Kategori: Alle nyheder

Fra Tribunen Til Hjertet: Mød De Nominerede til DFF Fanpriser 2024 Når fodboldfans samles, er det ofte passionen, fællesskabet og de store øjeblikke, der skinner igennem. Men for Danske Fodboldfans handler det også om at fejre de positive historier – dem, der samler os og minder os om, hvorfor vi elsker fodbold. Derfor præsenterer vi nu de nominerede til DFF Fanpriser 2024, hvor vi hædrer alt fra kreativitet på tribunen til dem, der gør en forskel i fanmiljøet. Årets positive fan indslag Hvem siger, fodbold kun handler om spillet på banen? I denne kategori hædrer vi de tiltag, der bringer glæde, solidaritet og nye perspektiver til fanlivet. Farum BangersDenne dedikerede fangruppe støtter FC Nordsjællands kvindehold med passion og kreativitet, uanset om det er hjemme eller på udebane. Deres engagement har sat ligestilling og fællesskab i fokus, og deres stemning har to år i træk vundet stemningspriser ved pokalfinalerne. Vesttribunen TøjindsamlingNår vinterkulden rammer, træder Vesttribunen til med varme hjerter. Deres tøjindsamlinger hjælper udsatte borgere og viser, at fodboldfans kan række langt ud over tribunerne. Randers FC KvindefællesskabEt nyt og inkluderende initiativ, der skaber et fællesskab, hvor der er plads til mere end pølser og fadøl – og som giver en stærk stemme til kvinder i fanmiljøet. Årets udebaneafsnit Intet slår følelsen af at støtte sit hold på udebane. Her er de nominerede, der gør oplevelsen mindeværdig for alle besøgende: HB KøgeHB Køge rykkede udebaneafsnittet, så der var plads til flere OB fans. Der var til enhver tid fantastisk service fra vagter og folk i boderne, kort ventetid og efter kampen blev der uddelt gratis øl og pølser. Viborg FFSuper fint og god størrelse, godt med et sted under hvor man kan nyde mad og drikke under tribunen Brøndby IFBrøndby IF har fortjent det bedste udebaneafsnit, da deres vagter altid respekterer fans og hjælper og med flag mm. Hvad man kunne have med. De sørger for at forholdene er lige mellem fans og vil bare gerne have den bedst mulige stemning for alle holdene der kommer på besøg Årets fanklub initiativ Fanklubber er hjertet af dansk fodboldkultur. Her er de mest inspirerende initiativer fra det seneste år: Away Together: De Stribede og B.93 går sammen om bustur til OdenseDe Stribede og B.93 lavede en fælles bustur til kamp i Odense, hvor OB fans bosat i København kunne følges med B.93 fans. I en ellers polariseret tid er det smukt at to faggrupper kan finde ud af at samarbejde De Stribede – kampen mod LudomaniFor at sætte fokus på ludomani på tribunerne og blandt fodboldfans og indgå samarbejde med Center for Ludomani og efterfølgende sparke gang i en fælles kampagne på tværs af fodboldklubber, samt inddrage lokalmiljøet og samarbejdspartnere. Aab Support ClubHar lavet tiltaget ang. børnefødselsdag, hvor de giver trængte familier hjælp til deres børns fødselsdag alligevel, kan blive speciel.De udvalgte børn modtager en fødselsdagspakke med fodboldbilletter. Årets tribune indslag Tribunerne er fodboldens puls – stedet, hvor kreativitet, humor og fællesskab for alvor skinner igennem Sønderjyske Fodbold SupportEn imponerende historisk tifo markerede Sønderjyskes tilbagekomst på danske hænder og klubbens fødselsdag. Et visuelt mesterværk, der hyldede både historie og fremtid. Tina ThormanDen karismatiske capo for FCK’s kvindehold bringer danseglæde og unikke sange til tribunen. Tina er ikke bare en leder – hun skaber plads til børn og andre stemmer, som ellers sjældent bliver hørt. Årets særlige indsats Nogle personer og initiativer rækker ud over det sædvanlige for at gøre en mærkbar forskel. Her er de tre kandidater, der fortjener ekstra hyldest: Vickie Slot HansenTrods helbredsudfordringer brænder Vickie for Sønderjyske Fodbold Support og yder en utrættelig indsats, der inspirerer alle omkring hende. Løb for Børns VilkårInitiativtagerne Kasper Pedersbæk og Tor Scavenius har samlet fodboldfans fra hele landet i en løbekampagne, der i år har indsamlet hele 100.000 kr. til Børns Vilkår. En fantastisk kombination af fællesskab og velgørenhed. Emil SchjøttEmil bryder tabuer om mental sundhed blandt mandlige fans. Han skaber trygge rum for samtaler og viser vejen for, hvordan fodboldmiljøet kan blive endnu mere inkluderende. Årets bedste stemningsbillede Billeder kan fange magien og følelserne på tribunerne. Her er de tre nominerede, der har fanget essensen af fodboldlivet: OB fra sidelinjenEt stærkt billede, der viser transformationen fra en hård sæson til lysere tider for OB-fans – en fortælling om håb og sammenhold. Gastón SzermanEt kraftfuldt billede fra F.C. Københavns kvindeholds første hjemmebanekamp. Den lille piges blik siger det hele – fodbold er for alle, og nye forbilleder skabes. Lars RønbøgDerbyet i oktober fanget i ét øjeblik – med spillerne som samlingspunkt mellem to passionerede fanfronter. Årets medfan Fans er kernen i fodboldens fællesskab. Her hyldes de, der går den ekstra mil for at skabe sammenhold og glæde: Brian Nehm (B.93 Fanklub)Brian er synonym med positiv fankultur. Han sørger for alt fra udebaneoplevelser til fællesskab på tribunen og gør Østerbro Stadion til et sted, hvor alle føler sig velkomne. Tomas Faber (Brøndby)Tomas er mere end en dedikeret fan – han er en livline for andre, som har brug for støtte. Hans arbejde for Brøndby-Fan Jylland og hans personlige engagement gør ham uvurderlig. Jette Bjergsted Schiewitz (Brøndby Support)Jette er en hjørnesten i Brøndby Support. Hun møder alle med omsorg og oprigtig interesse – en ægte medfan, der gør en forskel for dem omkring hende. Hvem vinder? Nu er det op til jer at fejre dem, der gør dansk fodboldfanmiljø unikt. Følg med på fairfans.dk, hvor vi offentliggør vinderne – og husk at være med til at hylde dem, der gør tribunerne og fanmiljøet til noget helt særligt. Sammen skaber vi de bedste fanoplevelser!

Vi står nu hvor alle ønskede vi stod før VM i Qatar Det er nu at det skal afgøres hvor VM i 2030 og 2034 skal afholdes. Ikke fordi der bliver meget at stemme om, for der er kun én kandidat til hver af slutrunderne. Det til trods, så mener vi i Danske Fodboldfans (DFF) at Dansk Boldspilsunion (DBU) bør insistere på en udskydelse af godkendelsesprocessen. Fordi løfterne om en mere demokratisk udvælgelsesproces af værtslandene for VM er ikke overholdt. ”Den debat skulle vi have taget for 10 år siden” – Sådan lød de gentagende argumenter dengang vi debatterede Qatars værkskab af Verdensmesterskaberne for national herrefodbold. Men nu skal der tages stilling til Saudi Arabiens VM bud. De eneste kandidater til VM i 2034. De historiske paralleller står i kø når  fodboldfans på tværs af nationer står op og siger; totalitære regimer der henretter journalister og indespærrer folk alene for deres seksualitet – det er måske ikke verdens bedste sted at afholde verdens største sportsbegivenhed. Tæskene vi fik, såvel som de individer der stillede sig op og sagde fra, kan på ingen måde undervurderes. At blive kaldt racister og samtidig tilbudt betaling for at samle indflydelsesrige personer der skulle se den rigtige side af værtslandet – alt sammen på værtslandets regning, naturligvis. Det var en hård og svær kamp. Men tilbage sidder man med fornemmelsen af, at alle de indrømmelser man fik, var nøje kalkulerede og allerede tilbagerullet. FIFA ville råde bod på det hele med fonde og store løfter. Gassen af dén ballon er også feset ud. Nu står vi her, hvor modstanderne mod kritikken af slutrunden i Qatar ønskede vi stod. 10 år før slutrunden skal afholdes – så skal kampen tages, så er det nu. Det er ikke næste år, eller ved næste FIFA-præsidentvalg eller næste kongres. Nej, det er nu – og hellere i går end i morgen. Det udemokratiske valg At der kun er én kandidat til en afstemning, er ikke et nybrud i international idrætspolitik. Aftalerne er på plads, længe inden stemmesedlerne overhovedet er printet. Samme praksis ser vi nu gældende når det kommer til valg af værtsnationer til fremtidens slutrunder. Men frem for at risikere noget ved en afstemning, så har FIFA sikret, at der kun er én kandidat til hvert af de to valg. Buddene for 2030 blev sammenstykket af FIFA – en rejsefest hvor der skal spilles på 20 stadions i 17 forskellige byer, i tre nationer på to forskellige kontinenter. Ikke nok med det så tager vi også tre kampe i Sydamerika, hvor Argentina, Paraguay & Uruguay også lægger stadions til. I en hyldest til fodbolden og 100-året for første VM må vi forstå. Dermed spilles VM i 2026 i CONCACAF medlemslande. Mens 2030 spilles i CONMEBOL, UEFA og CAF medlemslande. Og ifølge egne principper i FIFA, så skal slutrunden jo gå på tur mellem de kontinentale fodboldforbund. Så dermed var det kun AFC (Asian Football Confederation) og OFC (Oceania Football Confederation) medlemmer der var i spil til VM i 2034. Kun to nationer bød på slutrunden i 2034. Saudi Arabien, minutter efter portene blev åbnet. Australien kom også med et bud – men trak det relativt hurtigt tilbage. Med andre ord. Banen var, af FIFA, kridtet op til at Saudi Arabien kunne tage VM 2034 med lidt, hvis overhovedet nogen kamp. Derfor finder vi det også bekymrende at tidligere statsminister Helle Thorning-Smidt, som står i spidsen for DBUs Governance- og udviklingskomité, mener at DBU skal stemme for et VM i Saudi Arabien, fordi alt andet ville for hende være mærkeligt. I vores nye samarbejdsaftale med lige netop DBU har vi aftalt deltagelse i udvalgte dele af komiteens arbejde – og vi ser her frem til at få uddybet netop dén holdning. Idet at vi ser det for værende mærkeligt at DBU, med sin stemme, skulle legitimere en – for os – SÅ udemokratisk proces. Saudi Arabien som værtsnation for et VM er problematisk. Men sportens største udfordring er at FIFA lader sig influere og gradbøjer egne principper for at tilgodese nationer som Saudi Arabien, når det kommer til den største enkeltstående begivenhed, FIFA arrangerer. For øvrig information henviser vi til Sport & Rights Alliances mere detaljeret gennemgang af  processen for valg af værtslandene HER. Vi henstiller til at alle fodboldinteresseret læser op på Amnesty’s rapport om netop de to slutrunder og lægger os op af anbefalinger som er listet i netop den rappot. Anbefalinger listet i Amnesty’s rapport, oversat fra engelsk: Anbefalinger til FIFA  For at respektere sine egne menneskerettighedspolitikker og udbudskrav bør FIFA:  – Gør tildelingen af VM 2030 betinget af udviklingen af langt mere specifikke og omfattende menneskerettighedsstrategier, baseret på meningsfuld interessenthøring og fører til juridisk bindende tilsagn.  – Standse processen hen imod at tildele Saudi-Arabien som vært for 2034-turneringen i den kommende ekstraordinære FIFA-kongres, medmindre store og vidtrækkende reformer er annonceret på forhånd for fuldt ud at imødegå de mest alvorlige menneskerettighedsrisici  – Sikre, at dets evalueringer af 2030- og 2034-buddene er strengt i overensstemmelse med dens menneskerettighedspolitikker og udbudskrav. Evalueringer bør offentliggøres tilstrækkeligt forud for FIFA-kongressen den 11. december til at muliggøre kontrol.  – Gendanne den separate afstemningsproces for 2030- og 2034-turneringerne, så hvert bud bliver gransket i sig selv.  – Kommissionere en uafhængig årlig gennemgang af overholdelse af menneskerettighedsstandarder i forberedelsen af alle verdensmesterskaber, der offentligt rapporterer til FIFA-kongressen. Anbefalinger til de nationale fodboldforbund, herunder DBU. Nationale fodboldforbund (FA’er) har også klare menneskerettighedsansvar, ikke mindst på grund af de økonomiske indtægter, de får fra VM (gennem deltagelse og omfordeling af indtægter) og deres rolle i at stemme på værten som medlem til FIFA-kongressen. I overensstemmelse med dette ansvar bør alle FA’er opfordre FIFA til at respektere sine egne menneskerettighedsforpligtelser og -politikker. Især bør FA’er: – Bruge deres løftestang med FIFA til at sikre, at der bliver aftalt stærkere, bindende menneskerettighedsforpligtelser for både 2030- og 2034-turneringerne. – Opfordre FIFA til at adskille afstemningsprocessen for de to turneringer og til at udsætte afstemningen i 2034, indtil der er udviklet en troværdig menneskerettighedsstrategi. – Stemme for

DBU og Danske Fodboldfans styrker samarbejdet DBU og Danske Fodboldfans (DFF) har underskrevet en erklæring, der har til formål at støtte DFF’s arbejde med at fremme fankulturen i Danmark, sikre øget fanrepræsentation i flere af DBU’s fodboldpolitiske fora samt bidrage til DFF’s organisatoriske udvikling. Forud for Kvindelandsholdets opgør mod Sydafrika på Aalborg Stadion fredag aften, underskrev DBU’s formand, Jesper Møller, og DFF’s formand, Christian Rothmann, en erklæring om samarbejde mellem DBU og Danske Fodboldfans (DFF). DFF er en interesse- og netværksorganisation for danske fodboldfanklubber, fangrupperinger og fodboldfans i Danmark. Foreningen blev stiftet i 2003. Som en del af samarbejdet vil der blive afholdt årlige møder mellem ledelserne, hvor parterne kan sparre med hinanden om fanrelaterede emner. DFF bliver også inviteret til forskellige politiske aktiviteter i DBU med henblik på at dele viden og perspektiver på fanrelaterede emner samt i udviklingen af ‘Hele Danmarks Klubhus’, der potentielt kan blive det største projekt i dansk fodbolds historie. DBU’s formand, Jesper Møller, glæder sig over det styrkede samarbejde: “Fans er afgørende for moderne fodbold, både for opbakningen på og udenfor stadion. Derfor er vores erklæring et vigtigt skridt mod at sikre, at danske fodboldfans får en stærkere stemme i udviklingen af fodbolden både herhjemme og internationalt. DBU vil gerne anerkende DFF’s arbejde, og vi ser frem til at styrke samarbejdet yderligere med de forskellige tiltag de kommende år.” Erklæringen vækker også glæde hos de danske fodboldfans. DFF’s formand, Christian Rothmann, udtaler: “Aftalen er for os en vigtig understregning af fans’ rolle i fodbold som en helhed. Med aftalen i hånden og DBU’s støtte i ryggen er vi klar til at skabe endnu bedre rammer og vilkår for landets mange fodboldfans. Vi er utroligt glade for DBU’s opbakning til os som organisation og ser frem til det forsatte samarbejde, som er essentielt for, at vi sikrer, at vi som organiseret fans bliver hørt lokalt, nationalt og internationalt.” Erklæringen, der også indebærer en årlig økonomisk støtte til DFF’s arbejde, træder i kraft den 1. januar 2025 og løber frem til udgangen af 2026, hvorefter partere vil evaluere samarbejdet.

Fodboldmiljøet melder sig ind i kampen mod ludomani Hver 10. dansker har problemer med pengespil. En lang række af Danske Fodboldfans medlemmer støtter op om kampen mod ludomani med det stærke budskab ”hver 10. tæller” i anledning af 10. spillerunde i superligaen. Spilafhængighed er et stigende samfundsproblem i Danmark, som ikke bare berører voksne, men i stigende grad børn og unge. Derfor er det vigtigt, at vi skaber opmærksomhed på risikoen ved gambling, og på hvordan vi passer på hinanden, og de børn og unge der kommer i fanklubberne og til kampene.  Derfor kommer flere af superligaens fanklubber, herunder AaB, Brøndby, FCK og Lyngby, nu med et stærkt budskab på fanklubbernes sociale medier affødt af Center for Ludomanis nationale kampagne. Her fremhæver de, at hver 10. dansker har problemer med kampagnen Kampen mod Ludomani, hvor de sætter fokus på at ”hver 10. tæller”. Dermed bliver Danske Fodboldfans nu en del af den bevægelse, der breder sig i civilsamfundet, hvor de er med til at tage hånd om sårbare spillere og børn og unge i klubberne, og dermed viser interesse for at dæmme op for de triste tendenser med stigende spilproblemer i vores samfund. Henrik Thrane Brandt, Centerleder i Center for Ludomani, er glad for, at Danske Fodboldfans sætter fokus på problemet: ”Vi ønsker et samfund, hvor vi passer på vores børn og unge. Det er vi glade for at Danske Fodboldfans’ medlemmer støtter op om og deler vores budskab i kampen mod ludomani. Vi står fortsat et sted, hvor vi afventer politisk regulering på området, så derfor bliver vi glade, når civilsamfundet på eget initiativ tager stilling som mange af Danske Fodboldfans medlemmer gør på denne måde. Det er på tide med en kulturændring, hvor vi indser, at gambling ikke er harmløs underholdning.” Christian Kokholm Rothmann, Formand i Danske Fodboldfans, glæder sig over at kunne hjælpe med at oplyse og sikre at medfans, der har problemer med ludomani, bliver skubbet i den rigtige retning. ”Det er ikke meget vi ved om gambling og hjælp til de medfans der ikke kan kontrollere deres pengespil. Derfor er vi glade for at kunne indgå dette samarbejde med Center for Ludomani, så vi kan informere og uddanne landets mange fodboldfans om farerne og hvordan man hjælpe sig selv eller andre, hvis spillet har taget kontrollen. Hver 10. dansker er rigtig mange, så mange at vi alle nærmest har en tæt på os der kæmper med ludomani. Vores mål med kampagnen er at få italesat problemet, såvel som at sikre at de med problemer ved at de kan række ud til medfans, så vi i fællesskab kan vinde kampen mod ludomani. ” Det siger de seneste undersøgelser fra Spillemyndigheden *478.000 har et problematisk forhold til gambling – det svarer til hver 10. dansker  *24.500 børn og unge i alderen 12-17 år har et problematisk forhold til gambling – 2.600 børn og unge har alvorlige pengespilsproblemer  *Over 50.000 danskere har pr. 2024 registreret sig i ROFUS – Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere  Vi støtter kampen mod Ludomani – Hver 10 tæller

Målfesten i Farum er blevet genstand for en relevant debat om indretningen på de danske fodboldstadions. Fordi hvad gør vi når antallet af udebanefans er større end afsnittet til dem? Hvad gør vi når forskellige fodboldkulturer kolliderer og potentielt ender med at skabe en konflikt langt større end den man ønsker at forhindre? AGF og Jacob Nielsen har sparket til en debat der har hersket i flere år fankredse. Det handler om noget så stort som hvordan vi indretter vores stadions. Hvordan kan vi sikre at de strukturelle rammer kan være medvirkende til at skabe den største og bedste fodboldfest som vi alle ønsker at tage del i? Bør man risikere at føle sig som udehold på hjemmebane? Hvordan udebanefans behandles har altid været genstand for stor debat. Enkeltes lykke synes nærmest at være bundet op på andres elendighed, mens andre sætter en dyd ud i at behandle andre med den respekt, de selv forventer på udebane. For os i Danske Fodboldfans (DFF) har vi i årevis kæmpet for bedre rettigheder og rammer for udeholdets fans, fordi vi tror på at udebanekulturen er ikke alene en central del i opbyggelsen af de fællesskaber fodbolden består af, men fodboldoplevelsen er også bedre når begge hold har maksimal opbakning. Status quo Den kedelige gennemgang af reglerne vil jeg spare alle læserne for. Men for at opridse det hele så kort som muligt; De nuværende krav for størrelsen på udeholdets afsnit er fastlagt i Superligamanualen punkt 7.4.9.2 og det hedder sig at udeholdet skal have mindst 1.000 pladser, samt at afsnittet skal kunne skaleres op til minimum 5% af stadion kapacitet. Omvendt kan afsnittet også skaleres ned, såfremt at der er en ekstraordinært stor efterspørgsel på billetter fra hjemmeholdets tilskuere kombineret med en begrænset interesse fra udeholdet. Umiddelbart lyder det jo meget godt – man kan udvide hvis der kommer mange fra udeholdet, eller nedskalere hvis der ingen udebanefans kommer og derved fylde de tomme pladser med hjemmeholdets egne fans. 5% kravet matcher i øvrigt UEFAs regler på området.  Samtidigt står det klubberne frit for hvordan de vil håndtere udeholdets fans på andre tribuner. Et gennemgående tema for alle stadionreglementer er at de smides ud uden mulighed for refusion. Udebanefans, de evige problembørn For at forstå problematikken med udebanefans, så er vi nødt til at kigge på måden hvorpå de anskues af sikkerhedschefer, modstanderfans og klubbernes ledelse. Det nuværende sikkerhedscirkulære, stadionreglementer og faktisk også Superligamanualen er ikke til at tage fejl af; udebanefans er et risikomoment der i videst muligt omfang skal begrænses til et aflukket område på (og udenfor) stadion. Vi har hegnet dem inde og håndtering minder mest af alt om hvordan diverse kreaturer transporteres til nærmeste slagteri. Også alligevel. Rigtig mange steder blandes udeholdet og hjemmeholdets tilskuere alligevel (lige) udenfor stadionlågerne. Om det er synet af et græstæppe, der antages at få følelserne i kog, vides ikke. Kigger man på hvordan udebanefans udenfor udebaneafsnittet har håndteret den gæstfrihed hjemmeholdet har udvist tidligere, så har man heller ikke gjort meget for at blive gode venner med værterne. Og skal vi nogensinde finde en løsning, så skal gæsterne også behandle udebanerne med samme respekt som de forventer af gæsterne på deres hjemmebane. Jeg forstår til fulde de fans der ikke vil omringes af udebanefans på deres hjemmebane – og det er vigtigt at vi ikke glemmer dem i hele denne debat. Selve håndteringen af udebanefans og stadionreglementet er noget der er udarbejdet over tid. Typisk lægger man blot til gang efter gang. Det vi ikke ser er at man ruller tiltag tilbage – der er som regel aldrig en anledning til at evaluere, om de regler man har, faktisk skulle gøres mindre rigide. Det skulle da lige være når AGFs direktør toner frem på landsdækkende tv og siger det er tid til et opgør med måden udeholdets tilskuere anskues. Og det glæder mig derfor at både AGF og FCN har bedt om at få emnet drøftet på næste møde i Divisionsforeningen. Tilbagerulning af reglerne “Det var bedre i de gode gamle dage – og i Tyskland kan fans af alle hold sidde side om side.” Sådan lyder det på sociale medier i den igangværende debat, begge dele sandheder med en del modifikationer. Uanset hvor meget Jacob Nielsen, jeg og mange andre fans kunne ønske os at fans af forskellige klubber kunne sidde blandet til kampene – så må vi også anerkende at det, upåagtet af gode intentioner, ikke vil være muligt til alle kampe. Der findes kampe i Danmark hvor spændingsniveauet ganske enkelt er for stort på tribunerne – og en blanding af fans på samme tribune vil blot risikere at friste svage sjæle. Men det er tid til at vi gennemgår reglerne, hvorfor vi til dette års seminar tilbage i januar også nedsatte et udvalg der skulle kigge på en udebanepakke 2.0. Vi har ikke en færdig forslagspakke klar endnu. Men af relevante forslag er der blandt andet at klubberne bør kigge på mere fleksible udebaneafsnit og mulighed for at oprette neutrale zoner på stadion hvor fans kunne blandes. Så familier med en fod i begge lejre kunne se fodbold sammen, de der ville se deres hold på udebane, men ikke magtede kaoset der kan omgive en i et udebaneafsnit, også havde en plads på stadion. Men enhver tilbagerulning af reglerne er en potentiel risiko – og folk vil træde ved siden af. Så klubberne skal også gøre sig klar på hvilken risikoappetit de har. Nogle har en stor, andre har en lille. Selv internt i klubberne VED jeg at der er uenigheder på området. Fjerner man eksempelvis nettet foran udebaneafsnittet, så vil der ved første øl kast være en hær af fans, medier, kommentatorer og selvudnævnte eksperter der konstaterer; det var ikke sket hvis nettet var oppe. Og de vil have fuldstændig ret.  Men det er her at vi som samfund og i fodbold Danmark bør have en seriøs snak om hvor meget risiko vi vil acceptere til en fodboldkamp – og i hvor høj grad at vi tror

da_DKDansk