Indførelsen af awaykortet er et tillidsbrud og ikke mindst en våd klud i ansigtet på de fans, der bruger weekend efter weekend på at støtte deres hold såvel ude som hjemme.
De 12 Superliga klubber har nu endegyldigt vedtaget, at der fra sæsonen 2015/16 skal indføres det såkaldte Superliga Udebanekort – i folkemunde Awaykort. Det er en beslutning, som Danske Fodbold Fanklubber (DFF) hverken forstår eller kan bakke op om.
De mange timers arbejde på dialog og møder omkring en positiv udvikling af fankulturen er tilsyneladende spildt, når klubberne vælger et restriktivt, reaktivt og ineffektiv system frem for præventive, proaktive og positive tiltag.
Rekord lavt antal anholdelser i denne sæson
I dette forår har der været afviklet to derby-kampe, altså to højrisiko kampe. Til sammen var der til disse kampe over 50.000 mennesker samlet – og politiet foretog blot 17 anholdelser.
De syv af anholdelserne blev foretaget i forbindelse med kampen i Brøndby påskemandag, og heraf var seks af anholdelserne for brud på politiets karantæneregister – det vi kender som “hooliganregistret”.
Det lave antal anholdelser skyldes i høj grad politiets ændrede strategi om at sætte dialog forrest krydret med et tæt samarbejde mellem klubber, politi og fans fra begge lejre.
Der er lagt et kæmpestort stykke arbejde i at udforme planer for dagen og området.
I det hele taget er antallet af anholdelser og sigtelser faldet drastisk de senere år, hvor dialogkonceptet er blevet indført i alle landets politikredse.
Aldrig har det været så sikkert at se fodbold i Danmark. Det virker derfor underligt, at Divisionsforeningen på nuværende tidspunkt ønsker at gå i stik modsat retning med dette reaktionære tiltag, som awaykortet i sin helhed er.
Awaykort er meningsløs sympolpolitik
Danske Fodbold Fanklubber har siden forårssæsonens start kørt en kampagne imod awaykortet (#NejTilAwaykort).
Her har vi fremsat utallige argumenter imod et awaykort, som er baseret på udenlandske erfaringer og anbefalinger fra Europarådet.
Vi har været i dialog med tidligere justitsminister Morten Bødskov, som var ophavsmand til handlingsplanen, medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose og ikke mindst med UEFA via Football Supporters Europe.
Især UEFA ser meget negativt på dette tiltag, som ifølge dem er “counter productive”. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe hvor FSE og UEFA sammen vil gå til EU for at undgå den slags tiltag.
Ordlyden i Justitsministeriets Handlingsplan
Awaykortet kommer på baggrund af Justitsministerens handlingsplan, hvor der ifølge Divisionsforeningen er et krav om at indføre et awaykort.
Igen vil vi gerne påpege, at Divisionsforeningen ikke har læst handlingsplanens tekst ordentligt igennem.
I handlingsplanen står alene, at der skal undersøges mulighederne for et fælles adgangssystem, og ikke at der skal indføres et awaykort, som Divisionsforeningen ellers prædiker.
Desuden står der, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af DBU, Divisionsforeningen og klubberne, ligesom vi noterer os, at der står, at fanklubberne skal inddrages i fornødent omfang.
På baggrund af den information, vi løbende har fået fra vores medlemmer, har klubberne ikke været en del af en arbejdsgruppe, ligesom at Danske Fodbold Fanklubber blot har deltaget i ét enkelt møde, hvor de overordnede tanker blev skitseret.
Den 31.marts afleverede DFF en evaluering af handlingsplanen til justitsministeriet. Heri stod følgende om punktet om fælles adgangssystem, der nu på mystisk vis er blevet til awaykort:
Desværre må vi melde tilbage, at processen omkring at se på mulighederne for et fælles adgangssystem er blevet fejlfortolket og forhalet af Divisionsforeningen. Først i første halvdel af 2014 blev DFF informeret om de mulige løsninger, som Divisionsforeningen kiggede på. Samtidig arbejder Divisionsforeningen ud fra en præmis, der hedder at der SKAL indføres et fælles adgangssystem. Fanklubberne, og herunder deres repræsentant DFF, er ikke blevet inddraget i arbejdet, andet end det førnævnte informationsmøde, der udelukkende var af orienterende karakter.
Vi har svært ved at se formålet i et sådan system i 2015, hvor andre gode initiativer er sat i verden siden. Herunder supporter liaison officer (fankoordinator) rollen, som øger dialogen mellem klub og fans. Det gode dialogarbejde, der gøres af politiet, både på kampdage, men også i planlægningen op til. Det gode samarbejde mellem fans og politi har bl.a. betydet, at højrisikokampene mellem Brøndby og FCK til seneste kamp betød blot 10 anholdte, altså en væsentlig reducering i forhold til før handlingsplanen. Der er lagt et stort stykke arbejde fra de frivillige i fanklubberne og de uofficielle fangrupper, som sammen med politiet, har udarbejdet planer for dagen, der reducerer risikoen for sammenstød betragteligt, hvis ikke fuldstændig på kampdagen. Det skal endvidere understreges, at hvis vi ser på Rigspolitiets egne statistikker, så er antallet af anholdelser faldet markant i perioden, og særligt antallet af anholdelser på stadion er faldet – alene det faktum, at der blot var 19 anholdelser i sæsonen 2013/14 med flere end 1,57 mio. tilskuere ser vi som en kraftig understregning af at dialog og good hosting virker, og at der ikke er et reelt behov for restriktive tiltag for udebanefans.
Via vores netværk i DFF og i Europa har vi indhentet informationer omkring erfaringerne i udlandet med sådanne systemer, ligeledes har vi fået lov til at se en rapport fra Europarådets ”standing committee on spectator violence” (en rapport udvalget har udarbejdet i forbindelse med et besøg og gennemgang af kroatisk fodbold) om såkaldte udebanekort, som Divisionsforeningen vil indføre.
På baggrund af disse betragter vi initiativet som uforholdsmæssigt voldsomt, og et kraftigt indgreb i den frie bevægelighed. Vores vurdering af initiativet, på baggrund af information fra udlandet, er, at det ikke har proportion med problemets omfang. Det løser ikke problemerne, da konkrete erfaringer viser, at de blot flyttes andetsteds på og udenfor stadion. Det afholder desuden ikke problemfans fra at komme på stadion, men snarere fraholder det stærke, positive fans, almene tilskuere og familier fra at komme til kampene, da der efterlades et indtryk af, at stadion er at farligt sted at opholde sig. Den gode fodboldoplevelse vil hermed forsvinde totalt.
I de lande hvor lignende fan-ID kort er indført er der en markant nedgang i tilskuertallene, men det har ikke fået problemerne til at forsvinde. Særligt har vi bemærket, at Polen, hvor kortet var indført ved lov, i år har planer om at droppe det helt, hvorfor vi undres over denne insisteren på at implementere kortet, når lande med markante større problemer vælger at droppe det helt.
Det er vores vurdering, også set på baggrund af FC Københavns erfaringer med et lignende tiltag (FCK fik implementeret away-kortet i 2008), at det ikke har en præventiv effekt. Således var kortet i brug da FCK gæstede Aalborg i 2012, hvilket førte til optøjer, uro og ballade, og efterfølgende førte til denne handleplan. Der har endvidere været flere episoder, hvor FCKs udebaneafsnit har været i søgelyset for negative hændelser, og FCK har endda i perioder måtte lukke deres billetsalg til udebaneafsnit trods awaykort.
Vi har haft flere forespørgsler til FCK om deres konkrete erfaringer, men de har endnu ikke ville oplyse eller dokumentere, at deres awaykort har en (præventiv) effekt – ej heller har Divisionsforeningen, der peger på kortet som en succes, kunne fremvise nogen form for dokumentation, hvorfor vi frygter at tiltaget blot er en symbolpolitisk handling, hvor klubberne potentielt kan misbruge de indsendte personoplysninger til kommercielt brug. I øvrigt har FCK markant færre medrejsende fans end Brøndby IF, men antallet af indberetninger i DBU for tilskueradfærd er den samme. Det har tydeligvis ikke en præventiv effekt på FCKs tilhængeres brug af pyroteknik eller anden uønsket adfærd.
Det gør det måske blot administrativt nemmere for klubberne at dele informationer om klubkarantæner. Her vil vi godt henvise til, at der andetsteds i handlingsplanen er nævnt en ordning under Rigspolitiet, som netop skulle assistere med dette, men som vi ikke er blevet inddraget i. DFF vil langt hellere fokusere på præventive tiltag, som ansporer til positiv adfærd. Her vil vi igen godt henvise til vores gode erfaringer med politiets dialogindsats, som har haft en præventiv effekt på negative episoder uden for stadion, samt vores positive erfaringer med kontrollører som benytter sig af samme dialogbaserede værktøjer og supporter liaison officer rollen, som blev indført som et krav i superliga klubberne fra sæsonen 2013/14.
For de loyale fans, som rejser landet rundt for at se deres klub, og for de mange frivillige som lægger endog mange timer for deres fanklub, er dette tiltag et tillidsbrud og et slag i ansigtet. Efter at have brugt så meget tid på at øge dialogen, samarbejdet og iværksætte positive tiltag for fankulturen og være en aktiv part i sikre netop fredelige og gode fodboldoplevelser for alle, betragtes netop dette tiltag, som 5 skridt tilbage i forhold til den positive udvikling, der er i dansk fodbold.
Modstanden mod et sådanne kort er meget markant i den danske fankultur, hvor der er opbakning til protester i alle fanklubber, uofficielle fangrupperinger, men også blandt de såkaldte almene tilskuere.
Divisionsforeningen hævder, at implementeringen er et krav fra Justitsministeriets side, men det er ikke et krav vi kan genkende i handlingsplanen eller et behov anno 2015, hvor vi så småt kan se frugten af de dialogbaserede strategier. Vi finder det stærkt bekymrende, at Divisionsforeningens ledelse truer deres medlemsklubber med udsagn om, at hvis de ikke implementerer kortet, så skal de betale for brug af politiressourcer samt deres alkoholbevillinger vil blive inddraget.
I DFF stiller vi gerne op til et uddybende møde i Justitsministeriet om udebanekort, og deler hellere end gerne de oplysninger vi har samlet om brugen af lignende kort i Europa.
Boykot udebanekampene
Vi ser ingen anden mulighed end at opfordre vores medlemmer i Superligaen til at boykotte udekampene – og dermed awaykortet.
Brøndby Support og Black Wolves har meldt ud, at de sløjfer busturene til klubbens udekampe, og vi håber, at flere af vores medlemmer vil følge trop.
Får man fodbold-abstinenser, kan man vælge at se det lokale divisionshold spille i de weekender, hvor ens eget Superliga-hold spiller ude.
Vi er sikre på, at vores medlemmer i Danmarksserien, 1. og 2. division gerne tager åbent imod de mange nye tilskuere, som søger tilflugt på deres stadions på grund af awaykortet.
Dansk 
English (UK)