Tag: DFF

Målfesten i Farum er blevet genstand for en relevant debat om indretningen på de danske fodboldstadions. Fordi hvad gør vi når antallet af udebanefans er større end afsnittet til dem? Hvad gør vi når forskellige fodboldkulturer kolliderer og potentielt ender med at skabe en konflikt langt større end den man ønsker at forhindre? AGF og Jacob Nielsen har sparket til en debat der har hersket i flere år fankredse. Det handler om noget så stort som hvordan vi indretter vores stadions. Hvordan kan vi sikre at de strukturelle rammer kan være medvirkende til at skabe den største og bedste fodboldfest som vi alle ønsker at tage del i? Bør man risikere at føle sig som udehold på hjemmebane? Hvordan udebanefans behandles har altid været genstand for stor debat. Enkeltes lykke synes nærmest at være bundet op på andres elendighed, mens andre sætter en dyd ud i at behandle andre med den respekt, de selv forventer på udebane. For os i Danske Fodboldfans (DFF) har vi i årevis kæmpet for bedre rettigheder og rammer for udeholdets fans, fordi vi tror på at udebanekulturen er ikke alene en central del i opbyggelsen af de fællesskaber fodbolden består af, men fodboldoplevelsen er også bedre når begge hold har maksimal opbakning. Status quo Den kedelige gennemgang af reglerne vil jeg spare alle læserne for. Men for at opridse det hele så kort som muligt; De nuværende krav for størrelsen på udeholdets afsnit er fastlagt i Superligamanualen punkt 7.4.9.2 og det hedder sig at udeholdet skal have mindst 1.000 pladser, samt at afsnittet skal kunne skaleres op til minimum 5% af stadion kapacitet. Omvendt kan afsnittet også skaleres ned, såfremt at der er en ekstraordinært stor efterspørgsel på billetter fra hjemmeholdets tilskuere kombineret med en begrænset interesse fra udeholdet. Umiddelbart lyder det jo meget godt – man kan udvide hvis der kommer mange fra udeholdet, eller nedskalere hvis der ingen udebanefans kommer og derved fylde de tomme pladser med hjemmeholdets egne fans. 5% kravet matcher i øvrigt UEFAs regler på området.  Samtidigt står det klubberne frit for hvordan de vil håndtere udeholdets fans på andre tribuner. Et gennemgående tema for alle stadionreglementer er at de smides ud uden mulighed for refusion. Udebanefans, de evige problembørn For at forstå problematikken med udebanefans, så er vi nødt til at kigge på måden hvorpå de anskues af sikkerhedschefer, modstanderfans og klubbernes ledelse. Det nuværende sikkerhedscirkulære, stadionreglementer og faktisk også Superligamanualen er ikke til at tage fejl af; udebanefans er et risikomoment der i videst muligt omfang skal begrænses til et aflukket område på (og udenfor) stadion. Vi har hegnet dem inde og håndtering minder mest af alt om hvordan diverse kreaturer transporteres til nærmeste slagteri. Også alligevel. Rigtig mange steder blandes udeholdet og hjemmeholdets tilskuere alligevel (lige) udenfor stadionlågerne. Om det er synet af et græstæppe, der antages at få følelserne i kog, vides ikke. Kigger man på hvordan udebanefans udenfor udebaneafsnittet har håndteret den gæstfrihed hjemmeholdet har udvist tidligere, så har man heller ikke gjort meget for at blive gode venner med værterne. Og skal vi nogensinde finde en løsning, så skal gæsterne også behandle udebanerne med samme respekt som de forventer af gæsterne på deres hjemmebane. Jeg forstår til fulde de fans der ikke vil omringes af udebanefans på deres hjemmebane – og det er vigtigt at vi ikke glemmer dem i hele denne debat. Selve håndteringen af udebanefans og stadionreglementet er noget der er udarbejdet over tid. Typisk lægger man blot til gang efter gang. Det vi ikke ser er at man ruller tiltag tilbage – der er som regel aldrig en anledning til at evaluere, om de regler man har, faktisk skulle gøres mindre rigide. Det skulle da lige være når AGFs direktør toner frem på landsdækkende tv og siger det er tid til et opgør med måden udeholdets tilskuere anskues. Og det glæder mig derfor at både AGF og FCN har bedt om at få emnet drøftet på næste møde i Divisionsforeningen. Tilbagerulning af reglerne “Det var bedre i de gode gamle dage – og i Tyskland kan fans af alle hold sidde side om side.” Sådan lyder det på sociale medier i den igangværende debat, begge dele sandheder med en del modifikationer. Uanset hvor meget Jacob Nielsen, jeg og mange andre fans kunne ønske os at fans af forskellige klubber kunne sidde blandet til kampene – så må vi også anerkende at det, upåagtet af gode intentioner, ikke vil være muligt til alle kampe. Der findes kampe i Danmark hvor spændingsniveauet ganske enkelt er for stort på tribunerne – og en blanding af fans på samme tribune vil blot risikere at friste svage sjæle. Men det er tid til at vi gennemgår reglerne, hvorfor vi til dette års seminar tilbage i januar også nedsatte et udvalg der skulle kigge på en udebanepakke 2.0. Vi har ikke en færdig forslagspakke klar endnu. Men af relevante forslag er der blandt andet at klubberne bør kigge på mere fleksible udebaneafsnit og mulighed for at oprette neutrale zoner på stadion hvor fans kunne blandes. Så familier med en fod i begge lejre kunne se fodbold sammen, de der ville se deres hold på udebane, men ikke magtede kaoset der kan omgive en i et udebaneafsnit, også havde en plads på stadion. Men enhver tilbagerulning af reglerne er en potentiel risiko – og folk vil træde ved siden af. Så klubberne skal også gøre sig klar på hvilken risikoappetit de har. Nogle har en stor, andre har en lille. Selv internt i klubberne VED jeg at der er uenigheder på området. Fjerner man eksempelvis nettet foran udebaneafsnittet, så vil der ved første øl kast være en hær af fans, medier, kommentatorer og selvudnævnte eksperter der konstaterer; det var ikke sket hvis nettet var oppe. Og de vil have fuldstændig ret.  Men det er her at vi som samfund og i fodbold Danmark bør have en seriøs snak om hvor meget risiko vi vil acceptere til en fodboldkamp – og i hvor høj grad at vi tror

Velkommen til Fanafdelingen i Brøndbyernes IF! Det er foreningen Danske Fodboldfans’ formål At organisere samtlige interesserede fodboldfans, fanklubber og -grupperinger fra Superligaen, 1. & 2. division, 3. division, landsholdene samt Elitedivisionen for damer. Det var derfor med stor glæde, at vi modtog Fanafdelingen i Brøndbyernes IF’s medlemsadmodning i starten af året. Anmodningen blev behandlet på det førstkommende bestyrelsesmøde, hvor anmodning blev godkendt af en enig bestyrelse. Det er kun anden gang siden vi åbnede for at andre end de officielle fanklubber og mere end én fangruppering/-organisation fra samme klub kunne blive medlem, at vi nu kan byde velkommen til fanorganisation nummer to hos en klub til DFF. Fanafdelingen afviger fra vores øvrige medlemmer idet de har en vedtægts sikret plads til klubbens bestyrelse, ligesom at det er en sammenslutning af eksisterende fangrupperinger i Brøndby IF, herunder DFF medlemmerne i Brøndby Support, der står bag. Fanorganisationer som Fanafdelingen er en forholdsvis ny konstellation i en dansk kontekst hvor ejerskab og fanforhold typisk har været adskilt. Men i takt med fodboldens økonomiske udvikling og et ønske om medindflydelse i sin egen klub, så præsenterer Fanafdelingen en måde, hvor fans kan få en mere direkte medindflydelse i den klub de holder af. I juni 2023 underskrev Fanafdelingen en ‘værdiaftale’ med klubben som både indeholder en juridisk bindende aftale samt en hensigtserklæring. Fanafdelingen formål kan deles op i fire overordnet kategorier: MODERKLUBBEN At støtte op om amatørafdelingens arbejde gennem afholdelse af arrangementer, økonomisk støtte og rekruttering af frivillige. INDFLYDELSE At sikre Fanafdelingens medlemmer indflydelse på beslutningerne i aktieselskabet Brøndbyernes IF Fodbold A/S. Dette gøres blandt andet ved at facilitere en demokratisk valgproces af en repræsentant til selskabets bestyrelse. OPLYSNING At arbejde for at samle hele fællesskabet omkring klubben således flest muligt inddrages i en debat om klubbens fremtid og drift. VESTEGNEN At styrke den lokale forankring af Brøndbyernes IF på Vestegnen herunder styrke klubbens position som social aktør gennem socialøkonomisk arbejde. Man kan læse mere om Fanafdelingen og deres arbejde på https://www.fanafdelingen.dk/ Fra bestyrelsens side skal der lyde et stort velkommen til Fanafdelingen i Brøndbyerners IF og vi ser frem til samarbejdet og snakke om klubejerskab, fanejerskab, multiklubejere og meget mere. Ønsker en gruppe, som du repræsenterer medlemskab i DFF, så kan der ansøges om dette her.

Og Vinderen er…… For 2. år uddelte Danske Fodboldfans årets Fanpriser i forbindelse med det årlige DFF Seminar. Seminaret blev afholdt i weekenden d. 19 -21. januar, hvor lørdag aften bød på middag, fejring af DFFs 20 års jubilæum og uddeling af Danske Fodboldfans Fanpriser 2023. Fra november til kort før jul var det været muligt for alle interesserede at indsende nomineringer i de 7 kategorier, som bestyrelsen har udpeget. Henover julen indsnævrede bestyrelsen nomineringerne til de 2-3 nominerede i hver kategori, der har levet bedst op til kriterierne eller har været fuldstændig enestående. Et komplet overblik og begrundelse for nomineringerne kan findes i denne artikel “De nominerede til DFF Fan Awards 2023” De nominerede var inviteret med til middagen og havde ligeledes mulighed for at deltage i seminarets dagsprogram, og vi er glade for at flere takkede ja til den mulighed. De 7 kategorier i 2023 er: Årets positive fan indslag Årets udebaneafsnit Årets fanklub initiativ Årets tribuneindslag Årets særlige indsats Årets bedste stemningsbillede Årets medfan   Bestyrelsen havde desuden valgt at uddele Bestyrelsens særpris i anledning af DFFs 20 års jubilæum. Tillykke med jubilæet Vi startede aftenen med at ønske tillykke til to af vores medlemmer, som i det forgangne år rundede et skarpt hjørne. Med få dages mellemrum fyldte henholdvis Hvidovre Fanklub og Brøndby Support 30 år. Til at markere dette modtog begge fanklubber et gavekort på 3.000 kr, som de kan bruge til medlemsrettede aktiviteter. Tillykke med jubilæet til Hvidovre Fanklub og Brøndby Support! Årets Positive Fanindslag Årets positive fanindslag hylder tiltag og initiativer fra enkeltpersoner eller fangrupperinger, som har haft en positiv betydning og spejlet positivt tilbage på Fodboldfans.  AaB Tifo Kaos (ATK) har i den grad vist kernen i den positive fankultur, og det vidner om et overordentligt overskud at springe til med hjælp til modstander holdets fans, da Silkeborgs tromme går i stykker under pokalkampen.  ATK bliver kontaktet via fælles bekendte og tilbyder at gå på lageret og hente deres gamle reservetromme, således at der i 2. halvleg kunne være koordineret stemning hos udefansene. Det er ægte sportsånd og fairplay at sikre god stemning i begge ender af stadion. Årets Udebaneafsnit Udebaneafsnittene fylder meget for de danske fodboldfans, vi ser det på de sociale medier, vi hører det henover øllene på pubben. DFF arbejder meget på forholdene på de danske stadions og for at sikre at der er gode forhold for både hjemme og udefans. Derfor er det også naturligt for os at hylde det bedste udebaneafsnit. Viborg FF har gang i noget godt, for de kunne hjemtage prisen for 2. år i træk. Da der ikke var nogen fra Viborg med sidste år, kunne Viborgs SLO komme op to gange og modtage priser. Inden Fanpriserne gik igang fik han først overrakt prisen for årets udebaneafsnit 2022, for kort efter at få overrakt prisen for 2023. Viborg fremhæves for det gode udsyn på tribunen, for boderne og personalet. Viborg er gode til at se gæsternes behov, og de er altid klar til at udvide afsnittet, når der er behov for det. Årets Fanklub Initiativ Danske Fodboldfans startede som Danske Fodboldfanklubber, så vi har naturligvis fokus på de gode tiltag fra de danske fodbold fanklubber. Heldigvis har vi set masser af gode initiativer fra fanklubbernes side og det er en fornøjelse at være vidne til. De tre nominerede var unikke på hver deres måde, og det var ikke en nem beslutning for bestyrelsen at vælge. FCKFC og Black Wolves viste et stærkt samarbejde på tværs af fanklubber oven på en kedelig hændelse, hvor en FC Midtjylland fik stjålet sit fan-gear efter en kamp mellem de to klubber. Det fik de to fanklubber til sammen at lancere Kampagnen “På med klubtrøjen”. Kampagnen spredte sig som ringe i vandet på de sociale medier og påtværs af klubber, og en trist historie og negativ tendens blev vendt til noget positivt og stærkt! Årets Tribuneindslag Det er på tribunen vi lever, og det er på tribunerne de skæve ideer og kreative indslag folder sig ud. Danske Fodboldfans elsker den gode humor, den skarpe banter og sjove tiltag på tribunen. Det er på tribunen at fansene kan komme til orde. Derfor faldt valget også på den fælles kampagne der kørte henover en spillerunde, hvor flere fanmiljøet deltog i kampen imod tribune censur. Der blev lagt vægt på sammenholdet og vigtigheden i at markere en fælles holdning imod tribunecensur. En sag der for alle fodboldfans er relevant, da et angreb på ytringsfriheden kan være en glidebane til en censureret fankultur. Prisen går derfor til alle fodboldfans for endnu en gang at have stået sammen i en vigtig sag. Du kan læse mere om fælles kampagnen og baggrunden i vores artikel Årets særlige indsats Fodbolden påvirkes af mange forskellige aktører, fra uofficielle grupper, eksperter, journalister og medfans. Vi ønsker at hylde dem, der har gjort noget særligt, og gjort en særlig forskel.  Feltet af nominerede var særligt stærkt, og alle tre har haft en særlig betydning for fodbolden i 2023. De Grønne fra Næstved vinder for at gøre opmærksom på et blindt punkt i reglerne, som gør det svært for gangsbesværede og handicappede fans at følge deres hold på lige fod med deres medfans på ude- og hjemmebane. De Grønne fra Næstved greb direkte fat i de parter, der kunne ændre noget, inddrog relevante eksperter og organisationer. Deres arbejde har medført ændringer i licensreglerne for 24/25 sæsonen, hvor det vil være et krav at der udpeges en handicap ansvarlig ligesom informationer til handicappede skal være synlige på hjemmesiden. Årets bedste stemningsbillede Vi elsker alle at se billederne fra tribunen og fanlivet efter kampen, og vi vil meget gerne hylde de gode billeder af de mange facetter ved at være fodboldfan. Et godt stemningsbillede fanger øjeblikket, følelserne og den gode historie. Det fortæller om sejrene, nedturene og sammenholdet. B.93 Fanklub vinder prisen for den fine fortælling der ligger bag billedet. I det at være overvældet af følelser og samtidig være der for sin kammerat. Man bliver lidt i tvivl om det er spænding eller

De nominerede til DFF Fan Awards 2023 Dansk fodbold får masser af opmærksomhed i medierne, som landets folkesport. Fra spillet på banen til bestyrelseslokalerne pryder det aviserne. Tribunerne og danske fodboldfans får også varierende opmærksomhed, og det hænder at en tifo får lov at pryde overskrifterne, men oftest er det de få negative episoder, der løber med opmærksomheden. De positive tiltag når desværre sjældent medierne, og det synes vi er synd og skam. Så lige som Fodbolden uddeler priser for bedste mål, årets mandlige og kvindelige spillere, så besluttede vi sidste år, at det også var på sin plads at hylde og uddele priser til fanscenen. Vi har justeret i kategorierne siden sidste år (som også var vores første år med Fan Awards), dermed udgik årets Good Hoster og årets Sang. I Stedet har vi introduceret årets Tribune indslag. Fra november til kort før jul har det været muligt at indsende nomineringer i de 7 kategorier, som bestyrelsen har udpeget. Henover julen har bestyrelsen indsnævret nomineringerne til de 2-3 nominerede i hver kategori, der har levet bedst op til kriterierne eller har været fuldstændig enestående. De 7 kategorier i 2023 er: Årets positive fan indslag Årets udebaneafsnit Årets fanklub initiativ Årets tribune indslag Årets særlige indsats Årets bedste stemningsbillede Årets medfan   De nominerede i hver kategori fordeler sig således: Årets positive fan indslag Årets positive fanindslag hylder tiltag og initiativer fra enkeltpersoner eller fangrupperinger, som har haft en positiv betydning og spejlet positivt tilbage på Fodboldfans.  Blandt de mange indstillinger har bestyrelsen valgt de 3 kandidater, som bestyrelsen vurderer bedst indkapsler den positive fankultur. Podcasten Tribuneliv Podcasten er unik inden for Fan Podcast, da den spænder over mange forskellige emner, på tværs af klubber og på tværs af nationer med et fokus på alt andet end spillet på banen.  Podcasten er med til at gøre os alle klogere på historien, på kulturen, på værdierne på tribunerne. AaB Tifo Kaos AaB Tifo Kaos er nomineret for deres overskud og anerkendelse af værdien i god stemning i begge ender, da AaB Tifo Kaos til Pokalsemifinalen i 2023 mod Silkeborg, hjælper Silkeborgs fans med en tromme, da deres egen tromme går i stykker. Tor Scavenius og Emil Andersen Tor og Emil huserer på Twitter med godmodig banter, videoer og formår med at skabe et unikt rum med venskabeligt drilleri med gensidig respekt og høj klasse af humor gennem deres videoer Årets udebaneafsnit Udebaneafsnittene fylder meget for de danske fodboldfans, og DFF har tidligere kåret det bedste udebaneafsnit på baggrund af vores spørgeskema. Nu har vi ladet jer fans indstillet de bedste udebaneafsnit. Det var nemt for bestyrelsen at indsnævre feltet til 3 stærke kandidater Viborg FF Viborg FF er igen i år nomineret til årets udebaneafsnit. Sidste år løb de også med prisen. Viborg FF er nomineret for Venlige vagter – effektivt og imødekommende personale i boderne – god placering på stadion FC Midtjylland FC Midtjylland er igen i år nomineret til årets udebaneafsnit. FC Midtjylland var også blandt de bedste afsnit, da vi afviklede vores spørgeskema.FC Midtjylland har generelt gode rammer i udebaneafsnittet, og der er få fingre at sætte på den generelle oplevelse. Randers FC Randers FC er nomineret for første gang i kategorien. De er nomineret for gode rammer med to tribuneniveauer og god plads på afsnittet. Årets fanklub initiativ Danske Fodboldfans startede som Danske Fodboldfanklubber, så vi har naturligvis fokus på de gode tiltag fra de danske fodbold fanklubber. Bestyrelsen har lagt særlig vægt på de unikke initiativer blandt de nominerede. B.93 Fanklub B.93 Fanklub er nomineret for deres Cykelaway til kampen mod Brønshøj, hvor fanklubben arrangerede fælles transport på cykler for at tænke på miljøet. Omkring 80 fans cyklede i samlet flok mod Tingbjerg Ground Brøndby Women Fanklub Der er flere fanklub initiativer i gang i Kvindeligaen, men BWF var de første til at have en fanklub dedikeret til kvindeholdet   Tobias og de andre har sørget for at Brøndbys kvinder omsider får den lydmæssige opbakning, de fortjener og man kan høre dem, ikke bare på hjemmebane, men osse på de fleste udebaner i ligaen.   FCKFC X BW  Efter en FCM fan fik stjålet sit FCM merchandise i forbindelse med en kamp mellem FCK og FCM tog de to fanklubber aktion og lancerede en kampagne, som opfordrede fans til fortsat at tage kamptrøjen på og ikke være bange for at vise deres farver.  Initiativet krydser klubgrænser og råber op imod den negative del af fanscenen. Årets tribune indslag Det er på tribunen vi lever, og det er på tribunerne de skæve ideer og kreative indslag folder sig ud. Danske Fodboldfans elsker den gode humor, den skarpe banter og sjove tiltag på tribunen. Derfor introducerer vi i år dette som en ny kategori. Vi ønsker at hylde det kreative på tribunerne.   Afskaf censur af bannere – fælles kampagne Selvom bannerkampagnens baggrund ikke var humor, så var det alligevel banter der startede det. Efter bøderegn og stor debat søsatte DFF en fælles bannerkampagne, som strakte sig over alle DFFs medlemmer for at markere en fælles holdning imod tribunecensur. Henover en weekend var der markering med tomme bannere og andre henvisninger til censuren til langt de fleste kampe.   Hestetifo De fleste har nok bemærket de sjove bannere til Randers’ kampe, med en god portion ironi og humor er der altid et banner med reference til modstander holdet, til Randers’ referencer. Bannerne skaber smil og grin på tværs af klubberne Årets særlige indsats Fodbolden påvirkes af mange forskellige aktører, fra uofficielle grupper, eksperter, journalister og medfans. Vi ønsker at hylde dem, der har gjort noget særligt, og gjort en særlig forskel.  Bestyrelsen har valgt 3 stærke kandidater, som på hver sin måde har gjort en forskel og sat fokus på nogle vigtige emner. Jonathan Holtegaard/ Orange Protest I indstillingen lyder ”Mens fodboldfans i almindelighed er klar til at sælge deres syge mor for succes, gik Jonathan Holtegaard/Orange imod strømmen og kæmpede for fodboldens grundværdier, hvor fodbold bevares som sport, fællesskab og lokal forandring. Projektet lykkedes ikke, dertil

Fodboldens enevælde Tillykke til FIFA, som er lykkes med at gå fuldstændig udenom den demokratiske proces, der ellers skulle sikre sig at Qatar 2022 aldrig gentog sig. Både til VM i 2030 og i 2034 har FIFAs forarbejde sikret at der kun er ét bud at stemme om til hver slutrunde. Så præcis som når Infantino genvælges, så består den demokratiske del af processen derfor af en afstemning uden modkandidater. Et diktatorisk regime værdigt. Siden valgprocessen i 2010 påstår FIFA at have lært meget. Man ville forbedre de parametre, potentielle værtsnationer skulle vurderes ud fra. Men at vurdere de respektive værtsnationer på en række parametre er særdeles nytteløst, når antallet af kandidater er én.  Den stiltiende accept Hvor er FIFAs medlemmer henne i alt dette? Er der ingen af dem tør at udfordre den store stygge leder? At insistere på en åben og gennemsigtig proces omkring tildeling af værtskabet burde være et absolut minimum. At det tillades af FIFAs medlemmer at FIFA på denne måde tager beslutningen for medlemmer, det skriger til himlen. Vi har været naive, da vi troede det ville hjælpe noget som helst at skubbe beslutningen om tildelingen af værtskaber ud til FIFAs medlemmer. Om noget har tildelingen af VM i 2030 og 2034 været omgivet endnu mere mystik og uigennemsigtighed end tidligere. Men modsat tidligere kan vi ikke starte debatten for tidligt. Så spørgsmålene hober sig op til DBU såvel som de danske politikere. Forbund, politikere og fans kan ikke længere sidde FIFA magtfuldkommenhed overhørig. Kan man fortsat bakke op om en forening, der med illusionen om medlemsdemokrati sender fodboldens største begivenheder i armene på regime efter regime?  Vi appellerer sportens største aktører til at vise Fodbold Danmark at de mener det, når de taler om vigtigheden i sportens autonomi og at det ikke blot er en ansvarsfraskrivelse.

Fanfællesskaber kommer i mange størrelser. Traditionelt samlede fans af den lokale klub sig i foreningerne og kaldte disse for fanklubber. Men ligesom i resten af foreningsdanmark har disse former for organiserede fællesskaber været udfordret og flere har desværre kastet håndklædet i ringen. Men i Næstved skal der mere end lidt modvind til at holde fællesskaberne nede. På trods af at fanklubben formelt lukkede tilbage i 2018, så er flere af de gamle bestyrelsesmedlemmer alligevel gået sammen for at danne ramme om det fællesskab der stadig er omkring klubben, Næstved Boldklub. Dette har udmøntet sig i gruppen De Grønne fra Næstved, som med egne ord, har til formål at udbrede de positive facetter af fodboldspillet og af det at være fodboldfan. På mange måder varetager gruppen de opgaver som en fanklub ellers ville udfylde.  Eksemplificering af dette ses næppe mere tydeligt end tidligere på sæsonen hvor en af deres medfans i kørestol missede to udekampe i træk, fordi at to klubber ikke tillod kørestolsbrugere at være på udebaneafsnittet. For at gøre ondt værre, så var der tale om to klubber som kort tid forinden havde spillet i Superligaen. Frem for at lade deres medfan i stikken, så tog de sagen i egen hånd og sendte en henvendelse til Divisionsforeningen efter dialog med både os og Dansk Handicapforbund. Sidenhen har Divisionsforeningen igangsat arbejdet med at revidere anbefalinger og regler på området – og vi forventer allerede i næste sæson ændringer, således at vi gør fodbold på stadion tilgængeligt for endnu flere fans, også fodboldfans på hjul. Sidenhen har De Grønne fra Næstved ansøgt om medlemskab i DFF og på forrige lørdags bestyrelsesmøde blev deres ansøgning godkendt. Det er derfor med stor glæde, at vi kan annoncere DFFs seneste medlem: De Grønne fra Næstved. Vi ser frem til samarbejdet. Idet gruppen består af flere medlemmer fra den gamle fanklub, er der også flere kendte ansigter der vender retur til DFF. Ønsker en gruppe du repræsenterer medlemskab i DFF, så kan der ansøges om dette her. Fanklubber har haft trange kår i de seneste år. Den administrative byrde og manglende opbakning har været fællesnævnerne når vi har set foreningerne blive lukket og derfor melde sig ud af foreningen Danske Fodboldfans. At fanklubben lukker betyder ikke at fællesskaberne forsvinder, men blot at de indtager anden (ofte mere uorganiseret) form. Som det står beskrevet i DFFs formål og betingelser så er foreningens opgave og formål, at være et talerør for de danske fodboldfans og arbejde for, at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold. Derfor har vi også løbende måtte tilpasse os til denne nye virkelighed, hvor fællesskaberne i mindre grad end tidligere er samlet i egentlige foreninger med generalforsamlinger, administration, medlemskaber, kontingenter og årsregnskab. Det var med denne erkendelse at general forsamlingen i DFF for år tilbage åbnende for at grupper kunne tiltræde og at det ikke død og pine skulle være egentlige foreninger der meldte sig ind i det nationale fanfællesskab som Danske Fodboldfans i sin grundessens er.

da_DKDansk