Kategori: Presse

Fodboldmiljøet melder sig ind i kampen mod ludomani Hver 10. dansker har problemer med pengespil. En lang række af Danske Fodboldfans medlemmer støtter op om kampen mod ludomani med det stærke budskab ”hver 10. tæller” i anledning af 10. spillerunde i superligaen. Spilafhængighed er et stigende samfundsproblem i Danmark, som ikke bare berører voksne, men i stigende grad børn og unge. Derfor er det vigtigt, at vi skaber opmærksomhed på risikoen ved gambling, og på hvordan vi passer på hinanden, og de børn og unge der kommer i fanklubberne og til kampene.  Derfor kommer flere af superligaens fanklubber, herunder AaB, Brøndby, FCK og Lyngby, nu med et stærkt budskab på fanklubbernes sociale medier affødt af Center for Ludomanis nationale kampagne. Her fremhæver de, at hver 10. dansker har problemer med kampagnen Kampen mod Ludomani, hvor de sætter fokus på at ”hver 10. tæller”. Dermed bliver Danske Fodboldfans nu en del af den bevægelse, der breder sig i civilsamfundet, hvor de er med til at tage hånd om sårbare spillere og børn og unge i klubberne, og dermed viser interesse for at dæmme op for de triste tendenser med stigende spilproblemer i vores samfund. Henrik Thrane Brandt, Centerleder i Center for Ludomani, er glad for, at Danske Fodboldfans sætter fokus på problemet: ”Vi ønsker et samfund, hvor vi passer på vores børn og unge. Det er vi glade for at Danske Fodboldfans’ medlemmer støtter op om og deler vores budskab i kampen mod ludomani. Vi står fortsat et sted, hvor vi afventer politisk regulering på området, så derfor bliver vi glade, når civilsamfundet på eget initiativ tager stilling som mange af Danske Fodboldfans medlemmer gør på denne måde. Det er på tide med en kulturændring, hvor vi indser, at gambling ikke er harmløs underholdning.” Christian Kokholm Rothmann, Formand i Danske Fodboldfans, glæder sig over at kunne hjælpe med at oplyse og sikre at medfans, der har problemer med ludomani, bliver skubbet i den rigtige retning. ”Det er ikke meget vi ved om gambling og hjælp til de medfans der ikke kan kontrollere deres pengespil. Derfor er vi glade for at kunne indgå dette samarbejde med Center for Ludomani, så vi kan informere og uddanne landets mange fodboldfans om farerne og hvordan man hjælpe sig selv eller andre, hvis spillet har taget kontrollen. Hver 10. dansker er rigtig mange, så mange at vi alle nærmest har en tæt på os der kæmper med ludomani. Vores mål med kampagnen er at få italesat problemet, såvel som at sikre at de med problemer ved at de kan række ud til medfans, så vi i fællesskab kan vinde kampen mod ludomani. ” Det siger de seneste undersøgelser fra Spillemyndigheden *478.000 har et problematisk forhold til gambling – det svarer til hver 10. dansker  *24.500 børn og unge i alderen 12-17 år har et problematisk forhold til gambling – 2.600 børn og unge har alvorlige pengespilsproblemer  *Over 50.000 danskere har pr. 2024 registreret sig i ROFUS – Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere  Vi støtter kampen mod Ludomani – Hver 10 tæller

Kampen mod Finland lørdag d. 12. juni har sat sig kollektivt hos de danske fodboldfans, men kampen skabte også helte. Boesen brødrene, Røde kors samaritterne, Schmeichel, Kjær og de finske fans og spillere står i som noget ganske særligt. En aften der skabte helte Da vi endelig havde vished for Christian Eriksens tilstand, han var vågen og stabil, begyndte hyldesten at strømme ud på de sociale medier. Simon Kjær fremhevet som den solide kaptajn med hjerte og medfølelse. Kasper Schmeichel som muren, ikke kun mellem målstængerne, men også overfor hans medspillere og staben. Udover vores egne, blev også de finske fans fremhævet af mange. De danske fans, der var i Parken, fremhævede de finske fans ageren. Deres Christian – Eriksen chant mellem tribunerne – initieret af finnerne, hjalp de danske fans med håb i en svær situation. Kollektiv chok og traume – Kollektiv heling Lørdag var en voldsom oplevelse for alle – for spillerne, for fansene på lægterne og hjemme bag skærmene. Vi reagerer alle forskelligt, men har alle noget der skal bearbejdes. Derfor først her lidt gode råd i en svær situation:DR.dk har snakket med en krisepsykolog, som giver lidt gode råd.Børns vilkår har lavet en guide til at snakke med dine børn om Christian Eriksen Støt hjerteforeningens arbejde – deres arbejde gør en forskel. Dansk fodboldfan Mikael Milhøj har startet en indsamling på vegne af fodboldfans. Du kan støtte den lige her: Fodboldfans | Start din egen indsamling for Hjerteforeningen Send Christian Eriksen en hilsen. Det kan du gøre inde på Ofelia Plads, ved at sende en hilsen til DBU på ce10@dbu.dk , eller inde på f.eks. Politiken. Vær med til at hylde Christian Eriksen Donation til de finske fans Udover den megen taknemmelighed der strømmede i retning af de finske fans på de sociale medier, spredte ideen sig også om at lave en indsamling til de finske fans. DFF har derfor rakt ud til vores kontakter hos SMJK (Den Finske landsholds fanklub) for at høre om hvordan det bedst kan lade sig gøre. Da DFF ikke allerede har opsat MobilePay bliver vi nødt til at gøre det en smule lavpraktisk. Derfor har bestyrelsesmedlem og Fanambassade koordinator Sarah Agerklint tilbudt at bruge hendes MobilePay og opretter nogle Box’e til indsamlingen. Alt der kommer ind her, overføres til DFF, som sørger for at sende pengene direkte til SMJK. Sarah er udpeget som vores kontaktperson på Fanambassade projektet og national repræsentant for den europæiske styregruppe i et værtsland. Hun tilbragte flere timer sammen med de finske fans fredag og lørdag, og var heller ikke overrasket over de finske fans ageren. Hvordan støtter du så? Du sender et valgfrit beløb til Box: 1928YS3557CC Begge box er aktive(Vi opdaterer, hvis information på box’en ændrer sig)

Knap er runden overstået før vi igen taler om VAR, fejlkendelser, forseelser der ikke blev dømt og nu også dårlige kameravinkler. Ikke mindre end 78% af de adspurgte fans er uenige i VAR har skabt bedre og mere seværdig kampe. Hvilket måske forklares af at blot 32% af disse fans mener VAR har gjort fodbolden mere retfærdig – mens hele 41% er lodret uenig i den betragtning. I 2020/2021 sæsonen blev Danmark den næste nation i rækken (nummer 11 i Europa for at være præcis), der implementerede VAR i landets bedste fodboldrække. Implementering af VAR blev blandt andet begrundet med at det skulle højne dommerniveauet, udrydde kampafgørende fejl samt gøre dommerne fortrolige med et redskab, der også gør sig gældende på den internationale scene. Sammen med introduktionen til VAR, Video Assistant Referee, stødte vi også på flere nye begreber; såsom AVAR, Assistant Video Assistant Referee (Altså en assistent til assistenten). Og APP, Attacking Possession Phase, opspillet til et mål som skal tjekkes for om der er begået nogle forseelser i opspillet. Listen forsætter, og man kan blive forpustet af bare tanken. I Danske Fodboldfans, DFF, har vi naturligvis fulgt introduktionen, udviklingen og implementeringen af VAR med stor interesse. Allerede før dets implementering i Danmark var spørgsmålet et der delte vandene. Ville det gøre kampene mere retfærdige, skabe færre kampafgørende fejl, og ville det fjerne snakken om dårlige dommere efter hver runde? Sidstnævnte kan vi vist godt afvise. DFF og foreningens medlemmer har ved flere lejligheder fået mulighed for at lytte til oplæg om VAR og høre fra blandt andre Michael Johansen, formand i DBU’s dommerudvalg, som kunne fortælle om udvidelsen til vores elsket Superliga, samt stille spørgsmålet til teknologien, anvendelsen og konkrete hændelser.På disse møder har både Divisionsforeningen og DBU været imødekommende over for os og vore medlemmer, og blandt andet efter forslag fra os sikret at det på storskærme fremgår, hvad der tjekkes ved et eventuelt VAR-spilstop. For dermed at fremme stadionoplevelsen og ikke stille stadiongængeren ringere end tv-seeren. Har VAR gjort fodbolden mere retfærdig? Direkte adspurgt mener 41,09% af fans i vores undersøgelse at det ikke er tilfældet. 32,09% mener at VAR har gjort fodbolden mere retfærdig, mens 26,82% forholder sig neutralt til spørgsmålet. Langt mere tydeligt står resultatet, når vi spurgte om VAR havde skabt bedre og mere seværdige kampe, her var kun 7,47% uenige i det, alt i mens hele 78,26% var uenige i det. Vi står derfor efter et halvt år med VAR som ikke har løst det problem, det var sat verden for: mere retfærdige kampe. Næsten 4 ud af 5 adspurgte fans mener spillet har lidt som følge af implementeringen. Har VAR været en god tilføjelse til professionel fodbold? Baseret på vores undersøgelse giver det spørgsmål ikke anledning til et fintælling, andre kameravinkler eller afventende reaktion fra aktørerne. Der er igen tale om en decideret lussing til VAR vognen. Ikke mindre end 62,99% mener VAR ikke har været en god tilføjelse, mens 20,04% forholder sig neutralt til spørgsmålet, blot 16,97 mener at VAR har været en god tilføjelse. Flertal for at stoppe VAR i Danmark Baseret på de foregående spørgsmål og hvordan de adspurgte fans har svaret er resultatet her nok ikke overraskende – også alligevel. 50,10% af de adspurgte ønsker ikke at se VAR brugt fremover i dansk fodbold, mens 29,94% gør og de restende 19,96% forholder sig neutrale til spørgsmålet. Så selvom at de adspurgte fans er så utilfredse, som de er med VAR, er det ‘blot’ hver anden der ønsker det afskaffet i dansk. Hvorfor? Det ved vi ikke, men en mulig forklaring er at VAR forsat er i sin spædefase i Danmark. Vi har endnu ikke gennemført en hel sæson med VAR og vi blev lovet børnesygdomme fra start – og dem har vi fået. De ønskede sig en Ferrari, men købte en Fiat Implementering af VAR i Superligaen været ramt mange bump på vejen. Senest stjal VAR overskriften efter et hæsblæsende derby, hvor FCK spilleren Mohamed Daramy var lidt for hurtig i straffesparksfeltet efter et brændt straffespark. En klar og tydelig fejl som VAR burde kunne fange, men nej. Man havde ikke kameraer der kunne fange situationen og derfor stod målet. Men hvorfor er vi endt her, hvorfor har vi ikke et setup der kan fange nogle af de mest klare kendelser; gik målmanden eller nogle af spillerne før de måtte ved et straffespark? Det skyldes simpelthen at kameraer der ville kunne klare dette er blevet sparet væk. Jamen er det ikke herligt, i det setup der skulle fjerne kampafgørende fejl, der har man valgt at spare penge ved udelukkende bruge TV billeder fra rettighedshaver. Setuppet betyder i praksis, at de billeder som er tilgængelige for VAR vognen alene bestemmes af det setup, som rettighedshaver stiller op med på dagen, således er der også færre vinkler i kampe på mindre stadions end der eksempelvis er i Parken. Når man har sagt ja til implementeringen af VAR, så virker det på mange måder selvmodsigende at man sparer så meget på løsningen – at det ikke kan fange de mest åbenlyse fejl. VAR – en gordisk knude For os at se er det endnu for tidligt at vurdere VAR og vende tomlen op eller ned. Derudover er VAR et så voldsomt indgreb i fodbolden, at vi for altid vil diskutere tiden før og efter dens implementering som to forskellige tider. Det vil være ufattelig svært at gå tilbage til tiden før VAR. Ved hver eneste kampafgørende fejlkendelse vil VAR-fortalerne have skyts til at retfærdiggøre dets eksistens, mens fodboldromantikeren vil mene at det uforudsigelige og tilfældige er vilkårene for sporten som vi alle elsker. Dernæst skal vi kigge tilbage på et af formålene med VAR, at højne dommerniveauet, et helt centralt aspekt i at nå det mål er international erfaring. Som det er nu er det blot en fordel at have VAR erfaring, men eftersom alle lande gradvist implementere VAR og at det anvendes i de største internationale konkurrencer – så varer det nok ikke mange år før end VAR i

I vores seneste undersøgelse siger hele 84 % af de danske fodboldfans at FIFA bør fratage Qatar værtskabet for VM 2022 og flytte slutrunden til et andet land, mens 64 % mener, at det danske landshold bør boykotte slutrunden i Qatar. I den seneste tid har debatten om dansk deltagelse i Qatar eksploderet i de danske medier, hvor emnet tidligere har været forbeholdt de mest inkarneret fodboldfans og andre med sportspolitiske interessere, er debatten nu rykket helt ud i de danske stuer. Kort før debatten blussede for alvor op, startede vi i Danske Fodboldfans, DFF, en survey hvor vi blandt andet spurgte ind til emnet. Resultatet fra vores undersøgelse er klar: de danske fodboldfans ønsker IKKE et VM i Qatar. FIFA bør flytte VM 2022 Til påstanden “Jeg mener at FIFA bør flytte VM i Qatar 2022.” angav hele 84,42% at de var enige, men 9,46% var neutrale og blot 6,12% var uenige i FIFA bør flytte VM i 2022. Det interessante ved de 84,42% er at disse tal flugter med de som mener deres favorithold skal afholde sig fra træningslejre i Dubai og Qatar (83,77%) og de som helt generelt mener at VM bør flyttes (83,65%) og hvor kun 5,74% er uenige i at VM bør flyttes. Vi tolker den store modstand mod et VM i Qatar og træningslejre i Dubai og Qatar som et klart signal fra fans til landet fodboldledere. Nok er nok, et stort flertal af de danske fans ønsker ikke længere at hverken deres hold eller fodbolden helt generelt skal misbruges i geopolitiske magtkampe, hvor menneskerettighederne samtidig brydes efter forgodtbefindende. Er du landsholdsfan? I undersøgelsen angav 51,82%, at de var fans af landsholdet, mens kun 25,21% angav at de ikke var fans af landsholdet. Vi har ikke tidligere lavet målinger på tilslutningen på det danske landshold, men at tilslutningen ikke er større overrasker os. Det burde være det mest naturlige som fodboldfan også at støtte det danske landshold, og en titel man bærer med stolthed. Svarene kunne tyde på at distancen mellem klubfans og landsholdet er blevet for stor. Man kan spekulere i årsagerne til den lave tilslutning, men det ligger uden for dette spørgeskema. Bør Danmark boykotte VM? Direkte adspurgt mener 63,58% af de adspurgte fodboldfans, at Danmark burde boykotte slutrunden i Qatar, mens blot 19,98% er uenig i, at Danmark bør boykotte slutrunden. Kigger vi på fordelingen mellem de der identificere sig som fans af landsholdet og de der ikke gør ser vi en relativ stor forskel på holdning til et dansk boykot, hvor “blot” 54,80% af de landsholds fans der har besvaret undersøgelsen mener at Danmark bør boykotte slutrunden. Danmark bør boykotte Neutral Danmark bør ikke boykotte Total Neutral 71,67% 14,58% 13,75% 22,94% Landsholdsfan 54,80% 18,45% 26,57% 51,82% Ej Landsholdsfan 74,24% 14,02% 11,74% 25,24% Total 63,58% 16,44% 19,98% Vi, i DFF, mener fortsat ikke et boykot er løsningen på nuværende tidspunkt, men henviser til de 4 krav vi har stillet til FIFA og Qatar som skal være mødt inden den 21. november i år. Fri adgang for pressen i hele landet Ansættelse af uvildige observatører til at overvåge forholdene for migrantarbejder herunder deres arbejdsplads og boligforhold. Samt sikrer aflønning finder sted. Obduktion af samtlige dødsfald hos migrantarbejderne i Qatar Mænd og kvinder skal kunne se fodbold på samme tribune Mødes kravene ikke, ser vi ikke andre muligheder end at anbefale et boykot. Kun med maksimalt pres på FIFA og værterne har vi en chance for at ændre forholdene i Qatar til det bedre samt sikre at sporten ikke sætte sig selv i en lignende situation igen. At afskrive boykot er ligeledes et forkert skridt da det efter vores opfattelse er det bedste værktøj i kassen til at sikre det maksimale på FIFA såvel som Qatar. Derfor henstiller vi fortsat til at DBU betragter et boykot som en reel sanktionsmulighed. Se nedenstående galleri for relevante tal fra vores undersøgelse: Hvordan gjorde vi?I DFF har vi for vane at spørge de danske fodboldfans om relevante emner. I år lancerede vi fra d. 9. marts til d. 1. april dette års spørgeskemaundersøgelse, hvori vi spurgte ind til blandt andet VAR, VM i Qatar og hvordan Corona nedlukningen har påvirket fodboldfan fællesskaberne. Årets undersøgelse blev besvaret af i alt 1.047 danske fodboldfans fra hele landet. Undersøgelsen er blevet promoveret på egne kanaler via hjemmesiden (Fairfans.dk) og sociale medier. Dernæst har vores medlemmer været med til at dele undersøgelsen blandt deres medlemmer for at få undersøgelsen spredt ud. Undersøgelsen har ligeledes været inkluderet i relevante nyheder på vores hjemmeside som er delt i perioden. Til spørgsmålene i undersøgelsen blev deltagerne stillet overfor en række påstande og sætninger som de skulle forholde sig til. Til disse skulle deltagerne angive deres svar på en skala fra 1 til 5 (1= meget uenig og 5=meget enig), Værdierne 1 og 2 er derfor blevet tolket som uenig, 3 som neutral, mens 4 og 5 var udtryk for at pågældende var enig med påstanden. Relevante links:VM I Qatar 2022 – Få overblikket – Vores samling af alle relevante kilderFodboldens ansvar – Et VM i menneskerettighedernes tegn – vores oprindelige udmelding om VM i Qatar 2022Borgerforslaget, Forslag til boykot af VM i Qatar 2022 Amnestys brev til FIFA, som appellerer til at de tager deres arrangøransvar seriøst og sikrer ordentlige forhold for arbejderne.

Til aftenens kamp mod Moldova fulgte landsholdets spillere og DBU Norge, Tysklands og Hollands eksempel – eller gjorde de? Blink og du havde misset det under TV transmissionen. Efter en uge, med intens fokus på den kommende slutrunde i Qatar, vågnede DBU endelig. Efter flere år med pres og opfordringer fandt de ud af at den “kritiske dialog” og truslen med at deltage i slutrunden (Qatar og FIFA må ryste i bukserne bare ved tanken!) ikke længere er nok. De vil gøre mere og er gået i dialog med andre af de største fodboldforbund, siger de selv. Og hurra for det. Ærgerligt at det skulle lade sig vente til den anden kamp i kvalifikationen til VM før det gik op for DBU. Sammen med ønsket om flere forbedringer annoncerede DBU at spillerne ville lave en markering før aftenens kamp mod Moldova. Vi havde allerede set, hvordan Norge, Tyskland og Holland havde iført sig t-shirts under nationalmelodien og derigennem sikret den maksimale eksponering af deres kampagne. Forhåbningerne til den danske kampagne var derfor stor; de havde jo fået serveret opskriften på et sølvfad; en sikker vinder! Men hvad gør DBU? Ja de gør vel, hvad der kan betragtes som en absolut minimum indsats for at man overhovedet kan omtale det som værende en kampagne. Helt ærligt; at kun have t-shirten på under hold-billedet betød, at man som TV-seer knapt så trøjen. Og uden fans på lægterne var der heller ingen her der blev væltet omkuld af det ‘massive’ pres DBU og spillerne lå på Qatar. Det er sgu en ommer! Hvis vi kigger på selve ‘kampagne’ t-shirten. “Football Supports Change” [DK: Fodbolden støtter ændringer] og et Hummel logo. Men karakteristisk for hele DBUs ‘kritiske dialog’ er det noget, der glimter i sit fravær; nemlig et DBU logo. Undskyldningerne for det manglende logo er sikkert mange, men man kunne jo – efter tysk eksempel – have købt en malerspand hos storsponsoren Stark og dekoreret de nye trøjer med et budskab.Men næ nej, man ville lave en trøje man kunne sælge, så penge kunne sendes til migrantarbejderne og deres familier. Symptomatisk for hele Qatar forløbet, det er fans der skal påpege problemet og kræve handling fra DBU – nu er det gudhjælpemig også fans der skal betale til migrantarbejderne og deres familier. Kan I ikke selv se det DBU?Hvor mange penge kaster spillerne og DBU selv i? Eller er det kun fans der skal finansiere deres gode samvittighed? Og så påpeger vi slet ikke den vattede tekst på t-shirtsene “Football Supports Change”… Der er sgu brug for mere end “Change” – der er brug for at fodboldens magthavere tager sig sammen og ikke bringer sporten i yderligere miskredit. Ikke siden Maradona og Michel Platini’s t-shirts “No drugs” og “No to corruption” har man set så håbløse ‘kampagne’ trøjer i forbindelse med en fodboldkamp. Det er glædeligt at DBU og spillerne har stemplet ind i kampen. At det er uden konkrete krav, en deadline og med verdens mindste kampagne efterlader et stort håb for at man indstiller kanonerne på noget mere. Brug tiden på at stille krav til FIFA og Qatar, og ikke at græde snot over to journalisters direkte ord i Weekendavisen. Hvis I, DBU, mangler inspiration til krav – så kan I låne vores: Fri adgang for pressen i hele landet Ansættelse af uvildige observatører til at overvåge forholdene for migrantarbejder herunder deres arbejdsplads og boligforhold. Samt sikrer aflønning finder sted. Obduktion af samtlige dødsfald hos migrantarbejderne i Qatar Mænd og kvinder skal kunne se fodbold på samme tribune Vi fortsætter presset for at få dansk fodbold til at tage ansvar og i det mindste forsøge at ændre fodbolden til det bedre. I mellemtiden opfordrer vi alle til at underskrive borgerforslaget og underskrive Amnestys underskrifts indsamling.

Fodboldens evne til at omfavne os alle og glemme tid og sted sættes konstant på prøve, da fodbolden er blevet fanget i en geopolitisk magtkamp hvor nationer, institutioner og rigmænd ingen midler skyr for at sikre at de, gennem sporten, repræsenteres på den bedst mulige måde. At sport og politik skal adskilles høres tit – og vi er enige. Men at påstå at sport og politik rent faktisk ER adskilt er en historie- og tankeløs bemærkning. Fordi sporten, herunder fodbolden, er og bliver fortsat brugt politisk. Tildelingen af slutrunder og større idrætsbegivenheder er en kampplads hvor nationerne med deres sports koryfæer og andre større personligheder kæmper, med opbakning fra det pågældende lands styre, om at blive de næste i rækken. Alle skal de overgå tidligere begivenheder; det handler om at vise at man er større og bedre end alle andre. Sporten har uomtvisteligt nydt godt af den politiske involvering, de store slutrunder er blandt andet med til at vække interessen hos næste generation af eliteudøvere samt sikre at der er en platform, hvor de med sponsorer i ryggen kan veksle opmærksomheden til kolde kontanter. Det påvirker ikke nødvendigvis sporten med politisk opbakning, men hvad der skader sporten er, når sporten bliver misbrugt som en nations propaganda kampagne og den pågældende nation helt tydeligt ignorerer de værdier sporten er bygget op om. Qatar 2022 Modsat tidligere er debatten om slutrunden startet flere år inden den finder sted. Diskussioner og debatter har ulmet under overfladen lige siden Sepp Blatter tilbage i 2010 afslørede, at Qatar skulle være værter, men modsat tidligere er debatten nu ikke kun i fankredse, ikke kun blandt de få. Debatten er nu offentlig, i medierne og blandt massen af fodboldfans, men også udenfor de snævre fankredse.  VM i Qatar 2022 er kontroversiel på flere niveauer end tidligere set. Ørkenstaten har ikke tradition for fodbold eller fodboldkultur, og med 300.000 lokale er det formodentligt ikke det noble ønske om at sprede fodbolden, der ligger bag placeringen af VM i Qatar. Der er en række af udfordringer forbundet med afholdelse af et VM i Qatar, i blandt disse udfordringer er det fortsat ikke muligt for mænd at kvinder at se fodbold på de samme afsnit. I Danske Fodboldfans (DFF) mener vi ikke, at ens køn skal afgøre hvilket afsnit man befinde sig på, hvorfor det må være et krav til værterne og FIFA at sikre, at mænd og kvinder kan så side om side til slutruden i Qatar 2022.  6.750 eller 37 døde? The Guardian bragte i slut februar en artikel om at der havde været 6.750 dødsfald blandt de asiatiske arbejdere siden Qatar fik tildelt VM. Selv siger Qatar at “blot” 37 er døde i forbindelse med stadionbyggerier til VM, 34 er desuden klassificeret som “ikke-arbejdsrelaterede” dødsfald. Ingen af tallene er rigtige, men det skyldes manglende åbenhed fra Qatar.  Det er svært at få verificeret dødsårsager, det er svært at få verificeret antallet af døde, fordi de ikke obduceres. Det er svært at få verificeret tallene fordi Qatar har gjort alt i deres magt for at lægge låg på og skjule det. Der er ikke fri adgang for pressen, og den viden vi har i dag er kommet frem, fordi journalister har risikeret alt, for at komme bag kulissen og grave fakta frem. Adskillige journalister er blevet tilbageholdt og chikaneret af myndigheder. Hvis Qatar virkelig mener reformer og vil forandring, bør fri presse være første skridt. Men betyder det i sidste ende noget om det er 6.750 eller blot 37? Betyder det reelt noget om dødsfaldene er sket på stadion byggepladser, eller i bygningen af den generelle infrastruktur, som skal understøtte VM? Når dødsfaldene skyldes dårlige arbejdsvilkår? Når dødsfaldene skyldes umenneskelige levevilkår? Når dødsfaldene skyldes at arbejderne behandles og lever som slaver, noget de fleste af os troede forsvandt med det 19. århundrede? For at sikre gennemsigtighed i migrantarbejdernes forhold, arbejds- såvel som bolig anser vi det som værende essentielt at uvildige observatører ansættes for sikre at Qatar overholder deres forpligtelser over for International Labour Organization (ILO) og Amnesty. Ligeledes skal klagesager vedrørende manglende udbetaling af løn opprioriteres således at der ikke går længere end 1 måned før der falder dom, samt skal der falde dagsbøder når arbejdsgiver ikke formår at udbetale løn rettidigt. Alt sikre arbejderes rettigheder bør være en første prioritet for lederne af arbejderklassens favoritsport. Boykot eller ikke boykot? I DFF har vi naturligvis fulgt med i debatten og herunder også borgerforslaget til boykot af slutrunden. Hvorvidt der skal boykottes eller ej er en kompleks beslutning. Men at melde ud at man ikke vil boykotte skaber flere problemer end det løser. Fordi ved at melde ud at man ikke vil boykotte, har man fjernet sin mulighed for at presse Qatar og FIFA. Fordi alt de ønsker er, at afvikle en slutrunde, hvor vi alle skal glemme debatten til selve slutrunden. Jo mere de kan undgå debatten før slutrunden, jo større sandsynlighed er der også for at når spotlightet slukkes over Qatar, forsvinder debatten. FIFA har bevist, at de kan foretage ændringer. Se bare de fanzoner der er oprettes, hvor der – stik imod de normale regler i Qatar – serveres alkohol. Noget der ellers går imod landets love – men med en stor sponsor, der lever af at sælge alkoholprodukter er det muligt. Kan de også sikre varige forandringer, når der ikke er en stor sponsor, der beder dem om det? Hidtil har vi hørt fra DBU, at de holder møder med Qatar, at de tager afsted med deres værdier, men de afviser et boykot. Hvilke forandringer forventer man Qatar leverer, når der ikke er en konsekvens i sidste ende for at trække på fødderne og fortsat ikke have implementeret varige reformer?  Et nyt FIFA under Infantino? Efter pres fra blandt andet Amnesty og medlemslandene tilføjede FIFA et krav til de nationer der skulle huse fremtidige slutrunder og fremtidige internationale turneringer, hvilket naturligvis er yderst positivt. Men lig reformerne i Qatar ser vi også her, at reglerne kun er så gode som evnerne til at

da_DKDansk