Fans er stærkest sammen – meld dig ind i et fællesskab

Det har været en begivenhedsrig uge for os fodboldfans. Først skulle vi se landets justitsminister helt uden præcedens appellere for censur på de danske fodboldstadions i helt uhørt grad. Derefter åbnede fodboldens disciplinærinstans en ladeport for straffe af de meget omdiskuterede bannere. Som om det ikke var nok, så synes både UEFA og FIFA, at vi skal lukke russerne ind i varmen igen. Stik imod alt hvad man ellers har aftalt på området internationalt, dette var – som altid – krydret med en mangel på transparens og røgslør som på ingen måde er sporten værdig. Med en dansk formand i spidsen, som bryder med både DBU, DIF og den danske regerings officielle holdning til emnet. Knapt havde den beslutning bundfaldet sig, før FIFA meldte ud, at VM i 2030 skal spilles på tre forskellige kontinenter i seks forskellige lande med undskyldningen om at man ønsker at markere VM’s 100 års jubilæum. Det var jo en voldsom succes, da UEFA markerede EM’s jubilæum i 2021, og fans skulle transportere sig rundt inden for blot de europæiske grænser. Det bliver både grønt og ansvarligt, hvis vi skal tro på de pressesky små mænd. Samtidigt med det, har man åbnet en ladeport af en gylden mulighed for at Saudi Arabien nu – nærmest helt uden modstand – kan byde på VM i 2034, grundet regler om fordeling af slutrunder på forskellige kontinenter. Fodboldens magthaver viser med al tydelighed, at der er behov for eksternt pres. De synes ikke at holdes ansvarlig overfor nogle, end ikke dem der har valgt dem ind. Derfor falder opgaven – og ansvaret – som altid tilbage på os fans. Men det kræver, at vi er organiseret, at vi står sammen. Fans kan ændre fodbolden, men styrken ligger i antallet. Bliv en del af et fællesskab – hvis der ikke allerede findes et fællesskab omkring dig og din klub, så vær ikke bange for at tage initiativet. Vi hjælper gerne – fordi fodbold, det skal være folkets sport. Post Views: 778

Det har været en begivenhedsrig uge for os fodboldfans.

Først skulle vi se landets justitsminister helt uden præcedens appellere for censur på de danske fodboldstadions i helt uhørt grad. Derefter åbnede fodboldens disciplinærinstans en ladeport for straffe af de meget omdiskuterede bannere.

Som om det ikke var nok, så synes både UEFA og FIFA, at vi skal lukke russerne ind i varmen igen. Stik imod alt hvad man ellers har aftalt på området internationalt, dette var – som altid – krydret med en mangel på transparens og røgslør som på ingen måde er sporten værdig. Med en dansk formand i spidsen, som bryder med både DBU, DIF og den danske regerings officielle holdning til emnet.

Knapt havde den beslutning bundfaldet sig, før FIFA meldte ud, at VM i 2030 skal spilles på tre forskellige kontinenter i seks forskellige lande med undskyldningen om at man ønsker at markere VM’s 100 års jubilæum. Det var jo en voldsom succes, da UEFA markerede EM’s jubilæum i 2021, og fans skulle transportere sig rundt inden for blot de europæiske grænser. Det bliver både grønt og ansvarligt, hvis vi skal tro på de pressesky små mænd. Samtidigt med det, har man åbnet en ladeport af en gylden mulighed for at Saudi Arabien nu – nærmest helt uden modstand – kan byde på VM i 2034, grundet regler om fordeling af slutrunder på forskellige kontinenter.

Fodboldens magthaver viser med al tydelighed, at der er behov for eksternt pres. De synes ikke at holdes ansvarlig overfor nogle, end ikke dem der har valgt dem ind. Derfor falder opgaven – og ansvaret – som altid tilbage på os fans. Men det kræver, at vi er organiseret, at vi står sammen.

Fans kan ændre fodbolden, men styrken ligger i antallet. Bliv en del af et fællesskab – hvis der ikke allerede findes et fællesskab omkring dig og din klub, så vær ikke bange for at tage initiativet.

Vi hjælper gerne – fordi fodbold, det skal være folkets sport.

da_DKDansk