Forfatter: Danske Fodboldfans

AaB 06.10.2023 // AaB Support Club / AaB Tifo Kaos / Promenaden Casuals AC Horsens 06.10.2023 Silkeborg IF 06.10.2023 Hvidovre IF 08.10.2023 Vejle B 08.10.2023 FC Midtjylland 08.10.2023 Brøndby IF 08.10.2023 Viborg FF 08.10.2023 F.C. København 08.10.2023 Grundloven gælder for alle – bare ikke på et fodboldstadion Aldrig før har acetat og maling udløst så meget vrede fra politikerne, politiet og nu fodboldens disciplinærudvalg, som 1312 banneret der blev vist da klokken slog 13.12 på Brøndby Stadion ved kampen mellem Brøndby IF og F.C. København d. 24. september 2023. Banneret har ikke blot udløst vrede, men også en bøde på et sekscifret beløb til fodboldklubben for fansenes kritik mod myndighederne. I DFF finder vi det foruroligende, at fodboldklubber skal straffes for en lovlig ytring, der retter kritik mod en myndighed. Vi er ikke enig i 1312 bannere og hvad de signalere – men vi mener udviklingen, som vi er vidne til er yderst problematisk og kan være starten på en glidebane vi ikke kan og må gå ned ad – ikke bare indenfor fodboldens verden, men som samfund generelt. DBU forsøger at retfærdiggøre disciplinærudvalgets beslutning ved at påstå, at myndighederne skal have samme beskyttelse som samfundets borgere og grupper har. Vi har som borgere ret til at ytre os og det må aldrig blive en forbrydelse at kritisere en myndighed uanset om man er enig eller uenig i kritikken.Det er sågar fastslået i Grundlovens paragraf 77 “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.” Ytringsfriheden skal ikke gøres strafbar og det skal ikke være en mulighed at forbyde alt vi er uenige i. Derfor har vi i forbindelse med weekendens kampe, som en samlet aktion set både blanke bannere fra tribunerne, men også bannere der siger “Nej, tak til tribune censur” Paradoksalt nok, så oplevede vi i den netop overståede runde at et enkelt af vores medlemmer blevet truet med klubbøder for at fremvise aktions-banneret, der ganske enkelt var et blankt banner uden tekst og et andet medlem har fået konfiskeret deres bannere der stiller spørgsmålstegn ved censur af bannere. Det finder vi absolut grotesk og det beviser desværre, at der allerede bliver taget store skridt mod den føromtalte glidebane. I DFF prædiker vi dialog som det gode værktøj til at løse og undgå konflikter. Som paraplyorganisation har vi en stor interesse i at bygge bro og blive klogere på vores medlemmer og hvad der rør sig blandt dem. Derfor ligger det os også meget på sinde at finde ud af hvorfor der generelt er et stort behov for at vise antipati mod politiet blandt fodboldfans og til vores seminar i januar vil vi have stort fokus på netop dette og har naturligvis inviteret Heino Kegel fra Politiforbundet og justitsminister Peter Hummelgaard til sund dialog og debat. Har man oplevelser med politiet som man ønsker at dele med os i DFF, så kan det gøres via denne indberetningsformular.Alle relevante henvendelser vil blive videreformidlet til vores kontaktperson i det danske Politi, som er medlem af National Football Information Point (NFIP).

Det har været en begivenhedsrig uge for os fodboldfans. Først skulle vi se landets justitsminister helt uden præcedens appellere for censur på de danske fodboldstadions i helt uhørt grad. Derefter åbnede fodboldens disciplinærinstans en ladeport for straffe af de meget omdiskuterede bannere. Som om det ikke var nok, så synes både UEFA og FIFA, at vi skal lukke russerne ind i varmen igen. Stik imod alt hvad man ellers har aftalt på området internationalt, dette var – som altid – krydret med en mangel på transparens og røgslør som på ingen måde er sporten værdig. Med en dansk formand i spidsen, som bryder med både DBU, DIF og den danske regerings officielle holdning til emnet. Knapt havde den beslutning bundfaldet sig, før FIFA meldte ud, at VM i 2030 skal spilles på tre forskellige kontinenter i seks forskellige lande med undskyldningen om at man ønsker at markere VM’s 100 års jubilæum. Det var jo en voldsom succes, da UEFA markerede EM’s jubilæum i 2021, og fans skulle transportere sig rundt inden for blot de europæiske grænser. Det bliver både grønt og ansvarligt, hvis vi skal tro på de pressesky små mænd. Samtidigt med det, har man åbnet en ladeport af en gylden mulighed for at Saudi Arabien nu – nærmest helt uden modstand – kan byde på VM i 2034, grundet regler om fordeling af slutrunder på forskellige kontinenter. Fodboldens magthaver viser med al tydelighed, at der er behov for eksternt pres. De synes ikke at holdes ansvarlig overfor nogle, end ikke dem der har valgt dem ind. Derfor falder opgaven – og ansvaret – som altid tilbage på os fans. Men det kræver, at vi er organiseret, at vi står sammen. Fans kan ændre fodbolden, men styrken ligger i antallet. Bliv en del af et fællesskab – hvis der ikke allerede findes et fællesskab omkring dig og din klub, så vær ikke bange for at tage initiativet. Vi hjælper gerne – fordi fodbold, det skal være folkets sport.

Fankongres I Manchester med fokus på ejerskaber, inklusion og fællesskaber Det europæiske fanarbejde har i de seneste år rodfæstet sig helt ind i sportens største organer, hvor fans nu har en stemme helt ind i styrerummet og anerkendes som en interessent på højde med spillere, klubber og ligaer. En understregning af dette var, da UEFA præsident Aleksander Čeferin stod for åbningstalen til kongressen.  Heri lagde han vægt på fans’ rolle i forbindelse med kampen mod en europæisk SuperLeague og ændringer af de europæiske klubturneringer. Kongressen bød også på deltagelse af FA Chair Debbie Hewitt, European Leagues Alberto Colombo, Manchesters borgmester, samt den engelske sportsminister. Positive fanfællesskaber Kongressen startede med et fokus på de engelske projekter Fans for Diversity og Kick It OUT, hvor der blev lagt vægt i vigtigheden i fællesskaber, og inklusion i og omkring fodbolden. Fans for Diversity er et godt eksempel på, at positive fanfællesskaber er vigtige for at inkludere flest mulige. Fokus i Fans for Diversity er at inkludere det lokale samfund, og hjælpe med at etablere fanfællesskaber, der spejler og aktiverer det lokale samfund. Det er tydeligt at se den afledte effekt af et sådan projekt. Det giver en øget tilknytning til den lokale klub, også fra fans, som aldrig har set en fodboldkamp, men bor lige rundt om hjørnet. Det giver afledte effekter såsom; flere på stadion, flere sæsonkort solgt, mere merchandise salg. Nye fællesskaber har dog behov for opbakning fra eksisterende fællesskaber i deres etablering, både i form af anerkendelse, men også i form af hjælp til at åbne døre. Små tiltag kan have enorm betydning Organisationen Level Playing Field italesatte udfordringer for særligt gangbesværet fans med også fans med andre udfordringer. Herunder vejrtrækningsproblem og øvrige usynlige handicap. I DFF indgik vi i dialog med Level Playing Field, i det vi har modtaget en henvendelse fra en farveblind fan, som oplever ikke at kunne se forskel på to hold. Vi har i den forbindelse modtaget materiale for at sikre at vi kan gøre klubberne klogere således, at det problem ikke gentager sig. Vi forventer materialer viderefordelt inden sæsonstart. Det er vores opfattelse, at vi med relativt små tiltag kan drastisk forbedre fodboldoplevelsen for de der ikke ligner alle os andre. I Danske Fodboldfans har vi begrænset erfaring med at hjælpe fans med handicaps og har svært ved at løfte opgaven uden dem det vedrører. Vi hjælper dog altid gerne med at løfte eventuelle problematikker, så hvis du eller nogen du har kært oplever problemer med at se fodbold på stadion – så ræk endelig ud til bestyrelsen på bestyrelsen@fairfans.dk Behovet for fællesskaber Vi kender alle de nuværende fanklubber som alene i Danmark kan huse flere tusinde medlemmer. Fanklubberne kan betragtes som stærke fællesskaber hvori man kan løfte de tunge opgaver såsom planlægning busture, talerør for klubbens fans og bindeled mellem tribunerne, stuerne og klubberne. Men uden de nære og lokale fællesskaber svækkes fanscenens samlet styrke. At finde fællesskaber i dem du står med, rejser med – eller blot diskuterer med, er essentielt for at sikre din tilknytning til klubben. Og her har vi i Danmark, eller i hvert fald i DFF, ikke været gode nok til at anerkende vigtigheden af disse. Bedst eksemplificeret ved at vi DFF i mange år har begrænset vores medlemmer til kun at kunne repræsentere ét fællesskab per klub. Nemlig fanklubberne. Over de seneste år har vi i DFF åbnet for at klubber kan være repræsenteret af flere fællesskaber. Ydermere har vi anerkendt behovet for at fællesskabet kan mangle lokalt, hvorfor vi i DFF også i nærmeste fremtid vil åbne for individuelle medlemsskaber. Således at alle kan tage del i mindst ét fodboldfanfællesskab. Ejerskaber og klubber i økonomisk uføre Weekenden har budt på flere sessioner med ejerskaber og fodboldens økonomiske udvikling i fokus. Blandt andet var Danmark repræsenteret ved Carsten Sloth, Fanafdelingen Brøndby IF, ved en paneldebat om flerklubejere. Paneldebatten satte tankerne i gang hos de tilstedeværende. Blandt andet en Cardiff fan, for hvem det først her gik op fra ham at hans klubs ejerskab påvirkede de øvrige klubber under samme ejerskab. Gary Neville italesatte ligeledes de underliggende interessekonflikter i et flerklubejerskaber og de udtalte behov for regulering på området. Sporten lever af tillid – og når der kan slås tvivl om klubbers motiver. Så smuldrer denne tillid mellem fingrende på os. Foruden tvivlsomme ejerskaber var fokus også på den økonomiske skævvridning, der sker internt i de europæiske ligaer, som forstærkes at de penge der tilstrømmer fra europæisk deltagelse. Der er ikke tvivl om at der skal være gevinster for at vinde. Men er det holdbart at vinderen af Superligaen modtager 3,1 gange mere end nedrykkeren i præmie-/tv penge? Medregner vi europæisk deltagelse får Superliga vinderen 9 gange mere end taberen. Til sammenligning får de vinderen henholdsvis 1,2 og 7,1 gange mere end ligaens dårligste i Sverige. I Schweiz er vi på 1,2 og 7,9 gange mere til vinderen. Mønstereksemplerne er naturligvis Tyskland og England som begge ligger på henholdsvis 1,6 og 2,6 gange mere udbetalt til vinderen end taberne af ligaen. Værd at huske i denne sammenhæng der er alene tales om hvordan fodboldens “egne” penge fordeles, altså penge som de lokale (liga-)forbund og UEFA administrerer. Sponsoraftaler, overskud ved merchandise-salg og andre klubspecifikke pengestrømme er ikke medregnet. Den engelske klub Bury FC og hvor udspekulerede ejere og investorer kan være for at maksimere egen profit på bekomst af alt andet. De ser i disse dage frem til at kunne returnere på byens stadion efter 4 års fravær.  Efter at klubben blev købt af en en rigmand for 1£ hvorefter han lovede at redde klubben, men i sted hev han alle aktive ud i et seperat selskab og efterlod klubben til den visse død. Fra asken steg den fanejet klub Bury AFC sig, og kæmper sig nu igennem fodboldrækkerne helt fra amatørniveau. Ting tager tid 48 timer tog det at vælte ideen om en Europæisk Superleague. Fans strømmede ud på gade og stræder i særligt England. Herhjemme og i resten af verden var kampen mest af alt på

Tilskuerrekord og malkning af fans Endnu har vi i Danske Fodboldfans ikke fået armene ned efter at vores elskede Superliga krydsede den magiske grænse på 10.000 tilskuere per kamp i den netop afsluttede sæson. Kulminationen på det fantastiske arbejde vi har set rundt omkring i klubberne lige fra fans til administrationen og ned til servicepersonalet på stadion. Glæden er dog kommet med en ærgerlig bismag efter at mestrene i F.C. København valgte at fejre guldet med at udfase deres platin sæsonkort efter næste sæson. Stormen blev herefter forsøgt afblæst med et hasteindkaldt dialogmøde med fanklubben, FCKFC, S12 Forening og en række profilerede enkeltstående fans. Hvad man ikke oplyste om på dette dialogmøde var at den sidste sæson med platinkortet også ville byde på en fjernelse af muligheden for rate betaling for dette sæsonkort, som iøvrigt er det dyreste FCK tilbyder. Hvorfor FCK-fans i dag har lært at de har 9 dage til at lægge de flere tusind de tidligere har haft mulighed for at sprede ud over hele året. Vi har den dybeste medfølelse for de FCK-fans der i den forgangne uge har fået drastisk forringet deres vilkår for at se deres yndlingshold på stadion. Sæsonkortet er måske for mange ikke andet end en adgangsgivende billet til kampe på stadion – men for mange andre er det en fysisk manifestation af tilknytningen til klubben og det kærlighedsforhold der eksisterer. At man fra F.C. Københavns side derfor på denne måde, uden hensyntagen til egne fans, forringer produktet – skruer prisen i vejret – og kræver kontant betaling lige op til en sommerferie skaber splid i kærlighedsforholdet. Vi kan ikke afgøre hvilke sæsonkort/abonnementsløsninger der passer bedst for samtlige klubber. Vi anerkender behovet for lokalt tilpassede løsninger og ser samtidig den store succes abonnement modellen har medført. Det er med abonnementsmodellen lykkedes at gøre fodbold på stadion mere tilgængeligt for langt flere fans. Men at tvinge alle fans over I sådan en løsning afviger fra den segmentering af forskellige fan-typer som klubberne ellers har forberedt sig på de seneste år. Forskellige fans har forskellige behov. For at afdække disse behov er det essentielt at klubben rådfører sig med fans inden de foretager så drastiske ændringer som vi her er vidne til. At man, uden at rådføre sig hos de organiserede fans af klubben, på denne måde forringer vilkårene står i fuldstændig kontrast til den dialog baseret tilgang man har praktiseret i Danmark i årevis. Det er ikke dansk fodbold værdigt. Det er ikke F.C. København værdigt. Vores medlemmer i FCKFC har Danske Fodboldfans’ fulde opbakning og vi håber de kan få klubben i tale og få dem til at imødekomme fans’ ønsker. Ingen tvivl om at FCKs ageren i denne sag har skadet relationen til egne fans, vi håber derfor ligeledes at FCK indser vigtigheden i at sådanne tiltag skal evalueres og diskuteres med demokratisk valgte fanrepræsentanter inden ændringer gennemtrumfes. Fodbolden drukner i penge. Flere tv-penge, flere sponsorpenge, højere transferindtægter. Mere vil have mere – og det lader til at stadiongængerne er de næste der står for skud når den økonomiske fodbold ko skal malkes. Vi minder derfor stilfærdigt om at da coronaen ramte og sponsorer og tv-selskaber var klar til at vende sporten ryggen og stoppe pengestrømmen; der stod fans klar. Den tillid og støtte skal man ikke tage for givet. Sammen står vi fans stærkere – sager som disse er en understregning af at fanklubbers rolle på ingen måde kan negligeres. Støt op hvor du kan – meld dig ind i en fanklub hvis du ikke allerede er medlem.

Der har længe været en tendens til at medierne udelukkende skriver om de negative sider af det at være fodboldfan i Danmark. Det syntes vi i DFF er synd og skam, da vi hvert år ser tonsvis af positive historier og tiltag der aldrig nogensinde rammer forsiderne og får den opmærksomhed og anerkendelse som de fortjener. Derfor har vi oprettet DFFs´ Fan Awards, der skal hylde de bedste og positive fantiltag der er sket i årets løb. Selvom DFF består af en bestyrelse, der indeholder fans fra flere forskellige klubber, så har vi alligevel overladt det hårde nomineringsarbejde til de mennesker der kender alle de danske klubber allerbedst, nemlig jer fans. Den sidste måneds tid har alle fodboldfans haft mulighed for at nominere deres kandidater. Det har givet os et nuanceret indblik i hvad året har budt på helt ned i de mindre klubber og vi er i år endt med op imod 100 meget forskellige nomineringer. Ud af alle nomineringerne har vores jury valgt de 3 nominerede i hver kategori, der har levet bedst op til kriterierne eller har været fuldstændig enestående. De 8 kategorier i 2022 er således: Årets Good Hoster (indslag) Årets positive fanindslag Årets Udebaneafsnit Årets Fanklub initiativ Årets Fansang Årets særlige indsats Årets Fanfoto Årets Medfan De nominerede er i år blevet fordelt således: ÅRETS GOOD HOSTER (INDSLAG) Juryen har valgt at fokusere på klubber der gør noget særligt, udviser imødekommenhed især når det måske er på trods af nogle fysiske rammer der kunen være bedre. De nominerede og begrundelserne vi har modtaget kan læses her: FC Nordsjælland For deres ofte gode og finurlige påfund på kampdage der byder modstanderne velkomne og ikke mindst for at have gratis bind til rådighed for de kvindelige medrejsende fans. Ekstremt venligt personale, imødekommende glade og respektfulde i indgangen. Desuden var der tamponer og bind på pigetoilettet, hvilket er et ekstra særligt særligt tiltag der gør, at man som kvinde føler sig enormt velkommen. Lille ting, men kæmpe betydning. Silkeborg IF  Jeg har oplevet god stemning, god velkomst og gode tiltag på besøget i Silkeborg B.93 B93 og især B93 Fankkub har i mange år kæret sig ekstremt meget om at få gæster til at føle sig velkommen. Både når man kommer som udebanefan og som neutral gæst og ser en af deres kampe. Man føler sig altid yderst velkommen på Østerbro Stadion og særligt i den nye fanzone som B.93 Fanklub har fået stablet på benene Fanzone før og efter kampen hvor der blev hygget sammen fansene imellem. 93 meterløb ÅRETS POSITIVE FANINDSLAG Årets positive fanindslag hylder tiltag og initiativer fra enkelt personer eller fangrupperinger, som har haft en positiv betydning og spejlet positivt tilbage på Fodboldfans. Der har været mange gode indstillinger, men juryen har valgt de tre, som har gjort en forskel for andre.De nominerede og begrundelserne vi har modtaget kan læses her: Mads Vendelin Olesen Mads stod for at indsamle (og donere en del) sæsonkort til folk, der ikke selv havde råd. Der blev indsamlet penge til 25 eller sådan noget sæsonkort i alt – det synes jeg er helt vanvittigt flot at kunne unde andre. 25 folk, der nu kan dele vores passion, som ellers ikke ville have råd! https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/donerer-saesonkort-til-25-familier-der-ikke-har-raad-fodbold-skal-vaere-for-alle Brøndbydamer De spreder glæden for sporten og samler kvinder op som har følt at de gerne vil afsted til stadions og udebaneture, men ikke har haft nogen i deres omgangskreds som har de samme drømme. Så uanset hvad så er deres fanindslag en positiv ting for hele fodbold Danmark, og en katalysator for andre klubbers kvindelige fans kan kopiere deres tiltag og starte deres eget. Twitter: @brondbydamer Som FCK-fan er det en sand fornøjelse at følge et initiativ, der altid er garant for gode vibrationer på tribunen. Brøndbykvinder er et længe savnet tiltag, der både byder flere kvinder indenfor på stadion, men som også er eksponent for en fankultur, der er omfavnende og positiv. Det er forrygende. https://www.eurosport.dk/fodbold/3f-superliga/2022-2023/ny-fangruppe-i-brondby-far-meget-opmaerksomhed-vi-vil-danne-et-faellesskab-for-kvinder_vid1749415/video.shtml Rasmus Augustesen For at have samlet ind til nye trøjer til FCK-fans der fik stjålet trøjer i S-toget https://sport.tv2.dk/fodbold/2022-08-08-broendby-fans-startede-initiativ-da-fck-tilhaengere-blev-truet-til-at-smide ÅRETS UDEBANEAFSNIT Udebaneafsnittene fylder meget for de danske fodboldfans, og DFF har tidligere kåret det bedste udebaneafsnit på baggrund af vores spørgeskema. Nu har vi ladet jer fans indstillet de bedste udebaneafsnit. Der var sammenfald blandt de indstillede, så det var nemt for juryen at udvælge de tre nominerede FC Midtjylland  For de udmærkede rammer Viborg FF  Hvis man ser bort fra at de ikke kunne stille med en kvindelig kontrollør, så har Viborg et af dk bedste udebaneafsnittet. Godt udsyn fra tribunen, effektiv ved boderne (og de har Pepsi max giver gode point ved mig) Efter et år at “endelig” at have besøgt næsten alle stadioner, så er Viborg det sted hvor jeg har følt mig mest velkommen. Min datter elsker at komme til Viborg Silkeborg ÅRETS FANKLUB INITIATIV som alle har et særligt positivt fokus Fanklubben for Kvindelandsholdet For at have oprettet og fået en fanklub for det kvindelige landshold til at vokse med rekordfart. Fanklubben for kvindelandsholdet er ny-oprettet og har på frivilligt initiativ arbejdet på at skabe aktive fans til kvindelandsholdets kampe. Det har blandt andet resulteret i oprettelsen af det første stemningsafsnit til en kvindelandskamp i Danmark, faste trommer/capo til kvindelandsholdets kampe samt tilskuerrekord til den historiske hjemmekamp i Parken og på udebane ved EM i England.    https://www.fodboldforpiger.dk/2023/01/lige-rundet-5000-medlemmer-fanklubben-for-kvindelandsholdet-nomineret-til-aarets-fanklub-initiativ/ FCKFCFor deres ’Sammen om Fodbold’ kampagne, hvor de samtidig lavede en konkurrence om kampagne t-shirtene til én selv og sin bedste Brøndby ven/veninde. FCKFC har lavet et tiltag på tværs af klubber om at være fodboldfans imod vold. Fx en konkurrence hvor FCKfans kunne vinde 2 tshirts med “sammen om fodbold” men med det twist at den ene tshirt skulle afleveres til en Brøndbyfan https://www.fckfc.dk/nyheder/nye-t-shirts-med-vigtigt-budskab Brøndby Support Når en fanscene samles på trods af politiske uenigheder osv. og står sammen når en fuldstændig modbydelig situation opstår, så kan man se præcis hvorfor vi går til fodbold i det hele taget. Fællesskabet Efter et overfald på frivillige og en intern splittelse tog Brøndby Support

Der har aldrig været så mange penge på spil i fodbold og særligt ikke i vores hjemlige ligaer. Med pres fra udlandet og hjemlige konkurrenter investeres der massivt i klubber og ejerkredser presses for at sende flere penge til vores elskede fodboldklubber. Det økonomiske pres der er på klubberne, har viderebragt en ny problemstilling for den enkelte fan såvel som det lokalsamfund klubben befinder sig i. Hvem ejer klubben? Hvor kommer pengene fra? Drives klubben med et ønske om ikke alene at overleve nuværende ejer men fremstå som en bastion for selv årene efter ejerkredsen er skiftet ud? Divisionsforeningen vedtog 20. Juni i år et nyt regelsæt for ejerskifte i dansk fodbold. Vi hylder tiltaget og mener det kan være med til at skræmme de værste potentielle ejere væk. Men regelsættet alene forhindrer ikke at vi gentager de frygtelige scener vi i bare den seneste tid har set sig udspille. For os her der tre helt centrale punkter der skal sikres i denne turbulente tid: Klubber er bevaringsværdige i deres natur – derfor skal de beskyttes. Højere grad af faninklusion i klubberne – helst helt oppe på bestyrelses niveau Flerklubejerskaber risikerer at underminere sportens fremtid – de udfordrer konkurrencens integritet og kan føre til negligering af mindre klubber. Bevaringsværdige monumenter Ejerskabet af en fodboldklub strækker sig for os langt udover hvad der kan ses i CVR-registeret. Lokalsamfundet og klubberne har i årevis dannet nærmest uløselige bånd som ingen andre selskaber kan mønstre. Historierne om hvordan glæden ved fodbold overleveres fra generation til generation, hvordan fodbolden har skabt grobund for nye relationer, slår alle fast at en fodboldklub er langt mere end bare et ansigtsløst selskab der kan drives ud hensyntagen til dets historie og den indvirkning klubben har i sit lokalsamfund. Det er derfor vores mening at enhver overdragelse, og drift, af klubber skal ske med hensyntagen til dette. I relation til hvordan klubbernes drives bør de betragtes som værende bevaringsværdige og skal derfor behandles med dertilhørende respekt. Hvad der gør den enkelte klub bevaringsværdig, varierer fra klub til klub. Men helt centralt har vi klubbens farver og dens logo. En eventuel ændring af disse bør derfor foregå i tæt dialog med alle interessenter. Ligeledes bør driften af enhver klub foregå i tæt dialog med disse for at sikre den lokaleforankring af klubben, som er fundamental for dens eksistens. At sikre klubbers fremtid handler også om at vi sikrer fodboldens evne til at være selvforsynende, i den forstand at fodbolden lider under et konstant behov for flere penge. Og så længe behovet for indskud af ekstra kapital eksisterer vil klubbernes fundament altid være truet. Flerklubejerskaber Et af de mest hyppigt diskuteret emner er flerklubejerskaber. Altså hvor én ejer har flere klubber. Divisionsforeningen har med deres regelsæt allerede begrænset muligheden for dette nationalt. Men det er forsat muligt at eje flere klubber på tværs af landegrænserne. Forholdt muligheden vil størstedelen af de danske klubber sikkert kunne få gavn af viden fra andre klubber og etableret modeller for hvordan en fodboldklub kan drives på bedst mulige vis. Ikke at det i sig selv er et succeskriterie eller kan ses som en fordel alene at eje andre klubber. For som vi desværre har eksempler på i Danmark kan disse klubber være drevet under forskellige vilkår og derfor have forskellige forretningsmæssige udfordringer som nødvendigvis ikke kræver samme ekspertise. Foruden de hypotetiske fordele ser vi dog en endnu større konkurrencemæssige udfordring – hvis ikke direkte kollaps af konkurrences og turneringernes integritet – ved at lade en person og/eller organisation eje mere end én klub i disse. Særligt da det stiller spørgsmål om hensigten for ejerne bag. Er man villige til at lade den rene konkurrence bestå og lade det bedste hold vinde? Naturligvis burde organisationer som UEFA have taget hånd om dette for længst (og fulgt deres egne regler), men siden Red Bull fik lov til at stille op med to hold i samme turnering virker en reel opretholdelse af disse regler til at være utopi. I et forsøg på at omgå de mere restriktive muligheder for at udleje spillere har vi også set ejere anvende andre klubber til at agere rugekasser for spillerne der ikke helt er gode nok til at spille for den ’bedste’ af de ejet klubber. En degradering af en klub til at agere fødekæde i et netværk af klubber ses alene for en omgåelse af gældende regler og intensionen bag disse. Derudover er det et slag i ansigtet til de lokale fans og sponsorer der må se deres elsket klub nedværdige sig selv til ikke længere af være drevet med ønske om at se klubben præstere bedste muligt – men blot assistere andres klub i deres jagt på succes. For os er synspunktet klart; klubber der er ejet af samme person og/eller organisation burde ikke kunne deltage i samme turnering. Derudover skal de enkelte klubber altid drives således at den konkurrencemæssige integritet består, samt sikre at klubbens mulighed for sportslig som økonomisk succes ikke kompromitteres af en ejers ønske om at hjælpe andre klubber. Derfor er vi som udgangspunkt imod konceptet og mener at ejere skal begrænses fra opnå ejerskab i mere end én fodboldklub. Der findes naturligvis eksempler på ejere med flere klubber, herunder FC Midtjyllands ejere, hvor ekspertisen har kunne anvendes på tværs af landeskæl. Det skal dog nævnes at klubberne i denne sammenhæng stadigvæk til gode at møde hinanden betydende i en fodboldkamp, hvori vi ser implikationerne ved ejerskab af flere klubber for at være størst. Fanejede klubber / fan involvering Ideen om fanejede klubber er nobel og prisværdig. Men med fodboldens eksplosive vækst og tårnhøje kapitalkrav virker udsigten til fanejede klubber mere fjern for hver eneste dag der går. Når der snakkes om fanejet klubber er det væsentligt at forstå at klubberne ikke bør drives med samme intensitet og fandenivoldskhed som der ses på tribunerne weekend efter weekend. Men varetagelsen af klubbens interesser skal ske i længere perspektiv uden at blive forblindet af kortvarige succeser eller fiaskoer. At en klub alene er fanejede er heller

da_DKDansk