Kategori: Presse

Tidligere i denne uge kom det frem at den sidste runde i denne Superligasæson rykkes fra søndag d. 26 maj til lørdag d. 25, for at tilgodese et eventuelt folketingsvalg. I Danske Fodbold Fans undrer vi os over timingen af denne flytning og manglende involvering. Dansk fodbold har over længere tid investeret meget i at få flere tilskuere til fodboldkampene på de danske stadion. En beslutning om at flytte den sidste runde i landets bedste fodboldrække 27 dage før afholdelse synes dog ikke at harmonere med de øvrige tiltag. Den sidste runde beskrives af Divisionsforeningen som fodboldens store afslutningsfest, det undrer derfor hvorfor man som udgangspunkt placerede denne på en valgdato – som vel kan betegnes som en af demokratiets største festedage. I argumentationen for flytning påstås det at flytning sker med hensyn til fans. Det undrer os, da ingen organiseret fodboldfans synes at have været involveret i beslutningsprocessen. Tidligere i denne sæson oplevede vi at kampen mellem Silkeborg IF og Viborg FF i runde 31 blev flyttet 34 dage før det oprindelige spilletidspunkt. Begrundelsen er her at TV ønsker at transmittere kampen og den derfor er blevet flyttet. Hvorvidt kampene flyttes af den ene eller anden grund fjerner det ikke det underliggende problem i at vi som fans ikke længere kan regne med det planlagte program. For at skal skabe de bedste mulige vilkår for fans og tilskuere så er det væsentligt, at det endelige program kendes så tidligt som muligt og at dette ikke ændres efter offentliggørelse. ”Som passioneret fodboldfan er det ofte et krav at fodbolden prioriteres over andre begivenheder og at disse først fastlægges efter kampprogrammet er offentliggjort. Vi skal allerede forholde os til at fodbold i landets bedste fodboldrække spilles over fire ud af ugens syv dage. At man nu også skal forholde sig til, at kampprogrammet stadig ændres efter offentliggørelse gør det ikke nemmere for den danske fodboldfan at tage på stadion.” udtaler DFFs formand, Christian Kokholm Rothmann. I Danske Fodbold Fans arbejder vi forsat på at kunne sætte vores præg på kampplanlægningen, så fodboldens store afslutningsfest såvel som de øvrige fodboldkampe i landets bedste fodboldrækker kan spilles med flest muligt på tribunerne.

I weekenden d. 25. – 27. januar afholdte vi vores årlige seminar i Odense Congres Center. Under søndagens generalforsamling vedtog vi et mindre navneskifte. Hvor vi tidligere har heddet Danske Fodbold Fanklubber, hedder vi nu Danske Fodbold Fans. Navneskiftet skyldes, at vi ønsker at omfavne alle danske fodboldfans, og ikke kun fanklubberne. Nogle vil nok påpege, at det ikke er grammatisk korrekt, at fodbold og fans er i to ord. Det ved vi. Vi har dog valgt at holde fast i, at vores forkortelse fortsat skal være DFF, så derfor er vores navn altså nu Danske Fodbold Fans. Under generalforsamlingen foretog vi derudover en vedtægtsændring, så vores næstformand ikke længere vælges af generalforsamlingen, men konstitueres af bestyrelsen. Vi skulle til generalforsamlingen tage afsked med vores mangeårige næstformand Helle Fahlgren fra Wild Tigers (FC Nordsjælland) da Helle valgte ikke at genopstille. Derudover tog vi afsked med bestyrelsesmedlem Poul Dudal Madsen fra De Blå Hvide Engle (Fremad Amager). Vi takker Helle og Poul for indsatsen. Nyvalgte til bestyrelsen blev: Sarah Agerklint (Brøndby Support), Lis Hansen (Sifosis) og Diana Larsen (De Stribede – OB) til bestyrelsen for en 2-årig periode og Claus Kejlstrup (Black Wolves – FC Midtjylland) og Miguel Valentine (Hobro Yellow Vikings) som suppleanter for en 1-årig periode. Efter bestyrelsens konstituering er rollerne i bestyrelsen det næste år fordelt på følgende måde: Formand og kontakt til pressen: Christian Kokholm Rothmann (AaB Support Club) Næstformand: David Thorbjørn Møballe Knudsen (AGF Fanclub Aarhus) Sekretær: Lis Hansen (Sifosis) Bestyrelsesmedlem: Sarah Agerklint (Brøndby Support) Bestyrelsesmedlem: Diana Larsen (De Stribede – OB) Bestyrelsessuppleant: Claus Kejlstrup (Black Wolves – FC Midtjylland) Bestyrelsessuppleant: Miguel Valentine (Hobro Yellow Vikings)

Det er med stor glæde at vi kan bekræfte Justitsministers, Søren Pape Poulsens, deltagelse til årets seminar. Justitsministeren vil indgå i en paneldebat med direktør for Divisionsforeningen, Claus Thomsen, og Danske Fodbold Fanklubbers formand, Christian Kokholm Rothmann. Paneldebatten vil tage sit udspring i de 5 initiativer til at sikre tryghed på de danske fodboldstadions, som folketinget vedtog tilbage i december. Panelet vil derudover debattere fremtidsudsigterne for trygheden på de danske fodboldstadion. Paneldebatten vil finde vil finde sted fra 9.45 – 11.15 lørdag d. 26 januar, og vil styres af Medianos medstifter og direktør, Peter Brüchmann. Der vil være mulighed for spørgsmål fra de tilstedeværende seminardeltagere under denne paneldebat. Vi henstiller til at personer fra pressen der ønsker adgang til denne paneldebat og seminaret, venligst udfylder denne kontaktformular. Husk at påføre medie, journalistens navn og funktion. Der er et begrænset antal pladser så vi forbeholder os retten til at afvise medier samt journalister såfremt der ikke er flere pladser eller hvis der ikke er søgt om adgang. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke justitsministeren for hans tilkendegivelse for deltagelse i seminaret og paneldebatten. Det er Danske Fodbold Fanklubbers opfattelse at den gode fodboldoplevelse skabes gennem dialog og samarbejde mellem alle involverede parter.

Sidste sommer lancerede Danske Fodbold Fanklubber udebaneundersøgelsen, hvor vi tog pulsen på faciliteterne og oplevelser rundt omkring på de danske stadions, når udebanefans kom på besøg. Vi er nu klar med resultaterne fra undersøgelsen. De danske fodboldfans fra Superliga til 1. og 2. division er blevet bedt om at anmelde kampene på udebane i løbet af sæsonen, og tage stilling til informationer op til kampen, til ankomstoplevelsen og vurdere faciliteterne til stadion, ligesom de er blevet opfordret til at komme med forslag til forbedringer på de individuelle stadions. I alt har 1760 danske fodboldfans udfyldt spørgeskemaet i løbet af året. ”Med vores udebaneundersøgelse får vi meget konkret information om, hvordan forholdene for udefans er på de danske fodboldstadions. Undersøgelsen giver os muligheden for præcis at fortælle klubber, hvor der er plads til forbedringer, og ikke mindst hvilke klubber de kan rådføre sig med for at få de bedst mulige rammer.” Udtaler Christian Rothmann, formand for Danske Fodbold Fanklubber Resultaterne fra spørgeskemaerne bliver samlet til individuelle rapporter, som DFF sender til Divisionsforeningen og klubberne, så de kan se, hvordan de scorer, og hvor de skal gøre det bedre i den kommende sæson. Målepunkterne følger til dels de nye initiativer i Udebanepakken, som blev introduceret i vinters og træder i kraft i den netop startede superligasæson. ”Vi har udelukkende fået god respons fra klubberne, der sætter pris på den kvantitative undersøgelse af forholdene. Det er vores forhåbning, at klubberne tager resultaterne til sig samt forsøge at forbedre sig.” Siger Christian Rothmann. Ved lanceringen af vores udebaneundersøgelse lovede vi at samle op og kåre de bedste og værste udebanestadions. Da det ikke er fair at kåre dem på tværs af rækkerne, kårer vi de bedste og værste fra hver række. Alle scores er på en skala fra 1 – 5, hvor 1 er laveste og 5 er højeste.   Bedst og Værst i Superligaen I Superligaen kårer vi bedst og værst på 3 punkter: Samlet vurdering af oplevelsen, Samlet vurdering af ankomsten (Parkering, skiltning, kø, og visitering), samt bedste og værste net. Superligagennemsnittet for bedste samlede oplevelse var på 3,24, bedste score tilfalder FC Midtjylland (3,88), mens FC København scorer lavest (2,52). FC København scorer særligt lavt for deres placering af udeholdets fans. Her scorer de 1,71 mens næstlaveste er Sønderjyske med 2,73.   Samlet vurdering af oplevelsen i Superligaen fordelt på klubber Samlet oplevelse FC Midtjylland 3,88 Randers FC 3,71 Hobro 3,68 Silkeborg 3,56 OB 3,54 Lyngby BK 3,53 AC Horsens 3,53 Brøndby IF* 3,50 Sønderjyske 3,14 AaB 3,03 FC Nordsjælland 3,00 AGF 3,00 FC Helsingør 2,62 FC København* 2,52 *Uden Derby   Ankomstoplevelsen sætter ofte tonen for, hvordan resten af oplevelsen er. Derfor har DFF i mange år været fortaler for, at Good Hosting starter allerede inden man er kommet ind på stadion.  Faktorer som afvikling af køen, skiltning hen imod udebaneafsnittet og visiteringen er punkter, som kan være afgørende for det første indtryk af et stadion. Gennemsnittet for Superligaen er 3,32, den bedste score tilfalder Hobro IK med 3,95, mens AGF scorer lavest (2,91).   Samlet vurdering af ankomsten i Superligaen fordelt på klubber   Samlet ankomst Hobro 3,95 Randers FC 3,75 FC Midtjylland 3,65 Lyngby BK 3,60 OB 3,58 Silkeborg 3,54 Brøndby IF* 3,50 Sønderjyske 3,44 AC Horsens 3,37 AaB 3,35 FC Helsingør 3,21 FC Nordsjælland 3,11 FC København* 3,05 AGF 2,91 *Uden derby   Nettene foran udebaneafsnittene har været meget omdiskuterede, og her er meget stor forskel på kvaliteten af dem. Det er ligeledes et af de punkter, hvor det har været vigtigt for DFF at der kom en ensretning og skærpede regler, så det medfører mindst mulig gene for de tilrejsende fans. Gennemsnittet for Superligaen ligger på 2,6, og kun 4 klubber har scoret over middel på vurderingen af deres net. Bedste net finder vi i Hobro (3,6), mens de dårligste net findes hos henholdsvis FC Nordsjælland og Silkeborg IF (1,9).   Vurdering af nettene foran udebaneafsnittet i Superligaen fordelt på klubberne Net Hobro 3,6 OB 3,3 FC Midtjylland 3,3 AGF* 3,1 Randers FC 3,0 Sønderjyske 2,9 Lyngby BK 2,8 AC Horsens 2,7 FC Helsingør 2,6 FC København 2,5 AaB 2,4 Brøndby 2,0 FC Nordsjælland 1,9 Silkeborg 1,9 * Har ikke noget net foran tribunen ”At få flere fans med på udebane er essentielt for Superligaens udvikling, det er på disse ture, at de særlige bånd dannes medfans imellem. Det er vores overbevisning, at klubber der har succes med at få mange fans med på udebane, kan gøre brug den succes på deres hjemmebane.” Udtaler Christian Rothmann. Til derby er oplevelsen en anden Kampene mellem Brøndby IF og FC København er unægtelig de største kampe på dansk grund. Både når vi kigger eksponeringen af selve kampen, men så sandelig også for de fans der rejser med deres hold på udebane. Hele setuppet omkring udefans er et andet til disse kampe. Vi har derfor valgt ikke at medregne disse i den samlet oplevelse af afsnittet samt ankomsten. I stedet for har vi herunder lavet oversigt over hvordan de to klubber scorer normalt og til derbys. Vurdering af Brøndby Stadion med og uden derbykampene Brøndby Kun Derby Uden Derby Samlet vurdering af oplevelsen 2,02 3,50 Samlet vurdering af ankomsten 1,83 3,55 Nettet 1,70 3,10 Tid i kø 1,4 3,4 Visitering 2,9 3,4 Vurdering af Parken – FC København med og uden derbykampene FC København Kun Derby Uden Derby Samlet vurdering af oplevelsen 2,40 2,52 Samlet vurdering af ankomsten 2,0 3,05 Nettet 2,7 3,0 Tid i kø 1,7 3,4 Visitering 2,4 3,4   Bedst og Værst i 1. division I 1. division kigger vi kun på bedste og værste samlede oplevelse og bedste og værste ankomst oplevelse, da der ikke her er krav om net. Desværre har vi ikke anmeldelser fra 3 stadions i 1. division, det drejer sig om Vejle, Vendsyssel og Nykøbing FC. Scorerne i 1. division viser tydeligt at der er forskel på top og bund, fra tidligere Superliga klubber til divisionsklubber med mindre budgetter. Gennemsnittet i samlet vurdering af oplevelsen i 1. division ligger på

I sidste sæson lancerede DFF en udebaneundersøgelse, hvor vi bad de danske fodboldfans om at besvare en række spørgsmål om de forhold, de mødte når de rejste land og rige rundt for at følge deres hold fra 2. division til Superligaen. Her valgte lige over 1700 fans at udfylde spørgeskemaet. Med indførslen af Udebanepakken i Superligaen, er det så meget desto vigtigere, at vi følger op på om klubberne får punkterne implementeret, samt at vi sammen fortsætter arbejdet med at forbedre forholdene for de tilrejsende fans, og så dem i 1. og 2. division. Åbningsweekenden i Superligaen markerer også lanceringen af udebaneundersøgelsen for 2018/19 for Superliga, 1. og 2. division. Vi håber især, at flere fra 1. og 2. division vil være med til at udfylde spørgeskemaet, så vi kan målrette vores indsats i divisionerne og løfte forholdene for udebanefans der også. Vi håber, at I vil gøre det til en vane at udfylde spørgeskemaet efter hver kamp I ser på udebane, uanset om det er i løbet af sæsonen eller dem alle. Derfor har vi også gjort spørgeskemaet langt simplere end sidste sæson, så det tager kun 2-3 minutter at udfylde. Det kan nemt gøres i bussen på vej hjem. Du kan finde spørgeskemaet på fairfans.dk/udefans/

Danske Fodbold Fanklubber har arbejdet tæt sammen med Divisionsforeningen, DBU, Rigspolitiet og Justitsministeriet i mange år for at bekæmpe uroligheder til fodbold, men samtidig holde fokus på den gode fodboldoplevelse. I 2012 under Justitsminister Morten Bødskov var vi medvirkende til at udarbejde en handleplan på området, i dag ser vi det sidste initiativ færdiggjort. ”Vi er utroligt glade for, at klubberne nu har et værktøj, hvor de kan registrere og dele information vedrørende personer med karantæne. Med dette værktøj undgår klubberne at skulle registrere alle fans, og de kan derved rette fokus på de få der skaber problemer.” udtaler formand i Danske Fodbold Fanklubber, Christian Kokholm Rothmann. Det har længe været på klubbernes ønskeliste at kunne registrere personer med klubkarantæne, samt udveksle disse oplysninger. Danske Fodbold Fanklubber har fra starten bakket op om dette ønske, og presset på for at for det tilladt i kampen mod awaykortet. ”Vi oplever generelt ikke, at personer med karantæne forsøger at komme ind på stadion. Men vi bifalder at klubberne nu har et værktøj, til at sikre dette ikke sker” forsætter Christian Kokholm Rothmann. I forbindelse med hændelserne på Brøndby Stadion i august blev indledt en møderække for at kigge på initiativer, der kan gøre det mere trygt at gå til fodbold og hjælpe klubber og myndigheder med at holde det fåtal af personer, som har karantæne, ude fra stadion. Her blev det aftalt at få bekendtgørelsen endelig på plads og godkendt. Det glæder os, at det endelig lader sig gøre. Nogle medier har viderebragt fejlagtig information om, at personer med karantæne frit har kunne tage til udekampe – vi må på det kraftigste understrege, at dette ikke er sandt. Udeholdet sender egne kontrollører som agerer spottere på kampdagen. Tiltaget om deling af karantæneregistre betyder, at disse nu får assistance af hjemmeholdets kontrollører – og det hele sker med et værktøj, der fungerer i overensstemmelse med persondataloven. I samme forbindelse vil vi gerne understrege, at det er trygt at gå til fodbold. Rigspolitiets egne statistikker viser, at anholdelses tallene er historisk lave. Du kan læse bekendtgørelsen på retsinformation.dk Bekendtgørelsen er en del af handleplanen “Gode Fodboldoplevelser for Alle” fra 2012. Læs også vores udmelding fra 2016 om samme emne

da_DKDansk