Kedelig tendens: Danske divisionsklubber tager for let på sikkerheden

Ballademagere til fodbold er ikke kun forbeholdt klubberne i Superligaen. Helt ned i 2. Division oplever man problemer – og nogle klubber tager ikke problemet alvorligt, lader det til. I den seneste tid har Danske Fodbold Fanklubber (DFF) jævnligt modtaget beretninger om problemer med håndteringen af urolige elementer til kampene i rækkerne under Superligaen. Den seneste historie stammer fra weekendens københavner-opgør i 2. Division mellem Fremad Amager og B93 i Sundby Idrætspark. Her blev udeholdets tilhængere flere gange under kampen overdænget med trusler om tæsk og knivstik uden indgriben fra vagterne. B93-lejren forsøger ellers at få sikkerhedspersonalet til at gribe ind, men de aggressive fans fra hjemmeholdet bliver ikke bortvist. Vagterne beskytter ballademagerne Tværtimod oplever de chokerede B93-tilhængere, at vagterne blot henviser bøllerne til deres pladser og oven i købet kvitterer med et pænt håndtryk til dem alle sammen. Det fremgår af en klage som B93-fansenes har sendt til DFF, Divisionsforeningen og DBU. I klagen skriver B93’s fanklub, at havde det ikke været for formanden for Fremad Amagers fanklub De Blå Hvide Engle (DBHE), ville der aldrig være indledt en dialog med sikkerhedspersonalet. Tværtimod blev B93-fansene hånet af den ansvarlige for sikkerheden, lyder det den føromtalte klage. Ifølge fanklubben fra B93 havde man ellers inden kampen gjort sit for at undgå at komme for tæt på hjemmeholdets fans. Hvor er udebaneafsnittet? Da der ikke er noget egentligt udebaneafsnit i Sundby, tog fanklubben kontakt til Fremad Amager for at høre, hvor udeholdets tilhængere skulle indfinde sig uden at blive blandet med hjemmeholdets tilhængere. B93-fansenes uheldige oplevelser er desværre langt fra den eneste beretning fra 2. Division og i særdeleshed Sundby Idrætspark. DFF har modtaget flere lignende indberetninger fra andre klubbers fans, efter at de har været på besøg i Sundby. Også her er udeholdets fans blevet truet, uden at vagterne har grebet ind. I alle tilfældene pointerer de forurettede, at der intet er at sætte på indsatsen fra hjemmeholdets fanklub, der altid har forsøgt at hjælpe med at få løst konflikterne. Det er sikkerhedspersonalet, som klagerne går på. En hån mod det store sikkerhedsarbejde DFF har været i kontakt med Fremad Amager, der benægter, at der skulle være problemer, og at B93-fansene selv har opført sig øretæveindbydende. Den udlægning genkender man dog hverken hos udeholdets eller hos hjemmeholdets fanklub. I DFF undrer vi os derfor virkeligt over , at man i nogle fodboldklubber tager så let på fansenes sikkerhed. Det er intet mindre end en hån overfor det store arbejde som politi, politikere, ansvarlige klubber og sikkerhedspersonale, Divisionsforeningen, DBU og ikke mindst fanklubberne gør for, at man i Danmark kan fodbold fra tribunen, uden at man skal frygte at blive slået ned. Mange ubesvarede spørgsmål De seneste episoder fra Sundby Idrætspark og håndteringen af disse rejser en række aktuelle spørgsmål, som DFF gerne så, at Fremad Amager tager stilling til. Angiveligt er der ikke noget egentligt udebaneafsnit i Sundby Idrætspark, og Fremad Amager står over for en højrisikokamp senere i dag. Hvordan vil Fremad Amager sikre, at fans ikke ryger i clinch med hinanden, hvis de ikke skiller dem ordentligt ad? Kan Fremad Amager ikke håndtere sikkerheden for en lille gruppe B93-fans, kan man grue for, hvad der vil ske i aften, når 2000 fans fra Brøndby kommer rendende i Sundby Idrætspark. Med andre ord kan man frygte en gentagelse af de scener, vi så i Næstved for nogle år siden, da FCK var på besøg, og hvor hegnet blev stormet på grund af en elendig håndtering og accept af provokationer tværs over hegnet. Vi savner i DFF desuden svar på, hvad Fremad Amager vil gøre fremover for at undgå lignende situationer som den i weekenden. Og hvorfor man ikke smider folk, som truer med kniv-overfald ud med karantæne til følge.   Post Views: 820

Ballademagere til fodbold er ikke kun forbeholdt klubberne i Superligaen. Helt ned i 2. Division oplever man problemer – og nogle klubber tager ikke problemet alvorligt, lader det til.

I den seneste tid har Danske Fodbold Fanklubber (DFF) jævnligt modtaget beretninger om problemer med håndteringen af urolige elementer til kampene i rækkerne under Superligaen.

Den seneste historie stammer fra weekendens københavner-opgør i 2. Division mellem Fremad Amager og B93 i Sundby Idrætspark.

Her blev udeholdets tilhængere flere gange under kampen overdænget med trusler om tæsk og knivstik uden indgriben fra vagterne.

B93-lejren forsøger ellers at få sikkerhedspersonalet til at gribe ind, men de aggressive fans fra hjemmeholdet bliver ikke bortvist.

Vagterne beskytter ballademagerne

Tværtimod oplever de chokerede B93-tilhængere, at vagterne blot henviser bøllerne til deres pladser og oven i købet kvitterer med et pænt håndtryk til dem alle sammen. Det fremgår af en klage som B93-fansenes har sendt til DFF, Divisionsforeningen og DBU.

I klagen skriver B93’s fanklub, at havde det ikke været for formanden for Fremad Amagers fanklub De Blå Hvide Engle (DBHE), ville der aldrig være indledt en dialog med sikkerhedspersonalet. Tværtimod blev B93-fansene hånet af den ansvarlige for sikkerheden, lyder det den føromtalte klage.

Ifølge fanklubben fra B93 havde man ellers inden kampen gjort sit for at undgå at komme for tæt på hjemmeholdets fans.

Hvor er udebaneafsnittet?

Da der ikke er noget egentligt udebaneafsnit i Sundby, tog fanklubben kontakt til Fremad Amager for at høre, hvor udeholdets tilhængere skulle indfinde sig uden at blive blandet med hjemmeholdets tilhængere.

B93-fansenes uheldige oplevelser er desværre langt fra den eneste beretning fra 2. Division og i særdeleshed Sundby Idrætspark.

DFF har modtaget flere lignende indberetninger fra andre klubbers fans, efter at de har været på besøg i Sundby. Også her er udeholdets fans blevet truet, uden at vagterne har grebet ind.

I alle tilfældene pointerer de forurettede, at der intet er at sætte på indsatsen fra hjemmeholdets fanklub, der altid har forsøgt at hjælpe med at få løst konflikterne. Det er sikkerhedspersonalet, som klagerne går på.

En hån mod det store sikkerhedsarbejde

DFF har været i kontakt med Fremad Amager, der benægter, at der skulle være problemer, og at B93-fansene selv har opført sig øretæveindbydende.

Den udlægning genkender man dog hverken hos udeholdets eller hos hjemmeholdets fanklub.

I DFF undrer vi os derfor virkeligt over , at man i nogle fodboldklubber tager så let på fansenes sikkerhed.

Det er intet mindre end en hån overfor det store arbejde som politi, politikere, ansvarlige klubber og sikkerhedspersonale, Divisionsforeningen, DBU og ikke mindst fanklubberne gør for, at man i Danmark kan fodbold fra tribunen, uden at man skal frygte at blive slået ned.

Mange ubesvarede spørgsmål

De seneste episoder fra Sundby Idrætspark og håndteringen af disse rejser en række aktuelle spørgsmål, som DFF gerne så, at Fremad Amager tager stilling til.

Angiveligt er der ikke noget egentligt udebaneafsnit i Sundby Idrætspark, og Fremad Amager står over for en højrisikokamp senere i dag. Hvordan vil Fremad Amager sikre, at fans ikke ryger i clinch med hinanden, hvis de ikke skiller dem ordentligt ad?

Kan Fremad Amager ikke håndtere sikkerheden for en lille gruppe B93-fans, kan man grue for, hvad der vil ske i aften, når 2000 fans fra Brøndby kommer rendende i Sundby Idrætspark.

Med andre ord kan man frygte en gentagelse af de scener, vi så i Næstved for nogle år siden, da FCK var på besøg, og hvor hegnet blev stormet på grund af en elendig håndtering og accept af provokationer tværs over hegnet.

Vi savner i DFF desuden svar på, hvad Fremad Amager vil gøre fremover for at undgå lignende situationer som den i weekenden. Og hvorfor man ikke smider folk, som truer med kniv-overfald ud med karantæne til følge.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

da_DKDansk