Kategori: Nyheder

Glædelig jul fra Danske Fodboldfans 2023 har været endnu et år med fyldte tribuner voksende fællesskaber omkring den sport vi elsker og bruger så meget tid på. Det har ikke været et mindre travlt år for bestyrelsen end de forrige, og der har været masser af spændende opgaver for bestyrelsen at tage fat i. 2023 bød blandt andet for alvor på en generel debat om ejerskaber af fodboldklubber, delvist ansporet af bevægelsen i Brøndby, men også sat i gang af invitation til møde hos Kulturministeriet om fodbolden som kulturinstitution.  Når det handler om fodbold er meningerne ofte mange, men året har ligeledes budt på en understregning af vigtigheden i et tæt samarbejde mellem fans, klubber og indimellem politiet. Det er derfor at vi med glæde går på juleferie med nyheden om at Danmark endelig har underskrevet Saint-Denis konkventionen og at DFFs arbejde med at fans skal være med i planlægningsfasen til store kampe bekræftes fra landets øverst myndighed. Dette har været et stort ønske fra os i flere år, og været et tema vi har gentaget til alle møder under justitsministeriets ekspertudvalgs møder Politiet var i efteråret i søgelyset indirekte, som følge af DBUs disciplinærinstans bøder for ACAB bannere. På trods af at vi ikke er enige i budskabet, så vil ytringsfriheden på tribunerne altid være noget vi kæmper for. 2023 har også bragt fodboldens skyggesider frem i lyset, hvor FIFA formåede igen at bryde med alle deres egne principper og nye regler om at slutrunder skal til afstemning og fået mingeleret et VM til Saudi Arabien uden det var til afstemning. Noget vi i Danske Fodboldfans ser kritisk på, vi appellerer til at der er åbenhed og gennemsigtighed i alle fodboldinstansers beslutninger, fra at inkludere russiske hold i europæisk sport, til fordeling af præmiepenge og tildeling af slutrunder, finalekampe mm. Året har desuden budt på medlemsvækst for første gang i lang tid, og vi forventer det fortsætter i det kommende år, hvor vi håber allerede i januar at kunne åbne op for privatpersoner som medlemmer, som vedtaget på generalforsamlingen i januar 2023. Vi ser frem imod et 2024 med endnu flere fyldte tribuner, blomstrende fællesskaber og gode diskussioner om vores elskede sport.

Mandag d. 19. august 1985 er nok ikke ligefrem en dag, der står klart for alle og enhver – slet ikke i fodboldsammenhæng. Men det var dagen hvor Europarådet åbnede for underskrift af traktat 120, som havde til formål at stoppe tilskueruroligheder og dårlig opførsel ved sportsbegivenheder. Danmark skrev under samme dag. Den 3. Juli 2016 lå en ny og opdateret konvention klar til underskrift, den underskrev Danmark ENDELIG d. 11. december 2023. Men hvad har det med os fodboldfans at gøre? Jo ganske meget faktisk. Det handler om hvordan vi bedst muligt afvikler store sportsbegivenheder på dansk jord. Der var engang Siden den oprindelige traktat lå klar i 1985 er der sket meget – særligt når det kommer til forståelse af store folkemængder og det man i dag omtaler som crowd management. Stærkest i hukommelsen står Hillsborough-tragedien, hvor 97 Liverpool FC fans mistede livet og yderligere 750 blev såret. Tragedien fandt sted næsten 4 år efter at traktaten blev implementeret og vedtaget i dansk lov. Derfor havde den nye traktat at til formål at erstatte den gamle, i det man mente at den var for vold fokuseret og i stedet ønskede at den nye konvention skulle anskue den succesfulde afvikling af sportsbegivenheder som værende hvilende på tre selvstændige søjler: Tryghed, sikkerhed og service. Konventionen var klar til underskrift den 3. Juli 2016. Men ulig 1985, så var Danmark ikke klar til at skrive under med det samme. Nej vi skulle vente hele 2717 dage, næsten syv og et halvt år, på at Danmark skrev under. Konventionen, som går under navnet Saint-Denis konventionen, er udarbejdet med det formål at understrege vigtigheden i en holistisk tilgang, hvori landene ligeledes forpligter sig til at medtage relevante parter for at sikre den bedst mulige afvikling. De evige påmindelser At vi i Danmark ikke havde underskrevet traktaten, har længe været på vores radar. Tilbage i august 2022 da vi blev indkaldt af daværende justitsminister, Mattias Tesfaye, til at deltage en ekspertgruppe der skulle komme med anbefalinger til lovændringer, så var vores første – og vigtigste – anbefaling: en dansk ratificering af Saint-Denis konventionen.  På alle efterfølgende møder, både i ekspertgruppen og det efterfølgende dialogforum (bestående af politiet, klubber og fans) har vi nævnt det, samt sikret os at relevante myndigheder blev efterspurgt en status for underskrift såvel om ratificering og implementering af konventionen i dansk lov. Underskriften er første skridt. Konventionen skal fortsat ratificeres og implementeres i dansk lov. I Tyskland tog den proces to år. Vi håber at vi i Danmark ikke skal bruge helt så lang tid og vil fortsat presse på hvor vi kan for at få implementeret konventionen. Konventioner og kampafvikling Vi i Danmark er blevet bedre til at inkludere relevante parter, såsom fans og klubber, når det handler om at sikre den bedst mulige kampafvikling. Vores dialogbetjente bliver også rost til skyerne og brugt som eksempel Europa rundt, når der fortælles om hvordan sportsbegivenheder kan afvikles under det bedst mulige rammer.  Ekspertgruppen, senere dialogforummet, er blot seneste skud på stammen hvor dansk fodbolds aktører og interessenter har sat sig og i fællesskab fundet frem til de bedste løsninger. På mange måder er vi i Danmark mønstereksemplet på hvordan man skal gøre – præcis som det står i konventionen, som vi altså ikke endnu har ratificeret. Man kan derfor – med rette – undre sig over hvorfor det så er så vigtigt, at vi i Danmark fik skrevet under og at vi får ratificeret konventionen. For vores synspunkt undrer det os endnu mere, at vi ikke bare får det gjort. Vi praktiserer jo i høj grad netop det der fremgår af Saint-Denis konventionen. Ved højrisiko-kampe er møder mellem fans, politi og klubber også blevet fast praksis. Det indgår helt lavpraktisk i håndbogen for hvordan sådanne kampe planlægges af både politi og klub, derudover har vi et opfølgende møde som samler op: Hvad gik godt, og hvor (og hvordan) kan vi blive endnu bedre?  Det konventionen gør, er at denne praksis sikres ved lov.  Med underskriften understreges vigtigheden i at man ikke anskuer større sportsbegivenheder med et fokus alene på at stoppe tilskueruroligheder og dårlig opførsel – men i stedet fokuserer på Tryghed, sikkerhed og service. Fordi så løses mange problemer lang tid inden de opstår. I Danske Fodboldfans glæder vi os over underskriften på konventionen og ser frem til at den bliver ratificeret og implementeret i dansk lov. Lande der hverken har underskrevet eller ratificeret Saint-Denis konventionen Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Danmark Irland Letland Liechtenstein Malta San Marino Lande der har ratificeret Saint-Denis konventionen Azerbaijan Bulgarien Kroatien Estland Finland Frankrig Tyskland Grækenland Holland Island Italien Litauen Monaco Norge Polen Portugal Moldova Romanie Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Sverige Tjekkiet Tyrkiet Østrig Lande der har underskrevet Saint-Denis konventionen Armenien Belgien Cypern Georgien Luxemborg Montenegro Nordmakedonien Serbien Ungarn Ukraine Storbritannien Danmark Opdateret per 19-12-2023 En altid opdateret oversigt kan findes her

Tilbageholdelse af udeholdets tilskuere Når AGF og Brøndby IF tørner sammen d. 7. december i Aarhus bliver det med anvendelse af en ny lov som kan tilbageholde udeholdets fans i op til en time. Tiltaget er et vi i DFF har været foretaler for som et præventivt værktøj til kampe med et højt spændingsniveau (også kaldet højrisiko kampe) Tiltaget kender vi fra udlandet, ligesom at det har været anvendt til de to seneste derby kampe mellem F.C. København og Brøndby IF. Vi er fuldt ud bekendt med at tiltaget er forbundet med en stor indskrænkning af borgernes frihed, en anvendelse af værktøjet bør derfor udelukkende ske når alle andre mindre restriktive tiltag er forsøgt anvendt og/eller vurderet af de respektive interessenter. Det er efter vores opfattelse ikke tilfældet til kampen mellem AGF og Brøndby IF. Muligheden for tilbageholdelse er derudover begrænset til højrisiko kampe (eller; kampe med højt spændingsniveau) og sådanne kampe er forbundet med en række andre tiltag som vi ikke har set anvendt forud for kampen. Herunder dialogmøde mellem politi, de pågældende klubber og fan repræsentanter for at sikre det bedst mulige kampafvikling. Ydermere begrundes den ønskede anvendelse af tilbageholdelsen blandet andet med henvisning til uroligheds efter kampen mellem Brøndby IF og AGF d. 6. November. Vi bemærker i denne forbindelse at hverken politiet eller medier har berettet om problemer efter denne kamp i medierne efterfølgende og dette først er kommet frem idag. Den enkeltstående hændelse drejer sig ifølge politiet om kast af sten mod bus og politi, men åbenbart ikke af en karakter, som var værd at bemærke i dagene efter den pågældende kamp. Det er efter vores opfattelse essentielt at inden enhver anvendelse af tiltag af denne karakter, så skal nødvendigheden nøje overvejes. I det anvendelse uden gyldig grund kan det undergrave tilliden til politiets evne til at vurdere hvornår sådanne tiltag er nødvendige. Ydermere stiller vi os uforstående overfor at man ikke har inddraget fans inden beslutningen blev truffet og ej heller har anvendt de øvrige tiltag som gør sig gældende ved højrisikokampe.

(Photo by Allan Hogholm)

Disciplinærudvalget har vi aldrig rigtigt været fans af… Fodboldens Disciplinærinstans er en central aktør i fodbolden, deres viden indenfor fodboldloven og behandling af alt juridiske omkring spillet og klubberne er ikke til at tage fejl af. Udvalget er fyldt med eksperter, jurister og tidligere fodboldspillere. Sidstnævnte for at sikre at der også er perspektiv fra spillersiden. Som fans er påmindelsen om disciplinærudvalgets eksistens for mange begrænset til når der deles bøder ud for tilskueradfærd. For mange ses afgørelserne som løftet pegefinger og en liste over alle de gange som fans har overtrådt stadionreglementet i så stor stil at kampens dommer har ment det nødvendigt at indberette det til disciplinærudvalget efter kampen. Andre ser de mange (og ofte store) bøder som en markør for fanscenen placerer sig i det uofficielle tribunemesterskab. Det hele handler om øjnene der ser. Hvor sager vedrørende fans typisk har involveret en indberetning fra kampens dommer, så er disciplinærudvalget egenhændigt begyndt at tage sager op.  Den negative spiral Vi finder mildest talt denne nye praksis bekymrende. Særligt at vi nu ser budskabsbanner straffet med sekscifrede bøder. F.C. København har netop tabt tre appel sager ved fodboldens Appelinstans grundet ”hensynet til politiets integritet”. (Disse kan ses her: Appel 1, Appel 2 og Appel 3). At der ikke skal mere end acetat, maling og kreativitet til at udfordre politiets integritet siger meget om hvordan i hvert fald fodboldens disciplinære instans anskuer landets eneste voldsmonopol. Det er umiddelbart ikke et billede vi kan genkende i vores samarbejde med politiet. At vi ikke er enige i bannernes ordlyd eller måden hvorpå politiet og offentlige personer kritiseres – det tager absolut intet fra vores overbevisning om at sådanne ytringer på ingen måde skader politiet integritet. Sidder man med et ønske om at stoppe sådanne bannere, er det vores overbevisning, at det mest effektive værktøj er at sikre sig at alle landets fodboldkampe afvikles på bedst mulig vis, uden benyttelsen af unødvendig magt. Vi har sagt det før og vi siger det gerne igen: Dialog, fordi det virker. Lad os løse problemer med bøder, fordi DET virker jo… Man forsøger at forbyde noget med bøder – det har vi set før. Det er jo derfor, at der nærmest ikke er mere pyroteknik på de danske fodboldstadions. At tro at man kan ændre adfærd med selvopfundne regler som håndhæves efter forgodtbefindende… Det er ikke andet end den perfekte opskrift for at opleve endnu mere modstand. Tydeligst ses dette, når de selvsamme som kritiserede de bannere der udløste bøderne, nu udtrykker ønske om at lave deres egne bannere for at udstille det absurde i disse afgørelser. De disciplinære afgørelser  At FCKs appelsager afvises, finder vi alarmerende ikke alene fra et fanperspektiv men helt generelt i henhold til fodboldens måde hvorpå straf tildeles. Først disciplinær- og senere appelinstansens anvendelse af gummiparagraffen efterlader langt flere spørgsmål end svar. Man efterlades med indtrykket om at visse grupper er hævet over al kritik, uden at disse er blevet nærmere specificeret. Må mangel af tiltro til disciplinærinstansens evner skrives på et banner og vises på et fodboldstadion – eller skal man vente til en turnering i UEFA regi? Disciplinærinstansens manglende gennemsigtighed Hvordan man straffer tilskueradfærd er et emne, der har interesseret os i mange år. Særligt de kollektive straffe, hvor man uden hensyntagen straffer alt og alle i hvad der oftest ligner ren og skær afmagt. Vi har altid savnet gennemsigtighed i hvordan der straffes, det gør vi forsat. Der findes et vejledende bødekatalog for lovene der henviser til spillet på banen.  Men de sager der fylder suverænt mest i sagsarktivet – ja her findes intet officielt katalog. Hvorfor sagerne, der fylder mest, synes at være omgivet af mest mystik vides ikke. Som regel vægtes gentagelsestilfælde mere end den enkelte hændelse – men det er cirka også der gennemsigtigheden stopper. Tidligere kunne man læse klubbernes redegørelse under hver eneste straf. Det kan man ikke længere. Det var en svunden tid, når man kunne læse hvordan klubberne der foretog alle rimelige forholdsregler alligevel blev straffet som om de nærmest selv havde opildnet til det. Særligt på udebane hvor udeholdet kan have foretaget alle forholdsregler, for blot at se hjemmeholdets kontrollører ikke være tilstrækkeligt klædt på til opgaven. Ja, det var åbenbart alligevel udeholdets ansvar; så ny bøde til dem.. Reglen om objektivt udebaneansvar er et afsnit for sig. Men den sammenholdt med de øvrige domme for tilskueradfærd og manglende gennemsigtighed efterlader et stort ønske om fornyelse. Ændringerne I årevis har vi i Danske Fodboldfans råbt op om at bøder for tilskueradfærd bør geninvesteres i sikkerhedstiltag. Glade var vi derfor også da Divisionsforeningen og DBU helt selv fandt på et lignede tiltag tidligere i år. Men vi føler stadig, at der er behov for at forny måden hvorpå der straffes for tilskueradfærd. Det er vores klare opfattelse at tilskueradfærd og generel viden om fankultur ikke er det nuværende udvalgs spidskompetence, hvorfor vi vil appellerer til at Repræsentantskabet i DBU ved fremtidige valg overvejer om det perspektiv ikke fortjener en plads i udvalget. Aarhus, Denmark – October 08: 3F Superliga kampen mellem AGF og FC København på Ceres Park, October 08, 2023 i Aarhus, Denmark. (Photo by Allan Hogholm)

Fodboldens enevælde Tillykke til FIFA, som er lykkes med at gå fuldstændig udenom den demokratiske proces, der ellers skulle sikre sig at Qatar 2022 aldrig gentog sig. Både til VM i 2030 og i 2034 har FIFAs forarbejde sikret at der kun er ét bud at stemme om til hver slutrunde. Så præcis som når Infantino genvælges, så består den demokratiske del af processen derfor af en afstemning uden modkandidater. Et diktatorisk regime værdigt. Siden valgprocessen i 2010 påstår FIFA at have lært meget. Man ville forbedre de parametre, potentielle værtsnationer skulle vurderes ud fra. Men at vurdere de respektive værtsnationer på en række parametre er særdeles nytteløst, når antallet af kandidater er én.  Den stiltiende accept Hvor er FIFAs medlemmer henne i alt dette? Er der ingen af dem tør at udfordre den store stygge leder? At insistere på en åben og gennemsigtig proces omkring tildeling af værtskabet burde være et absolut minimum. At det tillades af FIFAs medlemmer at FIFA på denne måde tager beslutningen for medlemmer, det skriger til himlen. Vi har været naive, da vi troede det ville hjælpe noget som helst at skubbe beslutningen om tildelingen af værtskaber ud til FIFAs medlemmer. Om noget har tildelingen af VM i 2030 og 2034 været omgivet endnu mere mystik og uigennemsigtighed end tidligere. Men modsat tidligere kan vi ikke starte debatten for tidligt. Så spørgsmålene hober sig op til DBU såvel som de danske politikere. Forbund, politikere og fans kan ikke længere sidde FIFA magtfuldkommenhed overhørig. Kan man fortsat bakke op om en forening, der med illusionen om medlemsdemokrati sender fodboldens største begivenheder i armene på regime efter regime?  Vi appellerer sportens største aktører til at vise Fodbold Danmark at de mener det, når de taler om vigtigheden i sportens autonomi og at det ikke blot er en ansvarsfraskrivelse.

Fanfællesskaber kommer i mange størrelser. Traditionelt samlede fans af den lokale klub sig i foreningerne og kaldte disse for fanklubber. Men ligesom i resten af foreningsdanmark har disse former for organiserede fællesskaber været udfordret og flere har desværre kastet håndklædet i ringen. Men i Næstved skal der mere end lidt modvind til at holde fællesskaberne nede. På trods af at fanklubben formelt lukkede tilbage i 2018, så er flere af de gamle bestyrelsesmedlemmer alligevel gået sammen for at danne ramme om det fællesskab der stadig er omkring klubben, Næstved Boldklub. Dette har udmøntet sig i gruppen De Grønne fra Næstved, som med egne ord, har til formål at udbrede de positive facetter af fodboldspillet og af det at være fodboldfan. På mange måder varetager gruppen de opgaver som en fanklub ellers ville udfylde.  Eksemplificering af dette ses næppe mere tydeligt end tidligere på sæsonen hvor en af deres medfans i kørestol missede to udekampe i træk, fordi at to klubber ikke tillod kørestolsbrugere at være på udebaneafsnittet. For at gøre ondt værre, så var der tale om to klubber som kort tid forinden havde spillet i Superligaen. Frem for at lade deres medfan i stikken, så tog de sagen i egen hånd og sendte en henvendelse til Divisionsforeningen efter dialog med både os og Dansk Handicapforbund. Sidenhen har Divisionsforeningen igangsat arbejdet med at revidere anbefalinger og regler på området – og vi forventer allerede i næste sæson ændringer, således at vi gør fodbold på stadion tilgængeligt for endnu flere fans, også fodboldfans på hjul. Sidenhen har De Grønne fra Næstved ansøgt om medlemskab i DFF og på forrige lørdags bestyrelsesmøde blev deres ansøgning godkendt. Det er derfor med stor glæde, at vi kan annoncere DFFs seneste medlem: De Grønne fra Næstved. Vi ser frem til samarbejdet. Idet gruppen består af flere medlemmer fra den gamle fanklub, er der også flere kendte ansigter der vender retur til DFF. Ønsker en gruppe du repræsenterer medlemskab i DFF, så kan der ansøges om dette her. Fanklubber har haft trange kår i de seneste år. Den administrative byrde og manglende opbakning har været fællesnævnerne når vi har set foreningerne blive lukket og derfor melde sig ud af foreningen Danske Fodboldfans. At fanklubben lukker betyder ikke at fællesskaberne forsvinder, men blot at de indtager anden (ofte mere uorganiseret) form. Som det står beskrevet i DFFs formål og betingelser så er foreningens opgave og formål, at være et talerør for de danske fodboldfans og arbejde for, at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold. Derfor har vi også løbende måtte tilpasse os til denne nye virkelighed, hvor fællesskaberne i mindre grad end tidligere er samlet i egentlige foreninger med generalforsamlinger, administration, medlemskaber, kontingenter og årsregnskab. Det var med denne erkendelse at general forsamlingen i DFF for år tilbage åbnende for at grupper kunne tiltræde og at det ikke død og pine skulle være egentlige foreninger der meldte sig ind i det nationale fanfællesskab som Danske Fodboldfans i sin grundessens er.

da_DKDansk