nationale des Supporters), Paul Corkrey (Fans Embassy Wales), Martha Mestre Gens (Associação Portuguesa de Defesa do Adepto), Kevin Miles (Football Supporters’ Association), Herjan Pullen (Supportersvereniging Ajax Amsterdam), Jim Spratt (Amalgamation of the Official Northern Ireland Supporters Clubs), og Gregor Weinreich (Club Nr.12 – Bayern)

Er klubberne villige til at sige farvel til opbakningen på tribunen? Det spørgsmål må de gøre op med sig selv, inden de endegyldigt beslutter sig for at indføre awaykortet fra næste sæsons start.

en_GBEnglish (UK)