Til DFFs seminar havde vi et kommende awaykort på dagsordenen. For de fleste fodboldfans var dette en overraskelse, da mange troede, at ideen var lagt i skuffen. DFFs bestyrelse har dog løbende været i kontakt med Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen for at følge med i arbejdet, og forsøge at overbevise dem om det tåbelige i ideen. På workshoppen afslørede Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen, at det allerede vil se dagens lys til sommer i en såkaldt ”blød implementering”.

Lad det være sagt med det samme, DFF er imod en awaykort løsning, og vil fortsat kæmpe indædt imod det. Derfor markerer dette også lanceringen af vores kampagne #NejTilAwaykort

Baggrund:

Efter den famøse kamp AaB – FCK i d. 3. marts 2012, hvor kampen bl.a. blev afbrudt pga. pyroteknik, blev der fra politisk side iværksat en handleplan for at sikre den gode fodboldoplevelse i dansk fodbold. Handleplanen blev udarbejdet af Divisionsforeningen, DBU, fanklubberne, Rigspolitiet og Justitsministeriet. http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2012/ny-handlingsplan-skal-sikre-gode-fodboldoplevelser-til-alle

Siden 2012 er der sket meget i dansk fodbold. Udover at flere af elementerne i handleplanen har haft sin positive effekt, har vi i DFF været meget glade for den strategi som Rigspolitiet har anbefalet ifa. eventbetjente og øget fokus på dialog. Klubberne har også så småt fået implementeret brugen af Supporter Liaison Officer (SLO/fankoordinatorer), hvor man med de rette personer i rollen, har et fantastisk redskab, hvor dialogen også har hovedfokus. Disse tiltag har medført, at episoder med vold, trusler, hærværk mm. har været stærkt faldende – og statistikkerne for anholdelser til kampe påviser, at det her er vejen vi skal gå. Siden man har øget fokus på dialog har der kun været en nævneværdig episode i dansk fodbold, og det var, da Vestegnens politi fravalgte dialog strategien og efterfølgende anholdt flere end 500 fans ifm. Kampen Brøndby – FCK d. 1. december 2012 – en handling der siden er blevet kendt ulovlig, og hvor de mange uskyldige fans blev tilkendt erstatning.

I handlingsplanen fremgår følgende:

Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. politiet, som skal se på mulighederne for at udvikle et fælles adgangssystem til danske stadions.

 

• Et fælles adgangssystem på danske stadions vil gøre det vanskeligere for karantæneramte at få adgang til stadion og vil også kunne være nyttigt i andre sammenhænge.
• Divisionsforeningen, DBU og fodboldklubberne nedsætter derfor en arbejdsgruppe, som skal undersøge mulighederne for at udvikle et fælles adgangssystem, som i første omgang vil være rettet imod udebaneafsnit. Arbejdsgruppen vil bl.a. skulle definere formålet med et fælles adgangssystem og kortlægge mulige modeller samt forudsætningerne for et fælles adgangssystem til danske fodboldstadions.
• Fanklubberne vil i fornødent omfang blive inddraget i arbejdet.
• Det forventes, at arbejdsgruppen vil kunne fremlægge et forslag i første halvdel af 2013.

 

Awaykort – pænt nej tak

Af ovenstående fremgår det, at man ønsker et fælles adgangssystem – et tiltag som vi i DFF bakker op om, da vi alle ønsker, at fodboldfans på en nem og transparent måde, kan købe fodboldbilletter til kampene herhjemme. Det er tilsyneladende ud fra dette, at man særligt i Divisionsforeningen har fejlfortolket ønsker om bedre billetsystemer med besværlige påtvungne away-kort meget lig det system man i øvrigt bruger i FCK i dag.

I forbindelse med DFFs årsmøde 23-25 januar afholdt vi en paneldebat med bl.a. direktøren for Divisionsforeningen Claus Thomsen. Claus Thomsen erklærede, at man fra sommer 2015 vil implementere et away-kort system, meget lig det man har i FCK, i den danske superliga. Et tiltag vi bestemt ikke kan eller vil bakke op om. Claus Thomsen begrundede det med at man vil vide, hvem der er på udebanetribunen af sikkerhedsmæssige grunde.

Vi stiller os derfor meget kritisk til beslutningen om away-kort

• Divisionsforeningen begrunder det med, at man vil vide hvem der er på tribunen. Claus Thomsen sammenlignede det med at købe en biografbillet. Altså noget et fælles billetsystem ville kunne løse. Når man køber billetter til store turneringer i Europa oplyser man i billetsystemet navn mm. og vi har svært ved at se begrundelsen for et away-kort på den basis. Når UEFA bakker op om navne-baserede billetsystemer, er det for at sikre en nem indgang til stadion for alle parter og ikke mindst for at undgå sortbørshandel.

• Alle erfaringer fra udlandet viser, at påtvungne away-kort ikke løser problemerne

1. Belgien, lignende away-kort system forårsagede faldende tilskuertal, afholdt ikke problemfans fra at komme, og blev derfor afskaffet.
2. Polen, kortet afskaffes efter denne sæson. Tilskuertallene er faldet, problemer flyttede sig til andre steder, og kortet havde ingen præventiv effekt.
3. Tyrkiet, fan-kort er påtvunget ude- og hjemme. Tilskuertallet er faldet massivt, store protester, sponsorerne flygter
4. Italien, det påtvungne away-kort har medført faldende tilskuertal. Mange steder afløses kortet af loyalitetsprogrammer.

 

• Europarådets udvalg vedr. ”spectator violence” har indgående undersøgt fordele og ulemper vedr. et fankort system, og det vil være direkte imod deres anbefalinger med et sådan system som de får nylig har skrevet følgende om i forbindelse med et besøg i Kroatien:

… ”the scheme appears to be empowering rather than excluding or marginalizing the influence of risk supporters. The scheme has resulted in traditionally rival supporters uniting, and working together, in opposition to the scheme. Certain elements within the established fan groups may have a vested interest in this opposition (to avoid detection etc) but the strength of the resistance goes much deeper and, moreover, appears to be deterring thousands of potential well-intentioned supporters from attending even high profile matches. This outcome is by no means unique to Croatia. European experience demonstrates that restrictive ticketing schemes do not provide an alternative to effective exclusion arrangements, nor, in isolation, can they hope to generate the kind of safe, secure and welcoming atmosphere that is likely to encourage a wider cross section of the community to attend matches.

Furthermore, potential spectators can be deterred from attending matches by the prospect of having to join a ticket registration or voucher scheme, not least because such schemes are often perceived as indicative of the football experience being neither safe nor secure.

Membership schemes which provide benefits and incentives have proved more successful but only if accompanied by complementary stadia safety and security measures that are perceived to be working effectively. European experience suggests that ticketing policy can play a key role both in terms of helping to identify and seek penal and preventative exclusion sanctions against offenders but also in terms of dispersing riskgroups around stadia. That view remains valid but is dependent upon stadia being safe and secure and ticketing arrangements that offer incentives amid a reasonably high demand for tickets.

At present, these factors do not apply in Croatia. Instead, the voucher system is being applied in a manner that appears to be a substitute for effective exclusion arrangements without offering any benefits or incentives to supporters who are already reluctant to attend football stadia because of a sour and intolerant atmosphere, a lingering threat of violence and misbehaviour, and poor facilities.The problems generated by the application of a well-intentioned ticketing scheme demonstrates exactly why measures taken in isolation rarely succeed and why an integrated approach to inter-related safety, security and service is so important.

Med andre ord så har Europarådet kigget indgående på de europæiske erfaringer, og konkluderer, at systemer med tvungne away-kort blot flytter problemerne, reelt ikke løser kerneproblemet, skræmmer mange fans væk, på ingen måde har den ønskede præventive effekt for stadionsikkerheden.

• Vi stiller os desuden kritisk til den model, Claus Thomsen fremlagde, hvor fans registreres i en lokal klubdatabase, og hvor klubben så rejser rundt med denne database. Til trods for at Claus Thomsen forsvarer systemet med, at data er krypteret, finder vi det ikke betryggende og vil til en hver tid stille spørgsmål til den personlige datasikkerhed. Omkostningerne forbundet med et sådan system virker også umiddelbart ude af proportioner i forhold til mindre klubber og økonomien i dansk fodbold generelt.

 

Kampagnen #NejTilAwaykort

Danske Fodbold Fanklubber lancerer i dag kampagnen #NejTilAwaykort, som vil samle alle danske fodboldfans i kampen imod Awaykortet. På hjemmesiden www.nejtilawaykort.dk kan man læse meget mere om hvorfor vi er imod awaykortet, finde svar på dine spørgsmål om det kommende awaykort, ligesom vi med tiden vil bruge siden til at melde ud om specifikke aktioner, artikler med erfaringer fra udlandet, samt udtalelser fra udlandet om deres erfaringer og meget meget mere.

Du kan også følge med på facebook siden Nej til Awaykort. Og husk at bruge hashtagget #NejTilAwaykort til at markere din holdning

[themify_list_posts limit=”5″ category=”74″ image=”yes” image_w=”350px” image_h=”100px” post_meta=”no” display=”excerpt” post_date=”yes” style=”grid4″ order=”DESC” orderby=”date” ]