Tag: fans

Som led i Danske Fodboldfans’ arbejde for at sikre fans’ stemmer høres i relevante sammenhænge, så har vi haft repræsentanter til møde hos kulturudvalget samt rundbordsmøde med SF’s Charlotte Broman Mølbæk og Sigurd Agersnap med øvrige interessenter, herunder DBU, Divisionsforening og Spillerforeningen. Afstedkommet fra denne debat er kulturminister Jakob Engel-Schmidt blevet spurgt ind til det skotske forsøg med en fanbank, et koncept vi stiftede bekendtskab med til FSE kongressen i Manchester. I sit svar understregede ministeren at “Det er afgørende for os, at vi i dansk fodbold bibeholder den lokale klubforankring og det store fællesskab, som idræt og sport skaber lokalt.” samt at ministeriet er “i gang med at undersøge, hvilke tiltag der kan være med til at løse de udfordringer, vi ser i både dansk og international fodbold. Vi vil i den forbindelse også se nærmere på den skotske regerings initiativ om en fanbank.” Det glæder os at se kulturministeren anerkende den lokale betydning af fodboldklubber, samt at der fra statslig side kigges ind i tiltag der hjælpe til med at løse de udfordringer sporten står overfor.  Igennem DFFs medlemskab med Football Supporters Europe (FSE) vil vi løbende følge med hvordan det går med forsøget i Skotland. Vi vil ligeledes følge med i andres landes erfaringer som FSE står for at samle op på i deres ekspert panel for fanejerskab og arvsbeskyttelse.

Knap er runden overstået før vi igen taler om VAR, fejlkendelser, forseelser der ikke blev dømt og nu også dårlige kameravinkler. Ikke mindre end 78% af de adspurgte fans er uenige i VAR har skabt bedre og mere seværdig kampe. Hvilket måske forklares af at blot 32% af disse fans mener VAR har gjort fodbolden mere retfærdig – mens hele 41% er lodret uenig i den betragtning. I 2020/2021 sæsonen blev Danmark den næste nation i rækken (nummer 11 i Europa for at være præcis), der implementerede VAR i landets bedste fodboldrække. Implementering af VAR blev blandt andet begrundet med at det skulle højne dommerniveauet, udrydde kampafgørende fejl samt gøre dommerne fortrolige med et redskab, der også gør sig gældende på den internationale scene. Sammen med introduktionen til VAR, Video Assistant Referee, stødte vi også på flere nye begreber; såsom AVAR, Assistant Video Assistant Referee (Altså en assistent til assistenten). Og APP, Attacking Possession Phase, opspillet til et mål som skal tjekkes for om der er begået nogle forseelser i opspillet. Listen forsætter, og man kan blive forpustet af bare tanken. I Danske Fodboldfans, DFF, har vi naturligvis fulgt introduktionen, udviklingen og implementeringen af VAR med stor interesse. Allerede før dets implementering i Danmark var spørgsmålet et der delte vandene. Ville det gøre kampene mere retfærdige, skabe færre kampafgørende fejl, og ville det fjerne snakken om dårlige dommere efter hver runde? Sidstnævnte kan vi vist godt afvise. DFF og foreningens medlemmer har ved flere lejligheder fået mulighed for at lytte til oplæg om VAR og høre fra blandt andre Michael Johansen, formand i DBU’s dommerudvalg, som kunne fortælle om udvidelsen til vores elsket Superliga, samt stille spørgsmålet til teknologien, anvendelsen og konkrete hændelser.På disse møder har både Divisionsforeningen og DBU været imødekommende over for os og vore medlemmer, og blandt andet efter forslag fra os sikret at det på storskærme fremgår, hvad der tjekkes ved et eventuelt VAR-spilstop. For dermed at fremme stadionoplevelsen og ikke stille stadiongængeren ringere end tv-seeren. Har VAR gjort fodbolden mere retfærdig? Direkte adspurgt mener 41,09% af fans i vores undersøgelse at det ikke er tilfældet. 32,09% mener at VAR har gjort fodbolden mere retfærdig, mens 26,82% forholder sig neutralt til spørgsmålet. Langt mere tydeligt står resultatet, når vi spurgte om VAR havde skabt bedre og mere seværdige kampe, her var kun 7,47% uenige i det, alt i mens hele 78,26% var uenige i det. Vi står derfor efter et halvt år med VAR som ikke har løst det problem, det var sat verden for: mere retfærdige kampe. Næsten 4 ud af 5 adspurgte fans mener spillet har lidt som følge af implementeringen. Har VAR været en god tilføjelse til professionel fodbold? Baseret på vores undersøgelse giver det spørgsmål ikke anledning til et fintælling, andre kameravinkler eller afventende reaktion fra aktørerne. Der er igen tale om en decideret lussing til VAR vognen. Ikke mindre end 62,99% mener VAR ikke har været en god tilføjelse, mens 20,04% forholder sig neutralt til spørgsmålet, blot 16,97 mener at VAR har været en god tilføjelse. Flertal for at stoppe VAR i Danmark Baseret på de foregående spørgsmål og hvordan de adspurgte fans har svaret er resultatet her nok ikke overraskende – også alligevel. 50,10% af de adspurgte ønsker ikke at se VAR brugt fremover i dansk fodbold, mens 29,94% gør og de restende 19,96% forholder sig neutrale til spørgsmålet. Så selvom at de adspurgte fans er så utilfredse, som de er med VAR, er det ‘blot’ hver anden der ønsker det afskaffet i dansk. Hvorfor? Det ved vi ikke, men en mulig forklaring er at VAR forsat er i sin spædefase i Danmark. Vi har endnu ikke gennemført en hel sæson med VAR og vi blev lovet børnesygdomme fra start – og dem har vi fået. De ønskede sig en Ferrari, men købte en Fiat Implementering af VAR i Superligaen været ramt mange bump på vejen. Senest stjal VAR overskriften efter et hæsblæsende derby, hvor FCK spilleren Mohamed Daramy var lidt for hurtig i straffesparksfeltet efter et brændt straffespark. En klar og tydelig fejl som VAR burde kunne fange, men nej. Man havde ikke kameraer der kunne fange situationen og derfor stod målet. Men hvorfor er vi endt her, hvorfor har vi ikke et setup der kan fange nogle af de mest klare kendelser; gik målmanden eller nogle af spillerne før de måtte ved et straffespark? Det skyldes simpelthen at kameraer der ville kunne klare dette er blevet sparet væk. Jamen er det ikke herligt, i det setup der skulle fjerne kampafgørende fejl, der har man valgt at spare penge ved udelukkende bruge TV billeder fra rettighedshaver. Setuppet betyder i praksis, at de billeder som er tilgængelige for VAR vognen alene bestemmes af det setup, som rettighedshaver stiller op med på dagen, således er der også færre vinkler i kampe på mindre stadions end der eksempelvis er i Parken. Når man har sagt ja til implementeringen af VAR, så virker det på mange måder selvmodsigende at man sparer så meget på løsningen – at det ikke kan fange de mest åbenlyse fejl. VAR – en gordisk knude For os at se er det endnu for tidligt at vurdere VAR og vende tomlen op eller ned. Derudover er VAR et så voldsomt indgreb i fodbolden, at vi for altid vil diskutere tiden før og efter dens implementering som to forskellige tider. Det vil være ufattelig svært at gå tilbage til tiden før VAR. Ved hver eneste kampafgørende fejlkendelse vil VAR-fortalerne have skyts til at retfærdiggøre dets eksistens, mens fodboldromantikeren vil mene at det uforudsigelige og tilfældige er vilkårene for sporten som vi alle elsker. Dernæst skal vi kigge tilbage på et af formålene med VAR, at højne dommerniveauet, et helt centralt aspekt i at nå det mål er international erfaring. Som det er nu er det blot en fordel at have VAR erfaring, men eftersom alle lande gradvist implementere VAR og at det anvendes i de største internationale konkurrencer – så varer det nok ikke mange år før end VAR i

Hvordan ser tilslutningen ud 12 måneder med corona restriktioner og uden fyldte tribuner? Hvad er holdningen til VAR, hvad med Viaplays sidste påfund med prisstigning og Discovery Networks konflikt med Yousee, hvilken påvirkning har det på tilslutningen og tilgængeligheden. VM i Qatar er et stigende varmt emne, som der også er spørgsmål om. Ligesom vi har afviklet vores udebane undersøgelse for at tage temperaturen på forholdene der, lancerer vi nu en ny undersøgelse for at indblik i hvad den enkelte fodboldfan mener om relevante emner. Vi håber alle danske fodboldfans vil besvare spørgeskemaet så vi kan få det bedst mulige overblik over fanforhold anno 2021. Spørgeskemaet kan udfyldes her.

Hver eneste sommer mødes fodboldfans fra hele Europa for diskutere presserende emner. Emnerne der diskuteres spænder bredt ligefra fra billetpriser til stadionfaciliteter. De årlige møder afholdes forskellige steder hvert år og giver værten muligheden for at sætte fokus på succeser og forbedringsmuligheder. Vi er i DFF glade for at høre, at vores medlemmer AGF Fanclub Aarhus er blevet tildelt værtsskabet for Football Supporters Europes Summer Network Meeting 2020. Fra DFF’s side har vi bakket op om ansøgningen, og vi vil i fællesskab med AGF Fanclub Aarhus gøre vores til, at det bliver et udbytterigt Summer Network Meeting for fodboldfans fra hele Europa. Netværksmødet finder sted d. 23 juli til d. 26 juli 2020 i Aarhus. Ønsker man at vide mere kan man læse på Football Supporters Europes hjemmeside.

Tidligere i denne uge kom det frem at den sidste runde i denne Superligasæson rykkes fra søndag d. 26 maj til lørdag d. 25, for at tilgodese et eventuelt folketingsvalg. I Danske Fodbold Fans undrer vi os over timingen af denne flytning og manglende involvering. Dansk fodbold har over længere tid investeret meget i at få flere tilskuere til fodboldkampene på de danske stadion. En beslutning om at flytte den sidste runde i landets bedste fodboldrække 27 dage før afholdelse synes dog ikke at harmonere med de øvrige tiltag. Den sidste runde beskrives af Divisionsforeningen som fodboldens store afslutningsfest, det undrer derfor hvorfor man som udgangspunkt placerede denne på en valgdato – som vel kan betegnes som en af demokratiets største festedage. I argumentationen for flytning påstås det at flytning sker med hensyn til fans. Det undrer os, da ingen organiseret fodboldfans synes at have været involveret i beslutningsprocessen. Tidligere i denne sæson oplevede vi at kampen mellem Silkeborg IF og Viborg FF i runde 31 blev flyttet 34 dage før det oprindelige spilletidspunkt. Begrundelsen er her at TV ønsker at transmittere kampen og den derfor er blevet flyttet. Hvorvidt kampene flyttes af den ene eller anden grund fjerner det ikke det underliggende problem i at vi som fans ikke længere kan regne med det planlagte program. For at skal skabe de bedste mulige vilkår for fans og tilskuere så er det væsentligt, at det endelige program kendes så tidligt som muligt og at dette ikke ændres efter offentliggørelse. ”Som passioneret fodboldfan er det ofte et krav at fodbolden prioriteres over andre begivenheder og at disse først fastlægges efter kampprogrammet er offentliggjort. Vi skal allerede forholde os til at fodbold i landets bedste fodboldrække spilles over fire ud af ugens syv dage. At man nu også skal forholde sig til, at kampprogrammet stadig ændres efter offentliggørelse gør det ikke nemmere for den danske fodboldfan at tage på stadion.” udtaler DFFs formand, Christian Kokholm Rothmann. I Danske Fodbold Fans arbejder vi forsat på at kunne sætte vores præg på kampplanlægningen, så fodboldens store afslutningsfest såvel som de øvrige fodboldkampe i landets bedste fodboldrækker kan spilles med flest muligt på tribunerne.

en_GBEnglish (UK)