Category: Alle nyheder

I forbindelse med salget af billetter til Champions League, har F.C. København valgt, at midlertidigt suspendere billetter hvor der er indikationer på, at de er købt af personer med tilhørsforhold til modstanderklubberne. Det er DFFs holdning, at F.C. København i deres ageren sender et uheldigt signal, der kan tolkes som diskrimination. Vi vil derfor følge sagen nøje, men har samtidigt forståelse for, at F.C. København træffer forholdsregler for, at undgå uheldig episode som den der udspillede sig da Hannover 96 besøgte Parken i 2011, hvor der grundet sammenblanding af ude- og hjemmepublikum blev udstukket en bøde fra UEFA til klubben. Vi har oplysninger om, at F.C. København er i dialog med de berørte fans, og vil indtil videre afvente sagen. DFF understreger, at vi på det kraftigeste tager afstand fra diskrimination i alle former, og der skal ikke herske tvivl om, at såfremt F.C. København ikke finder en tilfredsstillende løsning, der både tager hensyn til sikkerheden, men også lader folk følge deres favorithold uagtet deres etniske baggrund, vil DFF gå ind i sagen. Football Supporters Europe er opmærksomme på problemstilingen, og følger den ligeledes.

Danske Fodbold Fanklubber (DFF) nedsatte i foråret en arbejdsgruppe, der skulle se på årsager til de faldende tilskuertal i Superligaen. Gruppen har gennem den seneste tid præsenteret flere årsager til de faldende tilskuertal set med fansenes øjne. Denne artikel kommer med en kort opsummering og rundes af med en konklusion.

Hvis der skal flere fans på lægterne, har vi i flere år i DFF peget på det redskab, der hedder Good Hosting. Good Hosting kan oversættes som ”det gode værtsskab”, og med Good Hosting vil klubberne være tvunget til at se indad, se på rammerne og faciliteterne, se på afviklingen, og med dialog og godt værtskab minimere frustrationer, negativ stemning og give plads til, at alle der ønsker et Fodbolddanmark baseret på en positiv fankultur får en god fodboldoplevelse.

På ganske få år er tilskuertallene i Superligaen raslet ned. En af faktorerne er helt sikkert finanskrisen, men de økonomiske kvaler rundt omkring kan og skal langt fra tilskrives hele æren.   En del af årsagen til de faldende tilskuertal i Superligaen kan skyldes, at dansk fodbold er blevet kønsløs. Der er ingen profiler, der skiller sig ud. Det virker som om, at det er blevet forbudt at være anderledes.

en_GBEnglish (UK)