Tag: FIFA

Fodboldens enevælde Tillykke til FIFA, som er lykkes med at gå fuldstændig udenom den demokratiske proces, der ellers skulle sikre sig at Qatar 2022 aldrig gentog sig. Både til VM i 2030 og i 2034 har FIFAs forarbejde sikret at der kun er ét bud at stemme om til hver slutrunde. Så præcis som når Infantino genvælges, så består den demokratiske del af processen derfor af en afstemning uden modkandidater. Et diktatorisk regime værdigt. Siden valgprocessen i 2010 påstår FIFA at have lært meget. Man ville forbedre de parametre, potentielle værtsnationer skulle vurderes ud fra. Men at vurdere de respektive værtsnationer på en række parametre er særdeles nytteløst, når antallet af kandidater er én.  Den stiltiende accept Hvor er FIFAs medlemmer henne i alt dette? Er der ingen af dem tør at udfordre den store stygge leder? At insistere på en åben og gennemsigtig proces omkring tildeling af værtskabet burde være et absolut minimum. At det tillades af FIFAs medlemmer at FIFA på denne måde tager beslutningen for medlemmer, det skriger til himlen. Vi har været naive, da vi troede det ville hjælpe noget som helst at skubbe beslutningen om tildelingen af værtskaber ud til FIFAs medlemmer. Om noget har tildelingen af VM i 2030 og 2034 været omgivet endnu mere mystik og uigennemsigtighed end tidligere. Men modsat tidligere kan vi ikke starte debatten for tidligt. Så spørgsmålene hober sig op til DBU såvel som de danske politikere. Forbund, politikere og fans kan ikke længere sidde FIFA magtfuldkommenhed overhørig. Kan man fortsat bakke op om en forening, der med illusionen om medlemsdemokrati sender fodboldens største begivenheder i armene på regime efter regime?  Vi appellerer sportens største aktører til at vise Fodbold Danmark at de mener det, når de taler om vigtigheden i sportens autonomi og at det ikke blot er en ansvarsfraskrivelse.

D. 22 Marts fremsatte vi 4 klare krav til FIFA såvel som værts nationen Qatar. Hverken Qatar eller FIFA har rykket meget på sig siden, senest har Amnesty kunne berette at de fremskridt som både DBU, FIFA og Qatar har brugt som argument imod et boykot er stagneret. Efter at have gennemgået de fire krav er vi nået til den konklusion at vi IKKE kan anbefale en deltagelse i VM-slutrunden. Vi hverken kan eller vil forhindre danske såvel som udenlandske fodboldfans i at deltage i næste års slutrunde. Men vi vil på de kraftigste anbefale alle der planlægger at deltage, i at genoverveje den beslutning. For selvom forholdene er forbedret for de få arbejdere på stadionbyggerierne, så arbejder det resterende arbejdsmarked, herunder de ansatte i serviceindustrien som vil være i direkte kontakt med alle tilrejsende, stadig under kummerlige forhold og trues med fængsel og udvisning, hvis de tillader sig at påpege manglende løn og/eller at landets love ej overholdes. Tildelingen af værtskabet er sket ved hjælp af korruption. Og en hver form for deltagelse i slutrunden, ses af os derfor som en aktiv støtte af den korrumperende udvikling af sporten, vi er vidne til. I Norge argumenteres der for et en hver form for deltagelse i slutrunden vil fremme og forsvare kriminaliteten – da forbundene vil profitere fra korruptionen som var med til at sikre at Qatar blev valgt som værtsnation for slutrunden. Blot 1 ud af 4 krav er mødt Af de fire krav vi oplistede, ser vi blot ét mødt.  Selvom det ikke er endeligt bekræftet at mænd og kvinder kan se fodbold fra samme tribune kunne DBU  fortælle at Qatar var klar til at byde alle fans velkommen uanset seksualitet og køn. DBU blev eksplicit bedt om at forholde dem spørgsmålet om mænd og kvinder kunne se fodbold fra samme tribune. Desværre fik vi ikke svar på det ellers så konkrete spørgsmål. Vi antager dog at det er tilfældet. Under samme møde bød Qatar den frie presse velkommen til slutrunden og Ekstra Bladets Jan Jensen og fotograf Lars Poulsen var efterfølgende også i Qatar inviteret med af den internationale fagbevægelse BWI, Building and Wood Workers’ International. Her kunne Jan Jensen berette om det indtryk, de nordiske fans og medier har gjort på styret i Qatar. Samtidig blev der berettet om små forbedringer for enkelte arbejdere, mens mange forsat var fanget i lejre under kummerlige forhold kraftigt, bevogtet af vagter, for at sikre ingen fortæller omverden om de rædderligheder verdens rigeste land byder millioner af migrantarbejdere. Men knapt var skyerne fra himlen begyndt af åbne sig før styret i Qatar igennem Qatars Supreme Committee (VM-værtskomiteen) angreb et af de vel mest kritiske medier og journalist i afdækningen arbejdsforholdene i Qatar, Jorismar Football,  gennem advokatfirmaet Simonsen Vogt Wiig anklagede de mediet for bagvaskelse med grundløse anklager og trusler om sagsanlæg. At man så kort tid efter at love adgang for en fri presse, angriber selvsamme så direkte, er for os en testamentering af, at man ikke ønsker at forbedre landet til det bedre; men nærmere ønsker at sige dét vi ønsker at hører – så vi alle vil deltage i deres fest. Det kom frem d. 24/11-2021, at to norske journalister har været tilbageholdt i Qatar i 32 timer for deres dækning af forholdene op imod den kommende slutrunde. Atter en understregning af at den frie presse på ingen måde er velkommen i Qatar. Hver en krone tjent ved VM i Qatar vil være indsyltet blod. Blod fra de mange tusinde migrantarbejdere, der måtte lade livet for at Qatar kan være vært for det største propagandashow i mands minde. Ideelt set tog ingen afsted. Absolut ingen burde deltage i FIFAs såvel som Qatars misbrug af, hvad vi mener er, verdens smukkeste sport. Det er ikke nemt at vende ryggen til sportens største begivenhed. Men fodbolden er taget til gidsel af magtsyge autoritære styrer, griske rigmænd, magtliderlige og inkompetente ledere. Den eneste måde vi kan vinde fodbolden tilbage på, er ved at sige stop. Og et totalt boykot af sportens største begivenhed ville være det bedste og mest effektive sted at starte. Uden fans er fodbold blot 22 mænd der jagter den samme bold. Uden fans har sporten ingen kommerciel værdi og derfor per definition intet værd, for de der er i færd med at ødelægge den indefra. Uden værdi er sporten derfor ej længere interessant for de der ønsker at misbruge sporten for egen vinding. Det er tid til at vi siger stop!  Kollaps af sportens autonomi Et VM i Qatar viser svigt i samtidige led af sportens nuværende politiske system. Et totalt kollaps af sportens evne til at kunne regulere sig selv. Sportens største organ har vist sig ikke alene sårbar overfor korruption, men har skabt en kultur hvori den synes at trives. Hvad enten korruptionen foregår med brune konvolutter eller uforholdsmæssige store årlige stigninger i medlemsbetalinger har sporten skabt en kultur, hvor jagten på magt og rigdom truer sportens eksistensgrundlag, seneste eksemplificeret ved forslaget om VM hvert andet år. En ændring der ville umuliggøre konkurrence på et kontinentalt plan, hvorfor også både UEFA og Conmebol var hurtigt ud og melde en mulig boykot ud. Man kan dog undre sig over, hvorfor en langsigtet, men ligeså alvorlig, trussel mod sportens eksistens ikke behandles med samme alvor af nationale såvel som internationale fodboldforbund. Er det fordi at de også får en del af kagen indtil det hele kollapser omkring ørerne på os? Både FIFA og UEFA er selv skyldige i den selvsamme forbrydelse som klubberne bag den foreslået European Super League. Eneste forskel er at de dårlige kræfter i FIFA og UEFA har spredt sig som en ondsindet kræftknude indeni i sportens største organer. Mens klubberne bag ESL præsenterede selvsamme truslen, men truslen kom denne gang udenfor de etablerede fodboldforbund og var derfor nemt at opponere imod. Fælles for dem alle er dog at de er villige til at ødelægge sporten for egen vindings skyld. Forbrydelser mod sportens grundprincipper Det suverænt værste ved at Qatar overhovedet kunne tildeles et

da_DKDansk