I Danske Fodbold Fanklubber (DFF) har vi de seneste dage fulgt med I udviklingen i konflikten mellem EfB og Fanklubben Blue Knights, om den kollektive straf af fans, efter en uheldig episode med kanonslag i torsdagens UEFA cup kamp. En handling som DFF i sig selv tager afstand fra. Men når vi samtidig kan læse, at der måske bliver et møde, men at EfB ikke ved, hvem der skal indkalde til møde, står vi noget uforstående overfor det, der sker. I DFF går vi ind for dialog, og vi har gentagne gange oplevet, at det virker. At inddrage fans i løsningen af konflikter og give os en del af ansvaret er langt mere fordrende for alle. Kollektiv straf bør aldrig være en løsning og skal det i brug, skal det først være, når alt andet er forsøgt. Det er derfor med glæde, at vi nu har erfaret, at EfB har taget initiativ til, at indkalde sine fans til stormøde. I DFF stiller vi os dog stadig undrende overfor flere ting i denne sag: Hvorfor har EfB ikke informeret deres fans om disse nye ”strengere sikkerhedsregler” inden kampen mod OB? Hvor er SLO’en henne i denne sag, han burde jo netop have den tætte kontakt til klubben fans. Hvordan foregår visiteringen på hjemmeafsnittet i EfB? I DFF har vi desværre erfaring med at visitering hos hjemmeholdes fans er noget mere lempelig eller ikke eksisterende sammenlignet med visiteringsproceduren i ved udeholdets fan-afsnitt. Overfor Blue Knights har DFF stillet sin viden og erfaring til rådighed for at støtte op omkring dialogen og et fremtidigt, konstruktivt samarbejde mellem EfB og fansene i Esbjerg. Vi håber, at klubberne fremover vil lytte til os, når vi anbefaler dialog frem for kollektiv straf.
I Danske fodboldklubber er der fuld forståelse for, at en hård straf skal statuere et eksempel. Desværre rammer straffen de forkerte.
”I har ingen rettigheder ” var det svar DFF fik, da vi undersøgte hvilke rettigheder vi fans har i forbindelse med visitering. Årsagen var, at mange stadig oplever manglende kvindelige vagter til visitering af kvinder og børn, og at visiteringen ofte opleves som værende ”grænseoverskridende”.
Danmark er en nation af fodboldelskere med en lang tradition for at mødes på stadion i weekenden for at bakke op om spillerne på banen og nyde den gode stemning på tribunerne. De mange tilskuere og fans er med til at danne en festlig ramme om fodboldspillet.
Som noget helt nyt er fansene blevet hørt i forbindelse med en ny handlingsplan fra Justitsministeren skal sikre, at en lille hårde kerne af ballademagere ikke får lov til at ødelægge oplevelsen for flertallet, der tager på stadion for at se fodbold.