European Super Leagues fiasko beviste at fodbolden er ødelagt. Det er tid til at #reclaimthegame
Knap er runden overstået før vi igen taler om VAR, fejlkendelser, forseelser der ikke blev dømt og nu også dårlige kameravinkler. Ikke mindre end 78% af de adspurgte fans er uenige i VAR har skabt bedre og mere seværdig kampe. Hvilket måske forklares af at blot 32% af disse fans mener VAR har gjort fodbolden mere retfærdig – mens hele 41% er lodret uenig i den betragtning. I 2020/2021 sæsonen blev Danmark den næste nation i rækken (nummer 11 i Europa for at være præcis), der implementerede VAR i landets bedste fodboldrække. Implementering af VAR blev blandt andet begrundet med at det skulle højne dommerniveauet, udrydde kampafgørende fejl samt gøre dommerne fortrolige med et redskab, der også gør sig gældende på den internationale scene. Sammen med introduktionen til VAR, Video Assistant Referee, stødte vi også på flere nye begreber; såsom AVAR, Assistant Video Assistant Referee (Altså en assistent til assistenten). Og APP, Attacking Possession Phase, opspillet til et mål som skal tjekkes for om der er begået nogle forseelser i opspillet. Listen forsætter, og man kan blive forpustet af bare tanken. I Danske Fodboldfans, DFF, har vi naturligvis fulgt introduktionen, udviklingen og implementeringen af VAR med stor interesse. Allerede før dets implementering i Danmark var spørgsmålet et der delte vandene. Ville det gøre kampene mere retfærdige, skabe færre kampafgørende fejl, og ville det fjerne snakken om dårlige dommere efter hver runde? Sidstnævnte kan vi vist godt afvise. DFF og foreningens medlemmer har ved flere lejligheder fået mulighed for at lytte til oplæg om VAR og høre fra blandt andre Michael Johansen, formand i DBU’s dommerudvalg, som kunne fortælle om udvidelsen til vores elsket Superliga, samt stille spørgsmålet til teknologien, anvendelsen og konkrete hændelser.På disse møder har både Divisionsforeningen og DBU været imødekommende over for os og vore medlemmer, og blandt andet efter forslag fra os sikret at det på storskærme fremgår, hvad der tjekkes ved et eventuelt VAR-spilstop. For dermed at fremme stadionoplevelsen og ikke stille stadiongængeren ringere end tv-seeren. Har VAR gjort fodbolden mere retfærdig? Direkte adspurgt mener 41,09% af fans i vores undersøgelse at det ikke er tilfældet. 32,09% mener at VAR har gjort fodbolden mere retfærdig, mens 26,82% forholder sig neutralt til spørgsmålet. Langt mere tydeligt står resultatet, når vi spurgte om VAR havde skabt bedre og mere seværdige kampe, her var kun 7,47% uenige i det, alt i mens hele 78,26% var uenige i det. Vi står derfor efter et halvt år med VAR som ikke har løst det problem, det var sat verden for: mere retfærdige kampe. Næsten 4 ud af 5 adspurgte fans mener spillet har lidt som følge af implementeringen. Har VAR været en god tilføjelse til professionel fodbold? Baseret på vores undersøgelse giver det spørgsmål ikke anledning til et fintælling, andre kameravinkler eller afventende reaktion fra aktørerne. Der er igen tale om en decideret lussing til VAR vognen. Ikke mindre end 62,99% mener VAR ikke har været en god tilføjelse, mens 20,04% forholder sig neutralt til spørgsmålet, blot 16,97 mener at VAR har været en god tilføjelse. Flertal for at stoppe VAR i Danmark Baseret på de foregående spørgsmål og hvordan de adspurgte fans har svaret er resultatet her nok ikke overraskende – også alligevel. 50,10% af de adspurgte ønsker ikke at se VAR brugt fremover i dansk fodbold, mens 29,94% gør og de restende 19,96% forholder sig neutrale til spørgsmålet. Så selvom at de adspurgte fans er så utilfredse, som de er med VAR, er det ‘blot’ hver anden der ønsker det afskaffet i dansk. Hvorfor? Det ved vi ikke, men en mulig forklaring er at VAR forsat er i sin spædefase i Danmark. Vi har endnu ikke gennemført en hel sæson med VAR og vi blev lovet børnesygdomme fra start – og dem har vi fået. De ønskede sig en Ferrari, men købte en Fiat Implementering af VAR i Superligaen været ramt mange bump på vejen. Senest stjal VAR overskriften efter et hæsblæsende derby, hvor FCK spilleren Mohamed Daramy var lidt for hurtig i straffesparksfeltet efter et brændt straffespark. En klar og tydelig fejl som VAR burde kunne fange, men nej. Man havde ikke kameraer der kunne fange situationen og derfor stod målet. Men hvorfor er vi endt her, hvorfor har vi ikke et setup der kan fange nogle af de mest klare kendelser; gik målmanden eller nogle af spillerne før de måtte ved et straffespark? Det skyldes simpelthen at kameraer der ville kunne klare dette er blevet sparet væk. Jamen er det ikke herligt, i det setup der skulle fjerne kampafgørende fejl, der har man valgt at spare penge ved udelukkende bruge TV billeder fra rettighedshaver. Setuppet betyder i praksis, at de billeder som er tilgængelige for VAR vognen alene bestemmes af det setup, som rettighedshaver stiller op med på dagen, således er der også færre vinkler i kampe på mindre stadions end der eksempelvis er i Parken. Når man har sagt ja til implementeringen af VAR, så virker det på mange måder selvmodsigende at man sparer så meget på løsningen – at det ikke kan fange de mest åbenlyse fejl. VAR – en gordisk knude For os at se er det endnu for tidligt at vurdere VAR og vende tomlen op eller ned. Derudover er VAR et så voldsomt indgreb i fodbolden, at vi for altid vil diskutere tiden før og efter dens implementering som to forskellige tider. Det vil være ufattelig svært at gå tilbage til tiden før VAR. Ved hver eneste kampafgørende fejlkendelse vil VAR-fortalerne have skyts til at retfærdiggøre dets eksistens, mens fodboldromantikeren vil mene at det uforudsigelige og tilfældige er vilkårene for sporten som vi alle elsker. Dernæst skal vi kigge tilbage på et af formålene med VAR, at højne dommerniveauet, et helt centralt aspekt i at nå det mål er international erfaring. Som det er nu er det blot en fordel at have VAR erfaring, men eftersom alle lande gradvist implementere VAR og at det anvendes i de største internationale konkurrencer – så varer det nok ikke mange år før end VAR i
Til aftenens kamp mod Moldova fulgte landsholdets spillere og DBU Norge, Tysklands og Hollands eksempel – eller gjorde de? Blink og du havde misset det under TV transmissionen. Efter en uge, med intens fokus på den kommende slutrunde i Qatar, vågnede DBU endelig. Efter flere år med pres og opfordringer fandt de ud af at den “kritiske dialog” og truslen med at deltage i slutrunden (Qatar og FIFA må ryste i bukserne bare ved tanken!) ikke længere er nok. De vil gøre mere og er gået i dialog med andre af de største fodboldforbund, siger de selv. Og hurra for det. Ærgerligt at det skulle lade sig vente til den anden kamp i kvalifikationen til VM før det gik op for DBU. Sammen med ønsket om flere forbedringer annoncerede DBU at spillerne ville lave en markering før aftenens kamp mod Moldova. Vi havde allerede set, hvordan Norge, Tyskland og Holland havde iført sig t-shirts under nationalmelodien og derigennem sikret den maksimale eksponering af deres kampagne. Forhåbningerne til den danske kampagne var derfor stor; de havde jo fået serveret opskriften på et sølvfad; en sikker vinder! Men hvad gør DBU? Ja de gør vel, hvad der kan betragtes som en absolut minimum indsats for at man overhovedet kan omtale det som værende en kampagne. Helt ærligt; at kun have t-shirten på under hold-billedet betød, at man som TV-seer knapt så trøjen. Og uden fans på lægterne var der heller ingen her der blev væltet omkuld af det ‘massive’ pres DBU og spillerne lå på Qatar. Det er sgu en ommer! Hvis vi kigger på selve ‘kampagne’ t-shirten. “Football Supports Change” [DK: Fodbolden støtter ændringer] og et Hummel logo. Men karakteristisk for hele DBUs ‘kritiske dialog’ er det noget, der glimter i sit fravær; nemlig et DBU logo. Undskyldningerne for det manglende logo er sikkert mange, men man kunne jo – efter tysk eksempel – have købt en malerspand hos storsponsoren Stark og dekoreret de nye trøjer med et budskab.Men næ nej, man ville lave en trøje man kunne sælge, så penge kunne sendes til migrantarbejderne og deres familier. Symptomatisk for hele Qatar forløbet, det er fans der skal påpege problemet og kræve handling fra DBU – nu er det gudhjælpemig også fans der skal betale til migrantarbejderne og deres familier. Kan I ikke selv se det DBU?Hvor mange penge kaster spillerne og DBU selv i? Eller er det kun fans der skal finansiere deres gode samvittighed? Og så påpeger vi slet ikke den vattede tekst på t-shirtsene “Football Supports Change”… Der er sgu brug for mere end “Change” – der er brug for at fodboldens magthavere tager sig sammen og ikke bringer sporten i yderligere miskredit. Ikke siden Maradona og Michel Platini’s t-shirts “No drugs” og “No to corruption” har man set så håbløse ‘kampagne’ trøjer i forbindelse med en fodboldkamp. Det er glædeligt at DBU og spillerne har stemplet ind i kampen. At det er uden konkrete krav, en deadline og med verdens mindste kampagne efterlader et stort håb for at man indstiller kanonerne på noget mere. Brug tiden på at stille krav til FIFA og Qatar, og ikke at græde snot over to journalisters direkte ord i Weekendavisen. Hvis I, DBU, mangler inspiration til krav – så kan I låne vores: Fri adgang for pressen i hele landet Ansættelse af uvildige observatører til at overvåge forholdene for migrantarbejder herunder deres arbejdsplads og boligforhold. Samt sikrer aflønning finder sted. Obduktion af samtlige dødsfald hos migrantarbejderne i Qatar Mænd og kvinder skal kunne se fodbold på samme tribune Vi fortsætter presset for at få dansk fodbold til at tage ansvar og i det mindste forsøge at ændre fodbolden til det bedre. I mellemtiden opfordrer vi alle til at underskrive borgerforslaget og underskrive Amnestys underskrifts indsamling.
Hvordan ser tilslutningen ud 12 måneder med corona restriktioner og uden fyldte tribuner? Hvad er holdningen til VAR, hvad med Viaplays sidste påfund med prisstigning og Discovery Networks konflikt med Yousee, hvilken påvirkning har det på tilslutningen og tilgængeligheden. VM i Qatar er et stigende varmt emne, som der også er spørgsmål om. Ligesom vi har afviklet vores udebane undersøgelse for at tage temperaturen på forholdene der, lancerer vi nu en ny undersøgelse for at indblik i hvad den enkelte fodboldfan mener om relevante emner. Vi håber alle danske fodboldfans vil besvare spørgeskemaet så vi kan få det bedst mulige overblik over fanforhold anno 2021. Spørgeskemaet kan udfyldes her.
I sidste uge skød Divisionsforeningen, DBU og klubberne gang i en kampagne for at vende tilbage til Superligaordningen og få flere fans på stadion. Danske Fodboldfans var klar med opbakning. Vi havde håbet, at oplysningskampagnen og opmærksomheden var nok til at få politikerne på Christiansborg til at tage affære. Men ak! Indtil videre er der ikke udsigt til en tilbagevenden til Superligaordningen. Derfor skyder Danske Fodboldfans gang i næste del af kampen – og vi har brug for hjælp fra alle jer der elsker fodbold! Fraværet af respons fra beslutningstagerne har stået som en torn i øjet på os. At regeringen og deres støttepartiers beslutning om ikke at tage imod Divisionsforeningen og F.C. Københavns invitation til ved selvsyn at opleve Superligaordningen og blive klogere på, hvordan COVID-19 håndteres ude i den virkelige verden, bliver hos os derfor modtaget som om at politikerne nægter at lade fornuften sejre og lovgive ud fra den bedst mulige viden. Hulu bulu – beslutningstagere hvor er I henne? Når hverken Kulturminister Joy Mogensen, eller Sundhed- og ældreminister Magnus Heunicke, har ønsket at udtale sig i denne sag, så har vi været nødsaget til at få et indblik i Regeringens beslutningsproces fra Kultur- og medieordfører, Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet. Direkte adspurgt om hvorfor Tivoli og øvrige forlystelsesparker kan lukke væsentligt flere ind end det tillades på stadions, svarer ordføreren, at det skyldes at “de har et større areal gæsterne kan boltre sig på”. Det synes vi naturligvis er et yderst godt argument, for under en pandemi som COVID-19 giver det mening at antallet af personer, der kan opholde sig indenfor et givent område er bestemt af området størrelse, for at sikre god afstand mellem personer og derved minimere smitterisikoen. Vi må dog i denne forbindelse minde ordføreren om, at ikke alle stadion har den samme størrelse, derfor anser vi ordførerens argumentation for at stride direkte imod regeringens restriktioner, som netop ikke tager hensyn til de fysiske rammer på et fodboldstadion. Fodboldklubber er altså underlagt den samme begrænsning på 500 tilstedeværende (ikke 500 tilskuere), uanset om de spiller på bane 1 i den lokale serieklub eller på et stadion med flere tusinde pladser. På trods af at de tilstedeværende på stadion ellers har “et større areal de kan boltre sig på…” Ordførerens argumenter for fortsat at hindre klubberne i at afvikle kampe under Superligaordningen bærer i høj grad præg af, at ordføreren ikke har forstået, læst eller set det oplæg og den plan der er fremlagt i Superligaordningen, og som er godkendt af sundhedsmyndighederne. Der nævnes blandt andet adgang til boder, toiletter og indgang som kritiske punkter. Men som det fremgår i den fremlagte plan er disse begrænset til 500 personer (modsat hvad vi eksempelvis ser i forlystelsesparkerne), derudover beskrives det grundig i protokollerne, hvordan disse ‘kritiske punkter’ sikres både med afstand og hyppig rengøring. En plan som Divisionsforeningen har lavet en letforståelig info-film om, som selv politikere burde kunne forstå. Du kan selv se den her. Ideelt set burde vi som en frivillig forening ikke sidde og kunne belære en ordfører om så centrale og basale elementer i den afvikling som Superligaordningen foreslår, en ordning der koster dansk fodbold millioner for hver eneste uge den er suspenderet. Tidligere i dag har Kulturminister, Joy Mogensen, endelig udtalt sig til pressen. Dette er sket i et, kort, skriftligt svar til Ritzau, hvor Kulturministeren skriver at det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt at lukke flere end 500 tilskuere ind til sportsbegivenheder og risikoen for superspreder begivenheder er for stor. Ligesom Kultur- og medieordfører, Kasper Sand Kjær, synes Kulturministeren også at være yderst dårligt klædt på til at udtale sig om Superligaordningen såvel som nuværende restriktioner. Da begrænsningen på de 500 inkluderer klubansatte, medier og anden personel til kampafviklingen. Derudover henvises der atter til risikoen for at superspreder begivenheder er for stor. Vi må her antage, at der igen refereres til kampen i Atalanta i februar. En kamp der altså blev afviklet i et andet land og uden de protokoller som er designet ud fra anbefalinger fra de danske sundhedsmyndigheder. Hvis bare der var en minister eller anden beslutningstager, der kunne fremlægge de reelle og evidensbaserede argumenter der er for at fortsætte suspenderingen – men de er gået i flyverskjul og har sendt en ordfører og en minister uden den fornødne viden i byen, for at retfærdiggøre, hvad der blot synes at blive en dårligere og dårligere beslutning. At DBU, Divisionsforeningen og klubberne har lagt pres på politikerne har ikke givet det ønskede resultat. Når en klub som F.C. København inviterer politikerne på besøg, så bliver regeringen og dens støttepartier derhjemme. Et massivt pres på de sociale medier har ej heller lokket beslutningstagerne frem i lyset. Det er derfor at vi nu ser det nødvendigt at intensivere kampagnen og få aktiveret landets mange fodboldfans. Til alle fodboldfans – Vi har brug for jeres hjælp! Der er forsøgt med en oplysningskampagne, og enkelte politikere har lyttet, men vi skal have dem alle til at lytte, og vi skal have nogle svar. Vi opfordrer derfor alle fodboldfans til at kontakte deres folkevalgte repræsentanter og afkræve dem svar! Helt konkret ønsker vi svar på følgende spørgsmål: Hvor lavt skal smittetallet være for at Superligaordningen kan genindføres? Hvilke andre tiltag kan/skal fodboldklubberne tage for at Superligaordningen kan genindføres? Hvis arealet er bestemmende for det maksimale antal personer på blandt andet en bar, restaurant og forlystelsespark – hvorfor er det så ikke gældende for et fodboldstadion? Hvilken evidens ligger til grund for vurderingen af at afvikling af fodboldkampe under foreslået model bør klassificeres som potentielle superspreder begivenheder? Bolden er nu os jer, alle danske fodboldfans. Hjælp os med at kontakte de politikere, som er valgt ind i jeres område, og dermed sidder der med jeres mandat! Støtter de op om Superligaordningen, og hvis ikke – så afkræv dem svar på de spørgsmål vi har nævnt ovenfor. “Det er sjældent, at fans vi er enige på tværs af tilhørsforhold og tilgang til stadionoplevelsen Men politikerne er lykkedes med noget, som sjældent sker. De har samlet
Mens vi har set en større stigning i antallet af smittet og flere større arrangementer er blevet tvunget til at lukke, har fodbold, trods dagens nye restriktioner, fortsat gunstige forhold sammenlignet med andre større begivenheder. Det er vigtigt, at vi husker hvorfor – ellers kan fodbolden miste sin gunstige position. Fodbold er, lig mange mange andre store begivenheder, udfordret af virkeligheden vi befinder os i. Men med klare regler og en fælles forståelighed har vi rykket os utroligt langt, og fodbolden er på en række parametre langt foran det omkringliggende samfundet, et foregangsbillede, som resten af Europa kigger imod. De forholdsregler, der er indført, har betydet at der endnu ikke, os bekendt, er registreret et tilfælde, hvor fans har smittet hinanden COVID-19 til en fodboldkamp. Stigende smittetal får nu konsekvenser for enkelte klubber Myndighederne har i dag annonceret at tiltaget med afvikling af superligakampe med mere end 500 tilskuere suspenderes i 14 dage i hovedstadsområdet. Noget vi har modtaget med stor ærgrelse. De danske forholdsregler og rammer til en sikker afvikling af fodboldkampe og større begivenheder med mere end 500 tilskuere har stået som et positivt eksempel for resten af samfundet og Europa. Fra mange af vores medfans har vi igen og igen hørt, at de føler sig mere sikre på stadion end i resten af samfundet. De danske fodboldklubber har i den grad taget ansvar og påtaget sig store omkostninger for at vi igen kan komme til fodbold. Der er naturligvis plads til forbedringer i forhold til at sikre, at alle regler overholdes fra ankomst til stadion til vi tager hjem igen, og det er vigtigt at alle klubber tager et ansvar for at kampene afvikles ens på tværs af landet. Tilstedeværelsen på stadion er ikke alene en del af det at være fans for rigtig mange af os. Det er også en af grundstenene i dansk fodbold både med hensyn til den fodboldmæssige oplevelse med også rent økonomisk for hjemmeholdet, dette i særlig høj grad hos klubberne der ikke er at finde landets bedste fodboldrække. At sikre den fortsatte adgang for tilskuere til dansk fodbold bør derfor være i alles interesse. Et fælles ansvar Det er vigtigt, at vi som fodboldfans undgår at give politikerne en anledning til at lukke yderligere ned for adgangen for tilskuere til fodboldkampe. For at sikre, at det fortsat er muligt for tilskuere til fodbold er det derfor vigtigt, at vi alle, særligt os som fans, gør vores ypperste til at sikre at regler efterleves. Vi har alle et fælles ansvar for at vi kan komme på stadion, også på søndag og om 1 måned. Husk at din ageren de 6 andre dage har betydning for at vi alle kan komme på stadion om søndagen. Derfor husk at holde afstand, husk den gode håndhygiejne, vask hænder og brug håndsprit, både i supermarkedet, i bussen, på cafeen og i baren om lørdagen, så du er klar til stadion om søndagen.
Dansk 
English (UK)