Danske Fodboldfans

Tag: Superliga

Nyheder
, , , , ,

Formanden har ordet: De skide udebanefans

Målfesten i Farum er blevet genstand for en relevant debat om indretningen på de danske fodboldstadions. Fordi hvad gør vi når antallet af udebanefans er større end afsnittet til dem? Hvad gør vi når forskellige fodboldkulturer kolliderer og potentielt ender med at skabe en konflikt langt større end den man ønsker at forhindre? AGF og Jacob Nielsen har sparket til en debat der har hersket i flere år fankredse. Det handler om noget så stort som hvordan vi indretter vores stadions. Hvordan kan vi sikre at de strukturelle rammer kan være medvirkende til at skabe den største og bedste fodboldfest som vi alle ønsker at tage del i? Bør man risikere at føle sig som udehold på hjemmebane? Hvordan udebanefans behandles har altid været genstand for stor debat. Enkeltes lykke synes nærmest at være bundet op på andres elendighed, mens andre sætter en dyd ud i at behandle andre med den respekt, de selv forventer på udebane. For os i Danske Fodboldfans (DFF) har vi i årevis kæmpet for bedre rettigheder og rammer for udeholdets fans, fordi vi tror på at udebanekulturen er ikke alene en central del i opbyggelsen af de fællesskaber fodbolden består af, men fodboldoplevelsen er også bedre når begge hold har maksimal opbakning. Status quo Den kedelige gennemgang af reglerne vil jeg spare alle læserne for. Men for at opridse det hele så kort som muligt; De nuværende krav for størrelsen på udeholdets afsnit er fastlagt i Superligamanualen punkt 7.4.9.2 og det hedder sig at udeholdet skal have mindst 1.000 pladser, samt at afsnittet skal kunne skaleres op til minimum 5% af stadion kapacitet. Omvendt kan afsnittet også skaleres ned, såfremt at der er en ekstraordinært stor efterspørgsel på billetter fra hjemmeholdets tilskuere kombineret med en begrænset interesse fra udeholdet. Umiddelbart lyder det jo meget godt – man kan udvide hvis der kommer mange fra udeholdet, eller nedskalere hvis der ingen udebanefans kommer og derved fylde de tomme pladser med hjemmeholdets egne fans. 5% kravet matcher i øvrigt UEFAs regler på området.  Samtidigt står det klubberne frit for hvordan de vil håndtere udeholdets fans på andre tribuner. Et gennemgående tema for alle stadionreglementer er at de smides ud uden mulighed for refusion. Udebanefans, de evige problembørn For at forstå problematikken med udebanefans, så er vi nødt til at kigge på måden hvorpå de anskues af sikkerhedschefer, modstanderfans og klubbernes ledelse. Det nuværende sikkerhedscirkulære, stadionreglementer og faktisk også Superligamanualen er ikke til at tage fejl af; udebanefans er et risikomoment der i videst muligt omfang skal begrænses til et aflukket område på (og udenfor) stadion. Vi har hegnet dem inde og håndtering minder mest af alt om hvordan diverse kreaturer transporteres til nærmeste slagteri. Også alligevel. Rigtig mange steder blandes udeholdet og hjemmeholdets tilskuere alligevel (lige) udenfor stadionlågerne. Om det er synet af et græstæppe, der antages at få følelserne i kog, vides ikke. Kigger man på hvordan udebanefans udenfor udebaneafsnittet har håndteret den gæstfrihed hjemmeholdet har udvist tidligere, så har man heller ikke gjort meget for at blive gode venner med værterne. Og skal vi nogensinde finde en løsning, så skal gæsterne også behandle udebanerne med samme respekt som de forventer af gæsterne på deres hjemmebane. Jeg forstår til fulde de fans der ikke vil omringes af udebanefans på deres hjemmebane – og det er vigtigt at vi ikke glemmer dem i hele denne debat. Selve håndteringen af udebanefans og stadionreglementet er noget der er udarbejdet over tid. Typisk lægger man blot til gang efter gang. Det vi ikke ser er at man ruller tiltag tilbage – der er som regel aldrig en anledning til at evaluere, om de regler man har, faktisk skulle gøres mindre rigide. Det skulle da lige være når AGFs direktør toner frem på landsdækkende tv og siger det er tid til et opgør med måden udeholdets tilskuere anskues. Og det glæder mig derfor at både AGF og FCN har bedt om at få emnet drøftet på næste møde i Divisionsforeningen. Tilbagerulning af reglerne “Det var bedre i de gode gamle dage – og i Tyskland kan fans af alle hold sidde side om side.” Sådan lyder det på sociale medier i den igangværende debat, begge dele sandheder med en del modifikationer. Uanset hvor meget Jacob Nielsen, jeg og mange andre fans kunne ønske os at fans af forskellige klubber kunne sidde blandet til kampene – så må vi også anerkende at det, upåagtet af gode intentioner, ikke vil være muligt til alle kampe. Der findes kampe i Danmark hvor spændingsniveauet ganske enkelt er for stort på tribunerne – og en blanding af fans på samme tribune vil blot risikere at friste svage sjæle. Men det er tid til at vi gennemgår reglerne, hvorfor vi til dette års seminar tilbage i januar også nedsatte et udvalg der skulle kigge på en udebanepakke 2.0. Vi har ikke en færdig forslagspakke klar endnu. Men af relevante forslag er der blandt andet at klubberne bør kigge på mere fleksible udebaneafsnit og mulighed for at oprette neutrale zoner på stadion hvor fans kunne blandes. Så familier med en fod i begge lejre kunne se fodbold sammen, de der ville se deres hold på udebane, men ikke magtede kaoset der kan omgive en i et udebaneafsnit, også havde en plads på stadion. Men enhver tilbagerulning af reglerne er en potentiel risiko – og folk vil træde ved siden af. Så klubberne skal også gøre sig klar på hvilken risikoappetit de har. Nogle har en stor, andre har en lille. Selv internt i klubberne VED jeg at der er uenigheder på området. Fjerner man eksempelvis nettet foran udebaneafsnittet, så vil der ved første øl kast være en hær af fans, medier, kommentatorer og selvudnævnte eksperter der konstaterer; det var ikke sket hvis nettet var oppe. Og de vil have fuldstændig ret.  Men det er her at vi som samfund og i fodbold Danmark bør have en seriøs snak om hvor meget risiko vi vil acceptere til en fodboldkamp – og i hvor høj grad at vi tror

Read More Formanden har ordet: De skide udebanefans
785
Alle nyhederNyheder
, , , , , ,

Tilskuerrekord og malkning af fans

Tilskuerrekord og malkning af fans Endnu har vi i Danske Fodboldfans ikke fået armene ned efter at vores elskede Superliga krydsede den magiske grænse på 10.000 tilskuere per kamp i den netop afsluttede sæson. Kulminationen på det fantastiske arbejde vi har set rundt omkring i klubberne lige fra fans til administrationen og ned til servicepersonalet på stadion. Glæden er dog kommet med en ærgerlig bismag efter at mestrene i F.C. København valgte at fejre guldet med at udfase deres platin sæsonkort efter næste sæson. Stormen blev herefter forsøgt afblæst med et hasteindkaldt dialogmøde med fanklubben, FCKFC, S12 Forening og en række profilerede enkeltstående fans. Hvad man ikke oplyste om på dette dialogmøde var at den sidste sæson med platinkortet også ville byde på en fjernelse af muligheden for rate betaling for dette sæsonkort, som iøvrigt er det dyreste FCK tilbyder. Hvorfor FCK-fans i dag har lært at de har 9 dage til at lægge de flere tusind de tidligere har haft mulighed for at sprede ud over hele året. Vi har den dybeste medfølelse for de FCK-fans der i den forgangne uge har fået drastisk forringet deres vilkår for at se deres yndlingshold på stadion. Sæsonkortet er måske for mange ikke andet end en adgangsgivende billet til kampe på stadion – men for mange andre er det en fysisk manifestation af tilknytningen til klubben og det kærlighedsforhold der eksisterer. At man fra F.C. Københavns side derfor på denne måde, uden hensyntagen til egne fans, forringer produktet – skruer prisen i vejret – og kræver kontant betaling lige op til en sommerferie skaber splid i kærlighedsforholdet. Vi kan ikke afgøre hvilke sæsonkort/abonnementsløsninger der passer bedst for samtlige klubber. Vi anerkender behovet for lokalt tilpassede løsninger og ser samtidig den store succes abonnement modellen har medført. Det er med abonnementsmodellen lykkedes at gøre fodbold på stadion mere tilgængeligt for langt flere fans. Men at tvinge alle fans over I sådan en løsning afviger fra den segmentering af forskellige fan-typer som klubberne ellers har forberedt sig på de seneste år. Forskellige fans har forskellige behov. For at afdække disse behov er det essentielt at klubben rådfører sig med fans inden de foretager så drastiske ændringer som vi her er vidne til. At man, uden at rådføre sig hos de organiserede fans af klubben, på denne måde forringer vilkårene står i fuldstændig kontrast til den dialog baseret tilgang man har praktiseret i Danmark i årevis. Det er ikke dansk fodbold værdigt. Det er ikke F.C. København værdigt. Vores medlemmer i FCKFC har Danske Fodboldfans’ fulde opbakning og vi håber de kan få klubben i tale og få dem til at imødekomme fans’ ønsker. Ingen tvivl om at FCKs ageren i denne sag har skadet relationen til egne fans, vi håber derfor ligeledes at FCK indser vigtigheden i at sådanne tiltag skal evalueres og diskuteres med demokratisk valgte fanrepræsentanter inden ændringer gennemtrumfes. Fodbolden drukner i penge. Flere tv-penge, flere sponsorpenge, højere transferindtægter. Mere vil have mere – og det lader til at stadiongængerne er de næste der står for skud når den økonomiske fodbold ko skal malkes. Vi minder derfor stilfærdigt om at da coronaen ramte og sponsorer og tv-selskaber var klar til at vende sporten ryggen og stoppe pengestrømmen; der stod fans klar. Den tillid og støtte skal man ikke tage for givet. Sammen står vi fans stærkere – sager som disse er en understregning af at fanklubbers rolle på ingen måde kan negligeres. Støt op hvor du kan – meld dig ind i en fanklub hvis du ikke allerede er medlem.

Read More Tilskuerrekord og malkning af fans
1346
Nyheder
, , ,

Formanden har ordet: En kamp der er værd at tage

Seneste weekend stod for os i foreningen på et internationalt fanperspektiv til kongres hos den Europæiske fanorganisation Football Supporters Europe (FSE). Fyldt med diskussioner om en inkluderende fankultur, et VM i Qatar, kampen mod en udbryderliga og hvordan fans også i fremtiden vil kunne påvirke sporten, vi holder så frygteligt meget af. Weekenden bød også på en godkendelse af arbejdet, der skal fusionere de to store europæiske fanorganisationer SD Europe og Football Supporters Europe. Sidste nævnte har vi i DFF været medlem af i en længere årrække ligesom vi tidligere har haft danske bestyrelsesmedlemmer, bl.a. Tine Hundahl. Samlingen af foreningerne kan ses som en utilsigtet konsekvens af enkelte klubbers forsøg på at kuppe sig til magten i europæisk fodboldbold, men det skyldes også, at vi som fans i højere grad end tidligere anerkendes af ligaer, forbund og vores stemme faktisk høres hos de høje herrer. Forestillingen om at fodboldens magtbalance er skubbet, det giver muligheder for at vi fans, som vel sportens vigtigste interessent, endelig kan komme til orde internationalt. Det er væsentligt at vi som fans formår at benytte dette og sikre at vores rettigheder såvel som interesser høres når de store som små beslutninger træffes. I Danmark er vi, som i så mange andre sammenhænge, yderst privilegerede. Vi har succes med at sikre fans’ basale rettigheder. Vi har kæmpet imod awaykortet og vundet. Vi har løbende hævet minimumsstandarder på landets udebaneafstnit. Vi er på et helt generelt plan langt mere inkluderet end mange af vores naboer både lokalt og nationalt i fodbolden. Dette kan naturligvis nemt blive en sovepude, vi har set sporadiske kampe mod VAR og mandagskampe. Men på tværs af klubber har vi ikke kæmpet de kampe side om side, som vi har gjort historisk. For der har ganske enkelt ikke været behovet. Det kan naturligvis også været os i DFF, der ikke har evnet opgaven efter udebanepakkerne – men siden da har vi ikke lykkes at finde en sag, der har kunne samle fans i samme stil som vi har set før med awaykort og A11 sagerne. Men modsat tidligere befinder ’truslen’, eller sagen om man vil, sig heller ikke nødvendigvis længere indenfor landets grænser. Vi har og vil forsat kæmpe mod korruptionen i FIFA og dens betydning for sporten som en helhed. Men langt tættere på vores egen andedam ser vi udviklingen i økonomien, hvor klubber med en form for økonomisk doping kan springe foran i køen, og andre anvender de kaotiske scener til at købe klubber op alene for at tømme dem for værdier. I et forsøg på at oversætte udviklingen i verden omkring os, skal vi, i DFF, i højere grad blive endnu bedre til at give rette kontekst. Det forsøger jeg hermed at starte med, og jeg starter her, hvor jeg mener størstedelen af sportens problemer har sin oprindelse. Den konkurrencemæssige skævvridning Fodbolden står overfor kolossale udfordringer. Med Champions League reformer og truslen om en Europæisk Superliga synes den største udfordring for klubfodbolden at være den konkurrencemæssige og økonomiske skævvridning, som vi lige nu er vidne til. Mange fodboldfans tror fejlagtigt, at de ændringer vi ser internationalt ingen betydning har for dem, såfremt deres hold ikke spiller internationalt – desværre kunne intet være længere fra sandheden. Udfordringerne forgrener sig også nationalt, hvor de største klubber anvender deres magt til at tilegne sig en uproportionalt stor del af pengene før vi overhovedet kigger på præsentationerne på banen. I Danmark fristes man til at kaste blikket mod hvordan eksempelvis TV-pengene fordeles. Klubberne ønsker, ikke underligt, ikke at løfte sløret for hvordan pengene fordeles. Men jf. Ekstrabladet så hedder den danske fordelingsnøgle 25% i solidaritets betaling, 33% for placering mens de resterende 42% benyttes til den såkaldte markedspulje, hvor klubberne får penge tildelt efter hvilke kamptidspunkter de tildeles. Kigger vi mod England, så hedder fordelingen Solidaritet: 50%, Placering: 25% og en ’markedspulje’ på 25%. Derudover deler Premier League klubberne deres lukrative internationale tv-penge ligeligt. Kigger vi på hvordan tv-pengene reelt set fordelte sig i 2021/2022 fik Manchester City som vinder af ligaen ”blot” 58,5% mere end Sheffield United som samtidig rykkede ud med et brag. Fraregnes de internationale tv-penge vokser Citys gevinst til 105,6% mere end hvad Sheffield fik. Det virker måske af meget, men tager vi de hjemlige briller på og tager udgangspunkt i EBs tal, så blegner de tal fuldstændig. Da FCK, angiveligt, efter grundspillet kunne glæde sig over at have fået mere end 244% mere end Vejle. Klubberne er naturligvis blevet enige om den nuværende fordeling, men som sportslig interesseret må jeg stille spørgsmålstegn ved som den konkurrencemæssige såvel som økonomiske skævvridning. Ifølge Ekstrabladets tal tjente Brøndby IF anden mest – på trods af at de indfandt sig på en sjette plads efter grundspillet. Jeg opponerer ikke imod at klubber, der tiltrækker flere seere, får flere penge. Ej heller at resultaterne har indflydelse på udbetalingerne. Jeg forholder mig dog kritisk overfor den fordeling der sikrer, at enkelte klubber i Danmark har så stort et økonomisk forspring allerede, når vi fordeler tv-pengene. For vi har slet ikke talt om selvsamme klubbers fordel i henhold til eksponering af egne sponsorer og kampdagsindtægter som for selvsamme klubber – naturligvis – er større end de mindre klubber. De attraktive tidspunkter giver ikke alene flere penge i tv-indtægter, de giver også mulighed for klubberne at tjene endnu flere penge på kampene. De der er uenige, vil sikkert påpege, at de hold der tiltrækker seerne, fortjener flere penge. Og det er jeg som nævnt ikke uenig i. Men ultimativt må vi spørge os selv om hvor stor en økonomisk hestesko, vi vil give de klubber der i forvejen har de bedste forhold for at kunne tjene penge? Jeg opponerer ikke imod at klubber, der tiltrækker flere seere, får flere penge. Ej heller at resultaterne har indflydelse på udbetalingerne. Jeg forholder mig dog kritisk overfor den fordeling der sikrer, at enkelte klubber i Danmark har så stort et økonomisk forspring allerede, når vi fordeler tv-pengene. For vi har slet ikke talt om selvsamme klubbers fordel i henhold

Read More Formanden har ordet: En kamp der er værd at tage
21340
Alle nyhederDet sker i DFFFeaturedInfrastrukturNyhederPMPresse
, , ,

Endnu en weekend i VARs tegn

Knap er runden overstået før vi igen taler om VAR, fejlkendelser, forseelser der ikke blev dømt og nu også dårlige kameravinkler. Ikke mindre end 78% af de adspurgte fans er uenige i VAR har skabt bedre og mere seværdig kampe. Hvilket måske forklares af at blot 32% af disse fans mener VAR har gjort fodbolden mere retfærdig – mens hele 41% er lodret uenig i den betragtning. I 2020/2021 sæsonen blev Danmark den næste nation i rækken (nummer 11 i Europa for at være præcis), der implementerede VAR i landets bedste fodboldrække. Implementering af VAR blev blandt andet begrundet med at det skulle højne dommerniveauet, udrydde kampafgørende fejl samt gøre dommerne fortrolige med et redskab, der også gør sig gældende på den internationale scene. Sammen med introduktionen til VAR, Video Assistant Referee, stødte vi også på flere nye begreber; såsom AVAR, Assistant Video Assistant Referee (Altså en assistent til assistenten). Og APP, Attacking Possession Phase, opspillet til et mål som skal tjekkes for om der er begået nogle forseelser i opspillet. Listen forsætter, og man kan blive forpustet af bare tanken. I Danske Fodboldfans, DFF, har vi naturligvis fulgt introduktionen, udviklingen og implementeringen af VAR med stor interesse. Allerede før dets implementering i Danmark var spørgsmålet et der delte vandene. Ville det gøre kampene mere retfærdige, skabe færre kampafgørende fejl, og ville det fjerne snakken om dårlige dommere efter hver runde? Sidstnævnte kan vi vist godt afvise. DFF og foreningens medlemmer har ved flere lejligheder fået mulighed for at lytte til oplæg om VAR og høre fra blandt andre Michael Johansen, formand i DBU’s dommerudvalg, som kunne fortælle om udvidelsen til vores elsket Superliga, samt stille spørgsmålet til teknologien, anvendelsen og konkrete hændelser.På disse møder har både Divisionsforeningen og DBU været imødekommende over for os og vore medlemmer, og blandt andet efter forslag fra os sikret at det på storskærme fremgår, hvad der tjekkes ved et eventuelt VAR-spilstop. For dermed at fremme stadionoplevelsen og ikke stille stadiongængeren ringere end tv-seeren. Har VAR gjort fodbolden mere retfærdig? Direkte adspurgt mener 41,09% af fans i vores undersøgelse at det ikke er tilfældet. 32,09% mener at VAR har gjort fodbolden mere retfærdig, mens 26,82% forholder sig neutralt til spørgsmålet. Langt mere tydeligt står resultatet, når vi spurgte om VAR havde skabt bedre og mere seværdige kampe, her var kun 7,47% uenige i det, alt i mens hele 78,26% var uenige i det. Vi står derfor efter et halvt år med VAR som ikke har løst det problem, det var sat verden for: mere retfærdige kampe. Næsten 4 ud af 5 adspurgte fans mener spillet har lidt som følge af implementeringen. Har VAR været en god tilføjelse til professionel fodbold? Baseret på vores undersøgelse giver det spørgsmål ikke anledning til et fintælling, andre kameravinkler eller afventende reaktion fra aktørerne. Der er igen tale om en decideret lussing til VAR vognen. Ikke mindre end 62,99% mener VAR ikke har været en god tilføjelse, mens 20,04% forholder sig neutralt til spørgsmålet, blot 16,97 mener at VAR har været en god tilføjelse. Flertal for at stoppe VAR i Danmark Baseret på de foregående spørgsmål og hvordan de adspurgte fans har svaret er resultatet her nok ikke overraskende – også alligevel. 50,10% af de adspurgte ønsker ikke at se VAR brugt fremover i dansk fodbold, mens 29,94% gør og de restende 19,96% forholder sig neutrale til spørgsmålet. Så selvom at de adspurgte fans er så utilfredse, som de er med VAR, er det ‘blot’ hver anden der ønsker det afskaffet i dansk. Hvorfor? Det ved vi ikke, men en mulig forklaring er at VAR forsat er i sin spædefase i Danmark. Vi har endnu ikke gennemført en hel sæson med VAR og vi blev lovet børnesygdomme fra start – og dem har vi fået. De ønskede sig en Ferrari, men købte en Fiat Implementering af VAR i Superligaen været ramt mange bump på vejen. Senest stjal VAR overskriften efter et hæsblæsende derby, hvor FCK spilleren Mohamed Daramy var lidt for hurtig i straffesparksfeltet efter et brændt straffespark. En klar og tydelig fejl som VAR burde kunne fange, men nej. Man havde ikke kameraer der kunne fange situationen og derfor stod målet. Men hvorfor er vi endt her, hvorfor har vi ikke et setup der kan fange nogle af de mest klare kendelser; gik målmanden eller nogle af spillerne før de måtte ved et straffespark? Det skyldes simpelthen at kameraer der ville kunne klare dette er blevet sparet væk. Jamen er det ikke herligt, i det setup der skulle fjerne kampafgørende fejl, der har man valgt at spare penge ved udelukkende bruge TV billeder fra rettighedshaver. Setuppet betyder i praksis, at de billeder som er tilgængelige for VAR vognen alene bestemmes af det setup, som rettighedshaver stiller op med på dagen, således er der også færre vinkler i kampe på mindre stadions end der eksempelvis er i Parken. Når man har sagt ja til implementeringen af VAR, så virker det på mange måder selvmodsigende at man sparer så meget på løsningen – at det ikke kan fange de mest åbenlyse fejl. VAR – en gordisk knude For os at se er det endnu for tidligt at vurdere VAR og vende tomlen op eller ned. Derudover er VAR et så voldsomt indgreb i fodbolden, at vi for altid vil diskutere tiden før og efter dens implementering som to forskellige tider. Det vil være ufattelig svært at gå tilbage til tiden før VAR. Ved hver eneste kampafgørende fejlkendelse vil VAR-fortalerne have skyts til at retfærdiggøre dets eksistens, mens fodboldromantikeren vil mene at det uforudsigelige og tilfældige er vilkårene for sporten som vi alle elsker. Dernæst skal vi kigge tilbage på et af formålene med VAR, at højne dommerniveauet, et helt centralt aspekt i at nå det mål er international erfaring. Som det er nu er det blot en fordel at have VAR erfaring, men eftersom alle lande gradvist implementere VAR og at det anvendes i de største internationale konkurrencer – så varer det nok ikke mange år før end VAR i

Read More Endnu en weekend i VARs tegn
18690
Alle nyhederDet sker i DFFFeaturedNyhederPresse
, , ,

En Superliga efter Corona virussen

Det er næppe gået nogens næse forbi, at coronavirussen har vendt op og ned på dagligdagen. Med aflyste kampe og udskudte begivenheder står europæisk klubfodbold overfor en hidtil uset udfordring. Der er ingen der endnu ved, hvornår der skal spilles fodbold igen. Men når bolden atter skal trille, er det for os vigtigt, at det kommer til at ske med tilskuere på tribunen. Ikke alene for at skabe de kulisser, vi alle nyder på landets fodboldstadions, men også for at fodbold igen kan agere det åndehul for samfundet og dets borgere, som i tider som disse, savnes mere end normalt. Vi så ved senest afviklede runde, at kampe uden tilskuere på tribunerne blot fører til, at fans samles andetsteds, hvorvidt dette er udenfor stadions eller på barer for at se kampene. Det er derfor vi henstiller til, at der først spilles fodbold, når relevante eksperter vurderer, at det igen sikkert for folkesundheden, at vi samles i større grupper. Afslutning af sæsonen 2019/2020 Vi ser det som en nødvendighed, at grundspillet afvikles i Superligaen, samt at divisionerne afvikles så holdene i rækkerne som minimum har mødt i alle hold i rækken både på ude- og hjemmebane. Dette skal ske for at sikre den sportslige fairness, samt belønne holdene for indsatsen sæson igennem. Det er derfor, at vi også henstiller til at der kåres en vinder og op-/nedrykkere i de respektive rækker. Som udgangspunkt henstiller vi i DFF altid til at ligakampe afvikles i weekender for at sikre flest mulige har mulighed for at tage til kampene. I lyset af de ekstraordinære tider ser vi det som et løsningsforslag, at kampene afvikles med kortere mellemrum, vel vidende at dette vil betyde flere rejsedage for fans i hverdagen. EM2020 og FSE Summer Network meeting Sommeren 2020 har vi i DFF set frem til i længere tid. Med udsigt til et EM på hjemmebane og muligheden for at invitere fans fra hele Europa til Danmark for at vise, hvordan vi samarbejder med klubber, politi og øvrige relevante parter. I morgen mødes de I UEFA for at diskutere, hvordan de skal forholde sig til coronavirsussen. Det er vores forhåbning, at UEFA vil tage myndighedernes anbefaling til sig og planlægge eventuelle alternativer til afvikling på et andet tidspunkt. Det ultimativt vigtigste er, at sundhedssektoren i de enkelte lande ikke lider unødvendigt til last, fordi der skal spilles en fodbold turnering. Vi så også gerne, at ligaerne i Europa fik mulighed for at afvikle sæsonen på datoer, som ellers er reserveret af UEFA. Vi anser de lokale fodboldrækker for at være grundstenen i europæisk fodbold, derfor desto vigtigere, at disse kan afvikles på en hensigtsmæssig måde i indeværende sæson. Såfremt EM ender med at skulle flyttes, har vi, gennem FSE, meddelt UEFA at vi ser det bedst tænkelige er, at turneringen flyttes 12 måneder. Dette både for at sikre at banerne ikke overbelastes, samt at værtsbyerne får muligvis for at vise sig fra sin bedst mulige side og være vært for en fantastisk fodboldfest. Med hensyn til årets FSE Summer Network meeting i Aarhus afventer vi for nuværende UEFAs udmelding med hensyn til EM samt myndighedernes anbefaling. Vi håber snart at være tilbage for på tribunerne. Men indtil det sker er det blot med at følge myndighedernes og eksperternes anbefaling: Undgå større forsamlinger og vask hænderne grundigt og ofte. Pas godt på hinanden til vi igen ses på tribunerne.

Read More En Superliga efter Corona virussen
8261
da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk