Fodboldens enevælde Tillykke til FIFA, som er lykkes med at gå fuldstændig udenom den demokratiske proces, der ellers skulle sikre sig at Qatar 2022 aldrig gentog sig. Både til VM i 2030 og i 2034 har FIFAs forarbejde sikret at der kun er ét bud at stemme om til hver slutrunde. Så præcis som når Infantino genvælges, så består den demokratiske del af processen derfor af en afstemning uden modkandidater. Et diktatorisk regime værdigt. Siden valgprocessen i 2010 påstår FIFA at have lært meget. Man ville forbedre de parametre, potentielle værtsnationer skulle vurderes ud fra. Men at vurdere de respektive værtsnationer på en række parametre er særdeles nytteløst, når antallet af kandidater er én.  Den stiltiende accept Hvor er FIFAs medlemmer henne i alt dette? Er der ingen af dem tør at udfordre den store stygge leder? At insistere på en åben og gennemsigtig proces omkring tildeling af værtskabet burde være et absolut minimum. At det tillades af FIFAs medlemmer at FIFA på denne måde tager beslutningen for medlemmer, det skriger til himlen. Vi har været naive, da vi troede det ville hjælpe noget som helst at skubbe beslutningen om tildelingen af værtskaber ud til FIFAs medlemmer. Om noget har tildelingen af VM i 2030 og 2034 været omgivet endnu mere mystik og uigennemsigtighed end tidligere. Men modsat tidligere kan vi ikke starte debatten for tidligt. Så spørgsmålene hober sig op til DBU såvel som de danske politikere. Forbund, politikere og fans kan ikke længere sidde FIFA magtfuldkommenhed overhørig. Kan man fortsat bakke op om en forening, der med illusionen om medlemsdemokrati sender fodboldens største begivenheder i armene på regime efter regime?  Vi appellerer sportens største aktører til at vise Fodbold Danmark at de mener det, når de taler om vigtigheden i sportens autonomi og at det ikke blot er en ansvarsfraskrivelse.

Fanfællesskaber kommer i mange størrelser. Traditionelt samlede fans af den lokale klub sig i foreningerne og kaldte disse for fanklubber. Men ligesom i resten af foreningsdanmark har disse former for organiserede fællesskaber været udfordret og flere har desværre kastet håndklædet i ringen. Men i Næstved skal der mere end lidt modvind til at holde fællesskaberne nede. På trods af at fanklubben formelt lukkede tilbage i 2018, så er flere af de gamle bestyrelsesmedlemmer alligevel gået sammen for at danne ramme om det fællesskab der stadig er omkring klubben, Næstved Boldklub. Dette har udmøntet sig i gruppen De Grønne fra Næstved, som med egne ord, har til formål at udbrede de positive facetter af fodboldspillet og af det at være fodboldfan. På mange måder varetager gruppen de opgaver som en fanklub ellers ville udfylde.  Eksemplificering af dette ses næppe mere tydeligt end tidligere på sæsonen hvor en af deres medfans i kørestol missede to udekampe i træk, fordi at to klubber ikke tillod kørestolsbrugere at være på udebaneafsnittet. For at gøre ondt værre, så var der tale om to klubber som kort tid forinden havde spillet i Superligaen. Frem for at lade deres medfan i stikken, så tog de sagen i egen hånd og sendte en henvendelse til Divisionsforeningen efter dialog med både os og Dansk Handicapforbund. Sidenhen har Divisionsforeningen igangsat arbejdet med at revidere anbefalinger og regler på området – og vi forventer allerede i næste sæson ændringer, således at vi gør fodbold på stadion tilgængeligt for endnu flere fans, også fodboldfans på hjul. Sidenhen har De Grønne fra Næstved ansøgt om medlemskab i DFF og på forrige lørdags bestyrelsesmøde blev deres ansøgning godkendt. Det er derfor med stor glæde, at vi kan annoncere DFFs seneste medlem: De Grønne fra Næstved. Vi ser frem til samarbejdet. Idet gruppen består af flere medlemmer fra den gamle fanklub, er der også flere kendte ansigter der vender retur til DFF. Ønsker en gruppe du repræsenterer medlemskab i DFF, så kan der ansøges om dette her. Fanklubber har haft trange kår i de seneste år. Den administrative byrde og manglende opbakning har været fællesnævnerne når vi har set foreningerne blive lukket og derfor melde sig ud af foreningen Danske Fodboldfans. At fanklubben lukker betyder ikke at fællesskaberne forsvinder, men blot at de indtager anden (ofte mere uorganiseret) form. Som det står beskrevet i DFFs formål og betingelser så er foreningens opgave og formål, at være et talerør for de danske fodboldfans og arbejde for, at skabe bedre rammer og vilkår for de mange tusinde, der uge efter uge, måned efter måned, år efter år, er med til, at sikre den flotte kulisse omkring dansk fodbold. Derfor har vi også løbende måtte tilpasse os til denne nye virkelighed, hvor fællesskaberne i mindre grad end tidligere er samlet i egentlige foreninger med generalforsamlinger, administration, medlemskaber, kontingenter og årsregnskab. Det var med denne erkendelse at general forsamlingen i DFF for år tilbage åbnende for at grupper kunne tiltræde og at det ikke død og pine skulle være egentlige foreninger der meldte sig ind i det nationale fanfællesskab som Danske Fodboldfans i sin grundessens er.

Som led i Danske Fodboldfans’ arbejde for at sikre fans’ stemmer høres i relevante sammenhænge, så har vi haft repræsentanter til møde hos kulturudvalget samt rundbordsmøde med SF’s Charlotte Broman Mølbæk og Sigurd Agersnap med øvrige interessenter, herunder DBU, Divisionsforening og Spillerforeningen. Afstedkommet fra denne debat er kulturminister Jakob Engel-Schmidt blevet spurgt ind til det skotske forsøg med en fanbank, et koncept vi stiftede bekendtskab med til FSE kongressen i Manchester. I sit svar understregede ministeren at “Det er afgørende for os, at vi i dansk fodbold bibeholder den lokale klubforankring og det store fællesskab, som idræt og sport skaber lokalt.” samt at ministeriet er “i gang med at undersøge, hvilke tiltag der kan være med til at løse de udfordringer, vi ser i både dansk og international fodbold. Vi vil i den forbindelse også se nærmere på den skotske regerings initiativ om en fanbank.” Det glæder os at se kulturministeren anerkende den lokale betydning af fodboldklubber, samt at der fra statslig side kigges ind i tiltag der hjælpe til med at løse de udfordringer sporten står overfor.  Igennem DFFs medlemskab med Football Supporters Europe (FSE) vil vi løbende følge med hvordan det går med forsøget i Skotland. Vi vil ligeledes følge med i andres landes erfaringer som FSE står for at samle op på i deres ekspert panel for fanejerskab og arvsbeskyttelse.

AaB 06.10.2023 // AaB Support Club / AaB Tifo Kaos / Promenaden Casuals AC Horsens 06.10.2023 Silkeborg IF 06.10.2023 Hvidovre IF 08.10.2023 Vejle B 08.10.2023 FC Midtjylland 08.10.2023 Brøndby IF 08.10.2023 Viborg FF 08.10.2023 F.C. København 08.10.2023 Grundloven gælder for alle – bare ikke på et fodboldstadion Aldrig før har acetat og maling udløst så meget vrede fra politikerne, politiet og nu fodboldens disciplinærudvalg, som 1312 banneret der blev vist da klokken slog 13.12 på Brøndby Stadion ved kampen mellem Brøndby IF og F.C. København d. 24. september 2023. Banneret har ikke blot udløst vrede, men også en bøde på et sekscifret beløb til fodboldklubben for fansenes kritik mod myndighederne. I DFF finder vi det foruroligende, at fodboldklubber skal straffes for en lovlig ytring, der retter kritik mod en myndighed. Vi er ikke enig i 1312 bannere og hvad de signalere – men vi mener udviklingen, som vi er vidne til er yderst problematisk og kan være starten på en glidebane vi ikke kan og må gå ned ad – ikke bare indenfor fodboldens verden, men som samfund generelt. DBU forsøger at retfærdiggøre disciplinærudvalgets beslutning ved at påstå, at myndighederne skal have samme beskyttelse som samfundets borgere og grupper har. Vi har som borgere ret til at ytre os og det må aldrig blive en forbrydelse at kritisere en myndighed uanset om man er enig eller uenig i kritikken.Det er sågar fastslået i Grundlovens paragraf 77 “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.” Ytringsfriheden skal ikke gøres strafbar og det skal ikke være en mulighed at forbyde alt vi er uenige i. Derfor har vi i forbindelse med weekendens kampe, som en samlet aktion set både blanke bannere fra tribunerne, men også bannere der siger “Nej, tak til tribune censur” Paradoksalt nok, så oplevede vi i den netop overståede runde at et enkelt af vores medlemmer blevet truet med klubbøder for at fremvise aktions-banneret, der ganske enkelt var et blankt banner uden tekst og et andet medlem har fået konfiskeret deres bannere der stiller spørgsmålstegn ved censur af bannere. Det finder vi absolut grotesk og det beviser desværre, at der allerede bliver taget store skridt mod den føromtalte glidebane. I DFF prædiker vi dialog som det gode værktøj til at løse og undgå konflikter. Som paraplyorganisation har vi en stor interesse i at bygge bro og blive klogere på vores medlemmer og hvad der rør sig blandt dem. Derfor ligger det os også meget på sinde at finde ud af hvorfor der generelt er et stort behov for at vise antipati mod politiet blandt fodboldfans og til vores seminar i januar vil vi have stort fokus på netop dette og har naturligvis inviteret Heino Kegel fra Politiforbundet og justitsminister Peter Hummelgaard til sund dialog og debat. Har man oplevelser med politiet som man ønsker at dele med os i DFF, så kan det gøres via denne indberetningsformular.Alle relevante henvendelser vil blive videreformidlet til vores kontaktperson i det danske Politi, som er medlem af National Football Information Point (NFIP).

Det har været en begivenhedsrig uge for os fodboldfans. Først skulle vi se landets justitsminister helt uden præcedens appellere for censur på de danske fodboldstadions i helt uhørt grad. Derefter åbnede fodboldens disciplinærinstans en ladeport for straffe af de meget omdiskuterede bannere. Som om det ikke var nok, så synes både UEFA og FIFA, at vi skal lukke russerne ind i varmen igen. Stik imod alt hvad man ellers har aftalt på området internationalt, dette var – som altid – krydret med en mangel på transparens og røgslør som på ingen måde er sporten værdig. Med en dansk formand i spidsen, som bryder med både DBU, DIF og den danske regerings officielle holdning til emnet. Knapt havde den beslutning bundfaldet sig, før FIFA meldte ud, at VM i 2030 skal spilles på tre forskellige kontinenter i seks forskellige lande med undskyldningen om at man ønsker at markere VM’s 100 års jubilæum. Det var jo en voldsom succes, da UEFA markerede EM’s jubilæum i 2021, og fans skulle transportere sig rundt inden for blot de europæiske grænser. Det bliver både grønt og ansvarligt, hvis vi skal tro på de pressesky små mænd. Samtidigt med det, har man åbnet en ladeport af en gylden mulighed for at Saudi Arabien nu – nærmest helt uden modstand – kan byde på VM i 2034, grundet regler om fordeling af slutrunder på forskellige kontinenter. Fodboldens magthaver viser med al tydelighed, at der er behov for eksternt pres. De synes ikke at holdes ansvarlig overfor nogle, end ikke dem der har valgt dem ind. Derfor falder opgaven – og ansvaret – som altid tilbage på os fans. Men det kræver, at vi er organiseret, at vi står sammen. Fans kan ændre fodbolden, men styrken ligger i antallet. Bliv en del af et fællesskab – hvis der ikke allerede findes et fællesskab omkring dig og din klub, så vær ikke bange for at tage initiativet. Vi hjælper gerne – fordi fodbold, det skal være folkets sport.

Fankongres I Manchester med fokus på ejerskaber, inklusion og fællesskaber Det europæiske fanarbejde har i de seneste år rodfæstet sig helt ind i sportens største organer, hvor fans nu har en stemme helt ind i styrerummet og anerkendes som en interessent på højde med spillere, klubber og ligaer. En understregning af dette var, da UEFA præsident Aleksander Čeferin stod for åbningstalen til kongressen.  Heri lagde han vægt på fans’ rolle i forbindelse med kampen mod en europæisk SuperLeague og ændringer af de europæiske klubturneringer. Kongressen bød også på deltagelse af FA Chair Debbie Hewitt, European Leagues Alberto Colombo, Manchesters borgmester, samt den engelske sportsminister. Positive fanfællesskaber Kongressen startede med et fokus på de engelske projekter Fans for Diversity og Kick It OUT, hvor der blev lagt vægt i vigtigheden i fællesskaber, og inklusion i og omkring fodbolden. Fans for Diversity er et godt eksempel på, at positive fanfællesskaber er vigtige for at inkludere flest mulige. Fokus i Fans for Diversity er at inkludere det lokale samfund, og hjælpe med at etablere fanfællesskaber, der spejler og aktiverer det lokale samfund. Det er tydeligt at se den afledte effekt af et sådan projekt. Det giver en øget tilknytning til den lokale klub, også fra fans, som aldrig har set en fodboldkamp, men bor lige rundt om hjørnet. Det giver afledte effekter såsom; flere på stadion, flere sæsonkort solgt, mere merchandise salg. Nye fællesskaber har dog behov for opbakning fra eksisterende fællesskaber i deres etablering, både i form af anerkendelse, men også i form af hjælp til at åbne døre. Små tiltag kan have enorm betydning Organisationen Level Playing Field italesatte udfordringer for særligt gangbesværet fans med også fans med andre udfordringer. Herunder vejrtrækningsproblem og øvrige usynlige handicap. I DFF indgik vi i dialog med Level Playing Field, i det vi har modtaget en henvendelse fra en farveblind fan, som oplever ikke at kunne se forskel på to hold. Vi har i den forbindelse modtaget materiale for at sikre at vi kan gøre klubberne klogere således, at det problem ikke gentager sig. Vi forventer materialer viderefordelt inden sæsonstart. Det er vores opfattelse, at vi med relativt små tiltag kan drastisk forbedre fodboldoplevelsen for de der ikke ligner alle os andre. I Danske Fodboldfans har vi begrænset erfaring med at hjælpe fans med handicaps og har svært ved at løfte opgaven uden dem det vedrører. Vi hjælper dog altid gerne med at løfte eventuelle problematikker, så hvis du eller nogen du har kært oplever problemer med at se fodbold på stadion – så ræk endelig ud til bestyrelsen på bestyrelsen@fairfans.dk Behovet for fællesskaber Vi kender alle de nuværende fanklubber som alene i Danmark kan huse flere tusinde medlemmer. Fanklubberne kan betragtes som stærke fællesskaber hvori man kan løfte de tunge opgaver såsom planlægning busture, talerør for klubbens fans og bindeled mellem tribunerne, stuerne og klubberne. Men uden de nære og lokale fællesskaber svækkes fanscenens samlet styrke. At finde fællesskaber i dem du står med, rejser med – eller blot diskuterer med, er essentielt for at sikre din tilknytning til klubben. Og her har vi i Danmark, eller i hvert fald i DFF, ikke været gode nok til at anerkende vigtigheden af disse. Bedst eksemplificeret ved at vi DFF i mange år har begrænset vores medlemmer til kun at kunne repræsentere ét fællesskab per klub. Nemlig fanklubberne. Over de seneste år har vi i DFF åbnet for at klubber kan være repræsenteret af flere fællesskaber. Ydermere har vi anerkendt behovet for at fællesskabet kan mangle lokalt, hvorfor vi i DFF også i nærmeste fremtid vil åbne for individuelle medlemsskaber. Således at alle kan tage del i mindst ét fodboldfanfællesskab. Ejerskaber og klubber i økonomisk uføre Weekenden har budt på flere sessioner med ejerskaber og fodboldens økonomiske udvikling i fokus. Blandt andet var Danmark repræsenteret ved Carsten Sloth, Fanafdelingen Brøndby IF, ved en paneldebat om flerklubejere. Paneldebatten satte tankerne i gang hos de tilstedeværende. Blandt andet en Cardiff fan, for hvem det først her gik op fra ham at hans klubs ejerskab påvirkede de øvrige klubber under samme ejerskab. Gary Neville italesatte ligeledes de underliggende interessekonflikter i et flerklubejerskaber og de udtalte behov for regulering på området. Sporten lever af tillid – og når der kan slås tvivl om klubbers motiver. Så smuldrer denne tillid mellem fingrende på os. Foruden tvivlsomme ejerskaber var fokus også på den økonomiske skævvridning, der sker internt i de europæiske ligaer, som forstærkes at de penge der tilstrømmer fra europæisk deltagelse. Der er ikke tvivl om at der skal være gevinster for at vinde. Men er det holdbart at vinderen af Superligaen modtager 3,1 gange mere end nedrykkeren i præmie-/tv penge? Medregner vi europæisk deltagelse får Superliga vinderen 9 gange mere end taberen. Til sammenligning får de vinderen henholdsvis 1,2 og 7,1 gange mere end ligaens dårligste i Sverige. I Schweiz er vi på 1,2 og 7,9 gange mere til vinderen. Mønstereksemplerne er naturligvis Tyskland og England som begge ligger på henholdsvis 1,6 og 2,6 gange mere udbetalt til vinderen end taberne af ligaen. Værd at huske i denne sammenhæng der er alene tales om hvordan fodboldens “egne” penge fordeles, altså penge som de lokale (liga-)forbund og UEFA administrerer. Sponsoraftaler, overskud ved merchandise-salg og andre klubspecifikke pengestrømme er ikke medregnet. Den engelske klub Bury FC og hvor udspekulerede ejere og investorer kan være for at maksimere egen profit på bekomst af alt andet. De ser i disse dage frem til at kunne returnere på byens stadion efter 4 års fravær.  Efter at klubben blev købt af en en rigmand for 1£ hvorefter han lovede at redde klubben, men i sted hev han alle aktive ud i et seperat selskab og efterlod klubben til den visse død. Fra asken steg den fanejet klub Bury AFC sig, og kæmper sig nu igennem fodboldrækkerne helt fra amatørniveau. Ting tager tid 48 timer tog det at vælte ideen om en Europæisk Superleague. Fans strømmede ud på gade og stræder i særligt England. Herhjemme og i resten af verden var kampen mest af alt på

da_DKDansk